|
|
|
|
Talegenkendelse på Kaiser Franz Josef Hospitalet i Wien
Resumé I denne succeshistorie beskrives hvordan indførelse af sprogteknologi på et hospitals radiologiske afdeling forbedrede arbejdsgangen og servicen over for patienterne, samtidig med at hospitalets omkostninger blev reduceret. Baggrund Kaiser Franz Josef Hospitalet i Wien er et specialhospital med 800 senge og 1850 ansatte. På hospitalets radiologiske afdeling udføres ca. 130.000 undersøgelser på mere end 70.000 patienter om året, og der er ansat 13 radiologer, 10 læger og 44 radiografer. Voksende udgifter og en støt stigning i antallet af behandlinger på 3 % om året, fik den radiologiske afdeling til at lede efter en løsning, som kunne gøre det muligt at klare det stigende antal behandlinger uden at ansætte flere medarbejdere, og som samtidig ville forbedre kvaliteten af patientservicen. Journalskrivningsprocessen Journalskrivning er en vigtig og ressourcekrævende arbejdsopgave på den radiologiske afdeling, idet der produceres omkring 75.000 journaler om året. De kliniske afdelinger og sygeforsikringen kræver detaljerede journaler før de påbegynder behandlinger og indvilger i at betale for dem. Traditionelt blev journalerne dikteret, afleveret til en sekretær, tastet ind, korrekturlæst af radiologen, rettet, udskrevet og endelig underskrevet af den ansvarlige læge. Denne proces krævede en masse tid og arbejde og trængte derfor til at blive forenklet og effektiviseret. Ønsker til løsning Den radiologiske afdeling begyndte at se sig om efter en billig edb-løsning, som kunne integreres i radiologi-systemet. Løsningen skulle være nem at bruge og passe ind i den eksisterende arbejdsgang. "For at opnå brugernes accept var det vigtigt at indførelsen af den nye teknologi ikke ville føre til øget arbejde for de radiologer og sekretærer, som var involveret i journalskrivningen," siger den administrerende direktør for det Centrale Radiologiske Institut, Wolfgang Kumpan. Løsningen skulle gøre det muligt for radiologerne at færdiggøre alle hastende journaler på nattevagter eller i weekender, hvor der ikke er sekretærhjælp til rådighed. "Førhen var det nødvendigt at lave midlertidige, håndskrevne journaler for akutte patienter i weekenden, og disse journaler var faktisk nogle gange "ulæselige". Alle disse midlertidige journaler blev først skrevet endeligt ind om mandagen", siger Wolfgang Kumpan. "Den nye teknologi skulle føre til, at der på nattevagter og i weekenden blev produceret fejlfrie journaler, som var teknisk og lægeligt godkendte" Samtidig var det målet at nedsætte den tid det tog at producere journalerne, således at læge- og patientservice kunne forbedres uden at ansætte nye medarbejdere. Løsningen For at opnå en forenklet og hurtigere journalskrivningsproces indledte Kaiser Franz Josef Hospitalet et samarbejde med Philips Speech Processing. Et talegenkendelsessystem baseret på Philips SpeechMagic™ med 27 arbejdsstationer og 4 servere blev implementeret og integreret i radiologi-systemet ´Hospital Radiology System’ (RIS) fra Siemens, som er en del af Wiens hospitalssammenslutnings ´Hospital Information System’ (HIS). Philips Speech Processing har 700 ansatte og er førende på verdensmarkedet inden for diktersystemer med en global markedsandel på 28% og en europæisk markedsandel på 42%. Philips var det første firma, der kommercielt udviklede en PC-løsning, som kunne konvertere naturlig, kontinuerlig tale til tekst. Valg af den rette leverandør "Vi valgte Philips Speech Processing frem for andre leverandører, fordi det var den eneste leverandør, som på installationstidspunktet kunne tilbyde en løsning med dobbelt funktionalitet. Journaler kan både færdiggøres af radiologerne selv eller de kan redigeres af en sekretær, som før talegenkendelsessystemet blev introduceret", siger Wolfgang Kumpan. "Yderligere kriterier var det høje genkendelsesniveau, brugervenligheden, samt at løsningen kunne integreres i de eksisterende systemer, da vi ikke ønskede at skulle registrere en patient mere end én gang." Den digitale journalskrivningsproces Radiologerne dikterer nu journalerne til en speciel mikrofon (Philips SpeechMikeÔ ), som er tilsluttet en Windows NTÒ arbejdsstation. Mikrofonen har en integreret trackball og museknapper samt de normale funktioner på en diktermaskine. Lydkortet kan softwaremæssigt tilpasses til de forskellige taleres vaner og forskellige niveauer af baggrundsstøj. Det meget høje genkendelsesniveau opnås bl.a. ved hjælp af et baggrundsleksikon på omkring 300.000 ord. Derudover anvendes der en liste med de sproglige sammenhænge (kontekster), hvori de vigtigste radiologiske termer kan forekomme. Listen omfatter 64.000 dagligdags ord, og for hver sammenhæng er sandsynligheden for dens forekomst angivet. For hver bruger har talegenkendelsessystemet individuelle lydlige referencefiler, som konstant opdateres. Talegenkendelsesserveren konverterer lydfilen til tekst, som vises på skærmen og kan behandles som ethvert andet tekstdokument. Enten læser radiologen korrektur og formaterer dokumentet, eller det sendes til en sekretær for færdiggørelse. Efter korrektur overføres teksten og henvisningsinformationerne til et journaludkast, der lægges ind på den ansvarlige læges arbejdsliste. Vedkommende kan så udføre de nødvendige rettelser og godkende journalen. Godkendelse medfører at journalen automatisk overføres til HIS-systemet, så visse læger på patientens kliniske afdeling har adgang til den. "Systemet er nyttigt, fordi genkendelsesniveauet er over 90 % ", siger direktøren for Philips Speech Processing, Walter Forsthuber. Lydfilen fra dikteringen er vedhæftet tekstfilen, så de kan læses og høres på samme tid. Det er også muligt at lytte til dikteringen med øget hastighed. "På grund af korrekturprocessens vigtighed forsøger vi at forenkle den," siger Walter Forsthuber. "Det er et af vore mål, at det i fremtiden skal være muligt at fjerne pauser, øh-lyde og baggrundsstøj." Samarbejde fra radiologens side er også en vigtig faktor, idet kvaliteten af journalen bliver bedre, hvis der tales direkte ind i mikrofonen og tegnsætning, linjeskift osv. nævnes. Implementering "Under implementeringen, havde systemadministratoren konstant meget at lave, da produktet var en nyudvikling," siger Wofgang Kumpan. "- og vi forventede ikke at nå vores mål så hurtigt." De første tests blev udført i februar 1998, og målet var at producere 1/3 af alle journaler ved hjælp af talegenkendelse ved udgangen af 1998. Men dette mål blev allerede nået i april, og ved årets slutning blev 2/3 af journalerne produceret ved hjælp af talegenkendelse. Efter en kort tid med træning og tilpasning var genkendelsesniveauet med 23 radiologer og 5 sekretærer på omkring 95%. "Det tog kun ca. seks måneder før journalskrivning ved hjælp af talegenkendelse var fuldstændig rutine," siger Wolfgang Kumpan. Nu produceres 98% af alle journaler ved hjælp af talegenkendelse. Fordelene Med talegenkendelsessystemet er der ikke længere behov for at arbejde med lydbånd eller ulæselige henvisninger. "Tests viste at sekretærerne er 40% hurtigere ved brug af talegenkendelse sammenlignet med traditionel udskrift fra diktering," siger Wolfgang Kumpan. Den gennemsnitlige produktionstid for journaler blev reduceret fra 13 til 8 timer, hvilket gør det muligt at sende alle journaler ud inden for et døgn. I mange tilfælde er det endda muligt at have journalen klar før patienten vender tilbage til sin kliniske afdeling. "Dette betyder, at behandlingstiden og længden af patientens hospitalsophold nedsættes," siger Wolfgang Kumpan. Som et resultat af den reducerede arbejdsbyrde kan 1 af de 5 sekretærer tage sig af andre administrative opgaver end journalskrivning. Også Philips Speech Processing har haft udbytte af samarbejdet. Selvom talegenkendelsessystemet allerede havde produktstatus, betød erfaringerne fra Kaiser Franz Josef Hospitalet, at Philips kunne forbedre produktet yderligere. "På grund af de erfaringer vi gjorde, blev produktet forbedret især med hensyn til installation og tilpasning af leksika og lydlige referencer," siger Walter Forsthuber. "Forbedringerne, som primært skyldtes en høj grad af automatisering, førte generelt til en forenklet og mere brugervenlig arbejdsgang". Anbefalinger Walter Forsthubers anbefalinger til andre virksomheder, som overvejer at introducere et sprogteknologisk system er, "at fokusere på introduktionen af det nye system og ikke blot håndtere den som en bibeskæftigelse." Og Wolfgang Kumpan siger: "Introduktion af ny teknologi bør være gnidningsfri og ikke skabe mere arbejde for de involverede faggrupper." Yderligere information om virksomhederne:
Kaiser Franz Josef Hospital
Philips Speech Processing Denne artikel er baseret på interviews med Walter Forsthuber (Direktør for Philips Speech Processing) og Administrerende Direktør Wolfgang Kumpan (Leder af det Centrale Radiologiske Institut, Kaiser Franz Josef Hospital), 2001. |