PAASKEEV.xml Huus Postill - uddrag Jesper Brochmand 1764 (1638) Huus-Postill, Kongel. Waysenhuses Bogtrykkerie og Forlag, Gottmann Friderich Kisel, Kbh. 1764 Påskeevangelium 460-470 : Centreringer og skriftstørrelser er ikke registreret. Pagineringen er forlæggets. Øverst på linie med sidetallene bærer venstresiderne topteksten “Evangelium paa”, som fortsætter på højresiderne med “første Paaske=Dag”. Side 461 og 470 bærer dog den samlede tekst, mens side 460 har topteksten “Epistelen paa første Paaske=Dag”, idet evangeliet først begynder nederst på siden. Indtastning AJF 1997 BK, RJ, LR 460Evangelium paa første Paaske=Dag.Marc. 16. Cap. 1=7.V.Og der Sabbaten var forgangen, kiøbte Maria Magdalena og Ma=ria Iacobi Moder og Salome dyrebare Smørelser, at de skulde kom=me og salve ham. Og de komme til Graven paa den første Dag iUgen meget aarle, der Solen gik op. Og sagde til hverandre: Hvo skal velte o Stenen fra Døren paa Graven? og der de saae hen, bleve de vaer,at Stenen var afvelt; thi den var meget stor. Og de gik ind i Graven ogsaae461saae en ung Karl sidde ved den høyre Side, hand havde et langt hvidt Klæ=de paa, og de bleve forfærdede. Men hand sagde til dem: Forfærde ikke, Ilede efter IEsum den Nazaræum, som var korfæst, hand er opreist, hand er ikke her, see der er Steden, som de lagde ham. Men gaaer bort, sigerhan Disciple og Peder, at hand gaaer for eder til Galilæa, der skal I see ham, saasom hand havde sagt eder.I vide, I gode Gud Børn, hvorhøyligen o laae Magt derpaa,at IEsu Christu, som bar voreMigierninger paa sit Legeme,og døde paa Korset for vore Synder, handikke skulde blive i Graven, men med Ære afGraven og fra de Døde opstaae. Gud Ordlærer eder jo, at, hvi Christu havde ikkefra de Døde opstaaet, da var det ikke mue=ligt, at noget Menniske, som ved Dødenbortkalde, kunde nogen Tiid blive leven=de igien. Monne ikke Christu være den,ved hvilken Gud havde sluttet, at ville kal=de alle Døde af dere Graver? Siger ikkeIob C. 19, 25. c. Ieg veed, at min Frelserelever, og hand skal opvække mig af IordenStøv, og hand skal omkringive sic. trykfejl: omkringgive mig meddenne min Huud, og jeg skal see ham meddisse mine Øyne. Siger Christu ikke selvi Evangelio Joh. 5, 25=29. Sandelig, san=delig jeg siger eder, at den Time kommer og er nu, naar de Døde skulle høre Gud SønRøst: og de, som den høre, skulle leve. Ogde skulle gaae ud, som have giort Got, til Li=vet Opstandelse; men de, som have giortOnt, til Dommen Opstandelse. Hvi nusaa havde været , at Christu ikke havde afGraven og fra de Døde opstaaet, da havde det været umueligt, at noget Menniske, somved Døden bortkalde, kunde nogen Tiidfra de Døde opstaae. Thi saa staaer derskrevet 1 Cor. 15, 12. 21. 22. Er Christuopstanden fra de Døde, hvorlede sige danogle, at de Døde Opstandelse er ikke? Thiefterdi Døden kom ved eet Menniske, da er og de Døde Opstandelse kommen ved eetMenniske. Og ligervii som alle døe iAdam, saa blive og alle levendegiorte iChristo.Saa tit da du tænker paa IEsu ChristiOpstandelse, da siig i dit Hierte: Gud være æret for det, at IEsu Christu er opstan=den; thi saa sandt hand blev ikke i Gravenog i Døden, saa sandt skal hand ikke lade mig blive i Graven og i Døden, men af Iordenmig med Ære opvække, Du IEsu haver retteligen sagt om dig selv Ioh. 11, 25. Ieg er Opstandelsen og Livet. Du sagde i for=dum Dage til den døde Lazarum: Lazare,kom hid ud! Du skalt og sige til mig, efter atjeg er død: Kom af din Grav; og jeg skal op=staae af Graven, og komme levende herfrem. Men det er ikke det eneste Gavn,som I have af Christi Opstandelse, at I vedOpstandelse skulle af eder Gaver opstaae.Men det er eder endda et større Gavn, at,saa sandt som I troe, at IEsu er opstan=den eder til Retfærdighed, da skal Gud hol=de eder for retfærdige Mennisker, som skul=le paa Dommen Dag for Gud Domstoelbestaae. Er dette ikke Gud egne Ord ogsandfærdige Tale? Christu, siger Paulu, er død for vore Synder, og opstanden tilvor Retfærdighed, Rom. 4, 25. Og Rom.8, 34. Hvo vil fordømme? er Christu ikkeher, som baade er død og opstanden for o?Fatter og favner du IEsum i dit Hiertemed han blodige Saar, aldrig skal dineSynder fordømme dig. Troer du stadeli=gen paa IEsum, opstanden fra de Døde fordig, da skal Gud skrive disse Ord i dit Hierte:(Mmm) 3Chri=462Christu IEsu er bleven dette Menniskeaf Gud til Viisdom, Retfærdighed og Hel=liggiørelse og Igienløsning. 1. Cor. 1, 30.Men der er endnu mere Gavn, som du ha=ver af Christi Opstandelse at formode. Hvissaa er , at der ikke ere Kræfter i din Siel ogdine Lemmer, til at vandre for Gud i Hel=lighed; gak du i Troen og Sandhed lige hentil den opstandne Christum, hand er opstan=den, at hand skal ved sin Aand opvække digaf Synden Død, og give dig Styrke, atvandre for Gud i Hellighed. Hør hvadGud Aand herom taler til dig Rom. 6, 4.sigende: Ligesom Christu er opreist fra deDøde ved Faderen Herlighed, saa skulle viog vandre i et nyt Levnet. Saa sandt da,som IEsu er opreist fra de Døde, saa sandt skal hand give dig Naade og Kraft til el sic. trykfejl: et hel=ligt Levnet at fremdrage, om du ham der=om i Troen Aanden og Sandhed beder.Og paa det I endeligen kunde vide, hvorfornøden det var , at Christu skulde op=staae fra de Døde: da vider, at al den chri=stelige Religion var intet i nogen Maadenyttig, med mindre Christu fra de Døde havde opstaaet. Lader eder herom under=vise ved Paulum 1 Cor. 15, 17. c. saaledetalende til eder: Dersom Christu ikke er opstanden, da er eder Troe forfængelig,saa ere I endnu i eder Synder; saa ere ogde fortabte, som ere hensovede i Christo.Haabede vi allene paa Christum i detteLiv, da vare vi de elendigste iblant alleMennisker. Efterdi da, at det er o saameget høyligen fornøden at vide og troe,at IEsu Christu er fra de Døde opstan=den; da kommer Gud Aand her i vor helli=ge Paaske Dag Text og Evangelio, ogviser baade, hvor besværligt det er Menni=sken, ret og af Hiertet at kunde troe Chri=sti Opstandelse: saa og lærer o merkeligen,hvorpaa vi kunde og skulle grunde og uryg=geligen bygge Christi Opstandelse Sand=hed. Hvor vanskeligt det er , at kunde føreet Menniske saa viit, at hand kand af Hier=tet troe Christi Opstandelse uryggeligeSandhed, det lærer Evangelisten med disseOrd: Der Sabbaten var forgangen, dakiøbte Maria Magdalena, og Maria Iako=bi, og Salome, dyrebare Smørelser, at de vilde komme og salve IEsum. Og de kom=me til Graven paa een af Sabbaterne me=get aarle, der Solen gik op.Hvor er nu eder Troe, I gode og gud=frygtige Qvinder, til den HErre IEsuChristi Ord uryggelige Sandhed? vide Iikke, hvad IEsu Christu svarede Skrift=klogene og Pharisæerne, der de vilde have Tegn af ham? talede hand ikke saalede tildem: Denne onde og hoeragtige Slægt sø=ger efter Tegn, og den skal intet andet Tegngive, end Iona Propheten Tegn; thiligesom Iona var tre Dage og tre Nætteri Hvalfisken Bug, saa skal og MenniskenSøn være tre Dage og tre Nætter midt iIorden. Matth. 12, 38 sic. Trykfejl, det citerede er fra vers 40.. c. Ere nu ikke de treDage og tre Nætter forbi, udi hvilke Chri=tu sagde sig at skulde forblive i Iorden? er ikke Christu eder Frelsere lagt i Iordenpaa Langfredag? havde hand ikke Sabba=ten over, som var om Løverdagen, enddaforblevet i Graven?Hvad er det da, at I nu, der Sabbaten er forbigangen, som er den tredie Dag, frahvilken Christu er begraven, søge efterChristum i Graven? have I forglemt den=ne IEsu Christi Tale til sine Disciple Luc.18, 22. 23 Det citerede er ikke her fra.. See, vi gaae hen op til Ierusa=lem bibelcitat?, og alle de Ting skulle fuldkomme, som ere skrevne ved Propheterne om Menni=sken Søn; thi hand skal antvorde Hed=ningerne hen, og hand skal bespotte, be=spytte og forhaane; og de skulle hudstry=ge og ihielslaae ham, og tredie Dag skal hand opstaae. Siger ikke her eder kieresteFrelsere Christu, at hand vil efter sin Dødpaa 463paa tredie Dag opstaae, o I lidet Tro=ende!Lærer, I Gud Børn, at det er en syn=derlig Gud Gave, at I ved Gud godeAand af Hiertet stadeligen troe, at IEsuChristu er paa tredie Dag opstanden: gi=ver agt paa Christi Disciple, hvorlede deikke kunde i førstningen denne hellige oghøy=christelige Troe Artikel, om IEsuChristi Opstandelse, fatte og forstaae; thider Christu sagde, at hand skulde gaae tilIerusalem, der døde og dæbe, og paa dentredie Dag opstaae; da formelder udtrykke=ligen Skriften: men de forstode intet deraf,og den Tale var skiult for dem, og de vidsteikke, hvad der var sagt. Luc. 18, 34.Seer mig til disse gudfrygtige Qvinder,hvilke enddog de have hørt saa meget afChristo om han Død og Opstandelse, saa kunde de det dog ikke tage ret til Hierte.Merker endog, hvorlede de Frome og Go=de fare groveligen vild, naar de ikke ville sletog ret gaae efter Gud og IEsu Christi Ord.Det er ikke uden Aarsag, at Peder sagde2 Ep. 1, 19. I have et saare fast ProphetiskOrd, og I giøre vel, at I give agt derpaa,ligesom paa et Ly, der skinner i et mørktSted. Christu havde jo udtrykkeligen la=det dem vide, at, naar hand var nedlagt iGraven, da vilde hand hverken af Mand el=ler Qvinde derudi besøge; thi saalede hav=de hand derom givet sin Villie tilkiende, li=det før hand blev af det Iødiske Folk bastetog bundet, sigende til sine Disciple: Derstaaer skrevet: jeg skal slaae Hyrden, ogHiorden Faar skulle adsprede; men ef=ter at jeg er opreist, vil jeg gaae hen for edertil Galilæa. Matth. 26, 31. 32. Er det eder ikke nok, at Christu lover,at hand vil af sig selv gaae hen for eder tilGalilæa? hvi lade I det ikke blive derved?hvi ville I ikke lade eder benøye med Christiegen Villie og Velbehag? hvad er det fordaarlig Bekostning I giøre, i det at I kiøbedyrebare Salve, at I ville komme og salveIEsum med? Haver ikke IEsu selv tilforn lært eder,at hand efter han Begravelse Tiid behø=vede ikke nogen Salving? sagde hand ikke,der Maria Magdalena udøste paa hanHoved i Simon den Spedalske Huu detAlabaster med den kostelige Salve, og Di=sciplerne toge det til Mitykke: hun haver giort en god Gierning med mig; I have altid Fattige ho eder, men mig have I ikkealtid; thi det hun udøste den Salve paamit Legeme, det haver hun giort, for at flyemig til Iorden. Matth. 26, 7. c. Giverikke Christu her tilkiende, at den Stundhand vandrede her iblant Menniskene, somen Fattig, da kunde det gaae an, at mansalvede ham: men saadant ikke længer at kunde have Gænge, end indtil han Be=gravelse.Hvad er det da, at Maria Magdalenaher med de andre Quinder haver glemt saa=dan Christi Advarsel? og hvortil skal denneChristi Legem Salving tiene? vide I ikke,at Christi Legeme er uden Synd og derforikke behøver Salving, ved hvilken det kunde fra Forraadnelse bevares? staaer der ikkesaa skrevet om Christo Ps. 16, 9 sic. Trykfejl, det citerede er fra vers 10.. igientagetaf Peder Ap. G. 2, 28 sic. Trykfejl, det citerede er fra vers 27.. Du skalt ikke tilstededin Hellige at see Forraadnelse.Efterdi da, at det var umueligt, at Chri=stu i Graven kunde see Forraadnelse; hvad er det da, at I have bereedt kostelig Salve,med den at salve IEsum? og ligesom alden Umage og Bekostning, som her giøre, er ikkun Fornuften Verk, og ikke grundet iGud Ord, men imod Gud og IEsu Chri=sti Ord, saa er iligemaade denne Bekym=ring, som Qvinderne her sig giøre, idel kiø=delige Tanker. Her staaer: De sagde tilhverandre: hvo skal velte o Stenen fraDøren?Hvad er det, at I bekymre eder, hvor=lede464lede I skulle komme i Graven til IEsumfor den store Steen, som var lagt paa Gra=ven? mene I, at Stenen kunde hindre, atI kunde kome til IEsum? have I ikke læst,at IEsu haver sagt i Evangelio Ioh. 5,25=27. Sandelig, sandelig jeg siger eder, atden Time kommer og er nu, naar de Dødei Graverne skulle høre Gud Søn Røst, ogde, som den høre, skulle leve. I have jo selvhørt og seet, hvorlede, der Lazaru havde ligget i Graven i fire Dage, og alleredestank, at der IEsu sagde til ham; Lazarekom her ud; hvorlede den Døde kom ud,bunden med Iorde=Klæder. Der er jo saa=lede skrevet om IEsu Psal. 16, 9. Du la=der ikke min Siel blive i Helvede, og ey hel=ler tilsteder, at din Hellige seer Forraadnel=se. I saae jo, at der IEsu udgav sinAand, da blev Forhænget i Templen splidti to fra det øverste og til det nederste, og Ior=den skalv, og Stenene brast i sønder, ogGraverne lode sig op, og mange HelligeLegemer, som havde sovet, bleve opvakte,og de gik ud af Graverne efter han Op=standelse Matt. 27, 51-53..Hvad er det da, at I frygte for, at Ste=nen, som var lagt paa IEsu Grav, skal hin=dre eder, at I ikke skulle kunde komme tilIEsum? den som ved sin Røst skal aabnealle Graver, skulde hand ikke aabnesin egen Gav? den som skal frie af Gavernealle Døde, skulde hand ikke være mægtig tilat frie sig af sin egen Grav? den som vedsin Død giorde det, at Graverne aabnede,og Stenene brøste sønder, skulde hand ikke kunde skaffe Stenen af sin egen Grav, ihvor stor den monne være ? Og paa det Idebedre kunde eragte, at al dene Quinder=ne Bekymring er en idel kiødelig Bekym=ring, og uden al Grund, da hører, hvad derstaaer i vor hellige Text: Og som de saae hentil Graven, da bleve de det vaer, at Stenen var afvelt; thi den var meget stor.Hvad er det, at I bekymre eder for denstore Steen paa Christi Grav? havde I ederi denne eder Gierning beraadslaaet, ikkemed eder egen Fornuft, men med GudOrd, da havde I vel ved Gud og IEsuAabenbaring forstaaet, at al saadan Frygtog Fare var idel Forfængelighed. Thi før=end I monne udgaae af eder Huse, til atsalve IEsum, da er alt IEsu opstanden,og Stenen af Graven afveltet. Hører hvadGud Aand derom lærer o Matth. 28, 1.2. sigende: Men meget aarle paa Sabba=terne, der det lysede op til en Dag af Sabba=terne, kom Maria Magdalena, og den an=den Maria, at besee Graven. Og see, derskede et stort Iordskielv; thi HErren En=gel nedfoer af Himmelen, kom did, og velte=de Stenen fra Døren.Giver grandgiveligen agt paa, hvorledealting gaaer urigtigt til, naar vi i de gud=dommelige Ting, og i de høye Troen Atik=le ville gaae, ikke efter Gud ufeylbare Ord,men efter den daarlige Fornuft. Quinder=ne frygtede for det, som de havde intet be=hov at frygte for; som var , at de skulle blive hindrede formedelst Graven store Steenat komme til IEsum. Stenen var alt afvel=tet, saa at denne Bekymring var KiødetBekymring. Men det, som de meest burde at frygte for, det frygtede de intet for. Defrygtede ey for, at de ikke skulle finde IE=sum i Graven, og al dere Umage og Be=kostning i saa Maade skulde være idel Ube=tænksomhed, imod JEsu Villie og udtryk=te Formaning anfangen. Seer, hvorle=de man løber an, naar man viger fraGud Ord, enten til høyre eller til venstreSide. Havde Quindernr sic. trykfejl: Quinderne. fuldt IEsu Ord,da, der de meente, at IEsu laae endnu iGraven, da havde de vel tænkt, hand var alt opstanden, og førend de kunde kommemed dere Salve til Graven, da havde IE=su alt været , som en Seyervinding HEr=re i det nederste Helvede, og der beviist sinMyn=465Myndighed og Magt over Synden, Dø=den, og alle onde Aander.Derfore der de omgikke med de Tanker,at de vilde berede Salve, at salve IEsu Le=geme med, da skulde de have sagt: Nu lakkerdet til den tredie Dag, siden IEsu blev lagt i Graven; lader o nu glæde o; thi vivide, at IEsu Christu vor HErre ogFrelsere vi fuldkomme det med sin myndi=ge og mægtige Nedfart til Helvede, somhand haver sagt Hos. 13, 14. Ieg vil frelsedem af Helvede Vold; jeg vil igienløse demfra Døden. Død, jeg vil være din Pestilent=se, Helvede, jeg vil være din Ødeleggelse.Her skulde de have sagt: Vi vide, at IEsu,som er død for vore Synder, er nu o tilRetfærdighed opstanden.Triner nu her frem, I gode Gud Børn,som nu have hørt disse gudfrygtige Quin=der Iver til at salve IEsu Legeme, og læ=rer af dem, at være flittige og fyrige til attiene den opstandne IEsum. Sige hver afeder: Ere disse Qvinder saa aarle opstandne,til at salve IEsum, som dog ikke var at findei Graven, hvor meget mere skal og bør jegaarle at opstaae, og falde ned for min HEr=re IEsu, og tiene og takke ham, at hand er død for mine mangfoldige Synder, og op=standen mig til en evig Retfærdighed. Ieg vil giøre, som David raader, sigende: Ps. 92,1. 2. Det er en kostelig Ting, at takke HEr=ren, og at synge dit Navn Lof, du Høyeste.At kundgiøre din Naade om Morgenen, ogdin Sandhed om Natten. Aldrig skal jegvogne om Morgenen, jeg jo skal glæde migi IEsu Opstandelse: aldrig skal jeg gaae tilSeng, jeg jo skal takke ham, at hand er migtil evig Retfærdighed opstanden. Ieg skal ikke nogen Morgen, nogen Dag, nogenAften lade forbigaae, HErre IEsu, jegjo skal salve dig. Den udvorte Salve vilt du ikke have , som Qvinderne her have tilbe=redet; men jeg vil salve dig, som MariaMagdalena giorde, der hun vædede digmed sine grædende Taarer. Ieg skal lademine Taarer flyde for mine Synder, forhvi skyld du est død: og jeg skal ved dinAand af Hiertet glæde mig, at du est migtil en evig Retfærdighed opstanden. Ieg skal ved Gud Aand og IEsu Christi Op=standelse Kraft dagligen opstaae af Syn=den, og arbeide derpaa, at, ligesom IEsu er opstanden fra de Døde, saa skal jeg hverDag, ved din Naade, o! HErre IEsu, mereog mere vandre i et nyt Levnet. Ieg skal ikkefinde mindre uvillig end disse gudfrygti=ge Qvinder, at anvende paa dig, HErreIEsu, min Formue. Du selv behøver ikkemit God; men den Fattige skal jeg medmin Formue godvilligen tiene, betænkendedet som du haver sagt i Evangelio Matth.25, 43 sic. Trykfejl, det citerede er fra vers 45.. Saa meget som I have giort eenaf disse mine mindste Brødre, det have Igjort mig. Der skal ingen Steen ellerStød være saa stor, der skal hinde og holdemig fra dig. Thi jeg vil tænke i indersteHierte paa det, som du haver selv saaledelært Matth. 10, 37. c. Hvo som elsker Fa=der eller Moder mere end mig, hand er migikke værd, og hvo som elsker Søn ellerDaatter mere end mig, hand er mig ikkeværd; og hvo som ikke tager sit Kor, og føl=ger efter mig, hand er mig ikke værd. Hvosom vil beholde sit Liv, hand skal miste det:og hvo som mister sit Liv fo min skyld, hand skal faae det igien. Og hvor er det mueligt,HErre IEsu, at nogen Steen eller Stød kand være saa stor, at den kand holde migfra dig? du est jo det Liggendefæ, om hvil=ket der staaer skrevet i Evangelio Matth.13, 44. At der et Menniske fandt det, gikhand bort, og soldte alt det hand havde , ogkiøbte det.Du, som dig saalede anstiller imod dinopstandne IEsum Christum, vær vi paa,at, om du endskiønt af menniskelig Skøbe=lighed, som alle Mennisker i dette dødelige(Nnn)Liv466Liv føle, forseer dig; saa skal dog din Gudog din Frelsere IEsu derfor ikke forladedig. See til disse fromme og gudfrygtigeQvinder, som søge til IEsu Grav, at de ville salve ham. Enddog de fare vild, ogdere gandske Idræt, i hvor god og gudeligden kand syne, er idel Daarlighed, fordiden er ikke grundet paa Gud og IEsu Ord;saa er dog den gode Gud, som en fromFader, saa meget mild, at hand saadanDaarlighed, som i en god og gudelig Me=ning foretage, til en god, gavnlig og saligEnde henfører og omvender.Hvilket er den underlige Orden, Gudholder med sine Børn. Hand lader demundertiden falde hen i Daarlighed og storBesværing, at hand vil vise dem, hvormesterligen hand veed det som i sig selv ont er , til en god og gavnlig Ende at udføre.Hand lader Iob af Dievelen plage, athand kunde bevise sine Børn Taalmodig=hed under største Kor og haardeste Dieve=len Tyranni. Hand lader Ioseph faldei sine umilde Brødre Hænder, og kommetil de Ægypter, at hand kunde saalede vedIoseph Haand og Hielp forsøge Iakob ogIakob Huu i den dyre Tiid. 1 Mos. 37. 42. 43. Hand laderPaulu slaae med Næver af Dievelen,at hand vil bevise, at han Kraft er mægtigi de Skrøbelige. Seer hen til disse Qvinder:de komme daarligen at ville salve IEsudøde Legeme; men IEsu lader dem imodal dere Forsæt og Forhaabning lære ogundervise, at hand var alt fra de Døde op=standen. Saa siger vort Evangelium: Ogde saae Graven, og saae en ung Personsidde ved den høyre Side. Og de bleve for=ferdede.Hvad dette haver været for en ung Per=son, det lærer o den hellige EvangelistMatthæu, som ogsaa denne Christi Op=standelse Historie haver beskrevet Cap. 28,1. c. Matt. brugende disse Ord: Maria Magda=lena og den anden Maria kom at beseeGraven: og see, der skede et stort Iord=skielv; thi HErren Engel nedfoer af Him=melen, kom hid, og veltede Stenen fra Dø=ren, og sad oven paa den. Men han Skik=kelse var ligesom Lynet, og han Klædebonhvidt som Snee.Hvo vil nu negte, at vor Gud er jo saagod, at Christu tilbørligen sagde om hami Evangelio Matth. 19, 17. Der er ingengod uden een, som er Gud. Disse gud=frygtige Qvinder vilde endeligen have , atIEsu, imod han Ord og Tilsagn, endnu skulde finde i Graven. Men Gud er saameget from, at hand udsender sin Engel,som skal undervise dem, at de fare vild, oglære dem, at Christu, efter han eget Løf=te, er opstanden. See vi ikke ogsaa her skin=barligen, sandt at væe det, som Gud Aand haver sagt om de hellige Engle, brugendedisse Ord: Ere de ikke alle tienestagtige Aan=der, udsendte til Tieneste for dere skyld,som skulde arve Salighed. Ebr. 1, 14. Sen=de de ikke her ud af HErren, at de skulde undervise disse gudfrygtige Qvinder, dereHErre og Frelsere IEsum, som de meente,at være endnu under Døden Magt, medstørste Seyervinding fra de Døde at være opstanden.Og derfor lader Engelen sig her tilsynesom en ung Person, til et Vidnebyrd, at debider ingen Aar og Alder paa de helligeEngle, og at give derho tilkiende, at naarvi blive af vore Grave opfordede, da skulle vi, som Englene, altid være stærke, friske ogunge: og det efter Christi egen Undervii=ning i Evangelio Matth. 22, 30. sigende:I opstandelse skulle I være ligesom GudEngle i Himmelen. Men hvad betyderdet, at denne Engel, som aabenbarede sigi en ung Person Gestalt, finde her ikkestaaende, men siddende?Hand vil hermed give tilkiende, Seyer=vindingen nu at være forhvervet, saa atbaa467baade de hellige Engle, og de troende Men=nisker kunde nu sidde med Hvile og Roe,som man pleyer at giøre, naar et Slag ogSlagtning er overstaaen, og her er nu ikkemere Frygt og Fare paa færde for Fienden.Staaer der ikke saa om HErren selv hoPropheten Daniel C. 7, 8. sic. Men det citerede er ikke fra Dan.? at der hand vilde nu holde Dom, som en ret SeyervindingHErre, da fatte hand sig bibelcitat?. Staaer der ikkeom Christo Ebr. 1, 3. at hand, som den der havde holdt Marken imod sine Fiender, haver sat sig ho Faderen høyre Haand.Staaer der ikke om Apostlerne Matth. 19,28. at, naar de nu havde udstridet i denneVerden, og beholdt Seyervinding, skulle de paa Dommen Dag, som de der ere retteSeyervinderere, sidde og dømme IsraelSlægter.Fryd dig, du Gud Barn; thi IEsuChristu haver forhvervet dig ved sin Op=standelse den Tryghed, at du nu kand siddei god Roe for Døden og Dievelen, og sige:Du Død, hvor er din Braad? du Helvede,hvor er din Seyervindig? Gud skee Lof,som gav o Seyer ved IEsum Christum.Men hvorfor sidder Engelen i Gravenved den høyre Side? hand vil vise, hvi Gra=ve de hellige Engle tage vare paa; nemligdere, om hvilke der staaer skrevet i Evan=gelio Matth. 21 sic. Trykfejl, det citerede er fra kap. 25., 31. c. Naar MenniskenSøn kommer i sin Herlighed, og alle helli=ge Engle med ham: da skal hand sidde paasin Herlighed Stoel. Og alle Folk skal forsamle for ham, og hand skal skille demfra hverandre, ligesom en Hyrde skillerFaar fra Gieder. Og hand skal skikke Faa=rene ho sin høyre Side, og de smaa Kid hoden venstre Side.Glæder eder, I som frygte Gud, I som skulle paa Dommen Dag stille paa denhøyre Side. Udi eder Graver skulle de hel=lige Engle lade sig indfinde, og bevare ederLegemer; thi saa haver HErren eder Gudsagt Ps. 34, 21. Gud bevarer den HelligeBeen, og der bliver ikke eet borte af dem.Og der Døden vilde skænde og skade Mo=si Legeme i han Grav, da hindre handaf Michael, den øverste Engel. Iudæ Ep.V. 9.Men hvad vil det betyde, at Engelen ha=ver et langt hvidt Klæde paa? Engelen vil dermed bevise, hvad for en Aand hand er ;nemlig en hellig og reen Aand; een af deAander og Engle, som i al Lydighed og Hel=lighed tiene den Gud og HErre, om hvil=ken der staaer Aab. 20, 11. Og jeg saae enstor hvid Stoel, og den som sad derpaa, frahan Ansigt flydde Himmel og Iord. En=gelen vil med disse hvide Klæde vidne, at nu er den i Ære opstanden, hvi Høyhed ogHerlighed saalede beskrive Marc. 9, 1. c.Og IEsu tog Peder, og Iakob og Iohan=ne til sig, og førde dem allene i sær paa ethøyt Bierg, og blev forvandlet for dem. Oghan Klæder bleve skinnende, og meget hvi=de som Snee, at ingen Farver paa Iorden kunde giøre dem saa hvide. Ia Engelen vil og end ydermee med dette hvide Klæde givetilkiende, at hand og han Lige udsendedem til Trøst og Tieneste, om hvilke der for=melde Aabenb. 19, 8 Egl. vers 7-8.. med disse Ord: Det blev Lammet Bruud, den christen Kirke,given, at føre sig i rene, skinnende og kosteli=ge Linklæder.Og paa det man ikke skal være uvi om,hvad dette er for et kosteligt og skinende Lin=klæde, da setter Gud Aand strax ho: Mendet kostelige Linklæde er de Hellige Retfæ=digheder. I da, som have toet og skinnende=giort eder Siele og Legeme Klæder iIEsu Gud Søn Blod; I som legge ederefter de Hellige Retfærdigheder, vider, atpaa eder tager de hellige og skinnende Englevare, og vogte paa eder, eftersom skrevetstaaer Ps. 91, 10. c. Dig skal intet Ontvederfare, og der skal ingen Plage kommenær din Bolig. Thi hand haver befalet(Nnn) 2sine468sine Engle om dig, at de skulle bevare digpaa alle dine Veye. At de skulle bære digpaa Hænder, og du skalt ikke støde din Fodpaa nogen Steen. Men u=anseet, at dissehellige Engle udsende o, som af Hiertettroe paa Gud, og inderligen og alvorligensøge IEsum, til Gode, Gavn og Trøst: saa ere vi dog saa svage, at vi af Englene Nær=værelse, som vi skulde fryde o ved, tageAarsag til Frygt og Rædsel.See mig her til disse gode og gudfrygtigeQvinder, som søge IEsum, hvor det gaaerdem, der de see Engelen i Graven? siger ikkeEvangelisten: Og de bleve forferdede?Saadan Skrøbelighed følger endog deFrommeste i dette dødelige LivUfuldkom=menhed. Hvor gik det Gedeon, der HEr=ren Engel sig for ham aabenbarede? sigerhand ikke: Ach HErre; HErre, jeg frygter,jeg skal døe, fordi jeg haver set HErrenEngel Ansigt fra Ansigt. Men HErrentrøster ham igien, og siger: Fred være meddig, frygt dig ikke, du skalt ikke døe. Dom. 6,22. 23. Hvad Rædsel paakom ey Maria,IEsu Christi Moder, der Engelen kom tilhende, at forkynde hende Verden Frelse=re Undfangelse? men Engelen trøster mil=deligen Maria, og siger: Frygt dig ikke, Ma=ria; thi du havde fundet Naade ho Gud Luk. 1, 30..Hvor gik det Daniel, der HErren Engelaabenbarede sig for ham? skriver hand ikkeom sig selv Cap. 10, 8. at der kom saadanen Rædsel paa ham, at hand faldt ned paaIorden, og der blev ingen Magt i ham, oghan Styrke blev ham slet betagen. Mensee, Engelen rører ved ham, og hielper hampaa han Knæ, og paa han flade Hænder,og siger til ham: Du kiere Daniel, frygt digikke, dine Ord ere hørte ho Gud. Sam=me Fromhed beviser og Engelen disse frygt=agtige Qvinder; thi saalede finde vi an=tegnet ho Evangelisten Matthæu, Eng=lene at have talet til Qvinderne: Frygtereder ikke; thi jeg veed, at I lede efter IE=sum, som var korfæst.See mig til Vægterne, som for Pen=ninge skyld holdt Vagt over IEsu Grav,om dem staaer der, at de forfærdede afFrygt for Engelen, og bleve ligesom døde,men de fik ingen Trøst af Engelen. ThiHErren Engel sende ikke at trøste de U=gudelige, som fare frem i dere Ondskab ogugudelige Væsen. Men om dem staaerder skrevet Psalm. 35, 5. 6. Lad dem blive som Avner for Været, og HErren Engelstøde dem bort. Lad dere Veye blive mørke og slibrige, og HErren Engel for=følge dem.Men du som frygter Gud, og troer paaden HErre IEsum, til dig haver GudAand sagt Ebr. 1, 14. Ere ikke Englenetienestagtige Aander, udsendte til Tienestefor dere skyld, som skulle arve Salighed?hvilket sandt at være , Engelen her klarligenlader see, i det hand saa trøsteligen under=viser Qvinderne om den HErre IEsuChristi Opstandelse, sigende: I lede efterIEsum af Nazareth, den Korfæste. Mark. 16, 6. En=gelen lader Qvinderne forstaae, at hand rettil Grund og Gavn kiender den, de søgeefter. I søge efter IEsum. Efter hamsøge I, om hvilken saalede finde skrevet:Luc. 2, 21. Og der otte Dage vare forløb=ne, at Barnet skulde omskære, da blev han Navn kaldet IEsu, som det var kal=det af Engelen, førend hand blev undfan=gen i Moder Liv. I søge efter IEsum afNazareth, efter det, som skrevet staaer 'er' utydeligt.Matth. 2, 23. Og IEsu boede i en Stad,som heed Nazaeth, at det skulde fuldkome,som sagt er ved Pophetene: Hand skal kal=de Nazaræn. I søge efter IEsum af Na=zareth den Korfæste, Mark. 16, 6. som om sig selv saale=de havde sagt og spaaet Joh. 3, 14.15. Li=gesom Mose ophøyede Slangen i Ørken,saa bør det Mennisken Søn at ophøye,at469at hver, som troer paa ham, ikke skulle for=tabe, men have det evige Liv.Men det skulle I vide, at denne selvsam=me IEsu af Nazareth, den Korfæste, somI søge efter, hand er opstanden. Vide Iikke, at IEsu saalede for sin Død taledetil Iøderne i Evangelio Ioh. 2, 19. Ned=bryder denne Tempel, og inden tre Dage vil jeg opreise den. Hvilket Evangelistensaalede forklarer: men hand talede det omsit Legem Tempel Johs. 2, 21.. Erindrer I ikke ederdisse eder Frelsere Ord til de Skriftklogeog Pharisæerne, der de begierede Tegn afham Matth. 12, 39. Denne onde og hoerag=tige Slægt søger efter Tegn, og den skal intet Tegn give, uden Iona ProphetenTegn. Thi ligesom Iona var tre Dage iHvalfisken Bug, saa skal og MenniskenSøn være tre Dage og tre Nætter i Ior=den Bug. Ere ikke disse tre Dage og treNætter forbigangne? hvad er det da, at Iher søge efter ham? hand er opstanden og er ikke her, seer Steden, hvor de lagde ham.Men hvor gaaer det til, at Engelen siger:Hand er ikke her? finder jeg ikke saa skreveni Gud Ord: Ordet er bleven Kiød? Monneikke da IEsu med sin menniskelige Natur være , hvor Guddommen er ? monne Chri=stu, Gud og Menniske, kunde skille frahinanden, saa at Christu skulde ikke være Gud? monne Gud nogen Sted være , hvorMennisken Søn ikke er ? haver ikke JesuChristu saalede selv lært o om den u=op=løselige Tilhobeføyelse, som er imellem denguddommelige og menniskelige Natuur:Ingen farer op til Himmelen, uden den,som foer ned af Himmelen, MenniskenSøn, som er i Himmelen. Joh. 3, 13. For=melder ikke Christu i disse Ord udtrykkeli=gen, at hand, saa viit hand er MenniskenSøn, endogsaa i han største FornedringStand, da er hand tilligemed den guddom=melige Natur baade i Himmelen og paaIorden?Hvor gaaer det da til, at Engelen her an=giver, der Qvinderne søge efter IEsum iGraven: Hand er ikke her? monne Chri=stu, Gud og Mand, ikke være allevegnetil stede? monne Christi Guddom være iGraven, og han menniskelige Natur udenfor Graven?Agt flitteligen, du Gud Barn, i hvadMening Engelen negter, at Christu er ikkei Graven. Qvinderne søge efter Christumi Graven, som efter et dødt menniske, hvil=ket de vilde salve. Saalede, som nu sagt er , negter Engelen Christum at finde iGraven, sigende ho Lucam, hvor dennesamme Historie foreholde Cap. 24, 5 Luk.. Hvilede I efter den Levende ho de Døde? seerSteden, hvor de lagde ham.Fryder eder nu, I Gud Børn, som høreaf Engelen Mund, at Christu ikke er iGraven, men er opstanden. Siger medIob C. 19, 25. c. Ieg veed, at min Frelserlever, og hand skal omkringgive mig meddenne min Huud, og opvække mig af Ior=den Støv, og jeg skal see ham med dissemine Øyne, og ingen Fremmed. Sigermed Propheten Hosea C. 13, 14. O! Død,hvor er nu din Braad? o! Helvede, hvor er nu din Seyervinding? Siger med PauloPhil. 3, 21. Den HErre IEsu Christu skal forvandle vore ringe Legemer, at de skal være ligedannede efter han ærefulde Lege=me, efter den Kraft, med hvilken hand kand giøre sig alle Ting underdanige. Men paadet I skulle ikke tænke: see vi ere grove Syn=dere: vore Misgierninger ere store og man=ge: maaskee at den opstandne og ærefuld=giote IEsu vil intet have med o at skaffe,paa det saadanne farlige Tanker ikke skulle forstyrre eder, da hører hvad Engelen sigertil Qvinderne: Gaaer bort, og siger hanDisciple det og Peder, at hand gaar henfor eder til Galilæa: der skulle I see ham,som hand haver sagt eder.(Nnn) 3Hvor=470Hvorlede have IEsu Disciple, hvilkehand vil have sin Opstandelse forkyndet,forholder sig imod IEsum? staaer der ikkesaa i IEsu Pine Historie: Da forlode alleDisciplene, ham, og flydde. Holdt Pedersig bedre, hvilken Christu i sær vil have sinærefulde Opstandelse anmeldet? saaledefinde vi skrevet, at, der Peder blev adspurt,om hand var een af IEsu Disciple: da be=gyndte hand at forbande sig og svære: Iegkiender ikke det Menniske, som I tale omMarc. 14, 71.Hvad ville I nu frygte, I fattige Syn=dere? siger ikke Christu, at hand vil eftersin Opstandelse aabenbare sig for de flygti=ge Discipler, og for den elendige Peder, somforfoer sin Frelsere. Ærer og elsker ederGud Godhed. Tænker paa HErren OrdEzech. 18, 31. c. Hvorfor vil I døe, I af Is=rael Huu? jeg haver ikke Behagelighedi den Død, som døer, siger den HErre,HErre. Erindrer eder eder FrelsereIEsu føde Tale Matth. 9, 13. saa lydende:Ieg er ikke kommen at kalde Retfærdige,men Syndere til Omvendelse.Fryder eder i disse Ord, med hvilke Pau=lu sig trøster 1 Tim. 1, 15. sigende: Det er en sand Tale, og værd aldele at annam=me, at Christu IEsu kom til Verden, atgiøre Syndere salige, iblant hvilke jeg er den største. Troer fuldkommeligen, at, li=gesom Engelen her lover paa IEsu Vegne,at IEsu skal gaae for Disciplene til Gali=læa, som hand haver sagt, saa skal hand og=saa gaae for eder ind i Gud Rige og detevige Liv, og did henføre eder intet punktum. Thi saa ha=ver hand sagt Joh. 17, 24. Fader, jeg vil , atde, som du haver givet mig, skulle og være ho mig, hvor som jeg er , at de skulle see denmin Herlighed, som du haver givet mig.Did forflytte o Gud, for IEsu Christi vorHErre skyld, Amen.Bønnen. HErre Gud, himmelske Fader, du som haver givet din Søn for vore Syn=der skyld, og opvakt ham for vor Retfær=dighed skyld. Vi bede dig, giv o din Hel=lig Aand, som kand styre og regiere o efterdin Villie; og naadelig bevare o i en sandTroe, og vogte o fra alle Synder: og efterdette Liv opvække o til det evige Liv; for=medelst den samme din elskelige Søn vorHErre IEsum Christum, som meddig lever og regnerer i Hellig AandEnighed, een sand Gud fra Evig=hed og til Evighed, Amen.