SVII27.WP Svanings håndskrift II 27 35 r Kong Diderik og Løven T DgF: 9 B I 134 I 141a + IV 685 1Det vor mester koning Tyderich,det var mester konning Diderik, hand skulle til Bern udride:han skulle til Bern ud ride: der fand hand den leffue och den lindorm,der fandt han den løve og den lindorm,Lin. 3 var først begyndt med et: i kommer, men som strax er overstreget. de fectis om beggis deris liff.de fægtes om begges deres liv. Den linde-orm hun tog ham aff.den lindeorm hun tog ham af. 2"Hør du, mester koning Tyderich,"hør du, mester konning Diderik, du fri mig under din skiold:du fri mig under din skjold:skiold er vel Fejl for vold, altsaa her: du fri mig under dit vold. for den friske leffue,for den friske løve, som skreffuen staar under din skiold."som skreven står under din skjold."under Udg. har: "i". 3Det vaar mester koning Thyderich,det var mester konning Diderik, och hand sin snerd udrog:og han sin sværd ud drog:snerd Udg. har: "suerd". det vaar den sleske lindorm,det var den sleske lindorm,sleske Det skal hede: den ledeste (for "sleske") lindorm; se 13,3. (S. Bugge.) hand vilde i stycker hug.han ville i stykker hug. 4Hun tog hesten i sinn mundhun tog hesten i sin mund och manden under sin tunge:og manden under sin tunge:tunge For tunge skulde her staa: hale (∼ duale). saa gick hun ad berigen ind,så gik hun ad berrigen ind, hindis unger di ligger i duall.hendes unger de ligger i dval. 5Hun kaste manden op i vraahun kaste manden op i vrå och hesten for sin unger:og hesten for sin unger: "Eder i nu, min elskelig børnn,"æder I nu, min elskelig børn, ieg lyster att soffue gong.jeg lyster at sove gang. 6Eder i den, min børn saa smaa,æder I den, min børn så små, mig lyster att soffue gang:mig lyster at sove gang: først ieg op aff søffuen vogner,først jeg op af søven vågner, da skall i manden fange."da skal I manden fange." 7Det vaar mester koning Thiderich,det var mester konning Diderik, hand saae den bierg omkring:han så den bjerg omkring: der fand hand saa god en suerd,der fandt han så god en sværd, som mand kalder Addell-ring.som man kalder Adelring. 8Hand fand paa saa god en suerdhan fandt på så god en sværd och siden tho selffbunden kniffue:og siden to sølvbundne knive: "Gud naade din sellige koningh koning Seifre,"Gud nåde din sællige konning konning Sigfred,din1 Er vel Skrivf. for: din siell ell: dig sellige.koningh1 Udg. har: "koning". her haffuer haffuer du lat din liff."her haver haver du ladt din liv."haffuer1 Udg. har: "haffuer". 9Det vaar mester koning Thyderich,det var mester konning Diderik, hand prøffuit, om suerdet vilde due:han prøvet, om sværdet ville due: saa hug hand i den haarde steen,så hug han i den hårde sten, att bierget stod all i loffue.at bjerget stod al i lue. 10Op da sprong den mendste orm,op da sprang den mindste orm, hun vaar i hoff saa gram:hun var i hu så gram: "Vecker du min moder aff søffn i dag,"vækker du min moder af søvn i dag, da fanger du viselig skam."da fanger du visselig skam." 11Verset er Blanding af to Vers: A 15 og 17, C 13 og 18 (F 15 og 19)."Ieg skal din moder aff søffuen veck,"jeg skal din moder af søven væk, herre Gud skal giffue hend skam:Herre Gud skal give hend skam: haffde den leffue icke standen skreffuit forinden min skiold,havde den løve ikke standen skrevet forinden min skjold, da haffde min ganger vel baarit mig frem."da havde min ganger vel båret mig frem." 12Op da sprang den gamle orm,op da sprang den gamle orm, hun vaar i hoff saa maa:hun var i hu så mod: "Huem giør bunden ufred"hvem gør bonden ufred udi sin egen gaardt?"udi sin egen gård?" 13Det vaar mester koning Thiderich,det var mester konning Diderik, och hand sin suerd udrog:og han sin sværd ud drog: det vaar den lediste lindorm,det var den ledeste lindorm, hand vilde i stycker hugge.han ville i stykker hugge. 14"Hør du, mester koning Thyderich,"hør du, mester konning Diderik, och hug du icke mig:og hug du ikke mig: ieg viser dig din festemø,jeg viser dig din fæstemø, hun er i biergen hoss mig.hun er i bjergen hos mig. 15For-offuen ved min hoffuitforoven ved min hoved der ligger de nøgler smaa:der ligger de nøgler små: forneden ved min føderforneden ved min fødder der skalt du til hende gaa."der skalt du til hende gå." 16"For-offuen ved din hoffuit"foroven ved din hoved der skall ieg tage paa,der skal jeg tage på, forneden ved din føderforneden ved din fødder der skall ieg lade aff."der skal jeg lade af." 17Først hug hand den linde-ormførst hug han den lindeorm och saa hindis elleffue unger:og så hendes elleve unger: hand haffde vell nær i bierget bleffuenhan havde vel nær i bjerget bleven udi det orme-blod.udi det ormeblod. 18Och det vaar mester koning Thyderich,og det var mester konning Diderik, hand stack i bierget met suerd:han stak i bjerget med sværd: det da vaar den selige løffue,det da var den sællige løve, hun skraffte dett mold der-fra.hun skrabte det muld derfra.der-fra Her har nok først staaet: der for. 19Det vaar mester koning Thyderich,det var mester konning Diderik, satte sig paa løffuens bag:satte sig på løvens bag: saa bar hun hannem til-bage igiennså bar hun hannum tilbage igen udi hindis fuld-god mag.udi hendes fuldgod mag. Den linde-orm hun tog ham aff.den lindeorm hun tog ham af.