JULEEVAN.xml Huus Postill - uddrag Jesper Brochmand 1764 (1635) Huus-Postill, Kongel. Waysenhuses Bogtrykkeri og Forlag, Gottmann Friderich Kisel, Kbh. 1764 Juleevangelium 60-67 Centreringer og skriftstørrelser er ikke registreret. Pagineringen er forlæggets. Inden evangeliet påbegyndes på side 60, afsluttes “Epistelen paa Christi Fødsel Dag” øverst på siden. Øverst på linie med sidetallene bærer venstresiderne topteksten “Evangelium paa”, som fortsætter på højresiderne med “Christi Fødsel Dag”. Indtastning AJF 1997 BK, RJ, LR 60Evangelium paa Christi Fødsel Dag.Luc. 2. Cap. 1-14. v.Men det begav sig i de Dage, at en Befalning udgik fra Keyser Augu=stu, at al Verden skulde beskrive. (Denne Beskrivelse var denførste, som skede, der Cyreniu var Landherre i Syrien.) Og allegik at lade beskrive sig, hver til sin egen Stad. Men Ioseph gik ogsaa op afGalilæa, af den Stad Nazareth til Iudæa, til David Stad, som kaldeBethlehem, fordi hand var af David Huu og Slægt; at lade beskrive sigmed Maria sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig. Men det skede,som de vare der, blev Tiden fuldkommen, at hun skulde føde. Og hun føddesin Søn den Førstefødte, og svøbte ham, og lagde ham i en Krybbe; thi dehavde61havde intet Rum i Herberget. Og der vare Hyrder i den samme Egn, somholde Nattevagt over dere Hiord. Og see, HErren Engel stod over dem,og HErren Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare. Og Engelensagde til dem: frygter ikke; thi see, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal vederfare alt Folket. Thi eder er i Dag en Frelsere fød, som er Christu,HErren i David Stad. Og det skal I have til Tegn: I skal finde et spædtBarn svøbt, liggende i en Krybbe. Og strax var med Engelen en himmelskeHerskare Mangfoldighed, som lovede Gud, og sagde: Ære være Gud idet Høyeste, og Fred paa Iorden, og i Mennisker enVelbehagelighed.Kommer, I Gud Børn, og begræ=der Verden U=agtsomhed i at ta=ge imod IEsum Christum, Ver=den Frelsere og Kongerne Kon=ge. See nu fuldkomme det, som EsaiaC. 1, 3. klarligen siger: En Oxe kiender sinEyermand, og et Asen sin Herre Krybbe,men Israel kiender det ikke, og mit Folk for=stode det ikke. See, nu maae man vel sigemed Propheten Ieremia C. 8, 7. Storkeni Luften kiender sin bestemte Tiid, og Tra=nen og Svalen vare paa den Tiid, som de skulle komme; men HErren Folk kienderikke HErren. See, nu gaaer det for sig, somIohanne i Evangelio C. 1,10. 11. veemo=deligen taler: Ordet var i Verden, og Ver=den er giort ved Ordet, og Verden kiendteham ikke, hand kom til sine egne, og hanegne annammede ham ikke.Giver Agt paa Verden Fyrster, hvor li=det eller aldele intet de tænke paa IEsu, ogpaa han herlige og hellige Fødsel til Ver=den. Paa den Tiid, der IEsu fødde, dabegav det sig, at der udgik et Bud fra KeyserAugustu, at al Verden skulde beskrive tilSkat. Augustu, den Romerske Keyser,tænke paa Veden, paa Liggendefæ at sam=le i Verden, paa Skat og Tynge at leggeMeniskene paa i Verden. Hand tænker in=tet paa det, der staaer i Ps. 2, 10. c. Og nu,I Konger! lader eder undervise, lader edertugte, I Dommere paa Iorden! TienerHErren med Frygt, glæder eder med Bæ=velse. Kysser Sønnen, at hand ikke bliver vred, og I omkomme paa Veyen; thi hanVrede skal snarlig optænde. Men saligeere alle de, som troe paa ham. Hand tænkerintet paa det Daniel sagde, der hand udtol=kede Nebucadnesar den Drøm om de fireMonarchier Dan. 2, 36-45.: thi der hand havde berettet,hvorlede der sic. ene Monarchie efter det andet skulde undergaae, setter hand dette derho:Men Gud af Himelen skal oprette et Kon=gerige, som ikke skal ødelegge evindeligen,og han Kongerige skal ikke kome til et an=det Folk. Det skal sønderslaae og endeligenødelegge alle disse Kongeriger, men dette skal blive ved evindelig, Dan. 2, 44. Handtænker intet paa Christi Advarsel, Matth.6, 19. 20. I skulle ikke samle eder Liggende=fæ paa Iorden, som Rust og Møl fortærer,og der som Tyve kand igienembryde og sti=ele dem. Men samler eder Liggendefæ i Him=melen, der som hverken Møl, og ey Rustfortære dem, der som Tyve ikke igiennem=bryde og ey stiele. Hand tænker ikke udi den=ne han Vælde paa disse HErren Ord iPs. 82, 6. 7. Ieg haver sagt, I ere Guder, ogallesammen den Høyeste Børn; men I skulle døe som Mennisker, og som Tyrannerforfare og gaae til Grunde.Saa langt er det fra, at Keyser Augu=stu af Christi Tilkommelse Nærværelse(H) 3lader62lader sig bevæge til Mildhed og Miskund=hed; at mere denne Beskrivelse til Skat er den allerførste, og skede, der Cyreniu var Landherre i Syrien. Saa gaaer det til, ogsaalede haver det altid gaaet til i denne on=de Verden, at, jo nærmere Gud og IEsuRige er kommen til Mennisken, jo meretrænger Modgang og Bedrøvelse sig indpaa Gud Børn. See til det Iødiske Folk iÆgypten, der HErren havde sagt til Folketved Mosen 2 Bog 3, 17. og C. 5, 1. c. Ieg vil udføre eder af den Ægyptiske Elendig=hed; jeg vil indføre eder i det Land, som fly=der med Melk og Honning, da begynderPlagen og Bedrøvelsen først at tage ret til.Thi der Pharao hører HErren Villie, omdet Isaelitiske Folk at lade lø af Ægypten,da bliver hand optændt med Vrede, og si=ger: see, Folket formere, og I lade demhvile af dere Tyngsel. Lader Arbeidet blive tungt over dem, at de have nok at giøre,saa de ikke forlade sig paa løgnagtige Ord.Hvorfor Israel Børn blive ilde tilfredmed Mose og Aaron, og sige: HErren seepaa eder, og dømme, at I have giort o saailde lugtende for Phaao og han Tienee,at faae dem Sverdet i Haanden, at ihiel=slaae o, 2 Mos. 5, 21. Saa gaaer det og til,der IEsu, Verden Frelsere, skal føde tilVerden. Israel Børn havde fohaabet, at,naar Christu skulde føde, da skulde detfuldkomme, som HErren haver sagt5 Mos. 28, 2. Trykfejl, det citerede er fra vers 7. c. HErren skal give dine Fien=der slagne for dig, som sette sig op imod dig;ad een Vey skulle de komme imod dig, og adsyv Veye skulde de flye for dig. Alle Folk paaIorden skulle see, at du est kaldet efter HEr=ren Navn, og de skulle frygte for dig. HEr=ren skal giøre dig til Hoved, og ikke til Ha=len; du skalt allene være over, og ikke under. 5 Mos. 28, 13.Saadanne Tanker havde Iøderne omChristi Rige; men see, det gaaer langt an=derlede til. Iøderne ere ikke Hoved, menHale, ere ikke Regentere, men Underdanere;hver af dem maae gaae og lade sig beskrivetil Skat, hver til sin Stad. Hvor ere de storeog stattelige Løfter, som HErren havde giort om den glædelige Tiid, paa hvilkenMesia skulde komme? see, her maae hverIødisk Mand gaae hen at lade beskrive sigtil Skat; hver maae sukke og sørge underTrældommen Aag og Byrde. Er dette detherlige Løfte, som HErren havde giort Is=rael Børn, naar Christu skulde komme,sigende Es. 66, 13. 14. Som en Moder hu=svaler en, saa vil jeg husvale eder, og I skulle faae Husvalelse i Ierusalem. Og I skulle dette see, og eder Hierte skal glæde sig, ogeder Been skal grønne som Græsset; ogda skal HErren Haand kiende ho hanTienere, og hand skal blive vred paa sineFiender. Men agter her, I Gud Børn,hvorlede Verden og Verden God ikkemindre forblinder Iøderne end Keyser Au=gustu. Thi ligesom Keyser Augustu tæn=ke paa intet andet, end paa Skat. Saa tæn=ker Iøderne paa intet andet, end paa Befri=else fra Skat og Tynge. De tænke ikke saameget paa Befrielse fra Synd, fra Døden,fra Dievelen, fra Helvede, som paa Befri=else fra Skat og Tynge, som Keyser Augu=stu dem paalegger. O elendige Mennisker!vide I ikke, I Iøder, at naar IEsu Chri=stu, eder og den gandske Verden forlove=de Frelser, skal komme, da skal Spiret ogHerredømmet være tagen fra eder? Havde ikke eder Fader Iakob, den hellige Patri=ark saalede spaaet og sagt paa sit Yderste:Spiret skal ikke tage fra Iuda, førend Si=loch eller Mesia kommer, 1 Mos. 49, 10.Kommer nu, I Iøder, og siger: nu ha=ve vi at vente Iesum, den forlovede Frelse=re. Spiret er bortagen fra Iuda; vi ere nuunder fremmed Herskab, vi vandre nu hveraf sin Stad, at lade o beskrive til Skat.Men saadant tænke ikke Iøderne paa; alle have Øynene henvendte til Keyseren, somlader63lader skrive Skat. Ingen tænker paa Me=siæ Tilkomst. Saalede forholdt sig ikke igamle Dage Abraham, der længte efter atsee IEsu Tilkomelse Dag. Saalede for=holdt sig ikke heller Iakob, hvilken, der handpaa sin sotte Seng tænker paa IEsu Til=komst, siger hand: HErre, jeg bier efter dinSalighed. Tænker, hvor inderlig eder For=fædre raabte, sukkede og sagde: ach! at du vilde sønderbryde Himmelen, og du vilde fare ned til o. Nu hand er paa Veye atkome til eder, tænke I ikke paa ham, megetmindre berede I eder til, at tage imod ham.Men, du Gud Barn, giv Agt paa, hvorle=de hverken Keyseren Bud og Befalningom Skat, ey heller Iøderne Utaknemme=lighed og Vantro kunde hindre HErrenLøfte Fremgang, om IEsu Christi Fødsel.Det maae alt skee, som skrevet staaer Esa.46, 10. Mit Raad skal staae fast, og ieg vil giøre alt det, som mig behager. HErren havde sagt til David 1 Krøn. 17, 11. Og det skal skee, at naar dine Dage ere ude, at dugaaer bort med dine Fædre, da vil jeg op=vække din Sæd efter dig, som skal være afdine Sønner, og jeg vil stadfæste hanStoel evindeligen. Ieg vil være ham en Fa=der, og hand skal være mig en Søn, og jeg vil ikke vende min Miskundhed fra ham; ogjeg vil sette ham i mit Huu, og i mit Kon=gerige evindeligen. Hvad syne eder, IGud Børn, monne Keyser Augustu kun=de giøre HErren Ord til intet? det skal end=nu hede, som der staaer i Ps. 2, 1. c. Hvor=fore forsamle Hedningerne, og hvi tænkerFolket saa forfængelig? Kongerne i Landetreise sig op, og Herrerne raadslaae tilsam=men, imod HErren og han Salvede. La=der o sønderrive dere Baand, og kaste de=re Reeb fra o. Men den, som boer i Him=melen, leer ad dem, og HErren bespotterdem.Thi enddog Ioseph af Galilæa, af denStad Nazareth, maae efte Keyseen Budog Befalning reyse til Iødeland, til DavidStad, som kalde Bethlehem, fordi handva af David Huu og Slægt, at hand skul=de lade sig der beskrive til Skat, med Mariasin trolovede Hustrue, som var frugtsom=melig; saa bliver derfor HErren Løfte ikkeude, som hand havde giort David om denevige Konge, der skulde komme af han Af=kom; men der alting syne at stride imod detLøfte om den evige Konge af David Slægt:da kommer Tiden, at Maria skulde føde.Agter, I Gud Børn, Gud underligeRaad, og betænker det, som HErren haver ladet sige ho Propheten Esaia C. 55, 8. 9.Mine Tanker ere ikke som eder Tanker, ogeder Veye ere ey heller som mine Veye.Thi som Himelen er Høyere end Iorden, saaere mine Veye høyere end eder Veye, ogmine Tanker end eder Tanker. Keyser Au=gustu giør David Huu skatskyldig; tvin=ger ved sin Befalning Ioseph og Maria, atforføye sig til Bethlehem. Men HErrenVeye ere ikke som Mennisken Veye. Altsaadant skeer, og det mod al Keyseren Tan=ke og Forhaabning, at HErren Løfte omden evige Konge af David Huu kand fuldkome. Thi see, nu er Spiret taget fraIuda, og det efter Iakob Spaadom, til etVidnebyrd, at den evige Konge af DavidSlægt var forhaanden. See nu er Maria iBethlehem, der at føde sin Søn, at det skul=de fuldkomme, som sagt var ved Prophe=ten Michæa, C. 5, 1. Og du, Bethlehem iIudæ Land, est ingenlunde den mindsteiblant Iudæ Fyrster; thi af dig skal udgaaeen Fyrste, som skal føde mit Folk Israel, oghan Udgang er af Evigheden. Saa ville vida sige med Esaia C. 46, 10. HErren Raadstaaer fast. Vi ville synge med David Ps.135, 6. HErren giorde alt hvad hand vilde iHimelen og paa Iorden. Vi ville sige medPaulu Rom. 9, 19. Hvo haver nogen Tiid kundet staaet HErren Villie imod? Gud havde 64 havde saalede trøstet vore første Forældre:Qvinden Sæd skal sønderknuse SlangenHoved. Og at man kunde vide, hvordan det skulde have sig med denne Qvinden Sæd,da havde HErren ladet sige ved Esaia, C. 7.14. til Achas: HErren skal selv give eder etTegn: see, Iomfruen er frugtsommelig, ogføder en Søn, og du skalt kalde han NavnImmanuel. Og at ingen skulde kunde tviv=le, at denne Iomfruen Søn skulde fødeefter Løfterne af David Stamme, da hav=de HErren udsendt sin Engel Gabriel til enIomfru, som var trolovet en Mand, medNavn Ioseph, af David Huu, og laderhende sige: see, du skalt kalde han NavnIEsu; hand skal blive stor, og kalde denHøyeste Søn, og Gud HErren skal giveham David sin Fader Stoel, og hand skal være en Konge over Iakob Huu evindeli=gen, og der skal ikke være Ende paa hanKongerige. See, nu fuldkomme Løftet: ogMaria føder sin første Søn, og svøber hami Klude, og legger ham i en Krybbe; thi de havde eller intet Rum i Herberget.Kommer nu, I Gud Børn, og siger iHierte, Siel og inderste Aand med Davidaf Ps. 8, 1 Trykfejl, det citerede er fra strofe 5.. c. HErre, vor Regentere, hvader et Menniske, at du tænker paa ham, og etMennisken Barn, at du besøger ham? du skalt lade ham være forladt en liden Tiid,men du skalt igien krone ham med Ære ogPrydelse. O! vist haver du vor Gud tænktpaa o, og saalede haver du vor Gud ogRegentere tænkt paa o, at vi derpaa ikkenoksom kunde forundre o. See, Ordet er bleven Kiød; see, Gud er aabenbaret i Kiø=det; see Gud Søn er bleven ligesaa nærdeelagtig i Kiød og Blod, som andre Børn.Lader o gaae til Gud Fader, og sige tilham: saa haver du gode Gud Fader elsketVerden, at du haver givet o din eenbaarneSøn, at hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabe, men have det evige Liv. Ladero sige til den gode Gud Fader: haver du gi=vet o din egen Søn; hvorlede skulde du daikke ogsaa naadeligen give o alle Ting medham? Lader o gaae til den gode IEsuChristu, den eenbaarne Gud Søn, og si=ge: HErre IEsu, som est af Gud sat til enArving over alle Ting; du som giorde Ver=den; du som est Gud Herlighed Gland,og han Væsen rette Billede; du som bæralle Ting med dit kraftige Ord; see, her svø=be du for min skyld i ringe Klude. See, duhenlegge som et Beest i en Krybbe; see, derer intet Rum for dig i Herberget. Ach! hvad vil jeg herligen klæde mig, efterdi du svøbei Klude? Ach! hvad vil jeg skatte Verden rin=ge, efterdi derudi er ingen Plad og intetHerberg til dig? Vend dig, mit Hiete, fra alVerden Herlighed, og henvend dig til IE=su, Gud eenbaarne Søn, Uselhed. Bort,du rige Mand, med dit Purpur, og dine ko=stelige Linklæder. Bort Herode med dinekongelige Klæder. Bort Dronning Berni=ce med din Bram og overdaadige Pragt.Ieg vil beskue Gud Søn Tilstand, nuhand føde til Verden, og sige efter denGud Mand Pauli Underviisning 2 Cor.8, 9. I kiende vor HErre IEsu ChristiNaade, at hand for eder skyld er bleven fattig, der hand var riig, at I ved han Fat=tigdom skulde blive rige. Nu, Gud være lo=vet, veed jeg, hvor jeg skal søge Riigdomimod min Fattigdom. Naar døden er for=haande, at det skal gaae med mig, som Iobsagde om sig: nøgen kom jeg af min ModerLiv, og nøgen skal jeg fare her fra igien;naar Armoden og Elendigheden saaledetilslaae mig, at mine Venner komme lige=som Iob Venner, at have Medynk medmig, og at trøste mig; og de løfte dere Øy=ne op langt fra, og kiende mig ikke, opløftedere Røst, og græde, og hver af Sorg riversin Kiortel sønder, og kaster Støv paa sitHoved mod Himmelen, og sidder paa Ior=den, og taler intet, fordi at Pinen og Elen=digheden65digheden er stor; see, da vil jeg gaae til dig, oIEsu! og søge Raad og Riigdom ho dig.Thi du est fød nøgen, at du med din Retfær=dighed Kiortel og Kaabe skulde tildækkemig; du est henlagt foragtelig i Krybben, atdu i de evige Boliger skulde indtage mig;der var intet Rum i Herberget for dig, atder skulde være en evig blivende Sted iHimmerig for mig. Hver gang da, HErreIEsu, jeg seer min Nøgenhed, saa vil jegtænke paa dig, og eftefølge dette Raad, somdu Aab. 3,18. saalede haver givet mig: jegraader dig, haver du, HErre Iesu, sagt tilmig, at du kiøber af mig hvide klæder, at du kand føre dig udi, at din Nøgenhed Skam skal ikke aabenbare. Saa vil jeg da favnedig, HErre, med et glad Hierte og stadigTroe, og sige til Gud: see, min Gud, hvorle=de jeg er klædt. Ieg haver favnet og fattetIEsum; jeg haver iført mig ham; hand er det rette, hvide, herlige og hellige Klædebon,med hvilket jeg vil for Gud Øyne og Ansigtaabenbare. Min egen Retfærdighed, allemine egne Gierninger, i hvor høye og helli=ge de kunde syne, er intet andet end nogleringe Klude, og et besmittet Klæde, eftersomPropheten Esaia 64, 5. haver sagt: alvor Retfærdighed er som et besmittet Klæ=de; men, HErre IEsu, naar jeg i indersteAand haver ved Troen fattet dig, som er svøbt i disse ringe Klude, og henlagt foragte=lig i Krybben, da skal det i mig fuldkomme,som skrevet staaer ho Propheten EsaiaC. 61, 10. Hand førde mig i Salighed Klæ=der, og hand klædde mig med Retfærdig=hed Kaabe.Naar du Gud Barn paa denne Maa=de gudeligen beskuer den HErre IEsum,som er svøbt udi Klude, og henlagt i Kryb=ben, da skal det skee dig, som der vederforeHyrderne paa Marken, som ho Faarestie=ne vogtede dere Hiord om natten; til hvil=ke HErren Engel traadde, og hvilke HEr=ren Klarhed omskinnede; og enddog defrygtede sig saare, saa hørde de dog af Enge=len denne Trøst; frygter eder ikke; see, jegforkynder eder en stor Glæde, som skal ve=derfare alt Folket; thi eder er i Dag en Frel=sere fød, som er den HErre Christu, i Da=vid Stad: og dette skulle I have til et Tegn:I skulle finde Barnet svøbt i Klude, og lig=gende i en Krybbe. Hvo der nu fatter ogfavner den HErre IEsum i Troen, og el=sker ham, endog hand er henlagt i de ringeKlude, og med Hyrderne tager vare paa sitKald og Embede, til ham holder sig de hel=lige Engle i Liv og Død. Thi saa staaer derskrevet Ps. 91, 13. 14. Trykfejl, det citerede er fra stofe 11 og 12. Hand haver befaletsine Engle om dig, at de skulle bevare digpaa alle dine Veye, og de skulle bæe dig paaHændene, at du skalt ikke støde din Fod paanogen Steen. Seer du ikke Englene tilforn,da skalt du vist see dem, naar det skeer dig,som det skede Lazaru, om hvilken ChristuLuc. 16, 22. siger: hand døde, og Englenebare ham hen i Abraham Skiød. Thi det skalt du fuldkommelig troe, at saa fremt dusetter al din Trøst og Tilliid til IEsum, somer fød for dig, og for din skyld er bleven fattig, da skal din Siel i Døden see, finde ogføle, at det er sandt, som Paulu Ebr. 1, 14.siger: Ere ikke Englene tienestagtige Aan=der, udsendte til Tieneste fo dee skyld, som skulle arve Salighed? Vær ogsaa vi paa,at dersom du fatter IEsum i han FødselArmod, og den med Troen Øyne dagligbeskuer, og med tilbørlig Fliid, som Hyr=derne her giøre, vogter paa det Embede,til hvilket Gud dig haver kaldet: da skal HErren Klarhed omskinne dig. Den Naa=de skal Gud give dig, at du aldrig skal tænkeaf Hierte paa IEsu Fattigdom, at HErren skal jo med himmelske Høyhed, Herlighedog Klarhed i inderste Aand oplyse dig. Thisaa haver Gud Aand talet ved Paulu1 Cor. 8, 13 Trykfejl, det citerede '..som i et Speyl..' er fra kap. 13, vers 12. . Vi, som beskue den HErre IE=sum i Evangelio, vi see HErren Klarhed(I)som66som i et Speyl , og vi forvandle til det sam=me Billede fra Herlighed til Herlighed, ogdet ved HErren Aand. Troe fuldkommeli=gen, at saa tit du tænker hierteligen paaIEsum Christum, som e bleven et Meniskefor dig, da forvandle dit Hierte efter GudBillede Klarhed. Og naar Gud haver nulang Tiid ladet sin Klarhed skinne i dit Hie=te ved Evangelii Prædiken om den HErreIEsu Christo, da skalt du selv omsider efterdette Liv blive end ogsaa paa Legemet saaherlig, at du skalt blive IEsu Christi forkla=rede Legeme liig; og da skal IEsu ChristiBøn til sin himmelske Fader fuldkomme idig, som saalede lyder Ioh. 17, 24. Fader,jeg vil , at de, som du haver givet mig, skulle være der, hvor jeg er , at de skulle see minHerlighed, som du haver givet mig. Thi du haver elsket mig førend Verden Grund=vold blev lagt. Naar vi komme did, da skal HErren Klarhed retteligen omgive o; thiden Stad, som er i Himmelen, haver ikkeSoel eller Maane behov. Thi Gud Her=lighed haver oplyst Staden, og Lammet er den Ly. Og Hedningerne af dem, som ere frelste, skulde vandre i den Ly, og Konger=ne paa Iorden føre dere Ære og Prii tilham.Hvad vilt du nu rædde for nogen Ting?tænk paa Engelen Ord: frygter eder ikke;see, her forkynde en stor Glæde, som skal vederfare alt Folket. En Frelsere er o fød,den HErre IEsu Christu i David Stad.Siig og syng med David i Ps. 27, 1. HEr=ren er mit Ly og min Salighed, for hvem skulde jeg frygte? HErren er mit LiveKraft, for hvem skulde jeg grue? Siig ogsyng af Esaia C. 41, 13. 14. Ieg er HErrendin Gud, som holder dig ved din høyreHaand, som siger til dig: frygt ikke, jeg hiel=per dig. Derfor frygt ikke, du Orm Iakob,jeg hielper dig, siger HErren, og din Frelse=re er den Israel Hellige. Tænk paa IEsuOrd Aab. 1, 17. 18.Bibelcitatet fortsættes i næste spalte.Frygt ikke, jeg er den før=ste og den sidste; og jeg haver Helvede ogDødsen Nøgle. Og hvor er det mueligt, atnoget retsindigt Gud Barn kand frygte,som i tilbørlig Gudfrygt betænker disseEnglen Ord: eder forkynde en stor Glæ=de, som skal vederfare alt Folket. Lad være ,at du est en grov Syndere, og maae af Hier=tet for din Synd skyld sukke og sige: hvo vil frie mig af dette Død Legeme? derfor est du ikke udelukt fra dene Glæde, som IE=su ved sin Fødsel haver forhvervet. Thidenne Glæde forkynde ikke saa og hører ik=ke hen til et ringe Antal, eller allene til deRetfærdige, men til alle Folk. Hør IEsuChristi glædelige Ord Matth. 11, 28. Kom=mer hid til mig alle I, som arbeide og ere besværede, jeg vil vederqvæge eder. HørPaulu Tit. 2, 11. Gud saliggiøende Naa=de er aabenbaret for alle Mennisker. HørIohanne 1 Ep. 2, 2. saalede sigende: IE=su Christu er en Forligelse for vore Syn=der, dog ikke allene for vore, men endogsaafor den gandske Verden.Hvad vil du nu rædde for nogen Ting,efterdi dig er en Frelser fød, som er Christui David Stad. Hvad kan Verden giøredig? Thi saa siger din Frelsere IEsu Ioh.16, 33. Værer trøstige; thi jeg haver over=vundet Verden. Hvad vilt du rædde forSynden? IEsu er din Frelsere, hvilken dersaalede taler til dig, Matth. 9, 13. Ieg er ikke kommen, at kalde Retfærdige, menSyndere til Omvendelse. Hvad vilt dufrygte for Dievelen? om din Frelsere IE=su staaer der skrevet 1 Ioh. 3, 8. Dertil er Gud Søn aabenbaret, at hand skulde tilintet giøre Dievelen Gierninger. Hvad vilt du lade dig forstyrre af Døden og Hel=vede? siig og syng: Død, hvor er din Brod?Helvede, hvor er din Seyer? men Gud væ=re lovet, som giver o Seyer formedelst vorHErre IEsum Christum, 1 Cor. 15, 55. 57.Lof, tien, og tak du, min Siel, for saadanNaade67Naade din Gud; giør som Englene giorde,om hvilke Evangelisten skriver, atten Him=melske Herskare Mangfoldighed lovedeGud og sagde: Ære være Gud i det Høye,og Fred paa Iorden, og i Mennisken enVelbehagelighed.Naar jeg tænker paa din Fødsel, HErreIEsu, da kand jeg intet andet, end sige: Æ=re være Gud: Ære være dig Gud Fader, atdu haver saalede elsket Verden, at du ha=ver givet o din eenbaarne Søn, at alle de,som troe paa ham, skulle ikke fortabe, men have det evige Liv. Ære være dig IEsuChriste, at du for vor skyld est bleven fat=tig, der du var riig, at vi ved din Fattigdom skulde blive rige. Ære være dig, du værdigHellig Aand, du som haver aabenbaret o,at Gud sendte sin Søn, født af en Qvinde, ogLoven underdanig, paa det hand skulde for=løse o, som vare under Loven, at vi skulde faae Børnene Udkaarelse, ved hvilkenGud og IEsu Aand, der sende o i voreHierter, vi ogsaa raabe: Abba, kiere Fader.Nu veed jeg, at der er Fred paa Iorden.Gud er vel tilfred med o; thi dersom Gudikke sparede sin egen Søn, men gav ham henfor o, hvolede skulde han ikke ogsaa naa=deligen give o alle Ting med ham? Engle=ne ere tilfred med o; thi om dem staaersaalede Ebr. 1, 14. skrevet, at Englene ere tienstagtige Aander, udsendte til Tienestefor dere skyld, som skulde arve Salighed.Vort eget Hierte og Samvittighed er veltilfred med o; thi vi, som ere retfærdig=giorte ved Troen, have Fred med Gud vedvor HErre IEsum Christum. Og dersomendskiønt vore Hierter fordøme o, saa vi=de vi, at Gud er større end vore Hierter, og kand i Christo stille vore Hierter tilfredmed o; thi alle Ting tiene dem til gode, somelske Gud, Rom. 8, 28.Lad nu saa være , at Dievelen, Verden,Helvede, og Synden giøre Anløb paa o,det hielper intet; vi vide, at Gud haver Vel=behagelighed i o Mennisker. Derfor omher endskiønt er Sorrig, Bedrøvelse og E=lendighed forhaande i Verden, saa er detdog Trøsten, at Gud haver Behagelighedtil o i Christo, og kunde vi derfor gladeligensige og synge med Paulu Rom. 8, 35. Hvo vil skille o fra denne Christi Kierlighed?Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, el=ler Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, ellerSverd? Ieg er vi paa, at hverken Dødeller Liv skal skille o fra den Gud Kierlig=hed, som er i Christo IEsu vor HErre. Hvosom saalede i dene Verden betragter meddenne Engle=Skare vor Frelsere IEsuChristi Fødsel, hand skal i sin Tiid komme iHimmerige evige Glæde, og der med Eng=lene paa ny synge og sige af Aab. 19, 1. Sa=ligheden, Æren, Magten og Prisen være HErren vor Gud. Den Glæde give o GudFader, Søn og Hellig Aand, Amen.Bønnen. HErre Gud, himmelske Fader, vi takkedig for din store Naade og Barmhier=tighed, at du haver ladet din kiere Søn an=namme vort Kiød og Blod, og formedelstham haver naadeligen hiulpet o fra Syn=den og den evige Død. Vi bede dig, oplyvore Hierter med din Hellig Aand, at vifor saadan Naade kunde være taknemmeli=ge, og dermed trøste o i al vor Nød og Fri=stelse, og saa blive evindeligen salige; for=medelst den samme din kiere Søn vorHErre IEsum Christum, som med diglever og regnerer i Hellig Aand Enighed,een sand Gud fra Evighed og tilEvighed, Amen.