SVII64.WP Svanings håndskrift II 64 126 r Esbern og Sidsel T DgF: 250 Ba IV 514-515 IV 538b 1Her Esben hand tiener i kongens gaardher Esben han tjener i kongens gård saa mangen iule-dagh:så mangen juledag: kongen slog ham till ridderkongen slog ham til ridder oc for-læntte ham Vendel-skow.og forlente ham Vendelskov. Nu lengis den herre i landet til sin kierist.nu længes den herre i landet til sin kærest. 2Kongen slog ham till ridder,kongen slog ham til ridder, for-lentte ham Vendel-skow:forlente ham Vendelskov: hand gaff ham iomffrue Citzellille,han gav ham jomfrue Sisellille, hun vor saa ven som dag.hun var så væn som dag. 3Drucke de dieris brøllupdrukke de deres bryllup i fulle dage fem:i fulde dage fem: den sette dag at queldeden sjette dag ad kvælde daa førd de bruden hiem.da ført de bruden hjem. 4Dett vor icke der-effterdet var ikke derefter maanidt foruden fem:måned foruden fem: dett vor her Esbenn,det var her Esben, hand bleff i ledingen send.han blev i ledingen sendt. 5Dett vor om en hellig søndag,det var om en hellig søndag, saa hellig vor den dag:så hellig var den dag: her Esben hand riider till kircke,her Esben han rider [] kirke,till fatt. hand biuder ud frender law.han byder ud frænder lag. 6"Er her nogen aff dise folck,"er her nogen af disse folk, som ieg haffuer giort imod:som jeg haver gjort imod: y heffner dett paa mig selffuer i dag,I hævner [] på mig selver i dag,dett fattes. y værer min høstru godt!"I værger min hustru godt!" 7De kongens mend riide till steffne,de kongens mænd ride til stævne, huer effter dieris for-moue:hver efter deres formue: aldrig kam fru Citzell hindes huide haandaldrig kom fru Sisel hendes hvide hånd aff her Espens sadel-boue.af her Esbens saddelbue. 8Dett vor stolte fru Citzell,det var stolte fru Sisel, hun tog ham i sin arm:hun tog ham i sin arm: "Lader i eder dett mindiss,"lader I eder det mindes, dett ieg er mett eders barn!"det jeg er med eders barn!" 9Dett swarid her Esben,det svaret her Esben, klapped hinde vid huiden kindt:klappet hende ved hviden kind: "Ieg kommer aldrig saa langt aff landt,"jeg kommer aldrig så langt af land, ieg glemer dig, aller-kieriste min!"jeg glemmer dig, allerkæreste min!" 10Dett da vor den styre-mandt,det da var den styremand, hand styrde sin skib fra land:han styrde sin skib fra land:fra en Rettelse fra faar. dett vor fru Citzellille,det var fru Sisellille, hun danid paa huiden sandt.hun dånet på hviden sand. 11Dett vor stolte fru Citzell,det var stolte fru Sisel, hun danid paa huiden sandt:hun dånet på hviden sand: saa giorde oc her Esbenså gjorde og her Esben framerst udi gylden staffn.fremmerst udi gylden stavn. 12De lagde dem fra landede lagde dem fra lande alt y en morigen-stundt:alt i en morrigenstund: oc hiem red stolten fru Citzellille,og hjem red stolten fru Sisellille, hun gred aff hiertens grundt.hun græd af hjertens grund. 13Den herre hand acted icke ude at vereden herre han agtet ikke ude at være manide for-uden fem:månede foruden fem: dett vor vel fulde XV aar,det var vel fulde femten år, førr hand kam hiem igienn.før han kom hjem igen. 14Dett vor icke ther-effterdet var ikke derefter manide for-uden en:månede foruden en: fru Citzelle hun ganger y høffue-lofft,fru Sisele hun ganger i højeloft, hun fødde en ær saa ven.hun fødte en så væn.ær Udg. har: "daatter". - Jfr. herom DgF I, S. 170 (Anm. t. Nr. 11 C 3, 4, 6, 34). Det er overalt den samme Skriver, vi have for os. 15Fostrid hun dett i vinter,fostret hun det i vinter, i fulde vinter ni:i fulde vintre ni: dett bleff end den venist iomffrue,det blev en den vænest jomfrue, der nogen mand vilde see.der nogen mand ville se. 16Hiem kam her Esben,hjem kom her Esben, alt udi dett femtende aar:alt udi det femtende år: hand reed sig saa listelighan red sig så listelig alt y sin moders gaard.alt i sin moders gård. 17"Hørrer i det, kier moder min!"hører I det, kær moder min! i siger mig nu snart:I siger mig nu snart:snart Udg. har: "sant". hure lider stolte Citzellille,hure lider stolte Sisellille, siiden ieg foer ud-aff landt?"siden jeg for udaf land?" 18"Frue Citzell hun er saa god en quinde,"frue Sisel hun er så god en kvinde, hun holder dig vel met sant:hun holder dig vel med sand: du haffuer dig saa ven en ær,du haver dig så væn en ,ær Udg. har: "daatter". - Jfr. herom DgF I, S. 170 (Anm. t. Nr. 11 C 3, 4, 6, 34). Det er overalt den samme Skriver, vi have for os. den skiønist paa den landt."den skønnest på den land." 19Saa lod hand sig pillegrims-kledder skerie,så lod han sig pilegrimsklæder skære, tog pillegrims-staff udi hende:tog pilegrimsstav udi hænde: saa gick hand sig til sin egen gaard,så gik han sig til sin egen gård, der vor ingen mand, ham kiende.der var ingen [], ham kendte.mand fattes. 20Dett vor her Esben,det var her Esben, kom i sin egen gord:kom i sin egen gård: ude stod stolten fru Citzellille,ude stod stolten fru Sisellille, hun vor vell suøbt y maardt.hun var vel svøbt i mår. 21"Her stander y, stolte fru Citzellille,"her stander I, stolte fru Sisellille, y ere vel suøbt udi peld!I ere vel svøbt udi peld! lader y mig en bad-stue reedelader I mig en badstue rede alt for eders hosbonds siel!"alt for eders husbonds sjæl!" 22Dett swarid frue Citzellille,det svaret frue Sisellille, hun stod i kiortel rødt:hun stod i kjortel rød: "Ieg lader eder gierne en badstue redde,"jeg lader eder gerne en badstue rede, mig haabis til Gud, hand er icke dødt."mig håbes til Gud, han er ikke død." 23"Høre y, stolte fru Citzell!"høre I, stolte fru Sisel! ieg siger eder paa min troo:jeg siger eder på min tro: ieg dett met mine øyen saa,jeg det med mine øjen så, hand sanck for bølgen saa blaa."han sank for bølgen så blå." 24Lenge stod stolte fru Citzell,længe stod stolte fru Sisel, hun suaride icke en ord:hun svarede ikke en ord: hinde raand tare paa huiden kinde,hende randt tåre på hviden kinde, hindis kinder bleffue sorte som iord.hendes kinder bleve sorte som jord. 25Dett melte stolte fru Citzell,det mælte stolte fru Sisel, oc hun græd alt saa saare:og hun græd alt så såre: "Giffue dett Gud-fader i Himmerig,"give det Gudfader i himmerig, det ieg under molden vore!"det jeg under mulden vare!" 26Dett daa melte her Esben,det da mælte her Esben, kaste pillegrims-staff aff haandt:kaste pilegrimsstav af hånd: "Bærer hand aldrig ridder-naffn,"bærer han aldrig riddernavn,Bærer Udg. har: "Bere". sig dyler lenger kandt!"sig dølger længer kant!"dyler1 Udg. har: "lenger dylle". 27Dett vor herre Esben,det var herre Esben, hand tog hinder i sin arm:han tog hender i sin arm: "Høør du dett, aller-kieriste min,"hør du det, allerkæreste min, du lad bort-fare din harm!"du lad bortfare din harm!" 28Dett swarid stolte fru Citzell,det svaret stolte fru Sisel, hun tog ham i sin faffn:hun tog ham i sin favn: "Loff haffue Gud-fader i Himmerig,"lov have Gudfader i himmerig, dett y ære komen till landt!"det I ere kommen til land!" 29Der vor glæde i her Esbens gaardder var glæde i her Esbens gård baade met ridder oc suenne:både med ridder og svende: den herre hand vor nu kommen hiem,den herre han var nu kommen hjem, som ude haffuer verit saa lenge.som ude haver været så længe. Nu lengis den herre i landet tiill sin kierist.nu længes den herre i landet til sin kærest.