PINSEEVAN.xml Huus Postill - uddrag Jesper Brochmand 1764 Huus-Postill, Kongel. Waysenhuses Bogtrykkerie og Forlag, Gottmann Friderich Kisel, Kbh. 1764 Pinseevangelium 13-25 Centreringer og skriftstørrelser er ikke registreret. Pagineringen er forlæggets. Øverst på linie med sidetallene bærer venstresiderne topteksten “Evangelium paa”, som fortsætter på højresiderne med “den første Pintse=Dag”. Side 13 og 24 har dog den samlede toptekst, mens side 25 har topteksten “Evangelium paa første Pintse=Dag”. Indtastning AJF 1997 BK, RJ, LR 13Evangelium paa den første Pintse=Dag.Ioh. 14. Cap. 23=31. V.IEsu svarede, og sagde til ham: om nogen elsker mig, skal hand holdemit Ord, og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham, oggiøre Værelse ho ham. Hvo mig ikke elsker, holder ikke mine Ord, og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderen, som mig haver udsendt.Dette haver jeg talet til eder, meden jeg blev ho eder. Men Talmanden, den Hellig Aand, hvilken Faderen skal sende i mit Navn, hand skal lære ederalle Ting, og minde eder paa alle Ting, som jeg have sagt eder. Fed lade jegeder, min Fred giver jeg eder: jeg giver eder den ikke, saasom Verden giver.Eder Hierte forferde ikke, og frygte sig ikke. I have hørt, at jeg sagde tileder: Ieg gaaer bort, og kommer til eder igien; dersom I havde mig kier, daglædde I eder, at jeg sagde: Ieg gaaer til Faderen; thi min Fader er størreend jeg. Og nu haver jeg sagt eder det, før det skeer, at, naar det er skeet, Ida skulle troe. Ieg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne VerdenFyrste kommer, og haver slet intet i mig. Men paa det Verden skal kiende,at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig saa giørjeg, staaer op, og lader o gaae herfra.Der er ingen Ting, et gudfrygtigtMenniske stunder saa inderlig ef=ter, som at omgaae med Gud, at være ho Gud, og at se Gud.See til Mose, hvor inderligen hand dettebegierer, sigende af inderste Hiertet Be=giering til HErren: Lad mig see dit Ansig=te Herlighed. 2 Mos. 33, 18. See til Phi=lippu, hvilken gaaer til IEsum, og paa si=ne og de andre Vegne giør til ham denneBegiering: HErre, vii o Faderen. Ioh. 14,8. Hvo da finder saadan Begierlighed udisit Hierte, hand vide, at HErren, den høylo=vede Gud i al Evighed, ikke kand see af no=get dødeligt Menniske i dette Liv, saadansom hand er .Siger ikke HErren til Mose 2 Bog 33,20. der hand begierede han Ansigte Klar=hed og Helighed at see: Du kand ikke see mitAnsigt; thi intet Menniske kand see mig, ogleve. Siger ikke Iohanne i Evangelio C. 1,18. Ingen haver nogen Tiid seet Gud; deneenbaarne Søn, som er i Faderen Skiød,hand her aabenbaaret det. Siger ikke Chri=stu til Philippu, der hand begierede at seeFaderen: Philippu, hvo mig haver seet,hand haver seet Faderen. Ioh. 14, 9. Sigerikke Paulu 1 Tim. 6, 16. Gud boer i et Ly,som ingen kand komme til, hvilken intetMenniske haver seet, eller kand see.Dette altsammen u=anseet lover Gud, athand vil endog udi dette Liv lade sine kiereBørn see sin Naade, med Troen Øyne seeGud Herlighed, udi Hiertet smage og for=søge Himmerige Glæde. Siger ikke HEr=B 3ren14ren til Mose, der hand begieede at see hanAnsigte Herlighed 2 Bog, 33, 19 Mos.. Ieg vil vise dig alt mit Gode. Siger ikke Christutil Philippu Ioh. 14, 9. Philippu, hvo derseer mig, hand seer Faderen. Siger ikkePaulu 2 Cor. 3, 18. Vi alle, (som læse, bru˜ge og gudeligen betragte det hellige Evan=elium om IEsu Christo,) vi skue, som medet bart Ansigt, Gud Herlighed, som i etSpeyl. I da, som har Lyst til udi dette Livat see eder Gud, at smage HimmerigeGlæde, og at omgaae med Gud, kommerog lærer af vor Dag Evangelio, hvad I skal giøre, at I kand uden al Tviil være fuldkommeligen vi derpaa, at ho eder er og boer GudFader, Søn og Hellig Aand.Saa siger til eder i Dag eder IEsu: Hvomig elsker, hand holder mine Bud, og minFader skal elske ham, og vi ville komme tilham, og giøre Bolig ho ham.Her har I korteligen og klarligen forfat=tet, hvad I skal giøre, saa fremt I vil have Gud ho eder, udi Aanden see Gud, om=gaae med Gud. Thi der Philippu begie=rede af Christo at see Faderen, da siger handtil Philippu: Saa lang en Tiid var jeg hoeder, og du haver ikke kiendt mig? Philip=pu, hvo mig haver seet, hand haver seet Fa=deren. Troer du ikke, at jeg er i Faderen ogFaderen i mig? Ioh. 14, 9. 10. Hvo vil negte,at hvo der seer IEsum, hand seer jo ogsaaFaderen? Monne ikke Faderen og Sønnen være eet? Staaer der ikke skrevet saaledeudi Evangelio Ioh. 10, 30. Ieg, siger IEsu,og Faderen ere eet. Er ikke Christu ligemed Faderen een sand og evig Gud. Sigerikke Paulu Rom. 9, 5. at Christu er Gudover alting, velsignet i Evighed. Hvo derda har udi Hiertet en aandelig Lyst og Be=giering efter at see Gud Fader, hand arbeidederpaa, at hand kand lære, hvad hand skal giøre, at hand kand see Sønnen IEsumChristum; efterdi hvo der seer Sønnen,hand seer og Faderen.Hvad skal du da giøre, du som vilt see IE=sum Christum, baade Gud og Menniske?Det lærer dig IEsu selv, sigende: Hvomig elsker. Forgieve tænker du entenudi dette Liv, eller det tilkommende Liv digtil Gode, Glæde og Salighed at see IEsum,med mindre du elsker ham. Giør som Ma=ria Magdalena giorde, hvilken saa inderligelskte IEsum Christum, at hun vædedehan Fødder med sine Taarer, og tørrededem med sit Hoved=Haar '=' er nærmest bare en prik., og kyste dem, ogsalvede dem Her er muligvis et (meget utydeligt) punktum efter 'dem'. Luc. 7, 36. 37. Det citerede er fra vers 38. Og derfor hørerhun denne glædelige Røst af Christo: Forden Sag skyld ere hende mange Synderhende forladne, at hun elskte meget. Giørsom Christu byder udi Evangelio Matth.13, 44. sigende: Himmerige Rige ligneved en Kiøbmand, som søgte efter kosteligePerler; og der hand fandt en fornemme ko=stelig Perle, gik hand bort, og soldte alt dethand havde , og kiøbte den samme. Siig:HErre IEsu, du est den kostelige Perle, hvil=ken jeg skatte saa høyt, at kand jeg nyde dig,kand jeg have og beholde dig, da vil jeg gier=ne folade alting. Thi hvad kunde det gavnemig, at jeg eyede al Verden, dersom jeg om=sider skulde lide Skade paa min Siel.Saalede elskte Paulu IEsum, handagtede intet om alt det, som var udi Verden i hvor kosteligt det kunde være , naar handallene kunde holde og have IEsum. Thi saa=lede giør hand selv herom sin BekiendelsePhil. 3, 8. Ieg agter alle Ting at være Ska=de for IEsu Christi min HErre Kund=skab Ypperlighed, for hvi skyld jeg har taalet Skade paa dem alle, og agtet demSkarn at være , at jeg kand vinde Christum,og finde i ham. Men eftersom der finde altfor mange, som rose sig deaf, at de elske IE=sum, og dog ikke elske ham, da setter IEsudet rette Kiendemerke, hvorpaa man kand see, om den IEsu Kierlighed, af hvilken virose o, er en sand Kierlighed, sigende: Hvomig elsker, hand holder mit Ord.Det15Det har været en gammel Klage, somHErren har altid ført over sit eget Folk, atde vilde have Ord for, at de elskte Gud ogIEsum, som de dog ikke elskte. Siger ikkeHErren ho Propheten Esaia Cap. 29, 3.Dette Folk holder sig til mig med Læberne,men dere Hierte er langt fra mig Matt. 15, 8.. Sigerikke Christu udi Evangelio Matth. 7, 21.De skal ikke alle komme i Himmerige Ri=ge, som sige HErre, HErre. Siger ikke Ia=kob udi sin Epist. C. 2, 14. Hvad Gavn er det,mine Brødre, om nogen siger, at hand har Troe, men har ikke Gierninger? Monne denTroe kand giøre ham salig? At ingen da skal skuffe sig selv, og formene, hand elsker IE=sum, enddog hand ham ikke elsker, da sigerher IEsu, at hvo ham elsker, hand holderhan Ord. Hvad monne dette være for etOrd, hvilket IEsu vil , du skalt holde, saafremt du vilt sandfærdeligen sige at elskeham? Saalede har IEsu lært dig om det=te Ord, som du skalt holde Ioh. 3, 14. 15. 16.Ligesom Mose ophøyede Slangen i Ør=ken, saa bør det Mennisken Søn at op=høye, at hver, som troer paa ham, skal ikkefortabe, men have det evige Liv. DetteOrd holder du, naar du siger med Esaia C.53, 4. 5. Visseligen bar IEsu vore Syg=domme: Hand er saargiort for vore Over=trædelser, hand er knuset for vore Migier=ninger: Naar du siger med Iohanne Ioh.1, 29. See det Gud Lam, som bær Ver=den Synder: Naar du med Paulo siger1 Cor. 1, 30. 31. IEsu Christu er bleven mig af Gud til Viidom, Retfærdighed,Helliggiørelse og Igienløning. Paa dethvo sig roser, hand skal rose sig i HErren.At dette Troen Ord ikke skal være kun enMening om Troen, men en sand og saligTroe, da har IEsu endda givet dig end eetOrd, som du skal holde: som er , at Troen skal bevise udi hellige, gode og gudeligeGierninger. Saa siger til dig IEsu udi Ev=angelio Matth. 7, 22. 23. Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.Der skal mangesige til mig paa den Dag: HErre, HErre, have vi ikke propheteret i dit Navn? og ha=ve vi ikke giort mange kraftige Gieninger idit Navn? og da vil jeg saa bekiende fo dem:Ieg kiender eder ikke, viger alle fra mig, somgiøre Uret:Siger ikke Paulu 2 Tim. 2, 19.Gud rette Grundvold staaer, som har den=ne Besegling: HErren kiender Sine, og hveden, som nævner Christi Navn, hand trædefra alUretfærdighed sic. Intet mellemrum. Siger ikke Iohanneudi han Sendebrev 1 Ioh. 3, 6. Hver den,som bliver i IEsu, hand synder ikke; hverden, som synder, hand har ikke seet ham, eyheller kiendt ham. Siger ikke Iakob C. 2,18 Det citerede er fra vers 20.. Du forfængelige Menniske, veed du ikke,at Troen uden Gierninger er død? Hvo derda vil retteligen sige at holde IEsu Ord,hand skal med det hellige Levnet bevise Tro=en. Men her er endnu et Ord, som du skalt efterkomme, om du vilt sige at holde Chri=sti Ord: som er , at her skal endeligen findeKierlighed ho dig til din Næste. Roe digaf Troen, saa meget som du vilt , lev saaustraffeligen som du allermeest kand ; for=gieve er det altsammen, saa fremt at ditHierte ikke brænder af en inderlig Kierlig=hed til din Næste. Tænk paa den Svend,hvilken der hand havde faaet Efterladelse afsin Herre paa den store Gield, hand var skyl=dig, og hand siden fandte umild imod sinNæste, da lader Gud ham kaste i evig Fæng=sel, og setter derho denne Advarsel: Saa skal og min himmelske Fader giøre modeder, om I ikke forlade af eder Hierterhver sin Broder dere Brøst. Matth. 18, 35.Ihukom IEsu Tale i Evangelio Ioh. 13, 34.35. saa lydende: Ieg giver eder en ny Be=falning, at I skal elske hverandre; som jeg el=sker eder, saa skal I og elske hverandre! Der=paa skal alle kiende, at I ere mine Disciple,dersom I har indbyrde Kierlighed. Havfor Øyne Iohanni Paamindelse, med disseOrd, andragen 1 Ioh. 3, 19. 20. Det citerede er fra kap. 4, vers 20. Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.Dersomnogen16nogen siger: Ieg elsker Gud, og hand hadersin Broder, hand er en Løgnere. Thi hvosom ikke elsker sin Broder, som hand seer,hvorlede kand hand elske Gud, som handikke seer?Og dette Bud har vi af ham, athvo som elsker Gud, hand skal og elske sinBroder. Naar du Gud Barn har efter=kommet alt dette, saa er her endda et Ordtilbage, som du skalt holde, der saalede afIEsu Christo andrage udi Evangelio Luc.17, 10. Naar I have giort alting, som eder er befalet, da siger: vi ere unyttige Tiene=re; thi vi giorde det vi vare pligtige at giøre.Saa vide I da, hvad det Ord er , som IE=su vil I skal holde. Hver sige: Ieg vil holdeIEsu Ord, jeg vil af Hiertet troe paa IE=sum, jeg vil intet andet vide til Salighed,end IEsum, jeg vil med et helligt Levnet be=vise min Troe, jeg vil af Hiertet elske minNæste, og al han Brøst ham godvilligentilgive, jeg vil bekiende mig for den størsteSyndere, og fo en unyttig Tiener. Du, somdig saalede forholder, til dig siger IEsu:Min Fader skal elske dig. Hvad er det, atGud Fader skal elske dig? Du som af Hier=tet elsker IEsum, og holder han Bud, udidit Hierte skal Gud Fader skrive ved sin go=de Aand: Ligesom en Fader forbarmer sigover sine Børn, saa forbarmer jeg HErrenmig over dem som mig frygte. Ps. 103, 13.Dersom dine Synder vil føre dig til For=tvivlelse, da skal din Fader, IEsu ChristiFader, saalede elske dig, at hand skal sige tildig Psal. 103, 11. 12. Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.Saa høyt som Himme=len er over Iorden, vil jeg lade min Naade blive mægtig over dig, du, som mig frygter.Saa langt som Østen er fra Vesten, saalangt vil jeg lade dine Overtrædelser være fra dig. Kommer her Modgang og haardModstand, saa at her syne ingen Raad el=ler Redning at være tilover: see, da vil Gud Fader saalede elske dig, du som elskerIesum, at hand vil sige til dig: Frygt digikke; thi jeg igienløste dig, jeg kaldte dig veddit Navn, du est min,Esa. 43, 1. 2. Thinaar du gaaer igiennem Vandene, da vil jeg være ho dig, og naar du gaaer igien=nem Strømme, da skal de ikke druknedig, og om du gaaer igiennem Ilden, da skal den ikke brænde dig, og Luen skal ikke optæn=de dig. Thi jeg er HErren din Gud, IsraelHellige, din Frelsere. Lad fremtræde alHelvede Magt, og med største Fyrighedgiøre Anløb, Gud Kierlighed skal dog be=holde Seyer. Thi saa haver min Gud lærtmig ved sin Tienere Panlu sic. Rom. 8, 38. 39.Ieg er vi paa, at hverken Liv eller Død, eyEngle, ey Fyrstendømme, ey Magt, eyde nærværende, ey heller de tilkommendeTing, ey heller det Høye, ey heller det Dy=be, ey heller noget andet Creatur skal kunde skille o fra Gud Kierlighed, som er i Chri=sto IEsu vor HErre.Saa see I da, I Gud Børn, hvad GodeI have deraf, at IEsu Christi Fader elskereder. Og paa det vi debedre kand lære atskatte dette, at elske IEsum Christum, dasiger IEsu, at ikke alleneste han Fader skal elske o, men og Gud Fader og GudSøn IEsu Christu vil komme til o, oggiøre Bolig ho o. Men hvordan er detteat forstaae? Siger ikke Salomon 1 Kong.8, 26. 27. Du Israel Gud, monne du skulde boe paa Iorden? see Himelen og alle Him=lene Himle kand ikke begribe dig; hvolede skulde da dette Huu, som jeg haver bygt,det giøre? Taler ikke HErren saalede hoPropheten Ieremia C. 23, 24. Er jeg ikkeden, som opfylder Himmelen og Iorden?siger HErren. Staaer der ikke saa skrevenAp. G. 7, 48. 49. Monne den Høyeste boeudi Templer, giorte med Hænder? Him=melen er mig en Stoel, men Iorden mineFødder Fodskammel.Hvad betyder da det IEsu her siger athvo ham elsker, til ham vil han Fader oghand selv komme, og giøre Bolig ho ham?Vider, 17Vider I Gud Børn, at endog eder Gud er u=endelig og ubegibelig, og som ikke kand af noget Sted, Plad eller Rum fatte, saa har hand dog lovet, at hand med sin Aandog Naade, med sin Hielp og Bistand, medsin Trøst og Forsvar vil synderligen og sted=se være ho alle dem, som elske IEsum, ogholde han Bud. Taler ikke HErren saa=lede til Israel Børn 2 Mos. 29, 45. 46.Ieg vil boe iblant eder, og være eder Gnd sic. Trykfejl : Gud.,at de skulle vide, at jeg er HErren dereGud, som udførde dem af Ægypten, at jegboer iblant dem, jeg HErren dere Gud.Siger ikke HErren ho Propheten Za=chariam C. 2, 10. Det citerede er fra vers 14. Fryd dig, og vær glad, duZion Daatter. Thi see, jeg kommer, og vil boe midt udi dig, siger HErren. Siger ikkePaulu Eph. 3, 17. Christu boer forme=delst Troen udi eder Hierter. Hvad syneeder nu, I salige Gud Børn, om dette IE=su Christi Løfte: Hvo som elsker mig og hol=der mine Bud, ham skal min Fader elske, ogvi vil komme til ham, og giøre Bolig hoham. Saalede giøre I jo eder Bekiendelsehver Dag: Ieg troer paa Gud Fader, alsom=mægtigste Himmelen og Iorden Skabe=re. Ieg troer paa IEsum Christum, haneenbaarne Søn, vor HErre. Hvad kand nu være eder gavnligere, hvad kand være glæ=deligere, end at I med al Sandhed kand sige: Den almægtige Gud, som haver skabt,og underholder og formaaer alting: Deneenbaarne Gud Søn, som med sit Blodrenser af alle Synder, i hvilken alting er Gud behageligt, som og skal dømme alle Le=vende og Døde, er kommen til mig, er ind=gangen udi mit Hierte, og vil giøre udi migen blivende Bolig. Hvad vil jeg søge udenfor mit Hierte efter Himmerig? Monne ik=ke Himmerig være i mig, i det Gud Faderog Gud Søn ere komne til mig, og vil giø=re en blivende Bolig ho mig? Nu kand jegsige og glædelig synge med Paulo Rom. 8,33. 34.Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.Hvo vil klage paa mig; her er Chri=stu, som er død for mig, og er opstanden,som og er i Gud høyre Haand og træderfrem for mig.Naar mit Hierte, naar minSamvittighed vil forurolige mig, da vil jegsige og svare: Forgieve bedrøver du dig,mit Hierte; meen du, jeg veed ikke, at GudFader og Gud Søn ere indgangne til mig,og har giort Bolig ho mig? Har du, min Siel, ikke læst disse trøsteligeOrd, som finde 1 Ioh. 3, 19. Dersom vortHierte fordømmer o, da er Gud større endvort Hierte. Døm du, mit Hierte, over migsaa meget som du vilt , jeg gaaer strax tilGud Fader, og siger: tænk, Fader, paa denNaade, du beviiste de forlorne Søn, beviiden samme imod mig; jeg gaaer strax tilIEsum Christum, og siger til ham: HErreIEsu, dit Blod renser mig af alle Synder.Paa det nu I Gud Børn kand være vipaa, at det IEsu haver lovet, skal eder u=ryggeligen blive holdet, da giør eder IEsuherpaa denne Forsikring, sigende: Og detOrd, som I høre, er ikke mit, men Faderensom mig udsendte. Tænker ikke, at det IE=su taler, det IEsu lover, det taler, det lo=ver et blot og bart Menniske. Det Ord IE=su fører, der sic. Løfte IEsu eder giør, det er Gud eget Ord, de ere Gud Fader egneLøfter. Saa tit du hører det hellige Evan=gelium, som er det Ord, IEsu har talet, dasiig: Ieg vil med største Fliid agte paa detteOrd; jeg vil fuldkommeligen troe dette Ord;jeg vil efter dette Ord skikke mig. Sigerhver med Propheten Amo C. 3, 8. En Lø=ve brølede, hvem skulde ikke frygte? DenHErre, HErre haver talet, hvo skulde ikketroe? Være hver til sind, som Abraham,hvilken var fuldkommeligen vi paa, atGud, som havde lovet, var og mægtig til atgiøre. Aldrig høre nogen det hellige Evan=gelii Ord, hand jo tænker paa disse IEsuChristi Ord Matth. 10, 20. Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.Det er ikke edersom tale, men det er min Fader Aand, somCtaler18taler i eder. Have hve udi gudelig Ihukom=melse denne Iohanni Formaning 1 Ioh.5, 9. Dersom vi annamme Menisken Vid=nebyrd, da er jo Gud Vidnebyrd større.Annammer derfor IEsu Christi Ord, somGud eget Ord, og arbeider derpaa, at I kand bekomme den Beømmelse, som Pau=lu giver sine Thessaloniker 1 Ep. 2, 13. si=gende til dem: I annammede ikke Ordet,som Mennisken Ord, men som det sandeli=gen er , som Gud Ord. Det er fornødent, atvi idelige foreholde o saadant. Vel høre vitit tale derom, at det hellige Evangelium er Gud eget Ord; men hvo er den, som i Gier=ningen beviser saa at være . Hvor gik det A=postlerne? siger ikke Christu her til dem:Saadant har jeg talet til eder, den Stundjeg var ho eder. Vel sagde Christu tit tilApostlerne, at hand skulde gaae til Fadeen,at hand ved sin Bortgang til Faderen vilde forhverve dem den Hellig Aand, at hand vilde opstaae tredie Dag, og komme til Di=sciplene igien, og de skulde see ham igienmed Glæde; men hvor lidet troede de det,hvor lidet glædde de herved?Der Christu taler om sin Død, siger ikkeda Peder Matth. 16, 22. Det skee dig ingen=lunde. Der Christu taler om sin Bortgangtil Faderen, sige de da ikke: Vi vide ikke hvadhand siger, Ioh. 16, 18. Der Christu la=der dem vide, at hand skulde slaae ihiel, ogpaa tredie Dag opstaae, da vidner SkriftenLuc. 18, 34. At de forstode intet deraf, ogden Tale var skiult for dem, og de vidste ikke,hvad der var sagt. Dette er det Christu herklage, at Disciplene vare tit paamindteom, at IEsu var kommen, med sit Blod atbetale for Verden Synder, og at derudistod den rette Elskelighed, at de kunde afHiertet elske Faderen, som har saalede el=sket dem, at hand havde givet dem sin een=baarne Søn; men at Disciplene ikke endnusaadant kunde retteligen fatte, forstaae ogbegrunde. Monne det ikke og saalede gaae o? Vel høre vi Ordet om IEsu Død, menhvo døder ved IEsu Død Kraft de syndi=ge Begieringer, som finde i o? Vel videvi, at IEsu er opstanden tredie Dag; menhvo lader sig her af bevæge at vandre udi etnyt Levnet, og at opstaae af Synden. Vel have vi lært, at IEsu er opfaren til Him=melen, men hvo lader sig heraf underviseat søge de Ting, som er oven til? Vil vida baade forstaae Gud Ord, og holde oderefter, da er dertil o endeligen fornødenden Hellig Aand, uden hvilken Gud Ordhverken kand forstaae, ikke heller holdeog efterkomme. Det vil Christu lære, derhand siger til Apostlerne: men Trøsterenden Hellig Aand, hvilken Faderen skal sen=de i mit Navn, den skal lære eder det alt=sammen, og minde eder paa alt det jegsagde eder. Johs. 14, 26. Vilt du forstaae Gud Ord, vilt du leveefter Gud Ord, da søg til Gud om denHellig Aand. Siig med David: HErre, dingode Aand føre mig paa den rette Vey. Sal. 143, 10.Tænk paa Apostlerne, hvilke da først for=støde Skrifterne, da IEsu aabner dereForstand, og udlegger dem Skrifterne. Be=kiend din Vanvittighed i at forstaae GudOrd, og siig med Dronningen Kammer=Tiener af Morland, hvilken der hand blev adspurt, om hand forstod hvi hand læste iEsaia, saa svarer hand: hvorlede skulde jeg kunde forstaae det, uden nogen undervi=ser mig? Ap. G. 8, 31. Siig til den HErreIEsum: HErre IEsu, du lover dine A=postle Trøsteren, den Hellig Aand, som du vilt sende fra Faderen i dit Navn, som skal lære dem det altsamen, og minde dem paaalt det, som du haver sagt dem. Ieg vil fuld=komeligen troe, at du min Gud ikke mindre skalt give mig end dem den Hellig Aand, der kand undervise mig i den hellige Lærdom.Ieg holder dig min Gud det Løfte for,som du udi fordum Dage har givet og giortsaa19saa lydende. Ioel. 2, 28. Det citerede er fra kap. 3, vers 1. See, jeg vil udøsemin Aand over alt Kiød. Ieg stiller dig udiet trofast Hierte for Øyne, du hellige IEsuChriste, dit eget Løfte med disse Ord for=fattet: dersom I Forældre, som dog ere on=de, kunde giver eder Børn gode Gaver;hvor meget mere skal min himmelske Fadergive dem, som bede ham derom den HelligAand. Ieg er fuldkommen vi paa, at jegsom beder i IEsu Navn om den HelligAand, skal bekomme den Hellig Aand. Thidet veed jeg, at Faderen sender den HelligAand udi IEsu Navn. Ieg vil sige til Gud:du Gud, som gav mig IEsum; du som lodIEsum svede for mig de blodige Taarer?du som lod IEsum for min skyld sige: MinGud, min Gud, hvi haver du forladt mig? Mark. 15, 34.du skalt for samme IEsu skyld give mig denHellig Aand. Ieg holder mig til dit Løfte,saa lydende Ioh. 14, 13. Hvad I bede Fa=deren om i mit Navn, det skal hand giveeder. Ieg vil troe af gandske Hierte dissePauli Ord Rom. 8, 32. Haver Gud ikke spa=ret sin egen Søn, men gav ham hen for oalle, hvorlede skulde hand ikke ogsaa naa=deligen give o alle Ting med ham? Hvad skal da den Hellig Aand giøre, som skal sen=de baade Apostlerne og o fra Faderen vedChristum? Hand skal minde eder paa detjeg sagde eder. Vaer dig, at du ikke begiererden Hellig Aand til andet at vide og lære,end det den HErre IEsu har ladet lære.Det er den rette Prøve, hvorpaa du kand vide, om den Aand du haver , er den rettegode Gud Aand, den vædige Hellig Aand,om den dig intet andet lærer, end det somIEsu haver lært og talt. Siger ikke Chri˜stu selv i Evangelio Ioh. 16, 13. 14.Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.NaarSandhed Aand kommer, da skal hand led=sage eder i al Sandhed? Thi hand skal ikketage af sig selv, men hvadsomhelst hand hø=rer, det skal hand tale, og det tilkommendeTing skal hand forkynde eder; hand skal for=klare mig; thi hand skal tage af mit, og for=kynde eder.Siger ikke Peder Ap. G. 4, 12.Der er intet Navn givet under Himmelen,i hvilket det bør Menniskene at blive salige,uden allene i IEsu Navn. Siger ikke Pau=lu 1 Cor. 3, 11. Ingen kand legge en andenGrundvold, uden den, som lagt er , som er IEsu Christu.Dette er det, som den Hellig Aand haver mindet Apostlerne om; det er det, som denHellig Aand skal minde o om. Ach! hvortit skeer det, at et Gud Barn, der er bestedtenten i stor Nød, eller udi Døden Kamp,hand ikke da kand ihukome noget trøsteligtaf Gud Ord, hvormed hand kand sig op=holde. Hvor gaaer det den gode Iob? sigerhand ikke, som den der havde slet glemtGud Ord: Forbandet være den Dag, paahvilken jeg er født, Iob. 3, 3. Siger Davidikke Ps. 77, 9. HErre, have Løfterne en En=de? har du forglemt at være naadig? Sigerikke Propheten Ieremia C. 20, 16. Det citerede er fra vers 17. Ach! atman havde ihielslaget mig af Moder Liv?Naar saadanne Anstød paakome et GudBarn, da er det retteligen fornøden, at bedeFaderen i IEsu Navn, at hand vil sende oden Hellig Aand, der kand paaminde o,om hvi vi tilforn have hørt af det helligeEvangelio om vor HErre IEsu Christo.Det vidste den gode David saa vel, derforsiger og beder hand saa hierteligen Ps. 51,13. HErre, tag ikke din Hellig Aand framig. Dette lærer ogsaa Paulu, der handsaalede undeviser sine Corinthier 1 Ep. 12,3. Ingen kand kalde IEsum en HErre, udeved den Hellig Aand. Hvo som derfor vil paaminde i rette Tide om det, som til Sa=lighed er fornøden, hand skal bede Gudom den Hellig Aand naadige Nærværelseog Bistand. Thi saalede underviser oGud ved Paulum om den Hellig AandEmbede Rom. 8, 26. Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.Gud Aand kommervor Skrøbelighed til Hielp. Thi vi vide ikke,hvad vi skal bede, som det sig bør ; men Aan=C 2den20den selv træder frem for de Hellige efterGud Villie.Du, som saalede, som nn sic. sagt er , elsker IEsum, og holder han Bud, ogideligen og altid raaber til Gud i IEsuNavn om den Hellig Aand, der kand paa=minde dig, om hvi du har hørt om IEsuChristo, hør hvad din IEsu love dig. Saataler din IEsu til dig: Ieg lader eder Fred,min Fred giver jeg eder, jeg giver eder ikkesaadan Fred, som Verden giver, eder Hier=te forferde sig ikke, og frygte sig ikke. Hvad kand være glædeligere, end det, som her olove? I tør nu intet rædde for Feyde og U=fred med Gud. Ach! hvor elendige vare voreførste Forældre, der de skiulte sig for Gud,der de hørde han Røst. Ach! hvor elendig var Kain, der hand, for den Ufred hand hav=de med Gud, sagde: Mine synder ere stør=re end de kunde mig forlade; see, du har drevet mig i Dag af Iorderige, og jeg maa skiule mig for dit Ansigt. Nu lover o vorIEsu, at vi, som elske ham, skal intet ræd=de for Ufred med Gud. Saalede taledeEnglene, der IEsu var født til VerdenLuc. 2, 14. Ære være Gud i det Høyeste,Fred paa Iorden, og i Menniskene en Vel=behagelighed. Saalede taler Esaia omIEsu Død og Pine, som hand leed for oC. 53, 5. Esa. Hand er faargiort for vore Over=trædelser, og knuset for vore Misgiernin=ger; Straffen liger paa ham, paa det vi skal nyde Fred. Saalede taler PauluRom. 5, 1. Vi som ere retfærdiggiorte afTroen, have Fred med Gud, formedelst vorHErre IEsum Christum.Lad Loven træde her frem, og sige til o:hvorlede vil I undgaae Forbandelsen, Isom ere i saa mange Maader Loven Over=trædere? vide I ikke, at HErren eder Gud er en fortærende Ild? Vide I ikke, at Lo=ven Ord saa lyde 5 Mos. 27, 26. Forbandet være den, som ikke bliver i alt det, som staaeskrevet i Loven Bog. IEsu trøster her=med mig imod al saadan Loven Trusel ogForbandelse, og siger: Ieg lader eder minFred, jeg giver eder min Fred Johs. 14, 27.. Saa finderjeg skrevet Gal. 3, 13. Forbandet være hverden, som hænger paa Træet. Min IEsu er ophængt paa Træet, og er bleven for migen Forbandelse, i det hand af Gud VredeStorhed raabte: min Gud! min Gud! hvi haver du forladt mig? Naar jeg dette troer,naar jeg dette i inderste Hierte med fast Til=liid fatter og favner, see, saa faaer jeg IEsuFred. Thi saalede taler IEsu til mig iEvangelio Ioh. 3, 14. 15. Ligesom Moseophøyede Slangen i Ørken, saa bør detMennisken Søn at ophøye, at hver, somtroer paa ham, ikke skal fortabe, men have det evige Liv.Naar mine Synder Mangfoldighed vil mig slet føre til Fortvilelse, saa at jeg maa sige med Manasse, at mine Synder ere flereend Sand paa Havet Bond, see, da hørerjeg, som troer paa IEsum, denne glædeligeIEsu Røst: Ieg lader eder Fred, min Fredgiver jeg eder Johs. 14, 27.. Hvad monne denne Fred væ=re ? Saa siger Iohanne Ioh. 1, 29. See,det Gud Lam som bær Verden Synder.Saa siger Paulu 1 Tim. 1, 15. Det er ensand Tale, og værd i alle Maader at an=namme, at IEsu Christu kom til Ver=den, at giøre Syndere salige, iblant hvilkejeg er den største. Saa siger Iohanne 1 Ep. 2, 1. 2. Dersom nogen synder, da have vi enTalmand ho Gud, IEsum den Retfær=dige, og den samme er en Forligelse for voreSynder, dog ikke allene for vore Synder,men endogsaa for den gandske Verden.Betænker nu, om det er ikke sandt somIEsu siger: Ieg giver ikke saadan Fred,som Verden giver, eder Hierte forferdeikke, og frygte sig ikke. Monne Verden giveden Fred, som paa Gud Vrede Dag kand trøste? Hvor gik det Balthazar, der handsad midt i sin Glæde iblant han vældigeMænd, og hand saae, at den Haand, somGud21Gud Mirakel=Vii tilskikkede, skrev hanhastige Undergang paa Væggen? staaer derikke, at Kongen skiftede hasteligen sin Farve,og han Tanker forferdede ham, og hanLender ravede, og han Been bevede?Dan. 5, 5. 6.Hvor gik det den riige Mand, som havde tilhobe sanket Forraad paa mange Aar? maa hand ikke med Bedrøvelse høre denneGud Røst, der hand meente sig i Roe at ville nyde sit Gode: Du Daare, i denne Nat skal din Siel kræve af dig, men hvo skal dethøre til, som du har samlet? Luc. 12, 20.21. Saa har det sig med hver, som sanker sigLiggendefæ, og er ikke riig i Gud. Hvad sigerIakob til alle, som ere rige i Verden, og ikke ere rige i Gud, C. 5, 1. 2. c. Nu vel, sigerhand, I Rige, græder og hyler over ederElendighed, som kommer over eder. EderRiigdom er raadnet, og eder Klæder ere opædte af Møl, eder Guld og Sølv er for=rust, og dere Rust skal være til et Vidne=byrd, og æde eder Kiød, som en Ild. Mensaadan en Fred, saadan en Glæde giver ikkeIEsu. Io større Nøden er , jo mere fryderog glæder IEsu Fred et Gud Barn. Seetil David, sigende Ps. 23, 4. Dersom jegend vandrer i Døden Mørke Dal, frygterjeg ingen Ulykke; thi du HErre est ho mig.See til Simeon, sigende Luc. 2, 29. HEr=re lad nu din Tiener fare i Fred; thi mineØyne have seet din Salighed. See til Pau=lum Rom. 8, 38. 39. Ieg er vi paa, at in=gen Ting kand skille mig fra den Kierlighedsom er i Christo IEsu.Saa see vi da, at Christi Fred, som handgiver, er langt anderlede end VerdenFred. Men hvorlede forhverver Christuo da denne Fred? Det giver Christu til=kiende, sigende: I hørde, jeg sagde eder: Ieggaaer bort, og kommer til eder igien; havde I mig kier, da glædde i eder, at jeg sagde:Ieg gaaer til Faderen; thi Faderen er størreend jeg. Johs. kap. 14. Her har I korteligen, dog klarligenbeskrevet, hvorlede IEsu forhverver oden Fred, som gielder for Gud. Den for=hverver hand med sin Bortgang. Hvi IE=su ikke var død, og i saa Maade bortgaaenaf denne syndige og synlige Verden, da hav=de det været umueligt, at vi havde bekom=met Fred ho Gud. Siger ikke HErren hoEsaiam C. 53, 8. Hand e borteven af de Le=vende Land, og hand havde Plage for mitFolke Overtrædelse skyld? Siger ikkeChristu selv Matth. 20, 28. MenniskenSøn er ikke kommen, at lade sig tiene, menat tiene, og give sit Liv til en GienløningBetalning for mange? Siger ikke GudAand Ap. G. 20, 28. Gud forhvervede sig enMenighed formedelst sit eget Blod?Saa var det da umueligt, at vi kunde have bekommet vor Siele og SamvittighedFred, med mindre Christu ved sin Død, var bortgaaen til Faderen. Thi havde IEsuikke liidt Død for o, og i Døden udøst sitBlod for o, hvorlede kunde vi da have sagt: See det Gud Lam, som bær VerdenSynder? Johs. 1, 29. See, IEsu Blod, som hand i Dø=den Kamp udøste, renser o af alle Syn=der? See, IEsu er død for vore Synder?Siger da ikke Christu billigen, at Disciple=ne maae vel glæde sig ved Christi Bort=gang? Thi hvor kand der være større Glæ=de, end at du midt i Kamp med Synden,Døden, Dievelen, Helvede, kand sige: Saa=sandt IEsu er død for mig, skal jeg ey døeevindeligen; saa sandt som IEsu saaledei Døden smagede Helvede Angest, at handsagde: Min Gud! min Gud! hvi haver duforladt mig? Mark. 15, 34. saa sandt skal jeg af HelvedeAngest aldrig overvinde. Saa sandt somIEsu i Døden sagde: Fader i din Haandbefaler jeg min Aand; Luk. 24, 46. saa sandt skal IEsuFader i Døden sidste Time annamme tilevig Glæde min Aand. Siig: IEsu love=de Apostlerne, at naar hand var bortgaaen, vilde hand komme igien.C 3Hand22Hand holder redelig sit løfte; thi i saa be=drøvelig Maade som hand Disciplene for=lod ved sin dødelige Bortgang til Faderen,i saa ærefuld og glædelig Maade kommerhand til dem efter Opstandelsen, trædermidt iblant dem, lyser Fred over dem, og si=ger til dem: Annammer den Hellig Aand,ja giver dem dette Løfte: See, jeg vil ikkeforlade eder Faderløse; jeg er ho eder alleDage, indtil Verden Ende Matt. 28, 20.. Det som IE=su giorde Apostlerne, det skal hand giøredig, hand skal ikke forlade dig Trøstelø;hand skal lade sig see af dig udi sit Ord, og isine hellige Sacramenter; hand skal ladedig føle sin Nærværelse ved sin gode Aand,ved hvilken hand vil give dig det Vidne=byrd, at du est et Gud Barn. Og naar IE=su har længe synte at være fra dig, i detdu ham ikke med disse legemlige Øyen har seet, saa skal hand dog omsider komme igienudi Skyerne, og der lade dig og al Verdensee sin Herlighed.Naar det skeer, da tænk paa IEsu Ordudi Evangelio Luc. 21, 28. Løfter eder Ho=ved op; thi eder Forløning stunder til.Hvad syne eder? mon der ikke vel være enret Glæde paa færde? thi da skal vi høredenne IEsu Christi glædelige Røst: Kom=mer hid, min Fader Velsignede, arver detRige, som eder af Verden Begyndelse var beredt. Lader o nu intet bedrøve o der=over, at vi ikke have vor IEsum her for vo=re Øyne, saa at vi med disse legemlige Øyen kunde beskue ham; men meget mere ladero med taknemmelige Hierter betragte detIEsu siger til Disciplene, der de vare be=drøvede, fordi IEsu vilde ved den timeligeDød gaae bort fra dem: havde I mig kier,da glædde I eder, at jeg sagde: Ieg gaaer tilFaderen; thi Faderen er større end jeg. Hvo vil ikke derved glæde sig, at IEsu gaae fraBedrøvelse til Glæde, fra Uselhed og Elen=dighed til Ære, fra Døden til Livet, fraMenniskene til Gud? Hvad var IEsu herudi Verden andet, end Mennisken Spotog Vidunder, eftersom hand klager om sigselv Ps. 22, 7. Ieg er en Orm, og intet Meu=niske sic., Mennisken Spot, og Folkene For=haanelse. Hvad ville da Disciplene fortry=de, og derudover sørge og sukke, at denneIEsu Bøn og Begiering fuldkomme Ioh.17, 5. Forklar mig Fader med den Klarhedho dig selv, hvilken jeg havde ho dig, før=end Verden var . Tænker herpaa, I GudBørn, og siger: Ligesom IEsu er gaaenfra Verden Bedrøvelse, og er kommen tilden Ære og Høyhed, som hand havde hoFaderen, førend Verden var : saa ere vi og=saa visse paa, at naar dette korte og elendigeLiv tager Ende, og vi faae aflagt dette jor=diske og dødelige Tabernakel, da skal vi og=saa komme til den Ære, som vor Gud i detandet Liv har beredt sine Udvalte.Siger ikke Christu i Evangelio Ioh.17, 24. Fader, jeg vil , at de, som du haver givet mig, skal og være ho mig, hvor somjeg er , at de skal see min Herlighed, som du har givet mig. Men hvad er det, at IEsusiger: Ieg gaaer til Faderen; thi Faderen er større end jeg. Siger ikke Iohanne iBegyndelsen paa sit Evangelio Ioh. 1, 1.I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var ho Gud. Giver ikke Christu sig selv detteVidnebyrd Ioh. 5, 18. At hand er Fade=ren udi alle Maader liig? Giør ikke Christudene Bekiendelse Ioh. 10, 29. 30. Min Fa=der er større end alle Ting, og jeg og Faderevi ere eet. Og alt det, som Faderen er , er mit, og alt det, som mit er , er Faderen, Ioh.17, 10. Er da Christu ikke mindre end Fa=deren, den høylovede Gud i Evighed, denstore Gud, den sande Gud? Hvor kommerdet da, at Christu med udtrykte Ord siger,at Faderen er større, end hand? Monne der være noget som er større, end den høylove=de, stoe og sande Gud?Her skal du Gud Barn gudeligen be=tænke23tænke det Iohanne siger Ioh. 1, 14. Ordet er bleven Kiød. Du skal med tilbørlig An=dagt overveye det Paulu 1 Tim. 3, 16. siger:Det er en stor Gudelighed Hemmeligheduden Giensigelse: Gud er aabenbaret i Kiø=det. Siig nu udi dit Hierte: min IEsu,som er en sand og høylovet Gud, og i saaMaade er Faderen liig, og er eet med Fade=ren udi Værelse, hand, saa viit hand er ble=ven et sandt Menuiske sic., al menniskeligSkrøbelighed, Synden undtagen, undergi=ven, er langt ringere end Faderen; ja hand er saa viit fornedret, at hand er bleven rin=gere end Englene Hebr. 2, 7., end andre Mennisker ogde umælende Bæster. Staaer der ikke Ps.22, 7. om Christo: Ieg er en Orm, og intetMenniske, Mennisken Spot og FolkeneForagtelse. Siger ikke Christu udi Evan=gelio Luc. 9, 57. Ræve have Graver, ogFuglene have dere Reder, men Menni=sken Søn haver ikke det hand kand helde sitHoved til. Taler ikke saa Paulu Phil. 2, 9. Det citerede er fra vers 6.10. 11. IEsu Christu, der hand var udiGud Skikkelse, holdt hand det ikke for etRov at være Gud liig, men hand fornedre=de sig selv, i det hand tog en Tienere Skik=kelse paa, og blev Mennisker liig, og blev funden i Skikkelse som et Menniske; handfornedrede sig selv, saa at hand blev lydigindtil Døden, ja Korset Død. Finde derikke saa antegnet Ebr. 2, 9. at Gud forne=drede IEsum under Englene ved DødenLidelse? Spejlvendt spørgsmålstegn. Hvo vil nu forundre sig, at IEsuher siger, at Faderen er større end hand?Hvo kand ikke nu agte, fatte og forstaae,hvorfore IEsu siger, at hand vil gaae tilFaderen; thi Faderen er større end hand?Saalede forklarer IEsu dette selv udiEvangelio Ioh. 17, 5. Fader forklar migmed den Klarhed, som jeg havde ho dig,førend Verden blev . Saalede forklarerPaulu det Phil. 2, 8. 9. c. Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.IEsu forne=drede sig selv, saa hand blev lydig indtil Døden,ja Korset Død. Derfor har og Gudhøyt ophøyet ham, og har skenket ham etNavn over alle Navn, at i IEsu Navn skal hvert Knæ bøye sig, og dere som ere i Himme=len, paa Iorden og under Iorden. Og hverTunge skal bekiende, at IEsu Christu er en HErre til Gud Fader Ære.Men hvor=for advarer IEsu om alt dette saa flitteli=gen? Og jeg, siger IEsu, sagde eder dettenu, førend dette skeer, at naar som det nuskeer, I da skulle troe. Ach! hvor høyligenforarge sig Disciplene, der IEsu fange,binde og dræbe. Giver Skriften ikke til=kiende, at alle Disciplene forlode ham, ogflydde? Hvor ilde tilfred ere Disciplene,der IEsu er tagen af dage, og nedlagt udiGraven? Spejlvendt spørgsmålstegn. tvilede de ikke moren, at IEsu skulde nogen Tiid efterkomme sine Løfter?Sige ikke de to Disciple paa Veyen: Vi havde forhaabet, at hand skulde have for=løst Israel. Luk. 24, 21. Hvor ee de betagne med Tæng=sel? Den Evangeliske Historie formelderIoh. 20, 19. at de holdte sig inden lukte Dø=re af Frygt for Iøderne. Men hvad Aarsag havde de til saadan Mitviil og kiødeligFrygt: havde IEsu ikke tilforn ladet demalt saadant vide, at naar saadant skede, deda skulde troe, at være fornøden saadant at skulle skee. Sagde ikke IEsu for sin Dødtil sine Disciple Ioh. 16, 7. Ieg siger eder,at det er eder got, at jeg gaaer til Faderen;thi gaaer jeg ikke bort, da skal Trøsteren ikkekomme til eder. Sagde ikke IEsu efterOpstandelsen Luc. 24, 26. Burde det ikkeChristum at lide det, og indgaae til sin Her=lighed?Saadant havde IEsu altsammen talettil Disciplene, at de, nar det skede, skulde det troe. Monne ikke IEsu endnu paasamme Maade og Maneer handle m d sic. ‘e’ mangler i ‘med’ o?Lader hand ikke o vide, at dersom vi vil reg=ne iblant de sande og salige Gud Bøn, da skulle vi lave o til Kor og Bedrøvelse.Staaer der ikke Ap. G. 14, 22. Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.O bør atind=24indgaae i Gud Rige ved megen Trængsel.Siger ikke Paulu 2 Tim. 3, 12. Alle de, som vil leve gudfrygteligen udi Christo IEsu skal forfølge. Dette har alt vor Gud ladeto tilforn vide, paa det vi af Kor og Mod=gang, som paakommer de Gudfrygtige, ikke skal forarge. Paa det nu baade Discipler=ne og vi skal desflittigere give Agt paa detOrd vi have , da befaler IEsu, at hvihand hidindtil haver lært, det skal betæn=ke, sigende. Ieg skal herefter ikke megetmere tale med eder; thi denne Verden Fyr=ste komer, og har intet med mig at bestille.Merker hvad I skal giøre, naar det syneligesom Gud og IEsu var slet viget fraeder. I skal holde eder til det Ord, som ederGud og eder Frelsere har givet eder. Siig: vil vor HErre aldrig mere tale til mig, enddet hand har talet i sit Ord, saa vil jeg lademig benøye med det hand allerede have ta=let. Tænk paa Pauli Ord 2 Tim. 3, 16. 17.Den gandske Skrift er indblæst af Gud, og er nyttig til Lærdom, til Rettelse, til Optug=telse i Retfærdighed, at et Gud Menniske kand være fuldkommen bereedt til al godGierning. Adlyd Peder, saa talende 2 Ep.1, 19. I giøre vel, at I give Agt paa det fa=ste Prophetiske Ord, indtil Dagen frem=skiner, og Morgenstiernen oprinder i ederHierter. Vær med dette Ord benøyet:Slut saa i dit Hierte: Dette Ord er mignok, indtil jeg hører IEsum paa DommenDag saalede tale til mig: Kom min FadeVelsignede, og arv det Rige, som af Evig=hed dig er beredt. Matth. 25, 34.Herved skulde nu Disciplene have trø=stet sig, der IEsu blev greben, bunden ogtil Korset Død henført. Saa skulde de ha=ve sagt, der de saae Iuda komme med Ska=ren og Striidmændene: See, nu kommerVerden Fyrste; du Dievel, som raader ogdriver de onde Mennisker i denne VerdenMørke, du est den, som anførde Iuda medsit Anhang, at fange IEsum, som en Mi=dædere og Gud Bespottere. Men see, du har intet udi IEsu. Forgieve tænker duDievel: Ieg vil nu undertræde IEsum, jeg vil nu føre ham til Døde, og saalede hamog han Rige ødelegge. Viid du VerdenFyrste, du Dievel, at i det du ved IEsu Dødsøger at omstøde IEsu Rige, da kuldkastedit Rige. Saa siger jo IEsu udi Evange=lio Ioh. 12, 24. Uden saa er , at Hved=Kor=net falder udi Iorden og døer, da bliver deteene, men dersom det døer, da bær det megeFrugt. Saa staaer der udi Epistelen til deEbræer C. 2, 14. 15. IEsu formedelst Dø=den afskaffede den, som havde DødenMagt, det er Dievelen, og befriede dem,som formedelst Døden Frygt vare skyldigetil Trældom al dere Liv Tiid. Tænk ikkedu Dievel, at naar IEsu binde bespot=te, døde: see, nu haver jeg Magt overham; men viid, at alt saadant skeer, at Ver=den skal kiende, at IEsu elsker Faderen, oggiør som Faderen bød ham. Staaer der ikkePs. 40, 7. Det citerede er fra vers 8. om IEsu: See, jeg kommer, oGud! at giøre din Villie. Taler ikke saaledeIEsu til Peder, der hand i Urtegaardenmed Vaaben og Værge vilde forfegte IE=sum: Stik dit Sverd i Balgen Matt. 26, 52.; skal jeg daikke drikke den Kalk, som min Fader gavmig? Spejlvendt spørgsmålstegn. Vidner ikke herom Paulu med disseOrd Phil. 3, 8. Det citerede er fra kap. 2. IEsu fornedrede sig selvog blev sin Fader lydig indtil Døden jaKorset Død.Hvad vilt du nu berømme dig, du Ver=den Fyrste, du Dievel, at du har aflivetIEsum? Veed du ikke, at IEsu har sagtIoh. 10, 18. Ingen tager mit Liv fra mig,men jeg setter det til; og jeg har Magt atsette det til; og jeg har Magt at tage det i=gien. Hvad sagde IEsu i sin Pine TiidMatth. 26, 39. Fader er det mueligt, datag denne Kalk fra mig, dog skee ikke min,men din Villie. Saa er det da IEsu død, ikkeat Dievelen, Verden Fyrste, havde nogenMagt25Magt over ham, men dermed at bevise, atIEsu elskte sin Fader, og giorde som handbød.Efterfølger I dette IEsu Exempel, IGud Børn, og siger: Vi vil gierne døe; vivide, at det er Gud og IEsu Villie, at alleMennisker skal døe. Thi saa staaer der skre=vet Ebr. 9, 27. Det er beskikket alle Menni=sker eengang at døe. Dog vil vi vist troe, atDøden har intet i o. Saa haver vor IE=su trøstet o Ioh. 5, 24. Sandelig, sandeligsiger jeg eder, at hvo som hører mit Ord, ogtroer den, som mig udsendte, hand har detevige Liv, og komme ikke til Dommen, menhand er gaaen igiennem Døden til Livet.Liggervii da som IEsu er død, der med atbevise Gud sin Lydighed, saa ville vi ogsaa,naar Gud vil det have , gierne forlade Ver=den, og ved en stadig Troe og Tilliid til IE=su Død Kraft sige og synge: Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.Død, hvor er din Braad? Spejlvendt spørgsmålstegn. Helvede, hvor er din Seyer? 1 Cor. 15, 55.men Gud være Tak, som giver o Seyerved vor HErre IEsum Christum. DigGud Fader, Søn og Hellig Aand være Æ=e, Lof og Tak fra nu og til evig Tiid, Amen.Bønnen. O HErre IEsu Christe, du alsommæg=tigste Gud Søn! vi bede dig, at du vilt formedelst dit Ord give den HelligAand i vore Hierter, at hand kand styre ogregiee o efte din Villie og trøste o i alle=haande Fristelse og Ulykke, og ledsage o iSandhed imod al Vildfarelse, paa det vi kand blive bestandige i Troen, forfremmei Kierlighed og i alle gode Gierninger; ogmed et vist Haab til din Naade, som du har med din Død forhvervet o, blive evindeligsalige. Du som regnerer med din Fader ogden Hellig Aand, een sand Gud fra Evighedog til Evighed, Amen.