FORTALE.xml Aandelig Siunge-Lyst Johan Brunsmand 1676 Fotografier af originaludgave, Christian Wering, Universit. Bogtr., Kiøbenhaffn, 1676 Fortalen 1-27 Centreringer og skriftstørrelser er ikke registeret. Pagineringen er registrators. Desuden er originalens paginering markeret. Side 5-27 har topteksten ‘Til Læseren.’ Indtastning Vibeke A. Pedersen - BK, LR, RJ Aandelig Siunge=LystellerEn deelAandelige Sange,ogVISERTil en sand og Gude=lig Andacti Opvekkelseog Formeerelse,Digtede og sammensatteAffJohan Brunsmand.Kiøbenhaffn,Prentet af Christian WeringUniversit. Bogtr 1676.Tilegnelse Skrifft.DenHøjædle og velbaaneHerre,H. KorfitzTrolleTil SandholtRidderHan Kongl. Maytz.Geheime Raad, Assessori iCollegio Statu og denHøyeste Ret, SkoleherreOffverHerluffholm,MinMin høye Patron ogBefordrere, til minskyldige Ærbødig=hed udvißning, til=skriffvi dette ringe Verk, Paa det YdmygeligsteJoh. Br.TilTil den gunstige oc frommeLæsere.DEt er vitterligt, at der udivori gemene Sprog, i særdelis=hed i det Tyske oc Danske, ere tuslag Aandelige Vjser eller Sange.Det ene er næsten som en gemeen oc u=bunden Tale, med nogen føie Riim be=blandet, og saadanne ere de fleste somkort effter Reformatzen ere giorde.Det andet slag bestaar baade aff be=kvemme Riim, saavelsom ogsaa af fuld=kommen Ver, og er i dennem alle staff=velser tid eller rette langhed og kort=hed nøye tagen i agt, aldelis som i de Græskeog Latinske Ver: Saasom ogde gamle Kirkelærere, fornemligen Am=brosiu og Prudentiu, deri Kirkesan=ge haffve digtet, undertagende, at deingen Riim der til brugte. De haffvea 3og6og et vis tal Staffvelser i hvert sange=ver, og ere derudi langt fuldkommeli=gere end det andet slag, som haffver nuflere nu ferre.Aff den første art, har der saa vel iTysk som Dansk, i lang tjd, været godforraad: Men der imod faa aff det sid=ste. Og det aff den Aarsage, at saadanDigtekunst, har i disse Nordiske sprog,aff førsten ikke været i nogen synderligbrug. Hvor til Docter Luther siuni athensee, der hand en sted In scripto cui titulu: Ein Christliche weise, Messe zu halten, Tom. 7 Witteberg. Fol. 397. siger: Vi haf=ve endnu ikke Tyske Poëter, eller, de ereoß ikke bekante. Hvorfore mand denDigten kun gemeenlig har ført sig til nyt=te, som var mest gengse, og hafde tilfornværet i brug ho de gamle Cimbriske, el=ler Gothiske Skialdre udi Hedenskabet,som endnu er at see aff Kiempe Vjserneog andre dislige gamle Verk.Men7Men efftersom den anden Digte=arter omsider og i disse Landi Sprog ved=tagen, skikker sig og ikke ilde derudi, menfast bedre end som udi Latiin og Græsk;og mand ikke kand negte, at jo saadanKunst og Videnskab er en Gud gafve,hvilken mand ikke bør at foragte, saa ogPavlu siger2. Cor. 13.Paulus' Andet Brev til Korintherne, vers 8. Ortografien er overensstemmende med Christian IV's Bibels. Vi kunde intet imodSandhed, men for Sandhed: Der=fore haffve mange Fornufftige og for=standige Mænd, dømt at det ikke skadde,at mand i vori Sange=digten og billignoget mere lagde sig efter denne Digte=art, saa og ynsket, at der vaar noget stør=re forraad aff Vjser og Sange aff detslag: baade for de haffve en behageli=gere Klang og Lyd end som de andre:fordi saa at ordene i dem saa udføris,som de lyde i alle folki tale; disligestefor de ere langt lettere at siunge; effter=som de i alle vendinger eller Sangeverhaffve lige mange Staffvelser, og derfo=re ogsaa den samme Tone og Melodi, ia 4den8den sted mand offte udi de andre har enMelodie behoff til det ene Sangever,og en anden til et andet: som en hverder har nogen forfarenhed i saadant velveed, og er ydermere at see aff MogenPedersen Prato spirituali, som hand forHalffhundrede Aar siden lod udgaa iTrycken, og Høilofflig IhukommelsePrintz Christian, Han Majestet vo=ri Naadigste Arffveherri og KongiFaderbroder dedicerede og tilskreff.Omsider ogsaa, fordi somme haffvelyst til det første slag, somme til det an=det, og det derfore ikke utienligt var, atder var en god deel aff begge. Helst fordenne Verden nu ligesom ligger paa sot=tesengen, og derfore ikke vaar aff veyenat haffve i beredskab atskillige middelertil at opvekke i den Lyst og appetit tilGud Ord, som den eniste hielp og mid=del mod den evige Død. Fornemligeneffterdi og Paulu byder, at vi skullelade Gud Ord bo rigelige iblant osi all9i all Viisdom, og s.v. Saasom ogAugustinu holder det gafnligt at væreat der skriffvi atskillige slag Bøger,om den selffsamme Religion grund, atom end Skriffve=maaden er atskillig,Grunden og Fundamentet dog er detsamme.Saa at det derfore blifver der ved, atsaadant baade er gaffnligt og loffligt:Naar mand kun tager det i agt derho,at mand udi saadan højvigtig materi,ikke anstiller nogen Børneleeg, ikke dra=ger Saul Harnisk paa David Muligvis en hentydning til Første Samuelsbog 17,38-39., ikke forRimet eller Verset skyld, fremfører no=get som ikke er sagen heel nær, ikke hellerbruger nogen Hedensk opblæselse og u=rimelig stortalenhed, som mindre egnerog anstaar Gud Ord, endsom en Skiø=ge=dragt sømmer en Kysk Iomfru.Korteligen, at mand aff all effne, altingsaa laffver og anretter, som det Her=ren Ord Mayestet og enfoldighed al=lerbest anstaar. Efterdi da saadant er befunden gafn=a 5ligt10ligt, haffve mange i det Tyske Sprogsig effterhaanden der paa beflittet, somi deri Bøger og skriffter noksom er atfornemme. I vori Danske er og be=rømmeligen aff atskillige der paa arbei=det, dog kun lit deraff kommen til tryk=ken, saa at det meste og beste deraff skalendnu være utrykt: Som vi ville for=mode, naar det kommer for dagen, skaldet vori Menighed som en kiøn og her=lig Bygning zire og pryde. Imidler tidville vi acte det, som der af allerede er kom˜men for Liuset, som nogle Vinduer i det=te verck: Til hvilke mand kand leggedisse faa Sange, aff min ringe Personsammen satte, som en lille Rude at settei samme Vinduer. Aarsagen hvorfore jeg lader dem ud=gaa, er ikke nogen synderlig ære=begier=lighed. Thi om jeg end vaar saa saarefrem for andre figende sic. effter ære, naffnog roe, kunde jeg saa snart hittenoget andet op, at søge saadant udi, som Poë=teri: Hvoraff kun saa maadelig prii idisse11disse tider er at hente, en deel for det ersaa ganske gemeent, at end okBørn deri paa sine maader ere ferdige, i det ringe=ste udi slet og ringe Materie, og den debest forstaa: Thi til den victigere oghøjre, udkræffvi, der vel noget mere endaff dennem kand venti; En deel, fordet saa skiendelige mißbrugi, helst affdennem, der aldrig skiøtte hvad de skrif=ve, naar det kun bringer dem profit ind:aldeli som hint fordømte Menniskeder sagde: Hvad vil i giffve mig atjeg skal forraade Eder hannem?ikke skamme sig for en lumpen og skidenbaade skyld, som dog ey lengre kand va=re end deri stakkede Liff, at melde ogtale det, de aldrig mene det allerringesteaff, eller og anderledi er tvert imodGud Ord og all ret og sandhed: Ikkeanderledi end som all sandhed, Gud=fryctighed, og Retferdighed affsagdefiender: Og saasom de aabenbare sagdesig fra Gud, med hine forrykte i JobBog:12Bog: Vig fra os vi ville ikke videdine Veye.Men den rette Aarsag er: At jegkunde skyde noget i laget med dennem,som henføre Diktekunsten til sin rettebrug, nemlig til Gud ære og deri næs=ti nytte: Saa og at jeg kunde opvekkeog opmuntre andre til at bruge Pennendiß flitteligere til saadant, og at meddeleo jo mere og mere det høire og bedre er.Hvad Vere=arten der i anlanger, daer all fljd der paa anvendt, at mand kun=de effterfølge de beste Poeter: Ikke al=leniste i Latine og Græske, men endok=saa i disse gemene Sprog: Særdeli,i det som vori Dansk Digten i sær til=hører, er altid arbeidet, at mand entenkunde offveren stemme, med begge deypperligste blant de sidste Skialdre,som mere har udarbeidet kunsten, end deforige, jeg mener Bording og Kingo,eller i det ringeste med en aff dennem:Baade udi Ordene rette tid og qvantitet13titet, saavelsom og i Riimslutningerneog andet mere, som gir sig selff tilkiende.Er derfore intet læregreb ført til brug,uden det Digtekunsten tillader.It Exempel der paa er nok. Nogleganske faa steder er der og giort Riimudaff de Ord, i hvilcke Riimstafvelsen,har vel i begge en lyd, men dog paa at=skillig maade skriffvi. Saasom Kraftog Tabt to gange: Efftersom mandog i samme mening siger Tafft: Saasom i M. Ander Veile drabeligeSaxo Grammaticu p. 46. hand haff=de jo vundet saa meget som tafft. Disli=geste en eniste gang Skabt og Kraft:Thi mand ikke alleniste endnu mangesteder, men ogsaa i forige tider har sagt,Skabt og Skaft i en mening. Saa=som i vor Froe tider, (en Bog Tryktfor Reformatzen udi Kong Hansi tidp. 62. om Maria) du opfødde denmed din Spener, og Brist, som digSkaffte: Ligesaa to steder Trøst ogLyst,14Lyst, i steden for Løst, som endnumange Provintzer under DanmarckiKrone bruger. Findi og i gamle Bø=ger, fordum at være brugt. Vor Froetider p. 58. Verden Rjgdom, Løsteller Vælde. p. 235. Skal fange evigglæde og Løst. De fem Mose Bøgertrykt til Magdeborg, Aar 1535. Exodi20. Du skalt ikke haffve Løst til dinnægeste huus. Ligesaa allevegne: saavelsom ogsaa i Malmøe Reformatz,som udi Øffrigheden nafn er udgaaenog Prented i Malmøe Aar 1530. hvordet allesteder saa skrifvi. IligemaadeSpor og Iord; efftersom mand ogsiger Ior; og nogle saa andre dislige.Hvilket altsammen ikke er nogen nyog usedvanlig paafund, men ho allePoëter i de gemene Sprog, som vitter=ligt er, i brug. Saasom og i den vel=bekante Poëti Siunge=koor, Mørketrende gange rime med Styrcke:Item Lyst med Brøst og Trøst,Vog=15Vogne=Spor med Iord: Saarmed Haard: fortient med kiendt:Hiord med Gaard, og dislige mere.Tale=arten anlangende, da kand in=gen billig støde sig der paa, at der under=tiden nogle Ord forekomme, som nok eregod reen Danske, alligevel en hver detikke veed. Saa som forlangen, det er,for lenge siden. Findi i de gamle Tra=giske vjser i den XII: de tre ere forlangenDøde: De to leffve igien. Og i denXXVI. I dragi til minde hvad forlan=gen er spaaet. Fig sic. for inderlig begiær=lighed, som findi allevegne i PederKlausøn Undal Krønnikke. Vide,for det adverbium late sic.al: latè. I den XV. affde Tragiske Vjser. De høge de galede saavide. Vor Froe tider p. 198. som erebegraffne saa vide, som Christenhe=den er.Bade for baade, som er en enistested sat for Riimslutningen skyld.