﻿<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<!DOCTYPE DSSTSAM SYSTEM "https://cst.dk/dighumlab/duds/DSST/DTD/dsstsp.dtd">
<?xml-stylesheet type="text/css" href="https://cst.dk/dighumlab/duds/DSST/CSS/dsstsp.css"?>
<?adtd ..\adtd\dsst.add?>
<DSSTSAM>
    <DSSTDOK>
        <hoved>
            <filnavn>PAASKEEV.xml</filnavn>
            <titel>Huus Postill - uddrag</titel>
            <forfatter>Jesper Brochmand</forfatter>
            <aarstal>1764 (1638)</aarstal>
            <kilde>Huus-Postill, Kongel. Waysenhuses Bogtrykkerie og Forlag, Gottmann Friderich
                Kisel, Kbh. 1764</kilde>
            <afsnit>Påskeevangelium</afsnit>
            <sidetal>460-470</sidetal>
            <genopl>:<notemrk status="rno"/><note status="rno"> Centreringer og skriftstørrelser er
                    ikke registreret. Pagineringen er forlæggets.</note><notemrk status="rno"/><note
                    status="rno"> Øverst på linie med sidetallene bærer venstresiderne topteksten
                    “Evangelium paa”, som fortsætter på højresiderne med “første Paaske=Dag”. Side
                    461 og 470 bærer dog den samlede tekst, mens side 460 har topteksten “Epistelen
                    paa første Paaske=Dag”, idet evangeliet først begynder nederst på
                siden.</note></genopl>
            <regtype>Indtastning</regtype>
            <regaf>AJF</regaf>
            <regdato>1997</regdato>
            <korr>BK, RJ, LR</korr>
        </hoved>
        <broedtekst><si nr="460"/><sinr>460</sinr><o>Evangelium paa første
                        Paaske=Dag.</o><nl/><o><bhenv><for>Marc.</for> 16. <for>Cap.</for>
                        1=7.<for>V.</for></bhenv></o><nl/><bcit><i ln="3">O</i>g
                    <derkon>der</derkon> Sabbaten <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> forgangen, kiøbte Maria Magdalena og Ma=<nl/>ria Iacobi Moder og Salome
                dyrebare Smørelser, <atkon>at</atkon> de <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv> kom=<nl/>me og salve ham. Og de komme til Graven paa den første Dag
                i<nl/>Ugen meget aarle, <derkon>der</derkon> Solen gik op. Og sagde til hverandre:
                Hvo <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv><nl/>velte o<korts/> Stenen fra Døren paa Graven? og <derkon>der</derkon> de
                saae hen, <hfv>
                    <fin>bleve</fin>
                </hfv> de vaer,<nl/><atkon>at</atkon> Stenen <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> afvelt; thi den <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> meget stor. Og de gik ind i Graven og<nl/><ku>saae</ku><nl/><si nr="461"
                    /><sinr>461</sinr>saae en ung Karl sidde ved den høyre Side, hand <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> et langt hvidt Klæ=<nl/>de paa, og de <hfv>
                    <fin>bleve</fin>
                </hfv> forfærdede. Men hand sagde til dem: Forfærde<korts/> ikke, I<nl/>lede efter
                IEsum den Nazaræum, som <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> kor<korts/>fæst, hand <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> opreist, hand<nl/><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> ikke her, see <deradv>der</deradv>
                <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> Steden, som de lagde ham. Men gaaer bort, siger<nl/>han<korts/> Disciple og
                Peder, <atkon>at</atkon> hand gaaer for eder til Galilæa, <deradv>der</deradv><nl/><mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> I see ham, saasom hand <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> sagt eder.</bcit><nl/><lsk/><sp type="a"><i ln="4">I</i> vide, I gode
                Gud<korts/> Børn, hvor<nl/>høyligen o<korts/> laae Magt
                    derpaa,<nl/><atkon>at</atkon> IEsu<korts/> Christu<korts/>, som bar
                vore<nl/>Mi<korts/>gierninger paa sit Legeme,<nl/>og døde paa Korset for vore
                Synder, hand<nl/>ikke <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv>
                <hfv>
                    <inf>blive</inf>
                </hfv> i Graven, men med Ære af<nl/>Graven og fra de Døde opstaae. Gud<korts/>
                Ord<nl/>lærer eder jo, <atkon>at</atkon>, hvi<korts/> Christu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> ikke<nl/>fra de Døde opstaaet, da <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> det ikke mue=<nl/>ligt, <atkon>at</atkon> noget Menniske, som ved
                Døden<nl/>bortkalde<korts/>, <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> nogen Tiid <hfv>
                    <inf>blive</inf>
                </hfv> leven=<nl/>de<korts/> igien. Monne ikke Christu<korts/>
                <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> den,<nl/>ved hvilken Gud <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> sluttet, <infsm>at</infsm>
                <mdv>
                    <inf>ville</inf>
                </mdv> kal=<nl/>de alle Døde af dere<korts/> Graver? Siger ikke<nl/><bhenv>Iob
                        <for>C.</for> 19, 25.</bhenv>
                <for><r/>c.</for>
                <bcit>Ieg veed, <atkon>at</atkon> min Frelsere<nl/>lever, og hand <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> opvække mig af Iorden<korts/><nl/>Støv, og hand <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> omkringive<notemrk status="rno"/><note status="rno"> sic.
                            <overfl>trykfejl: omkringgive</overfl></note> mig med<nl/>denne min
                    Huud, og jeg <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> see ham med<nl/>disse mine Øyne.</bcit> Siger Christu<korts/> ikke
                selv<nl/>i <bhenv>Evangelio <for>Joh.</for> 5, 25=29.</bhenv>
                <bcit>Sandelig, san=<nl/>delig jeg siger eder, <atkon>at</atkon> den Time kommer og<nl/><hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> nu, naar de Døde <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> høre Gud<korts/> Søn<korts/><nl/>Røst: og de, som den høre, <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> leve.</bcit> Og<nl/>de <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> gaae ud, som <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> giort Got, til Li=<nl/>vet<korts/> Opstandelse; men de, som <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> giort<nl/>Ont, til Dommen<korts/> Opstandelse. Hvi<korts/> nu<nl/>saa <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv>
                <hfv>
                    <inf>været</inf>
                </hfv>, <atkon>at</atkon> Christu<korts/> ikke <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> af<nl/>Graven og fra de Døde opstaaet, da <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv><nl/>det <hfv>
                    <inf>været</inf>
                </hfv> umueligt, <atkon>at</atkon> noget Menniske, som<nl/>ved Døden
                bortkalde<korts/>, <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> nogen Tiid<nl/>fra de Døde opstaae. Thi saa staaer
                <deradv>der</deradv><nl/>skrevet <bhenv>1 <for>Cor.</for> 15, 12. 21. 22.</bhenv>
                <bcit><hfv>
                        <fin>Er</fin>
                    </hfv> Christu<korts/><nl/>opstanden fra de Døde, hvorlede<korts/> sige
                    da<nl/>nogle, <atkon>at</atkon> de Døde<korts/> Opstandelse <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> ikke?</bcit>
                <bcit>Thi<nl/>efterdi Døden kom ved eet Menniske, da <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv><nl/>og de Døde<korts/> Opstandelse kommen ved eet<nl/></bcit></sp><sp
                type="b"><bcit>Menniske. Og ligervii<korts/> som alle døe i<nl/>Adam, saa <hfv>
                    <fin>blive</fin>
                </hfv> og alle levendegiorte i<nl/>Christo.</bcit><nl/><tab/>Saa tit da du tænker
            paa IEsu Christi<nl/>Opstandelse, da siig i dit Hierte: Gud <hfv>
                <fin>være</fin>
            </hfv><nl/>æret for det, <atkon>at</atkon> IEsu<korts/> Christu<korts/>
            <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> opstan=<nl/>den; thi saa sandt hand <hfv>
                <fin>blev</fin>
            </hfv> ikke i Graven<nl/>og i Døden, saa sandt <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv> hand ikke lade mig<nl/><hfv>
                <inf>blive</inf>
            </hfv> i Graven og i Døden, men af Iorden<nl/>mig med Ære opvække, Du IEsu<korts/>
            <hfv>
                <fin>haver</fin>
            </hfv><nl/>retteligen sagt om dig selv <bhenv><for>Ioh.</for> 11, 25.</bhenv>
            <bcit>Ieg<nl/><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> Opstandelsen og Livet.</bcit> Du sagde i for=<nl/>dum Dage til den døde
            Lazarum: <bcit>Lazare,<nl/>kom hid ud!</bcit> Du <mdv>
                <fin>skalt</fin>
            </mdv> og sige til mig, efter <atkon>at</atkon><nl/>jeg <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> død: Kom af din Grav; og jeg <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv> op=<nl/>staae af Graven, og komme levende her<nl/>frem. Men det <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> ikke det eneste Gavn,<nl/>som I <hfv>
                <fin>have</fin>
            </hfv> af Christi Opstandelse, <atkon>at</atkon> I ved<nl/>Opstandelse <mdv>
                <fin>skulle</fin>
            </mdv> af eder<korts/> G<r/>aver opstaae.<nl/>Men det <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> eder endda et større Gavn, <atkon>at</atkon>,<nl/>saa sandt som I troe,
                <atkon>at</atkon> IEsu<korts/>
            <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> opstan=<nl/>den eder til Retfærdighed, da <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv> Gud hol=<nl/>de eder for retfærdige Mennisker, som <mdv>
                <fin>skul=<nl/>le</fin>
            </mdv> paa Dommen<korts/> Dag for Gud<korts/> Domstoel<nl/>bestaae. <hfv>
                <fin>Er</fin>
            </hfv> dette ikke Gud<korts/> egne Ord og<nl/>sandfærdige Tale? Christu<korts/>, siger Paulu<korts/>,<nl/><bcit><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> død for vore Synder, og opstanden til<nl/>vor Retfærdighed,</bcit>
            <bhenv><for>Rom.</for> 4, 25.</bhenv> Og <bhenv><for>Rom.</for><nl/>8, 34.</bhenv>
            <bcit>Hvo <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> fordømme? <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> Christu<korts/> ikke<nl/>her, som baade <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> død og opstanden for o<korts/>?</bcit><nl/>Fatter og favner du IEsum i dit
            Hierte<nl/>med han<korts/> blodige Saar, aldrig <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv> dine<nl/>Synder fordømme dig. Troer du stadeli=<nl/>gen paa IEsum, opstanden fra
            de Døde for<nl/>dig, da <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv> Gud skrive disse Ord i dit Hierte:<nl/><ark>(Mmm) 3</ark><ku>Chri=</ku><nl/></sp><si
                nr="462"/><sinr>462</sinr><sp type="a">Christu<korts/> IEsu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv>
                <hfv>
                    <inf>bleven</inf>
                </hfv> dette Menniske<nl/>af Gud til <bcit><taut>Viisdom, Retfærdighed og
                        Hel=<nl/>liggiørelse og Igienløsning</taut>.</bcit>
                <bhenv>1. <for>Cor.</for> 1, 30.</bhenv><nl/>Men <deradv>der</deradv>
                <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> endnu mere Gavn, som du <hfv>
                    <fin>ha=<nl/>ver</fin>
                </hfv> af Christi Opstandelse <infsm>at</infsm> formode. Hvis<nl/>saa <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv>, <atkon>at</atkon>
                <deradv>der</deradv> ikke <hfv>
                    <fin>ere</fin>
                </hfv> Kræfter i din Siel og<nl/>dine Lemmer, til <infsm>at</infsm> vandre for Gud i
                Hel=<nl/>lighed; gak du i Troen og Sandhed lige hen<nl/>til den opstandne Christum,
                hand <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> opstan=<nl/>den, <atkon>at</atkon> hand <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> ved sin Aand opvække dig<nl/>af Synden<korts/> Død, og give dig Styrke,
                    <infsm>at</infsm><nl/>vandre for Gud i Hellighed. Hør hvad<nl/>Gud<korts/> Aand
                herom taler til dig <bhenv><for>Rom.</for> 6, 4.</bhenv><nl/>sigende: <bcit>Ligesom Christu<korts/>
                    <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> opreist fra de<nl/>Døde ved Faderen<korts/> Herlighed, saa <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> vi<nl/>og vandre i et nyt Levnet.</bcit> Saa sandt da,<nl/>som IEsu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> opreist fra de Døde, saa sandt<nl/><mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> hand give dig Naade og Kraft til el<notemrk status="rno"/><note status="rno">
                    sic. <overfl>trykfejl: et</overfl></note> hel=<nl/>ligt Levnet <infsm>at</infsm>
                fremdrage, om du ham der=<nl/>om i Troen Aanden og Sandhed beder.<nl/><tab/>Og paa
                det I endeligen <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> vide, hvor<nl/>fornøden det <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv>, <atkon>at</atkon> Christu<korts/>
                <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv> op=<nl/>staae fra de Døde: da vider, <atkon>at</atkon> al den
                chri=<nl/>stelige Religion <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> intet i nogen Maade<nl/>nyttig, med mindre Christu<korts/> fra de Døde<nl/><hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> opstaaet. Lader eder herom under=<nl/>vise ved Paulum <bhenv>1
                        <for>Cor.</for> 15, 17.</bhenv>
                <for><r/>c.</for> saalede<korts/><nl/>talende til eder: <bcit>Dersom Christu<korts/>
                    ikke <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv><nl/>opstanden, da <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> eder<korts/> Troe forfængelig,<nl/>saa <hfv>
                        <fin>ere</fin>
                    </hfv> I endnu i eder<korts/> Synder; saa <hfv>
                        <fin>ere</fin>
                    </hfv> og<nl/>de fortabte, som <hfv>
                        <fin>ere</fin>
                    </hfv> hensovede i Christo.</bcit><nl/>Haabede vi allene paa Christum i
                dette<nl/>Liv, da <hfv>
                    <fin>vare</fin>
                </hfv> vi de elendigste iblant alle<nl/>Mennisker. Efterdi da, <atkon>at</atkon> det <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> o<korts/> saa<nl/>meget høyligen fornøden <infsm>at</infsm> vide og
                    troe,<nl/><atkon>at</atkon> IEsu<korts/> Christu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> fra de Døde opstan=<nl/>den; da kommer Gud<korts/> Aand her i vor
                helli=<nl/>ge Paaske Dag<korts/> Text og Evangelio, og<nl/>viser baade, hvor
                besværligt det <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> Menni=<nl/>sken, ret og af Hiertet <infsm>at</infsm>
                <mdv>
                    <inf>kunde</inf>
                </mdv> troe Chri=<nl/>sti Opstandelse: saa og lærer o<korts/>
                merkeligen,<nl/>hvorpaa vi <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> og <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> grunde og uryg=<nl/>geligen bygge Christi Opstandelse<korts/>
                Sand=<nl/></sp><sp type="b">hed. Hvor vanskeligt det <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv>, <infsm>at</infsm>
                <mdv>
                    <inf>kunde</inf>
                </mdv> føre<nl/>et Menniske saa viit, <atkon>at</atkon> hand <mdv>
                    <fin>kand</fin>
                </mdv> af Hier=<nl/>tet troe Christi Opstandelse<korts/> uryggelige<nl/>Sandhed, det
                lærer Evangelisten med disse<nl/>Ord: <derkon>Der</derkon> Sabbaten <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> forgangen, da<nl/>kiøbte Maria Magdalena, og Maria Iako=<nl/>bi, og Salome,
                dyrebare Smørelser, <atkon>at</atkon> de<nl/><mdv>
                    <fin>vilde</fin>
                </mdv> komme og salve IEsum. Og de kom=<nl/>me til Graven paa een af Sabbaterne
                me=<nl/>get aarle, <derkon>der</derkon> Solen gik op.<nl/><tab/>Hvor <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> nu eder<korts/> Troe, I gode og gud=<nl/>frygtige Qvinder, til den
                HErre<korts/> IEsu<nl/>Christi Ord<korts/> uryggelige Sandhed? vide I<nl/>ikke, hvad
                IEsu<korts/> Christu<korts/> svarede Skrift=<nl/>klogene og Pharisæerne,
                    <derkon>der</derkon> de <mdv>
                    <fin>vilde</fin>
                </mdv>
                <hfv>
                    <inf>have</inf>
                </hfv><nl/>Tegn af ham? talede hand ikke saalede<korts/> til<nl/>dem: Denne onde og
                hoeragtige Slægt sø=<nl/>ger efter Tegn, og den <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> intet andet Tegn<nl/>give<korts/>, end Iona<korts/> Propheten<korts/> Tegn;
                    thi<nl/><bcit>ligesom Iona<korts/>
                    <hfv>
                        <fin>var</fin>
                    </hfv> tre Dage og tre Nætter<nl/>i Hvalfisken<korts/> Bug, saa <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> og Mennisken<korts/><nl/>Søn <hfv>
                        <inf>være</inf>
                    </hfv> tre Dage og tre Nætter midt i<nl/>Iorden.</bcit>
                <bhenv><for>Matth.</for> 12, 38<notemrk status="rno"/><note status="rno"> sic.
                        Trykfejl, det citerede er fra vers 40.</note>.</bhenv>
                <for><r/>c.</for>
                <hfv>
                    <fin>Ere</fin>
                </hfv> nu ikke de tre<nl/>Dage og tre Nætter forbi, udi hvilke Chri=<nl/>tu<korts/>
                sagde sig <infsm>at</infsm>
                <mdv>
                    <inf>skulde</inf>
                </mdv> forblive i Iorden?<nl/><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> ikke Christu<korts/> eder<korts/> Frelsere lagt i Iorden<nl/>paa Langfredag? <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> hand ikke Sabba=<nl/>ten over, som <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> om Løverdagen, endda<nl/>forblevet i Graven?<nl/><tab/>Hvad <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> det da, <atkon>at</atkon> I nu, <derkon>der</derkon> Sabbaten<nl/><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> forbigangen, som <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> den tredie Dag, fra<nl/>hvilken Christu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> begraven, søge efter<nl/>Christum i Graven? <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> I forglemt den=<nl/>ne IEsu Christi Tale til sine Disciple
                        <bhenv><for>Luc.</for><nl/>18, 22. 23<notemrk status="rno2"/><note
                        status="rno2"> Det citerede er ikke her fra.</note>.</bhenv> See, vi gaae
                hen op til Ierusa=<nl/>lem<notemrk status="rno2"/><note status="rno2">
                    bibelcitat?</note>, og alle de Ting <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> fuldkomme<korts/>, som<nl/><hfv>
                    <fin>ere</fin>
                </hfv> skrevne ved Propheterne om Menni=<nl/>sken<korts/> Søn; thi hand <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> antvorde<korts/> Hed=<nl/>ningerne hen, og hand <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> bespotte<korts/>, be=<nl/>spytte<korts/> og forhaane<korts/>; og de <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> hudstry=<nl/>ge og ihielslaae ham, og tredie Dag <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv><nl/>hand opstaae. Siger ikke her eder<korts/> kiereste<nl/>Frelsere
                Christu<korts/>, <atkon>at</atkon> hand <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> efter sin Død<nl/><ku>paa</ku>
                <nl/></sp><si nr="463"/><sinr>463</sinr><sp type="a">paa tredie Dag opstaae, o I
                lidet Tro=<nl/>ende!<nl/><tab/>Lærer, I Gud<korts/> Børn, <atkon>at</atkon> det <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> en syn=<nl/>derlig Gud<korts/> Gave, <atkon>at</atkon> I ved Gud<korts/>
                gode<nl/>Aand af Hiertet stadeligen troe, <atkon>at</atkon> IEsu<korts/><nl/>Christu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> paa tredie Dag opstanden: gi=<nl/>ver agt paa Christi Disciple,
                hvorlede<korts/> de<nl/>ikke <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> i førstningen denne hellige og<nl/>høy=christelige Troe<korts/> Artikel, om
                IEsu<nl/>Christi Opstandelse, fatte og forstaae; thi<nl/><derkon>der</derkon>
                Christu<korts/> sagde, <atkon>at</atkon> hand <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv> gaae til<nl/>Ierusalem, <deradv>der</deradv> døde<korts/> og
                d<r/>æbe<korts/>, og paa den<nl/>tredie Dag opstaae; da formelder
                udtrykke=<nl/>ligen Skriften: <bcit>men de forstode intet deraf,<nl/>og den Tale <hfv>
                        <fin>var</fin>
                    </hfv> skiult for dem, og de vidste<nl/>ikke, hvad <deradv>der</deradv>
                    <hfv>
                        <fin>var</fin>
                    </hfv> sagt.</bcit>
                <bhenv><for>Luc.</for> 18, 34.</bhenv><nl/><tab/>Seer mig til disse gudfrygtige
                Qvinder,<nl/>hvilke enddog de <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> hørt saa meget af<nl/>Christo om han<korts/> Død og Opstandelse, saa<nl/><mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> de det dog ikke tage ret til Hierte.<nl/>Merker endog, hvorlede<korts/> de
                    Fro<na>m</na>e og Go=<nl/>de fare groveligen vild, naar de ikke <mdv>
                    <fin>ville</fin>
                </mdv> slet<nl/>og ret gaae efter Gud<korts/> og IEsu Christi Ord.<nl/>Det <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> ikke uden Aarsag, <atkon>at</atkon> Peder sagde<nl/><bhenv>2 <for>Ep.</for>
                    1, 19.</bhenv>
                <bcit>I <hfv>
                        <fin>have</fin>
                    </hfv> et saare fast Prophetisk<nl/>Ord, og I giøre vel, <atkon>at</atkon> I
                    give agt derpaa,<nl/>ligesom paa et Ly<korts/>, der skinner i et
                    mørkt<nl/>Sted.</bcit> Christu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> jo udtrykkeligen la=<nl/>det dem vide, <atkon>at</atkon>, naar hand <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> nedlagt i<nl/>Graven, da <mdv>
                    <fin>vilde</fin>
                </mdv> hand hverken af Mand el=<nl/>ler Qvinde derudi besøge<korts/>; thi saalede<korts/>
                <hfv>
                    <fin>hav=<nl/>de</fin>
                </hfv> hand derom givet sin Villie tilkiende, li=<nl/>det før hand <hfv>
                    <fin>blev</fin>
                </hfv> af det Iødiske Folk bastet<nl/>og bundet, sigende til sine Disciple:
                        <bcit><deradv>Der</deradv><nl/>staaer skrevet: jeg <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> slaae Hyrden, og<nl/>Hiorden<korts/> Faar <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> adsprede<korts/>; men ef=<nl/>ter <atkon>at</atkon> jeg <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> opreist, <mdv>
                        <fin>vil</fin>
                    </mdv> jeg gaae hen for eder<nl/>til Galilæa.</bcit>
                <bhenv><for>Matth.</for> 26, 31. 32.</bhenv><nl/><tab/><hfv>
                    <fin>Er</fin>
                </hfv> det eder ikke nok, <atkon>at</atkon> Christu<korts/>
                    lover,<nl/><atkon>at</atkon> hand <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> af sig selv gaae hen for eder til<nl/>Galilæa? hvi lade I det ikke <hfv>
                    <inf>blive</inf>
                </hfv> derved?<nl/>hvi <mdv>
                    <fin>ville</fin>
                </mdv> I ikke lade eder benøye med Christi<nl/>egen Villie og Velbehag? hvad <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> det for<nl/>daarlig Bekostning I giøre, i det <atkon>at</atkon> I
                kiøbe<nl/></sp><sp type="b">dyrebare Salve, <atkon>at</atkon> I <mdv>
                    <fin>ville</fin>
                </mdv> komme og salve<nl/>IEsum med?<nl/><tab/><hfv>
                    <fin>Haver</fin>
                </hfv> ikke IEsu<korts/> selv tilforn lært eder,<nl/><atkon>at</atkon> hand efter
                han<korts/> Begravelse<korts/> Tiid behø=<nl/>vede ikke nogen Salving? sagde hand
                    ikke,<nl/><derkon>der</derkon> Maria Magdalena udøste paa han<korts/><nl/>Hoved
                i Simon<korts/> den Spedalske<korts/> Huu<korts/> det<nl/>Alabaster med den
                kostelige Salve, og Di=<nl/>sciplerne toge det til Mi<korts/>tykke: <bcit>hun <hfv>
                        <fin>haver</fin>
                    </hfv><nl/>giort en god Gierning med mig; I <hfv>
                        <fin>have</fin>
                    </hfv><nl/>altid Fattige ho<korts/> eder, men mig <hfv>
                        <fin>have</fin>
                    </hfv> I ikke<nl/>altid; thi det hun udøste den Salve paa<nl/>mit Legeme, det <hfv>
                        <fin>haver</fin>
                    </hfv> hun giort, for <infsm>at</infsm> flye<nl/>mig til Iorden.</bcit>
                <bhenv><for>Matth.</for> 26, 7.</bhenv>
                <for><r/>c.</for> Giver<nl/>ikke Christu<korts/> her tilkiende, <atkon>at</atkon>
                den Stund<nl/>hand vandrede her iblant Menniskene, som<nl/>en Fattig, da <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> det gaae an, <atkon>at</atkon> man<nl/>salvede ham: men saadant ikke længer
                    <infsm>at</infsm><nl/><mdv>
                    <inf>kunde</inf>
                </mdv>
                <hfv>
                    <inf>have</inf>
                </hfv> Gænge, end indtil han<korts/> Be=<nl/>gravelse.<nl/><tab/>Hvad <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> det da, <atkon>at</atkon> Maria Magdalena<nl/>her med de andre Quinder <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> glemt saa=<nl/>dan Christi Advarsel? og hvortil <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> denne<nl/>Christi Legem<korts/> Salving tiene? vide I
                    ikke,<nl/><atkon>at</atkon> Christi Legeme <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> uden Synd og derfor<nl/>ikke behøver Salving, <bcit>ved hvilken det <mdv>
                        <fin>kunde</fin>
                    </mdv><nl/>fra Forraadnelse bevares?</bcit> staaer <deradv>der</deradv>
                ikke<nl/>saa skrevet om Christo <bhenv><for>Ps.</for> 16, 9<notemrk status="rno"
                        /><note status="rno"> sic. Trykfejl, det citerede er fra vers
                    10.</note>.</bhenv> igientaget<nl/>af Peder <bhenv><for>Ap.</for>
                    <for>G.</for> 2, 28<notemrk status="rno"/><note status="rno"> sic. Trykfejl, det
                        citerede er fra vers 27.</note>.</bhenv>
                <bcit>Du <mdv>
                        <fin>skalt</fin>
                    </mdv> ikke tilstede<nl/>din Hellige <infsm>at</infsm> see
                Forraadnelse.</bcit><nl/><tab/>Efterdi da, <atkon>at</atkon> det <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> umueligt, <atkon>at</atkon> Chri=<nl/>stu<korts/> i Graven <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> see Forraadnelse; hvad<nl/><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> det da, <atkon>at</atkon> I <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> bereedt kostelig Salve,<nl/>med den <infsm>at</infsm> salve IEsum? og ligesom
                al<nl/>den Umage og Bekostning, som her giøre<korts/>,<nl/><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> ikkun Fornuften<korts/> Verk, og ikke grundet i<nl/>Gud<korts/> Ord, men imod
                Gud<korts/> og IEsu Chri=<nl/>sti Ord, saa <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> iligemaade denne Bekym=<nl/>ring, som Qvinderne her sig giøre, idel
                kiø=<nl/>delige Tanker. Her staaer: De sagde til<nl/>hverandre: hvo <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> velte o<korts/> Stenen fra<nl/>Døren?<nl/><tab/>Hvad <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> det, <atkon>at</atkon> I bekymre eder,
                    hvor=<nl/><ku>lede<korts/></ku><nl/></sp><si nr="464"/><sinr>464</sinr><sp
                type="a">lede<korts/> I <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> komme i Graven til IEsum<nl/>for den store Steen, som <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> lagt paa Gra=<nl/>ven? mene I, <atkon>at</atkon> Stenen <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> hindre, <atkon>at</atkon><nl/>I <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> ko<na>m</na>e til IEsum? <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> I ikke læst,<nl/><atkon>at</atkon> IEsu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> sagt i Evangelio <bhenv><for>Ioh.</for> 5,<nl/>25=27.</bhenv>
                <bcit>Sandelig, sandelig jeg siger eder, <atkon>at</atkon><nl/>den Time kommer og <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> nu, naar de Døde<nl/>i Graverne <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> høre Gud<korts/> Søn<korts/> Røst, og<nl/>de, som den høre, <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> leve.</bcit> I <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> jo selv<nl/>hørt og seet, hvorlede<korts/>, <derkon>der</derkon> Lazaru<korts/>
                <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv><nl/>ligget i Graven i fire Dage, og allerede<nl/>stank, <atkon>at</atkon>
                <derkon>der</derkon> IEsu<korts/> sagde til ham; Lazare<nl/>kom her ud;
                hvorlede<korts/> den Døde kom ud,<nl/>bunden med Iorde=Klæder. <deradv>Der</deradv>
                <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> jo saa=<nl/>lede<korts/> skrevet om IEsu <bhenv><for>Psal.</for> 16,
                    9.</bhenv>
                <bcit>Du la=<nl/>der ikke min Siel <hfv>
                        <inf>blive</inf>
                    </hfv> i Helvede, og ey hel=<nl/>ler tilsteder, <atkon>at</atkon> din Hellige
                    seer Forraadnel=<nl/>se.</bcit> I saae jo, <atkon>at</atkon>
                <derkon>der</derkon> IEsu<korts/> udgav sin<nl/>Aand, da <hfv>
                    <fin>blev</fin>
                </hfv>
                <bcit>Forhænget i Templen splidt<nl/>i to fra det øverste og til det nederste, og
                    Ior=<nl/>den skalv, og Stenene brast i sønder, og<nl/>Graverne lode sig op, og
                    mange Hellige<korts/><nl/>Legemer, som <hfv>
                        <fin>havde</fin>
                    </hfv> sovet, <hfv>
                        <fin>bleve</fin>
                    </hfv> opvakte,<nl/>og de gik ud af Graverne efter han<korts/>
                        Op=<nl/>standelse<notemrk status="rno"/><note status="rno"> Matt. 27,
                        51-53.</note>.</bcit><nl/><tab/>Hvad <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> det da, <atkon>at</atkon> I frygte for, <atkon>at</atkon> Ste=<nl/>nen, som <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> lagt paa IEsu Grav, <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> hin=<nl/>dre eder, <atkon>at</atkon> I ikke <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv>
                <mdv>
                    <inf>kunde</inf>
                </mdv> komme til<nl/>IEsum? den som ved sin Røst <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> aabne<nl/>alle Graver, <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv> hand ikke aabne<nl/>sin egen G<r/>av? den som <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> frie af G<r/>averne<nl/>alle Døde, <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv> hand ikke <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> mægtig til<nl/><infsm>at</infsm> frie sig af sin egen Grav? den som
                ved<nl/>sin Død giorde det, <atkon>at</atkon> Graverne aabnede<korts/>,<nl/>og
                Stenene brøste sønder, <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv> hand ikke<nl/><mdv>
                    <inf>kunde</inf>
                </mdv> skaffe Stenen af sin egen Grav, i<nl/>hvor stor den monne <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv>? Og paa det I<nl/>de<korts/>bedre <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> eragte, <atkon>at</atkon> al de<na>n</na>e Quinder=<nl/>ne<korts/> Bekymring <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> en idel kiødelig Bekym=<nl/>ring, og uden al Grund, da hører, hvad
                    <deradv>der</deradv><nl/>staaer i vor hellige Text: Og som de saae hen<nl/>til
                Graven, da <hfv>
                    <fin>bleve</fin>
                </hfv> de det vaer, <atkon>at</atkon> Stenen<nl/><hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> afvelt; thi den <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> meget stor.<nl/><tab/>Hvad <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> det, <atkon>at</atkon> I bekymre eder for den<nl/></sp><sp type="b">store
                Steen paa Christi Grav? <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> I eder<nl/>i denne eder<korts/> Gierning beraadslaaet, ikke<nl/>med
                eder<korts/> egen Fornuft, men med Gud<korts/><nl/>Ord, da <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> I vel ved Gud<korts/> og IEsu<nl/>Aabenbaring forstaaet, <atkon>at</atkon> al
                saadan Frygt<nl/>og Fare <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> idel Forfængelighed. Thi før=<nl/>end I monne udgaae af eder<korts/> Huse,
                til <infsm>at</infsm><nl/>salve IEsum, da <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> alt IEsu<korts/> opstanden,<nl/>og Stenen af Graven afveltet. Hører
                hvad<nl/>Gud<korts/> Aand derom lærer o<korts/>
                <bhenv><for>Matth.</for> 28, 1.<nl/>2.</bhenv> sigende: <bcit>Men meget aarle paa
                    Sabba=<nl/>terne, <derkon>der</derkon> det lysede op til en Dag af
                    Sabba=<nl/>terne, kom Maria Magdalena, og den an=<nl/>den Maria,
                        <infsm>at</infsm> besee Graven. Og see, <derkon>der</derkon><nl/>skede et
                    stort Iordskielv; thi HErren<korts/> En=<nl/>gel nedfoer af Himmelen, kom did,
                    og velte=<nl/>de Stenen fra Døren.</bcit><nl/><tab/>Giver grandgiveligen agt
                paa, hvorlede<korts/><nl/>alting gaaer urigtigt til, naar vi i de gud=<nl/>dommelige
                Ting, og i de høye Troen<korts/> A<r/>tik=<nl/>le <mdv>
                    <fin>ville</fin>
                </mdv> gaae, ikke efter Gud<korts/> ufeylbare Ord,<nl/>men efter den daarlige
                Fornuft. Quinder=<nl/>ne frygtede for det, som de <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> intet be=<nl/>hov <infsm>at</infsm> frygte for; som <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv>, <atkon>at</atkon> de <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv>
                <hfv>
                    <inf>blive</inf>
                </hfv><nl/>hindrede formedelst Graven<korts/> store Steen<nl/><infsm>at</infsm>
                komme til IEsum. Stenen <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> alt afvel=<nl/>tet, saa <atkon>at</atkon> denne Bekymring <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> Kiødet<korts/><nl/>Bekymring. Men det, som de meest <mdv>
                    <fin>burde</fin>
                </mdv><nl/><infsm>at</infsm> frygte for, det frygtede de intet for. De<nl/>frygtede
                ey for, <atkon>at</atkon> de ikke <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> finde IE=<nl/>sum i Graven, og al dere<korts/> Umage og Be=<nl/>kostning i
                saa Maade <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv>
                <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> idel Ube=<nl/>tænksomhed, imod JEsu Villie og udtryk=<nl/>te Formaning
                anfangen. Seer, hvorle=<nl/>de<korts/> man løber an, naar man viger
                fra<nl/>Gud<korts/> Ord, enten til høyre eller til venstre<nl/>Side. <hfv>
                    <fin>Havde</fin>
                </hfv> Quindernr<notemrk status="rno"/><note status="rno"> sic. <overfl>trykfejl:
                        Quinderne.</overfl></note> fuldt IEsu Ord,<nl/>da, <derkon>der</derkon> de
                meente, <atkon>at</atkon> IEsu<korts/> laae endnu i<nl/>Graven, da <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> de vel tænkt, hand <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv><nl/>alt opstanden, og førend de <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> komme<nl/>med dere<korts/> Salve til Graven, da <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> IE=<nl/>su<korts/> alt <hfv>
                    <inf>været</inf>
                </hfv>, som en Seyervinding<korts/> HEr=<nl/>re i det nederste Helvede, og
                    <deradv>der</deradv> beviist sin<nl/><ku>Myn=</ku><nl/></sp><si nr="465"
                    /><sinr>465</sinr><sp type="a">Myndighed og Magt over Synden, Dø=<nl/>den,
                og alle onde Aander.<nl/><tab/>Derfore <derkon>der</derkon> de omgikke<korts/> med
                de Tanker,<nl/><atkon>at</atkon> de <mdv>
                    <fin>vilde</fin>
                </mdv> berede Salve, <infsm>at</infsm> salve IEsu Le=<nl/>geme med, da <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv> de <hfv>
                    <inf>have</inf>
                </hfv> sagt: Nu lakker<nl/>det til den tredie Dag, siden IEsu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>blev</fin>
                </hfv><nl/>lagt i Graven; lader o<korts/> nu glæde o<korts/>; thi vi<nl/>vide,
                    <atkon>at</atkon> IEsu<korts/> Christu<korts/> vor HErre og<nl/>Frelsere vi
                fuldkomme det med sin myndi=<nl/>ge og mægtige Nedfart til Helvede, som<nl/>hand <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> sagt <bhenv><for>Hos.</for> 13, 14.</bhenv>
                <bcit>Ieg <mdv>
                        <fin>vil</fin>
                    </mdv> frelse<nl/>dem af Helvede<korts/> Vold; jeg <mdv>
                        <fin>vil</fin>
                    </mdv> igienløse dem<nl/>fra Døden. Død, jeg <mdv>
                        <fin>vil</fin>
                    </mdv>
                    <hfv>
                        <inf>være</inf>
                    </hfv> din Pestilent=<nl/>se, Helvede, jeg <mdv>
                        <fin>vil</fin>
                    </mdv>
                    <hfv>
                        <inf>være</inf>
                    </hfv> din Ødeleggelse.</bcit><nl/>Her <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv> de <hfv>
                    <inf>have</inf>
                </hfv> sagt: Vi vide, <atkon>at</atkon> IEsu<korts/>,<nl/>som <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> død for vore Synder, <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> nu o<korts/> til<nl/>Retfærdighed opstanden.<nl/><tab/>Triner nu her frem, I
                gode Gud<korts/> Børn,<nl/>som nu <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> hørt disse gudfrygtige Quin=<nl/>der<korts/> Iver til <infsm>at</infsm> salve
                IEsu Legeme, og læ=<nl/>rer af dem, <infsm>at</infsm>
                <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> flittige og fyrige til <infsm>at</infsm><nl/>tiene den opstandne IEsum. Sige
                hver af<nl/>eder: <hfv>
                    <fin>Ere</fin>
                </hfv> disse Qvinder saa aarle opstandne,<nl/>til <infsm>at</infsm> salve IEsum, som
                dog ikke <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv>
                <infsm>at</infsm> finde<nl/>i Graven, hvor meget mere <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> og <mdv>
                    <fin>bør</fin>
                </mdv> jeg<nl/>aarle <infsm>at</infsm> opstaae, og falde ned for min HEr=<nl/>re
                IEsu, og tiene og takke ham, <atkon>at</atkon> hand <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv><nl/>død for mine mangfoldige Synder, og op=<nl/>standen mig til en evig
                Retfærdighed. Ieg<nl/><mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> giøre, som David raader, sigende: <bhenv><for>Ps.</for> 92,<nl/>1. 2.</bhenv>
                <bcit>Det <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> en kostelig Ting, <infsm>at</infsm> takke HEr=<nl/>ren, og
                        <infsm>at</infsm> synge dit Navn Lof, du Høyeste.<nl/><infsm>At</infsm>
                    kundgiøre din Naade om Morgenen, og<nl/>din Sandhed om Natten.</bcit> Aldrig <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> jeg<nl/>vogne om Morgenen, jeg jo <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> glæde mig<nl/>i IEsu Opstandelse: aldrig <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> jeg gaae til<nl/>Seng, jeg jo <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> takke ham, <atkon>at</atkon> hand <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> mig<nl/>til evig Retfærdighed opstanden. Ieg <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv><nl/>ikke nogen Morgen, nogen Dag, nogen<nl/>Aften lade forbigaae, HErre IEsu,
                jeg<nl/>jo <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> salve dig. Den udvorte<korts/> Salve <mdv>
                    <fin>vilt</fin>
                </mdv><nl/>du ikke <hfv>
                    <inf>have</inf>
                </hfv>, som Qvinderne her <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> tilbe=<nl/>redet; men jeg <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> salve dig, som Maria<nl/>Magdalena giorde, <derkon>der</derkon> hun vædede
                dig<nl/></sp><sp type="b">med sine grædende Taarer. Ieg <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> lade<nl/>mine Taarer flyde for mine Synder, for<nl/>hvi<korts/> skyld du <hfv>
                    <fin>est</fin>
                </hfv> død: og jeg <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> ved din<nl/>Aand af Hiertet glæde mig, <atkon>at</atkon> du <hfv>
                    <fin>est</fin>
                </hfv> mig<nl/>til en evig Retfærdighed opstanden. Ieg<nl/><mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> ved Gud<korts/> Aand<korts/> og IEsu Christi Op=<nl/>standelse<korts/> Kraft
                dagligen opstaae af Syn=<nl/>den, og arbeide derpaa, <atkon>at</atkon>, ligesom IEsu<korts/><nl/><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> opstanden fra de Døde, saa <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> jeg hver<nl/>Dag, ved din Naade, o! HErre IEsu, mere<nl/>og mere vandre i et
                nyt Levnet. Ieg <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> ikke<nl/>finde<korts/> mindre uvillig end disse gudfrygti=<nl/>ge Qvinder,
                    <infsm>at</infsm> anvende paa dig, HErre<nl/>IEsu, min Formue. Du selv behøver
                ikke<nl/>mit God<korts/>; men den Fattige <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> jeg med<nl/>min Formue godvilligen tiene, betænkende<nl/>det som du <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> sagt i Evangelio <bhenv><for>Matth.</for><nl/>25, 43<notemrk status="rno"
                        /><note status="rno"> sic. Trykfejl, det citerede er fra vers
                    45.</note>.</bhenv>
                <bcit>Saa meget som I <hfv>
                        <fin>have</fin>
                    </hfv> giort een<nl/>af disse mine mindste Brødre, det <hfv>
                        <fin>have</fin>
                    </hfv> I<nl/>gjort mig.</bcit>
                <deradv>Der</deradv>
                <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> ingen Steen eller<nl/>Stød <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> saa stor, der <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> hind<r/>e og holde<nl/>mig fra dig. Thi jeg <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> tænke i inderste<nl/>Hierte paa det, som du <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> selv saalede<korts/><nl/>lært <bhenv><for>Matth.</for> 10, 37.</bhenv>
                <for><r/>c.</for>
                <bcit>Hvo som elsker Fa=<nl/>der eller Moder mere end mig, hand <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> mig<nl/>ikke værd, og hvo som elsker Søn eller<nl/>Daatter mere end mig,
                    hand er mig ikke<nl/>værd; og hvo som ikke tager sit Kor<korts/>, og
                    føl=<nl/>ger efter mig, hand er mig ikke værd. Hvo<nl/>som <mdv>
                        <fin>vil</fin>
                    </mdv> beholde sit Liv, hand <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> miste det:<nl/>og hvo som mister sit Liv fo<r/> min skyld, hand<nl/><mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> faae det igien.</bcit> Og hvor <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> det mueligt,<nl/>HErre IEsu, <atkon>at</atkon> nogen Steen eller Stød<nl/><mdv>
                    <fin>kand</fin>
                </mdv>
                <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> saa stor, <atkon>at</atkon> den <mdv>
                    <fin>kand</fin>
                </mdv> holde mig<nl/>fra dig? du <hfv>
                    <fin>est</fin>
                </hfv> jo det Liggendefæ, om hvil=<nl/>ket <deradv>der</deradv> staaer skrevet i
                Evangelio <bhenv><for>Matth.</for><nl/>13, 44.</bhenv>
                <bcit><atkon>At</atkon>
                    <derkon>der</derkon> et Menniske fandt det, gik<nl/>hand bort, og soldte alt det
                    hand <hfv>
                        <fin>havde</fin>
                    </hfv>, og<nl/>kiøbte det.</bcit><nl/><tab/>Du, som dig saalede<korts/>
                anstiller imod din<nl/>opstandne IEsum Christum, <hfv>
                    <fin>vær</fin>
                </hfv> vi<korts/> paa,<nl/><atkon>at</atkon>, om du endskiønt af menniskelig
                Sk<r/>øbe=<nl/>lighed, som alle Mennisker i dette
                    dødelige<nl/><ark>(Nnn)</ark><ku>Liv</ku><nl/></sp><si nr="466"
                /><sinr>466</sinr><sp type="a">Liv føle, forseer dig; saa <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> dog din Gud<nl/>og din Frelsere IEsu<korts/> derfor ikke forlade<nl/>dig. See
                til disse fromme og gudfrygtige<nl/>Qvinder, som søge til IEsu Grav,
                    <atkon>at</atkon> de<nl/><mdv>
                    <fin>ville</fin>
                </mdv> salve ham. Enddog de fare vild, og<nl/>dere<korts/> gandske Idræt, i hvor god
                og gudelig<nl/>den <mdv>
                    <fin>kand</fin>
                </mdv> syne<korts/>, <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> idel Daarlighed, fordi<nl/>den <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> ikke grundet paa Gud<korts/> og IEsu Ord;<nl/>saa <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> dog den gode Gud, som en from<nl/>Fader, saa meget mild, <atkon>at</atkon>
                hand saadan<nl/>Daarlighed, som i en god og gudelig Me=<nl/>ning foretage<korts/>,
                til en god, gavnlig og salig<nl/>Ende henfører og omvender.<nl/><tab/>Hvilket <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> den underlige Orden, Gud<nl/>holder med sine Børn. Hand lader
                dem<nl/>undertiden falde hen i Daarlighed og stor<nl/>Besværing, <atkon>at</atkon>
                hand <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> vise dem, hvor<nl/>mesterligen hand veed det som i sig selv ont<nl/><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv>, til en god og gavnlig Ende <infsm>at</infsm> udføre.<nl/>Hand lader Iob af
                Dievelen plage<korts/>, <atkon>at</atkon><nl/>hand <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> bevise sine Børn<korts/> Taalmodig=<nl/>hed under største Kor<korts/> og
                haardeste Dieve=<nl/>len<korts/> Tyranni. <bcit>Hand lader Ioseph falde<nl/>i sine
                    umilde Brødre<korts/> Hænder, og komme<nl/>til de Ægypter, <atkon>at</atkon>
                    hand <mdv>
                        <fin>kunde</fin>
                    </mdv> saalede<korts/> ved<nl/>Ioseph<korts/> Haand og Hielp forsø<r/>ge Iakob
                    og<nl/>Iakob<korts/> Huu<korts/> i den dyre Tiid.<notemrk status="rno"/><note
                        status="rno"> 1 Mos. 37. 42. 43.</note></bcit> Hand lader<nl/>Paulu<korts/>
                slaae<korts/> med Næver af Dievelen,<nl/><atkon>at</atkon> hand <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> bevise, <atkon>at</atkon> han<korts/> Kraft <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> mægtig<nl/>i de Skrøbelige. Seer hen til disse Qvinder:<nl/>de komme
                daarligen <infsm>at</infsm>
                <mdv>
                    <inf>ville</inf>
                </mdv> salve IEsu<nl/>døde Legeme; men IEsu<korts/> lader dem imod<nl/>al
                dere<korts/> Forsæt og Forhaabning lære og<nl/>undervise, <atkon>at</atkon> hand <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> alt fra de Døde op=<nl/>standen. Saa siger vort Evangelium: <bcit>Og<nl/>de
                    saae Graven, og saae en ung Person<nl/>sidde ved den høyre Side. Og de <hfv>
                        <fin>bleve</fin>
                    </hfv> for=<nl/>ferdede.</bcit><nl/><tab/>Hvad dette <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv>
                <hfv>
                    <inf>været</inf>
                </hfv> for en ung Per=<nl/>son, det lærer o<korts/> den hellige
                Evangelist<nl/>Matthæu<korts/>, som ogsaa denne Christi Op=<nl/>standelse<korts/>
                Historie <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> beskrevet <bhenv><for>Cap.</for> 28,<nl/>1.</bhenv>
                <for><r/>c.<notemrk status="rno"/><note status="rno"> Matt.</note></for> brugende
                disse Ord: <bcit>Maria Magda=<nl/>lena og den anden Maria kom <infsm>at</infsm>
                    besee<nl/></bcit></sp><sp type="b"><bcit>Graven: og see, <deradv>der</deradv> skede et
                stort Iord=<nl/>skielv; thi HErren<korts/> Engel nedfoer af Him=<nl/>melen, kom hid,
                og veltede Stenen fra Dø=<nl/>ren, og sad oven paa den. Men han<korts/>
                Skik=<nl/>kelse <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> ligesom Lynet, og han<korts/> Klædebon<nl/>hvidt som Snee.</bcit><nl/><tab/>Hvo <mdv>
                <fin>vil</fin>
            </mdv> nu negte, <atkon>at</atkon> vor Gud <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> jo saa<nl/>god, <atkon>at</atkon> Christu<korts/> tilbørligen sagde om ham<nl/>i
            Evangelio <bhenv><for>Matth.</for> 19, 17.</bhenv>
            <bcit>Der <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> ingen<nl/>god uden een, som <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> Gud.</bcit> Disse gud=<nl/>frygtige Qvinder <mdv>
                <fin>vilde</fin>
            </mdv> endeligen <hfv>
                <inf>have</inf>
            </hfv>, <atkon>at</atkon><nl/>IEsu<korts/>, imod han<korts/> Ord og Tilsagn, endnu<nl/><mdv>
                <fin>skulde</fin>
            </mdv> finde<korts/> i Graven. Men Gud <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> saa<nl/>meget from, <atkon>at</atkon> hand udsender sin Engel,<nl/>som <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv> undervise dem, <atkon>at</atkon> de fare vild, og<nl/>lære dem, <atkon>at</atkon>
            Christu<korts/>, efter han<korts/> eget Løf=<nl/>te, <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> opstanden. See vi ikke ogsaa her skin=<nl/>barligen, sandt <infsm>at</infsm>
            væ<r/>e det, som Gud<korts/> Aand<nl/><hfv>
                <fin>haver</fin>
            </hfv> sagt om de hellige Engle, brugende<nl/>disse Ord: <hfv>
                <fin>Ere</fin>
            </hfv> de ikke alle tienestagtige Aan=<nl/>der, udsendte til Tieneste for dere<korts/>
            skyld,<nl/>som <mdv>
                <fin>skulde</fin>
            </mdv> arve Salighed. <bhenv><for>Ebr.</for> 1, 14.</bhenv> Sen=<nl/>de<korts/> de ikke
            her ud af HErren, <atkon>at</atkon> de <mdv>
                <fin>skulde</fin>
            </mdv><nl/>undervise disse gudfrygtige Qvinder, dere<korts/><nl/>HErre og Frelsere
            IEsum, som de meente,<nl/><infsm>at</infsm>
            <hfv>
                <inf>være</inf>
            </hfv> endnu under Døden<korts/> Magt, med<nl/>største Seyervinding fra de Døde
                <infsm>at</infsm>
            <hfv>
                <inf>være</inf>
            </hfv><nl/>opstanden.<nl/><tab/>Og derfor lader Engelen sig her tilsyne<nl/>som en ung
            Person, til et Vidne<korts/>byrd, <atkon>at</atkon> de<r/><nl/>bider ingen Aar og Alder
            paa de hellige<nl/>Engle, og <infsm>at</infsm> give derho<korts/> tilkiende,
                <atkon>at</atkon> naar<nl/>vi <hfv>
                <fin>blive</fin>
            </hfv> af vore Grave<r/> opford<r/>ede, da <mdv>
                <fin>skulle</fin>
            </mdv><nl/>vi, som Englene, altid <hfv>
                <inf>være</inf>
            </hfv> stærke, friske og<nl/>unge: og det efter Christi egen Undervii<korts/>=<nl/>ning
            i Evangelio <bhenv><for>Matth.</for> 22, 30.</bhenv> sigende<korts/>:<nl/><bcit>I
                opstandelse <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> I <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> ligesom Gud<korts/><nl/>Engle i Himmelen.</bcit> Men hvad betyder<nl/>det,
                <atkon>at</atkon> denne Engel, som aabenbarede sig<nl/>i en ung Person<korts/>
            Gestalt, finde<korts/> her ikke<nl/>staaende<korts/>, men
            siddende<korts/>?<nl/><tab/>Hand <mdv>
                <fin>vil</fin>
            </mdv> hermed give tilkiende, Seyer=<nl/>vindingen nu <infsm>at</infsm>
            <hfv>
                <inf>være</inf>
            </hfv> forhvervet, saa <atkon>at</atkon><nl/><ku>baa</ku><nl/></sp><si nr="467"
                /><sinr>467</sinr><sp type="a">baade de hellige Engle, og de troende Men=<nl/>nisker <mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> nu sidde med Hvile og Roe,<nl/>som man pleyer <infsm>at</infsm> giøre, naar
                et Slag og<nl/>Slagtning <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> overstaaen, og her <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> nu ikke<nl/>mere Frygt og Fare paa færde for Fienden.<nl/>Staaer
                    <deradv>der</deradv> ikke saa om HErren selv ho<korts/><nl/>Propheten
                    <bhenv>Daniel <for>C.</for> 7, 8.<notemrk status="rno2"/><note status="rno2">
                        sic. Men det citerede er ikke fra Dan.?</note></bhenv>
                <atkon>at</atkon>
                <derkon>der</derkon> hand <mdv>
                    <fin>vilde</fin>
                </mdv><nl/>nu holde Dom, som en ret Seyervinding<korts/><nl/>HErre, da fatte hand
                    sig<notemrk status="rno2"/><note status="rno2"> bibelcitat?</note>. Staaer
                    <deradv>der</deradv> ikke<nl/>om Christo <bhenv><for>Ebr.</for> 1, 3.</bhenv>
                <atkon>at</atkon> hand, som den der<nl/><hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> holdt Marken imod sine Fiender,<nl/><bcit><hfv>
                        <fin>haver</fin>
                    </hfv> sat sig ho<korts/> Faderen<korts/> høyre Haand.</bcit><nl/>Staaer
                    <deradv>der</deradv> ikke om Apostlerne <bhenv><for>Matth.</for>
                    19,<nl/>28.</bhenv>
                <atkon>at</atkon>, naar de nu <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> udstridet i denne<nl/>Verden, <bcit>og beholdt Seyervinding, <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv><nl/>de paa Dommen<korts/> Dag, som de der <hfv>
                        <fin>ere</fin>
                    </hfv> rette<nl/>Seyervinderere, sidde og dømme
                    Israel<korts/><nl/>Slægter.</bcit><nl/><tab/>Fryd dig, du Gud<korts/> Barn; thi IEsu<korts/><nl/>Christu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> forhvervet dig ved sin Op=<nl/>standelse den Tryghed, <atkon>at</atkon> du nu <mdv>
                    <fin>kand</fin>
                </mdv> sidde<nl/>i god Roe for Døden og Dievelen, og sige:<nl/><bcit>Du Død, hvor <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> din Braad? du Helvede,<nl/>hvor <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> din Seyervindig?</bcit> Gud skee Lof,<nl/>som gav o<korts/> Seyer ved
                IEsum Christum.<nl/><tab/>Men hvorfor sidder Engelen i Graven<nl/>ved den høyre
                Side? hand <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> vise, hvi<korts/> Gra=<nl/>ve de hellige Engle tage vare paa;
                nemlig<nl/>dere<korts/>, om hvilke <deradv>der</deradv> staaer skrevet i
                Evan=<nl/>gelio <bhenv><for>Matth.</for> 21<notemrk status="rno"/><note status="rno"
                        > sic. Trykfejl, det citerede er fra kap. 25.</note>, 31.</bhenv>
                <for><r/>c.</for>
                <bcit>Naar Mennisken<korts/><nl/>Søn kommer i sin Herlighed, og alle helli=<nl/>ge
                    Engle med ham: da <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> hand sidde paa<nl/>sin Herlighed<korts/> Stoel. Og alle Folk <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv><nl/>forsamle<korts/> for ham, og hand <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> skille dem<nl/>fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller<nl/>Faar fra
                    Gieder. Og hand <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> skikke Faa=<nl/>rene ho<korts/> sin høyre Side, og de smaa Kid
                    ho<korts/><nl/>den venstre Side.<nl/><tab/>Glæder eder, I som frygte Gud,
                I som<nl/><mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> paa Dommen<korts/> Dag stille<korts/> paa den<nl/>høyre Side. Udi
                eder<korts/> Graver <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> de hel=<nl/>lige Engle lade sig indfinde, og bevare eder<korts/><nl/>Legemer;</bcit>
                thi saa <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> HErren eder<korts/> Gud<nl/>sagt <bhenv><for>Ps.</for> 34, 21.</bhenv>
                <bcit>Gud bevarer den Hellige<korts/><nl/></bcit></sp><sp type="b"><bcit>Been, og
                    <deradv>der</deradv>
                <hfv>
                    <fin>bliver</fin>
                </hfv> ikke eet borte af dem.<nl/>Og <derkon>der</derkon> Døden <mdv>
                    <fin>vilde</fin>
                </mdv> skænde og skade Mo=<nl/>si<korts/> Legeme i han<korts/> Grav, da
                hindre<korts/> hand<nl/>af Michael, den øverste Engel.</bcit>
            <bhenv>Iudæ <for>Ep.</for><nl/><for>V.</for> 9.</bhenv><nl/><tab/>Men hvad <mdv>
                <fin>vil</fin>
            </mdv> det betyde, <atkon>at</atkon> Engelen <hfv>
                <fin>ha=<nl/>ver</fin>
            </hfv> et langt hvidt Klæde paa? Engelen <mdv>
                <fin>vil</fin>
            </mdv><nl/>dermed bevise, hvad for en Aand hand <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv>;<nl/>nemlig en hellig og reen Aand; een af de<nl/>Aander og Engle, som i al
            Lydighed og Hel=<nl/>lighed tiene den Gud og HErre, om hvil=<nl/>ken
                <deradv>der</deradv> staaer <bhenv><for>Aab.</for> 20, 11.</bhenv>
            <bcit>Og jeg saae en<nl/>stor hvid Stoel, og den som sad derpaa, fra<nl/>han<korts/>
                Ansigt flydde Himmel og Iord.</bcit> En=<nl/>gelen <mdv>
                <fin>vil</fin>
            </mdv> med disse hvide Klæde<r/> vidne, <atkon>at</atkon> nu<nl/><hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> den i Ære opstanden, hvi<korts/> Høyhed og<nl/>Herlighed saalede<korts/> beskrive<korts/>
            <bhenv><for>Marc.</for> 9, 1.</bhenv>
            <for><r/>c.</for><nl/><bcit>Og IEsu<korts/> tog Peder, og Iakob og Iohan=<nl/>ne<korts/>
                til sig, og førde dem allene i sær paa et<nl/>høyt Bierg, og <hfv>
                    <fin>blev</fin>
                </hfv> forvandlet for dem. Og<nl/>han<korts/> Klæder <hfv>
                    <fin>bleve</fin>
                </hfv> skinnende, og meget hvi=<nl/>de som Snee, <atkon>at</atkon> ingen Farver paa Iorden<nl/><mdv>
                    <fin>kunde</fin>
                </mdv> giøre dem saa hvide.</bcit> Ia Engelen <mdv>
                <fin>vil</fin>
            </mdv><nl/>og end yderme<r/>e med dette hvide Klæde give<nl/>tilkiende,
                <atkon>at</atkon> hand og han<korts/> Lige udsende<korts/><nl/>dem til Trøst og
            Tieneste, om hvilke <deradv>der</deradv> for=<nl/>melde<korts/>
            <bhenv><for>Aabenb.</for> 19, 8<notemrk status="rno"/><note status="rno"> Egl. vers
                    7-8.</note>.</bhenv> med disse Ord: <bcit>Det<nl/><hfv>
                    <fin>blev</fin>
                </hfv> Lammet<korts/> Bruud, den christen Kirke,<nl/>given, <infsm>at</infsm> føre
                sig i rene, skinnende og kosteli=<nl/>ge Linklæder.</bcit><nl/><tab/>Og paa det man
            ikke <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv>
            <hfv>
                <inf>være</inf>
            </hfv> uvi<korts/> om,<nl/>hvad dette <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> for et kosteligt og ski<na>n</na>ende Lin=<nl/>klæde, da setter Gud<korts/> Aand
            strax ho<korts/>: Men<nl/>det kostelige Linklæde <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> de Hellige<korts/> Retfæ<r/>=<nl/>digheder. I da, som <hfv>
                <fin>have</fin>
            </hfv> toet og skinnende=<nl/>giort eder<korts/> Siele<korts/> og Legeme<korts/> Klæder
            i<nl/>IEsu Gud<korts/> Søn<korts/> Blod; I som legge eder<nl/>efter de Hellige<korts/>
            Retfærdigheder, vider, <atkon>at</atkon><nl/>paa eder tager de hellige og
            ski<na>n</na>nende Engle<nl/>vare, og vogte paa eder, eftersom skrevet<nl/>staaer
                    <bhenv><for>Ps.</for> 91, 10.</bhenv>
            <for><r/>c.</for>
            <bcit>Dig <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> intet Ont<nl/>vederfare<korts/>, og <deradv>der</deradv>
                <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> ingen Plage komme<nl/>nær din Bolig. Thi hand <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> befalet<nl/><ark>(Nnn) 2</ark><ku>sine</ku><nl/></bcit></sp><si nr="468"
                    /><sinr>468</sinr><sp type="a"><bcit>sine Engle om dig, <atkon>at</atkon> de <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> bevare dig<nl/>paa alle dine Veye. <atkon>At</atkon> de <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> bære dig<nl/>paa Hænder, og du <mdv>
                        <fin>skalt</fin>
                    </mdv> ikke støde din Fod<nl/>paa nogen Steen.</bcit> Men u=anseet,
                <atkon>at</atkon> disse<nl/>hellige Engle udsende<korts/> o<korts/>, som af
            Hiertet<nl/>troe paa Gud, og inderligen og alvorligen<nl/>søge IEsum, til Gode, Gavn og
            Trøst: saa<nl/><hfv>
                <fin>ere</fin>
            </hfv> vi dog saa svage, <atkon>at</atkon> vi af Englene<korts/> Nær=<nl/>værelse, som
            vi <mdv>
                <fin>skulde</fin>
            </mdv> fryde o<korts/> ved, tage<nl/>Aarsag til Frygt og Rædsel.<nl/><tab/>See mig her
            til disse gode og gudfrygtige<nl/>Qvinder, som søge IEsum, hvor det gaaer<nl/>dem,
                <derkon>der</derkon> de see Engelen i Graven? siger ikke<nl/>Evangelisten: Og de <hfv>
                <fin>bleve</fin>
            </hfv> forferdede?<nl/>Saadan Skrøbelighed følger endog de<nl/>Frommeste i dette
            dødelige Liv<korts/>Ufuldkom=<nl/>menhed. Hvor gik det Gedeon, <derkon>der</derkon>
            HEr=<nl/>ren<korts/> Engel sig for ham aabenbarede? siger<nl/>hand ikke: Ach HErre;
            HErre, jeg frygter,<nl/>jeg <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv> døe, fordi jeg <hfv>
                <fin>haver</fin>
            </hfv> set HErren<korts/><nl/>Engel Ansigt fra Ansigt. <bcit>Men HErren<nl/>trøster ham
                igien, og siger: Fred <hfv>
                    <fin>være</fin>
                </hfv> med<nl/>dig, frygt dig ikke, du <mdv>
                    <fin>skalt</fin>
                </mdv> ikke døe.</bcit>
            <bhenv><for>Dom.</for> 6,<nl/>22. 23.</bhenv> Hvad Rædsel paakom ey Maria,<nl/>IEsu
            Christi Moder, <derkon>der</derkon> Engelen kom til<nl/>hende, <infsm>at</infsm>
            forkynde hende Verden<korts/> Frelse=<nl/>re<korts/> Undfangelse? men <bcit>Engelen
                trøster mil=<nl/>deligen Maria, og siger: Frygt dig ikke, Ma=<nl/>ria; thi du <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> fundet Naade ho<korts/> Gud<notemrk status="rno"/><note status="rno"> Luk. 1,
                    30.</note>.</bcit><nl/>Hvor gik det Daniel, <derkon>der</derkon> HErren<korts/>
            Engel<nl/>aabenbarede sig for ham? skriver hand ikke<nl/>om sig selv
                    <bhenv><for>Cap.</for> 10, 8.</bhenv>
            <atkon>at</atkon>
            <deradv>der</deradv> kom saadan<nl/>en Rædsel paa ham, <atkon>at</atkon> hand faldt ned
            paa<nl/>Iorden, <bcit>og <deradv>der</deradv>
                <hfv>
                    <fin>blev</fin>
                </hfv> ingen Magt i ham, og<nl/>han<korts/> Styrke <hfv>
                    <fin>blev</fin>
                </hfv> ham slet betagen. Men<nl/>see, Engelen rører ved ham, og hielper ham<nl/>paa
                han<korts/> Knæ, og paa han<korts/> flade Hænder,<nl/>og siger til ham: Du kiere
                Daniel, frygt dig<nl/>ikke,</bcit> dine Ord <hfv>
                <fin>ere</fin>
            </hfv> hørte ho<korts/> Gud. Sam=<nl/>me Fromhed beviser og Engelen disse
            frygt=<nl/>agtige Qvinder; thi saalede<korts/> finde vi an=<nl/>tegnet ho<korts/>
            Evangelisten Matthæu<korts/>, Eng=<nl/>lene <infsm>at</infsm>
            <hfv>
                <inf>have</inf>
            </hfv> talet til Qvinderne: Frygter<nl/></sp><sp type="b">eder ikke; thi jeg veed,
                    <atkon>at</atkon> I lede efter IE=<nl/>sum, som <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> kor<korts/>fæst.<nl/><tab/>See mig til Vægterne, som for
                Pen=<nl/>ninge<korts/> skyld holdt Vagt over IEsu Grav,<nl/>om dem staaer
                    <deradv>der</deradv>, <atkon>at</atkon> de forfærdede<korts/> af<nl/>Frygt for
                Engelen, og <hfv>
                    <fin>bleve</fin>
                </hfv> ligesom døde,<nl/>men de fik ingen Trøst af Engelen. Thi<nl/>HErren<korts/>
                Engel sende<korts/> ikke <infsm>at</infsm> trøste de U=<nl/>gudelige, som fare frem
                i dere<korts/> Ondskab og<nl/>ugudelige Væsen. Men om dem
                    staaer<nl/><deradv>der</deradv> skrevet <bhenv><for>Psalm.</for> 35, 5.
                    6.</bhenv>
                <bcit>Lad dem <hfv>
                        <inf>blive</inf>
                    </hfv><nl/>som Avner for Været, og HErren<korts/> Engel<nl/>støde dem bort. Lad
                    dere<korts/> Veye <hfv>
                        <inf>blive</inf>
                    </hfv><nl/>mørke og slibrige, og HErren<korts/> Engel for=<nl/>følge
                dem.</bcit><nl/><tab/>Men du som frygter Gud, og troer paa<nl/>den HErre IEsum, til
                dig <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> Gud<korts/><nl/>Aand sagt <bhenv><for>Ebr.</for> 1, 14.</bhenv>
                <bcit><hfv>
                        <fin>Ere</fin>
                    </hfv> ikke Englene<nl/>tienestagtige Aander, udsendte til Tieneste<nl/>for
                    dere<korts/> skyld, som <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> arve Salighed?</bcit><nl/>hvilket sandt <infsm>at</infsm>
                <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv>, Engelen her klarligen<nl/>lader see, i det hand saa trøsteligen
                under=<nl/>viser Qvinderne om den HErre<korts/> IEsu<nl/>Christi Opstandelse,
                sigende<korts/>: <bcit>I lede efter<nl/>IEsum af Nazareth, den
                        Kor<korts/>fæste.<notemrk status="rno"/><note status="rno"> Mark. 16,
                        6.</note></bcit> En=<nl/>gelen lader Qvinderne forstaae, <atkon>at</atkon>
                hand ret<nl/>til Grund og Gavn<korts/> kiender den, de søge<nl/>efter. I søge efter
                IEsum. Efter ham<nl/>søge I, om hvilken saalede<korts/> finde<korts/>
                        skrevet:<nl/><bhenv><for>Luc.</for> 2, 21.</bhenv>
                <bcit>Og <derkon>der</derkon> otte Dage <hfv>
                        <fin>vare</fin>
                    </hfv> forløb=<nl/>ne, <atkon>at</atkon> Barnet <mdv>
                        <fin>skulde</fin>
                    </mdv> omskære<korts/>, da <hfv>
                        <fin>blev</fin>
                    </hfv><nl/>han<korts/> Navn kaldet IEsu<korts/>, som det <hfv>
                        <fin>var</fin>
                    </hfv> kal=<nl/>det af Engelen, førend hand <hfv>
                        <fin>blev</fin>
                    </hfv> undfan=<nl/>gen i Moder<korts/> Liv.</bcit> I søge efter IEsum
                af<nl/>Nazareth, efter det, som skrevet staaer<notemrk status="rno2"/><note
                    status="rno2"> 'er' utydeligt.</note><nl/><bhenv><for>Matth.</for> 2,
                    23.</bhenv> Og IEsu<korts/> boede i en Stad,<nl/>som heed Naza<r/>eth,
                    <atkon>at</atkon> det <mdv>
                    <fin>skulde</fin>
                </mdv> fuldko<na>m</na>e<korts/>,<nl/>som sagt <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> ved P<r/>ophete<r/>ne: <bcit>Hand <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> kal=<nl/>de<korts/> Nazaræn<korts/>.</bcit>
                <bcit>I søge efter IEsum af Na=<nl/>zareth den Kor<korts/>fæste,<notemrk
                        status="rno"/><note status="rno"> Mark. 16, 6.</note></bcit> som om sig selv saale=<nl/>de<korts/>
                <hfv>
                    <fin>havde</fin>
                </hfv> sagt og spaaet <bhenv><for>Joh.</for> 3, 14.15.</bhenv>
                <bcit>Li=<nl/>gesom Mose<korts/> ophøyede Slangen i Ørken,<nl/>saa <mdv>
                        <fin>bør</fin>
                    </mdv> det Mennisken<korts/> Søn <infsm>at</infsm>
                        ophøye<korts/>,<nl/><ku>at</ku><nl/></bcit></sp><si nr="469"
                /><sinr>469</sinr><sp type="a"><bcit>at hver, som troer paa ham, ikke <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> for=<nl/>tabe<korts/>, men <hfv>
                    <inf>have</inf>
                </hfv> det evige Liv.</bcit><nl/><tab/>Men det <mdv>
                <fin>skulle</fin>
            </mdv> I vide, <atkon>at</atkon> denne selvsam=<nl/>me IEsu<korts/> af Nazareth, den
            Kor<korts/>fæste, som<nl/>I søge efter, hand <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> opstanden. Vide I<nl/>ikke, <atkon>at</atkon> IEsu<korts/> saalede<korts/> for
            sin Død talede<nl/>til Iøderne i <bhenv>Evangelio <for>Ioh.</for> 2, 19.</bhenv>
            <bcit>Ned=<nl/>bryder denne Tempel, og inden tre Dage<nl/><mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> jeg opreise den.</bcit> Hvilket Evangelisten<nl/>saalede<korts/> forklarer:
                <bcit>men hand talede det om<nl/>sit Legem<korts/> Tempel<notemrk status="rno"
                    /><note status="rno"> Johs. 2, 21.</note>.</bcit> Erindrer I ikke eder<nl/>disse
            eder<korts/> Frelsere<korts/> Ord til de Skriftkloge<nl/>og Pharisæerne,
                <derkon>der</derkon> de begierede Tegn af<nl/>ham <bhenv><for>Matth.</for> 12,
                39.</bhenv>
            <bcit>Denne onde og hoerag=<nl/>tige Slægt søger efter Tegn, og den <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv><nl/>intet Tegn give<korts/>, uden Iona<korts/> Propheten<korts/><nl/>Tegn.
                Thi ligesom Iona<korts/>
                <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> tre Dage i<nl/>Hvalfisken<korts/> Bug, saa <mdv>
                    <fin>skal</fin>
                </mdv> og Mennisken<korts/><nl/>Søn <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> tre Dage og tre Nætter i Ior=<nl/>den<korts/> Bug.</bcit>
            <hfv>
                <fin>Ere</fin>
            </hfv> ikke disse tre Dage og tre<nl/>Nætter forbigangne? hvad <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> det da, <atkon>at</atkon> I<nl/>her søge efter ham? hand <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> opstanden og <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv><nl/>ikke her, seer Steden, hvor de lagde ham.<nl/><tab/>Men hvor gaaer det til,
                <atkon>at</atkon> Engelen siger:<nl/>Hand <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> ikke her? finder jeg ikke saa skreven<nl/>i Gud<korts/> Ord: Ordet <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv>
            <hfv>
                <inf>bleven</inf>
            </hfv> Kiød? Monne<nl/>ikke da IEsu<korts/> med sin menniskelige Natur<nl/><hfv>
                <inf>være</inf>
            </hfv>, hvor Guddommen <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv>? monne Chri=<nl/>stu<korts/>, Gud og Menniske, <mdv>
                <inf>kunde</inf>
            </mdv> skille<korts/> fra<nl/>hinanden, saa <atkon>at</atkon> Christu<korts/>
            <mdv>
                <fin>skulde</fin>
            </mdv> ikke <hfv>
                <inf>være</inf>
            </hfv><nl/>Gud? monne Gud nogen Sted <hfv>
                <inf>være</inf>
            </hfv>, hvor<nl/>Mennisken<korts/> Søn ikke <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv>? <hfv>
                <fin>haver</fin>
            </hfv> ikke Jesu<korts/><nl/>Christu<korts/> saalede<korts/> selv lært o<korts/> om den
            u=op=<nl/>løselige Tilhobeføyelse, som <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> imellem den<nl/>guddommelige og menniskelige Natuur:<nl/><bcit>Ingen farer op til
                Himmelen, uden den,<nl/>som foer ned af Himmelen, Mennisken<korts/><nl/>Søn, som <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> i Himmelen.</bcit>
            <bhenv><for>Joh.</for> 3, 13.</bhenv> For=<nl/>melder ikke Christu<korts/> i disse Ord
            udtrykkeli=<nl/>gen, <atkon>at</atkon> hand, saa viit hand <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> Mennisken<korts/><nl/>Søn, endogsaa i han<korts/> største
            Fornedring<korts/><nl/>Stand, da <hfv>
                <fin>er</fin>
            </hfv> hand tilligemed den guddom=<nl/>melige Natur baade i Himmelen og
                paa<nl/>Iorden?<nl/></sp><sp type="b">Hvor gaaer det da til, <atkon>at</atkon> Engelen
                her an=<nl/>giver, <derkon>der</derkon> Qvinderne søge efter IEsum i<nl/>Graven:
                Hand <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> ikke her? monne Chri=<nl/>stu<korts/>, Gud og Mand, ikke <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> allevegne<nl/>til stede? monne Christi Guddom <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv> i<nl/>Graven, og han<korts/> menniskelige Natur uden<nl/>for
                Graven?<nl/><tab/>Agt flitteligen, du Gud<korts/> Barn, i hvad<nl/>Mening Engelen
                negter, <atkon>at</atkon> Christu<korts/>
                <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> ikke<nl/>i Graven. Qvinderne søge efter Christum<nl/>i Graven, som efter et
                dødt menniske, hvil=<nl/>ket de <mdv>
                    <fin>vilde</fin>
                </mdv> salve. Saalede<korts/>, som nu sagt<nl/><hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv>, negter Engelen Christum <infsm>at</infsm> finde<korts/> i<nl/>Graven,
                sigende<korts/> ho<korts/> Lucam, hvor denne<nl/>samme Historie foreholde<korts/>
                <bhenv><for>Cap.</for> 24, 5<notemrk status="rno"/><note status="rno">
                    Luk.</note>.</bhenv>
                <bcit>Hvi<nl/>lede I efter den Levende<korts/> ho<korts/> de Døde?</bcit>
                seer<nl/>Steden, hvor de lagde ham.<nl/><tab/>Fryder eder nu, I Gud<korts/> Børn,
                som høre<nl/>af Engelen<korts/> Mund, <atkon>at</atkon> Christu<korts/> ikke <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> i<nl/>Graven, men <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv> opstanden. Siger med<nl/><bhenv>Iob <for>C.</for> 19, 25.</bhenv>
                <for><r/>c.</for>
                <bcit>Ieg veed, <atkon>at</atkon> min Frelser<nl/>lever, og hand <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> omkringgive mig med<nl/>denne min Huud, og opvække mig af
                    Ior=<nl/>den<korts/> Støv, og jeg <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> see ham med disse<nl/>mine Øyne, og ingen Fremmed.</bcit> Siger<nl/>med
                Propheten <bhenv>Hosea <for>C.</for> 13, 14.</bhenv>
                <bcit>O! Død,<nl/>hvor <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> nu din Braad? o! Helvede, hvor <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv><nl/>nu din Seyervinding?</bcit> Siger med
                        Paulo<nl/><bhenv><for>Phil.</for> 3, 21.</bhenv>
                <bcit>Den HErre IEsu<korts/> Christu<korts/><nl/><mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv> forvandle vore ringe Legemer, <atkon>at</atkon> de <mdv>
                        <fin>skal</fin>
                    </mdv><nl/><hfv>
                        <inf>være</inf>
                    </hfv> ligedannede efter han<korts/> ærefulde Lege=<nl/>me, efter den Kraft, med
                    hvilken hand <mdv>
                        <fin>kand</fin>
                    </mdv><nl/>giøre sig alle Ting underdanige.</bcit> Men paa<nl/>det I <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> ikke tænke: see vi <hfv>
                    <fin>ere</fin>
                </hfv> grove Syn=<nl/>dere: vore Misgierninger <hfv>
                    <fin>ere</fin>
                </hfv> store og man=<nl/>ge: maaskee <atkon>at</atkon> den opstandne og
                ærefuld=<nl/>gio<r/>te IEsu<korts/>
                <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> intet <hfv>
                    <inf>have</inf>
                </hfv> med o<korts/>
                <infsm>at</infsm> skaffe,<nl/>paa det saadanne farlige Tanker ikke <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv><nl/>forstyrre eder, da hører hvad Engelen siger<nl/>til Qvinderne:
                    <bcit>Gaaer bort, og siger han<korts/><nl/>Disciple det og Peder,
                        <atkon>at</atkon> hand gaar hen<nl/>for eder til Galilæa:
                        <deradv>der</deradv>
                    <mdv>
                        <fin>skulle</fin>
                    </mdv> I see ham,<nl/>som hand <hfv>
                        <fin>haver</fin>
                    </hfv> sagt eder.</bcit><nl/><tab/><nl/><ark>(Nnn) 3</ark><ku>Hvor=</ku><nl/></sp><si
                    nr="470"/><sinr>470</sinr><sp type="a"><tab/>Hvorlede<korts/>
                <hfv>
                    <fin>have</fin>
                </hfv> IEsu Disciple, hvilke<nl/>hand <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv>
                <hfv>
                    <inf>have</inf>
                </hfv> sin Opstandelse forkyndet,<nl/>forholder sig imod IEsum? staaer
                    <deradv>der</deradv> ikke<nl/>saa i IEsu Pine<korts/> Historie: Da forlode
                alle<nl/>Disciplene, ham, og flydde. Holdt Peder<nl/>sig bedre, hvilken
                Christu<korts/> i sær <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv>
                <hfv>
                    <inf>have</inf>
                </hfv> sin<nl/>ærefulde Opstandelse anmeldet? saalede<korts/><nl/>finde vi skrevet,
                    <atkon>at</atkon>, <derkon>der</derkon> Peder <hfv>
                    <fin>blev</fin>
                </hfv> adspurt,<nl/>om hand <hfv>
                    <fin>var</fin>
                </hfv> een af IEsu Disciple: da be=<nl/>gyndte hand <infsm>at</infsm> forbande sig
                og svære: <bcit>Ieg<nl/>kiender ikke det Menniske, som I tale
                        om</bcit><nl/><bhenv><for>Marc.</for> 14, 71.</bhenv><nl/><tab/>Hvad <mdv>
                    <fin>ville</fin>
                </mdv> I nu frygte, I fattige Syn=<nl/>dere? siger ikke Christu<korts/>,
                    <atkon>at</atkon> hand <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv> efter<nl/>sin Opstandelse aabenbare sig for de flygti=<nl/>ge Discipler, og
                for den elendige Peder, som<nl/>forfoer sin Frelsere. Ærer og elsker
                eder<korts/><nl/>Gud<korts/> Godhed. Tænker paa HErren<korts/>
                        Ord<nl/><bhenv><for>Ezech.</for> 18, 31.</bhenv>
                <for><r/>c.</for>
                <bcit>Hvorfor <mdv>
                        <fin>vil</fin>
                    </mdv> I døe, I af Is=<nl/>rael<korts/> Huu<korts/>? jeg <hfv>
                        <fin>haver</fin>
                    </hfv> ikke Behagelighed<nl/>i den<korts/> Død, som døer, siger den
                    HErre,<nl/>HErre.</bcit> Erindrer eder eder<korts/> Frelsere<korts/><nl/>IEsu
                føde Tale <bhenv><for>Matth.</for> 9, 13.</bhenv> saa lydende:<nl/><bcit>Ieg <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv> ikke kommen <infsm>at</infsm> kalde Retfærdige,<nl/>men Syndere til
                    Omvendelse.</bcit><nl/><tab/>Fryder eder i disse Ord, med hvilke
                Pau=<nl/>lu<korts/> sig trøster <bhenv>1 <for>Tim.</for> 1, 15.</bhenv> sigende:
                    <bcit>Det <hfv>
                        <fin>er</fin>
                    </hfv><nl/>en sand Tale, og værd aldele<korts/>
                    <infsm>at</infsm> annam=<nl/></bcit></sp><sp type="b"><bcit>me<korts/>,
                    <atkon>at</atkon> Christu<korts/> IEsu<korts/> kom til Verden,
                <infsm>at</infsm><nl/>giøre Syndere salige, iblant hvilke jeg <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv><nl/>den største.</bcit> Troer fuldkommeligen, <atkon>at</atkon>, li=<nl/>gesom
            Engelen her lover paa IEsu Vegne,<nl/><atkon>at</atkon> IEsu<korts/>
            <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv> gaae for Disciplene til Gali=<nl/>læa, som hand <hfv>
                <fin>haver</fin>
            </hfv> sagt, saa <mdv>
                <fin>skal</fin>
            </mdv> hand og=<nl/>saa gaae for eder ind i Gud<korts/> Rige og det<nl/>evige Liv, og
            did henføre eder<notemrk status="rno"/><note status="rno"> intet punktum.</note> Thi saa <hfv>
                <fin>ha=<nl/>ver</fin>
            </hfv> hand sagt <bhenv><for>Joh.</for> 17, 24.</bhenv>
            <bcit>Fader, jeg <mdv>
                    <fin>vil</fin>
                </mdv>, <atkon>at</atkon><nl/>de, som du <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> givet mig, <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> og <hfv>
                    <inf>være</inf>
                </hfv><nl/>ho<korts/> mig, hvor som jeg <hfv>
                    <fin>er</fin>
                </hfv>, <atkon>at</atkon> de <mdv>
                    <fin>skulle</fin>
                </mdv> see den<nl/>min Herlighed, som du <hfv>
                    <fin>haver</fin>
                </hfv> givet mig.</bcit><nl/>Did forflytte o<korts/> Gud, for IEsu Christi
            vor<nl/>HErre<korts/> skyld, Amen.<nl/><o>Bønnen.</o><nl/><rhenv>
                <boen><i ln="2">H</i>Erre Gud, himmelske Fader, du som<nl/><hfv>
                        <fin>haver</fin>
                    </hfv> givet din Søn for vore Syn=<nl/>der<korts/> skyld, og opvakt ham for vor
                    Retfær=<nl/>dighed<korts/> skyld. Vi bede dig, giv o<korts/> din Hel=<nl/>lig
                    Aand, som <mdv>
                        <fin>kand</fin>
                    </mdv> styre og regiere o<korts/> efter<nl/>din Villie; og naadelig bevare
                    o<korts/> i en sand<nl/>Troe, og vogte o<korts/> fra alle Synder: og
                    efter<nl/>dette Liv opvække o<korts/> til det evige Liv; for=<nl/>medelst den
                    samme din elskelige Søn vor<nl/>HErre IEsum Christum, som med<nl/>dig lever og
                    regnerer i Hellig Aand<korts/><nl/>Enighed, een sand Gud fra Evig=<nl/>hed og
                    til Evighed, Amen.</boen>
            </rhenv></sp></broedtekst>
    </DSSTDOK>
</DSSTSAM>
