RNZ7.WP Rentzells håndskrift 7 20 r Kong Diderik og Løven T DgF: 9 Ea I 137-138 I 141 Variationer i Omkvædet ere: een Gang foruden 1,5 hand, tre Gange hun, og et Par Steder tog en som eet Ord. 1Dett wor mester koning Dederiick,det var mester konning Diderik, hand riider under grønen lide:han rider under grønnen lide: fantt han po løffuen och then lede lindorm,fandt han på løven og den lede lindorm, saa ønckeliig begiønntte en striidtt.så ynkelig begyndte en strid. Den lede lindorm hand tog en aff.den lede lindorm han tog den af. 2De stride y dag, the striid y toff,de stride i dag, de strid i to, den thridie dag till quelle:den tredje dag til kvælde: dett vor tha then lede lindorm,det var da den lede lindorm, den løffue y gresiitt felde.den løve i græsset fældte. 3"Du frii mig, mester koning Thideriick,"du fri mig, mester konning Diderik, for den øffuerste Gutz wold:for den øverste Guds vold: du fry mig for then for-gylte løffue,du fri mig for den forgyldte løve, som skreffuen staar y din skioldtt."som skreven står i din skjold." 4Dett vor mester kong Thideriick,det var mester kong Diderik, och handtt sitt suerd ud-drog:og han sit sværd ud drog: saa fictede han mett then lede lindorm,så fægtede han med den lede lindorm, hans suerd stod all y blodtt.hans sværd stod al i blod. 5Dett wor mester konng Thideriig,det var mester kong Diderik, oc hand hug all saa fast:og han hug al så fast: tiill saa lenge hans gode suerdtil så længe hans gode sværd thett mitt uthi hengsellenn brast.det midt udi hængselen brast. 6Manden den knøtte hand wed sin hallemanden den knytte han ved sin hale oc hestin for sin tunge:og hesten for sin tunge: saa lacker handtt att biergen indså lakker han ad bjergen ind altt thiill sin elffue unge.alt til sin elve unge. 7Oc manden then kaste hand op y wraaog manden den kaste han op i vrå och hestenn for sine unge:og hesten for sine unge: "Eder nu, mynne elskeliig børn,"æder nu, mine elskelig børn, mig løster att soffue gange.mig lyster at sove gange. 8Eder nu, min elskeliig børnn,æder nu, min elskelig børn, mig løster att soffue gange:mig lyster at sove gange: først ieg wogner op udi-igienførst jeg vågner op udigenudi-igien Udg. har: "ud-igien". tha skall y manden fannge."da skal I manden fange." 9Och dett vor mester konng Dyderiick,og det var mester kong Diderik, handtt liette y biergitt om-kring:han ledte i bjerget omkring: hand fantt paa saa gott ett suerd,han fandt på så godt et sværd, som mand kaller Adell-ring.som man kalder Adelring. 10Hann fanntt po en saa gott itt suerdhan fandt på en så godt et sværd och II forgildene kniffue:og to forgyldene knive: "Gud naade din siell, koning Siigefredtt,"Gud nåde din sjæl, konning Sigefred, her haffuer thu laditt ditt liff."her haver du ladet dit liv." 11Dett vor mester koning Thideriig,det var mester konning Diderik, handtt wiille dett suerd forsøge:han ville det sværd forsøge:Riimordet har været: friste. hand høg i thenn horde hald,han høg i den hårde hald, oc icke wille suerditt brøst.og ikke ville sværdet brist. 12Dett wor mester konng Thideriig,det var mester kong Diderik, hand prøffuitt, om suerditt wille due:han prøvet, om sværdet ville due: hand høg i den horde hald,han høg i den hårde hald, att biergitt stod all y luffue.at bjerget stod al i lue. 13Op tha wognitt then yngste lindorm,op da vågnet den yngste lindorm,yngste Gl. Rettelse for: lede. och giorde hand siig saa kruiss:og gjorde han sig så krus: "Huem giør bunden ufredtt"hvem gør bonden ufred udi hans egitt hus?"udi hans eget hus?"udi Gl. Rettelse for: y. 14Dett tha wor och thenn lede orm,det da var og den lede orm, och saa tog hand oppaa:og så tog han oppå: "Wecker thu min moder aff søffne,"vækker du min moder af søvne, thett wiill thieg fuld-ilde gaa."det vil dig fuldilde gå." 15"Altt skall ieg wecke thin moder aff søffn,"alt skal jeg vække din moder af søvn, herre Gud skall giffue hinde skam:Herre Gud skal give hende skam: thi hun haffuer wegitt konng Siigefredtt,thi hun haver vejet kong Sigefred, thett wor saa welbyrdiig en mandtt."det var så velbyrdig en mand." 16Dett vor mester konng Thideriig,det var mester kong Diderik, hannom løste mett ormen att thalle:hannum lyste med ormen at tale: "Y gaar barst thu mig y biergitt indtt,"i går barst du mig i bjerget ind, du krogitt mig unnder din halle."du kroget mig under din hale." 17Och saa wog hannd thenn lede lindorm,og så vog han den lede lindorm, och saa hans elffue unnge:og så hans elve unge: han kunde iche aff biergitt kommehan kunne ikke af bjerget kommekunde Rettet til: wiste sigh. for yder och orme-thunge.for edder og ormetunge. 18Dett vor mester konng Thiideriig,det var mester kong Diderik, hannd fast y biergitt høg:han fast i bjerget høg: thett wor och then løffue,det var og den løve, hun saa ynckeliig groff.hun så ynkelig grov. 19"Herre Gud tha giff dieg, løffue,"Herre Gud da giv dig, løve, herre Gud da giff thieg skam:Herre Gud da giv dig skam: haffde thu icke werit y min skiold skreffuenn,havde du ikke været i min skjold skreven, min ganger haffde well borenn mig frem."min ganger havde vel båren mig frem." 20"Hør du, mester konng Thideriig,"hør du, mester kong Diderik, huor-for bannder du mig?hvorfor bander du mig? er ieg dog uden for biergitt,er jeg dog uden for bjerget, ieg will well hielpe thieg.jeg vil vel hjælpe dig. 21Hør du, mester konng Thideriig,hør du, mester kong Diderik, thu bandtt mig icke om skam:du bandt mig ikke om skam: du lieg po mig din forgilte sadell,du læg på mig din forgyldte saddel, ieg skall well bere thieg frem."jeg skal vel bære dig frem." 22Hannd redtt offuer de dallehan red over de dale och offuer thi grønne enng:og over de grønne eng: thett tha wor thenn løffue,det da var den løve, hand monne saa friiliig fremgange.han monne så frilig frem gange. Then lede lindorm hand tog enn aff.den lede lindorm han tog den af.