Mikro Værkstedet blev etableret i 1984 af Odense Kommune som en offentlig institution med 2 ansatte. Formålet var at udvikle undervisningsmateriale til edb-kurser i folkeskolen. Disse allerførste programmer som var beregnet på at give eleverne en vis viden om mulighederne ved en computer, var meget populære dengang. I 1984 var det totale antal af computere i danske folkeskoler dog kun nogle få tusinde, og selv med eksport til Sverige og Norge var markedet meget begrænset. Derfor begyndte Mikro Værkstedet også at forhandle andre softwareproducenters produkter og at sælge deres ekspertise som konsulenter. I 1991 blev Mikro Værkstedet et aktieselskab med 4 ansatte, og derefter begyndte tingene at gå stærkt. Antallet af computere i danske skoler voksede hurtigt, og computere blev ikke længere kun brugt i EDB-undervisningen. Det blev i stigende grad populært at benytte computere som hjælpemidler i undervisningen i andre fag som f.eks. dansk.

Mikro Værkstedet i dag

I dag beskæftiger Mikro Værkstedet 43 ansatte, og de dækker en bred vifte af aktiviteter, stadigvæk med fokus på undervisningssektoren. Mikro Værkstedet sælger stadig produkter fra andre producenter såvel som deres ekspertise som konsulenter, og de udvikler programmer til undervisning i engelsk grammatik og matematik, men deres primære fokus er på udviklingen af undervisningsprogrammer beregnet på læse- og skrivetræning i danskundervisningen. "Indtil nu har vi rettet vores forskning og udvikling næsten udelukkende mod undervisningssektoren hvor vi er en af de førende producenter, men vi har nået et punkt nu, hvor vi er parate til at rette blikket mod andre sektorer".

Selvom Mikro Værkstedet udvikler forskellige former for undervisningsprogrammer, arbejder de primært med sprogteknologi. "Vi har 7-8 ansatte i vores forsknings- og udviklingsafdeling, i nogle perioder endda op til 12 ansatte. Mere end halvdelen af deres tid bliver brugt på udvikling af sprogteknologisk software." Indtil nu er al sprogteknologisk software, som forhandles af Mikro Værkstedet, blevet udviklet af Mikro Værkstedet selv og indeholder ikke sprogteknologiske komponenter leveret af andre forskningsinstitutioner. "Men dette vil meget snart ændre sig. Vi har noget software under udvikling og mere endnu på planlægningsstadiet som involverer en overførsel af eksisterende teknologi". 

Software til undervisningssektoren

Man kan sige at vi blev født i undervisningssektoren, og at det derfor altid har været naturligt for os at arbejde i dette miljø. Desuden er folk inden for denne sektor åbne over for nye måder at gøre tingene på." Men Mikro Værkstedet leverer ikke blot undervisningsmaterialer til folkeskolen - de når ud til en meget bredere kundekreds nu.

De har udviklet et program for udlændinge som lærer dansk. Dette program præsenterer brugeren for forskellige grammatiske emner, og brugerens svar bliver automatisk rettet af systemet. Mikro Værkstedets software for folk med forskellige kommunikationshandicap er også en stor succes. "Disse grupper er repræsenteret af organisationer med højt kvalificerede folk, som altid er på udkig efter hjælpemidler der kan gøre livet nemmere."

Et andet program som er udviklet af Mikro Værkstedet, ?CD-ORD3? til dansk, kan læse højt for brugeren, understrege ordene, mens de læses og udføre stavekontrol på et dokument. Programmet benytter digital tale kombineret med syntetisk tale. ?CD-ORD3? kan f.eks. læse et dokument højt mens brugeren skriver det, og når programmet finder en stavefejl, præsenterer det ikke bare brugeren for de forskellige muligheder på skrift. I stedet siger det "mener du . . . eller mener du . . .", hvilket er en stor hjælp for f.eks. ordblinde. ?CD-ORD3? har en stor målgruppe, da programmet er særdeles relevant for børn i de første skoleår, for tosprogede brugere, folk med visse kommunikationshandicap og for alle typer af brugere, børn eller voksne som øver sig på at læse og skrive.

Mikro Værkstedet vil naturligvis gerne nå ud til en endnu større målgruppe og inkludere det private erhvervsliv i deres kundekreds, men dette har indtil videre ikke været nemt. "Vi har forsøgt adskillige gange gennem 1990?erne, men uden held. Måske var markedet ikke helt parat, eller måske var vores software stadig for undervisningsorienteret, men jeg er ikke i tvivl om at der er i gang med at ske en kraftig ændring. Behovet for korrekt og præcis kommunikation udvikler sig med stor fart, og med den software som vi har på tegnebordet, tror jeg at vi inden længe vil nå ud til en bredere målgruppe".

Muligheden for overførsel af eksisterende teknologi

"Vores styrke er udvikling af brugervenlige brugergrænseflader samt tilpasning af programmer til forskellige målgrupper, og vi er eksperter i at se hvad softwarekomponenter kan bruges til, og hvordan de kan kombineres med hinanden."

Mikro Værkstedet ville naturligvis foretrække at genanvende eksisterende teknologi, men indtil for nylig har de fundet dette ret vanskeligt. Årsagerne er komplekse, men et af problemerne er at forskning inden for sprogteknologi primært udføres af offentlige institutioner, og disse har selvfølgelig andre mål end Mikro Værkstedet. "Mange offentlige institutioner arbejder med interessante og udfordrende projekter, men disse projekter udvælges ofte på basis af overvejelser som er meget forskellige fra vores. Desuden er offentlige institutioner ikke nødvendigvis tvunget til at færdiggøre projektet i en form, hvor det kan anvendes i en nær fremtid". Mikro Værkstedet kan naturligvis ikke arbejde på denne måde. De er nødt til at tjene penge, og det skal der altid tages hensyn til. "Mange mennesker arbejder med sprogteknologi, men problemet er at finde ud af hvad der foregår hvor, og hvorvidt forskningsresultaterne fremstår i en form som kan anvendes direkte".

Siden 1996 har Mikro Værkstedet deltaget i VISL (Visual Interactive Syntax Learning) projektet på Syddansk Universitet. VISL er et forskningsprojekt med det formål at udvikle internetbaserede grammatikværktøjer, som dækker mange sprog til brug for uddannelses- og forskningsformål. Mikro Værkstedets medvirken i projektet har været frugtbart på mange måder og har givet Mikro Værkstedet mulighed for at møde nye potentielle partnere. Dette har resulteret i adskillige initiativer, og et meget konkret resultat er at Mikro Værkstedet har skrevet kontrakt med Lingsoft om at benytte Lingsofts Constraint grammatik parser, som er grundlaget for den grammatik der anvendes i VISL.

Et program som er under udvikling lige nu, er en stave- og grammatikkontrol som har kapacitet til at kategorisere de fejl brugeren laver. I dette program gemmes fejlene i en journal der så bruges som grundlag for at konstruere øvelser der er skræddersyede til den enkelte bruger. "Lige nu er vi i begyndelsesfasen og arbejder på at indsamle og kategorisere fejl, og derfor er overførslen af teknologi endnu ikke planlagt i detaljer. Men vi forventer at teknologioverførsel kommer til at spille en vigtig rolle i dette system, og mulige leverandører kan f.eks. være Syddansk Universitet, Dansk Sprognævn og Center for Sprogteknologi."

Fremtiden

Mikro Værkstedets ønske for den nærmeste fremtid er at etablere endnu tættere samarbejde med forskningsinstitutioner. Dette ville skabe et godt grundlag for på længere sigt at kunne udvikle et avanceret forfatterværktøjer. Dette program skulle kunne læse tekster højt, kontrollere grammatik og stavning, kategorisere forskellige fejltyper og producere brugerspecifikke øvelser på anmodning, kommunikere med forskellige oversættelsesværktøjer osv.

Anbefalinger

Forskellene mellem private virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner er i visse henseender væsentlige, men dette bør ikke forhindre et samarbejde. Mikro Værkstedets erfaringer med offentlige forskningsinstitutioner har været meget positive, men selvfølgelig har deres arbejde, måske især med VISL-projektet, givet dem nogle værdifulde erfaringer som bør deles med andre.

"Et samarbejde bør være meget struktureret med klart definerede arbejdsopgaver, ansvarsområder, deadlines osv. Det er meget vigtigt at overveje hvad man kan bidrage med i den specifikke kontekst, og samarbejdspartnerne bør definere deres forventninger til hinanden klart. Retningslinjer for kommunikation og opfølgning er ligeledes en nødvendighed."

Lina Henriksen
© Center For Sprogteknologi