RNZ33.WP Rentzells håndskrift 33 87 v Kong Diderik og Løven T DgF: 9 D I 136 I 141a + II 638b + III 773a + IV 685b, 903b 1Dett war mester koning Diderich,det var mester konning Diderik, thett første hand till Bern udredt:det første han til Bern ud red: ther fanth hand paa then wallender fandt han på den valen en saa ynckelig en kiiff.en så ynkelig en kiv. Then line-orme hand togen aff.den lindeorme han tog den af.togen togen, regnes overalt for eet Ord, thi hvor Omkvædet staaer antydet, skrives der: t. l. o. h. t. a. - De forskjellige Opskrifter vise tydelig, at Folket har forstaaet Omkvædet saaledes som W. Grimm, der oversætter: "Der Lindwurm der zog ihn fort"; men denne Brug af "tage af" er besynderlig og, som jeg tror, uden Analogi. Derimod betyder i den gamle danske Tunge "taka af" dræbe, tage af Dage; jeg formoder derfor, at "den Lindorm" egenlig er Objektet, men at man senere har glemt den rette Betydning af det nævnte Udtryk, og da - efter den falske, man tillagde det - forandret Omkvædet. (Bugge.) 2Ther fanth hand paa then vallender fandt han på den valen en saa yncke-lig en kiiff:en så ynkelig en kiv: then lind-orem och then løffuinden lindorum og den løven thy feichtidt om begis theris liff.de fægtet om begges deres liv. 3"Hør tu, mester koning Thiderich,"hør du, mester konning Diderik, alt huadt ieg siger tiig:alt hvad jeg siger dig: tu hielper meg for then forgyllene løffue,du hjælper mig for den forgyldene løve, stander skriffuit y thin skioldt!"stander skrevet i din skjold!" 4Dætt war mester kong Thiderich,det var mester kong Diderik, thett første handt suerth ud-drog:det første han sværd ud drog: then linde-orm hand war iche sien:den lindeorm han var ikke sen: hand slou hanom need till iordt.han slog hannum ned til jord. 5Hesten kaaste hand paa sin baghesten kaste han på sin bag och manden under sin tunge:og manden under sin tunge: saa lacher hand att biergit indtså lakker han ad bjerget ind till sine elluffue unger.til sine elleve unger. 6Heste kaste hand ud paa gulffuitheste kaste han ud på gulvetHeste Udg. har: "Hesten". och ridder op y en wraa:og ridder op i en vrå: "Eder y nu, min kere sma børn,"æder I nu, min kære små børn, meg løster att soffue gaa.mig lyster at sove gå. 7Eder y nu, min kyerre børn,æder I nu, min kære børn, meg løster att att soffue gaa:mig lyster at at sove gå:att1 Udg. har: "att". nar ieg wogner op igien,når jeg vågner op igen, saa skall y manden faa."så skal I manden få." 8Thett war mester koning Thiderich,det var mester konning Diderik, hand sier sig om-kringh:han ser sig omkring: ther fand hand ith gatt suar,der fandt han et godt sværd, som mand kalder Adel-ring.[] [] [] [].mgl. 9Ther fanth hand saa gaatt ith suarder fandt han så godt et sværd och siden II sølffbunden kniffue:og siden to sølvbundne knive: "Gud nade thin siell, koning Siuffuit,"Gud nåde din sjæl, konning Sigvard, her haffuer thu ladit dit liff."her haver du ladet dit liv." 10Thett war mester koning Thiderich,det var mester konning Diderik, hand prøffuit, om suarit kund duffue:han prøvet, om sværdet kunn due: hand hug y then harde haldt,han hug i den hårde hald, ther suart stod all y loffue.der sværdt stod al i lue.ther1 er vel Fejl for thet biergit. (S. Bugge)suart Udg. har: "suarit". - Skrivf. for: biergit? 11Thett thaa suarith then yngste orum,det da svaret den yngste orum, och recker hand handen fra sig:og rækker han hånden fra sig: "Reck meg hidt thin huide handt,"ræk mig hid din hvide hånd, thaa er vy baade forlicth."da er vi både forligt." 12Suarith och thett then same orm,svaret og det den samme orm, hand war ond och iche guod:han var ond og ikke god: "Wecher thu nu min moder aff seffn,"vækker du nu min moder af søvn, ieg skall dricke aff thitt hierte-blodt."jeg skal drikke af dit hjerteblod." 13"Iche fanger thu myn huide hand"ikke fanger du min hvide hånd alt for thin søde talle:alt for din søde tale: thaa er iche lenger siden y gaar,da er ikke længer siden i går,thaa Udg. har: "thett". thu hade meg under thin halle.du havde mig under din hale. 14Ieg skall slaa thin moder ihiell,jeg skal slå din moder ihjel, herre Gud skall giffue hindt skam:Herre Gud skal give hend skam: hade hund ey stanit skriffuit uthy min skioll,havde hun ej standet skrevet udi min skjold,34 ere indkomne her ved en Fejlskrift; de høre hjemme i V. 17. min hest hade borith mig fram."min hest havde båret mig frem." 15Først wog hand then lede lindormførst vog han den lede lindorm och siden hans elluffue unge:og siden hans elleve unge: siden kunde hand iche aff bierigit komesiden kunne han ikke af bjerriget komme for ieder och orme-tunge.for edder og ormetunge. 16Siden kunde hand iche aff bierigit komesiden kunne han ikke af bjerriget komme for ieder och orme-blodt:for edder og ormeblod: før-indt then forgøllene løffueførend den forgyldene løve hund groff hanom udt under then iordt.hun grov hannum ud under den jord. 17"Skam thaa faa then løffuen"skam da få den løven och saa den lede gramGram = Satan. Saal. ogsaa i Fornsvenskt Legendarium, S. 28, Lin. 12-13: "hon baþ han gøma sik firi gramenom," hvilket i de yngre Haandskrifter (S. 937) ombyttes med "for diæflenom." - En dansk Psalme fra Katholicismen (Brandt og Helveg, Dansk Psalmedigtn., I, S. XVI) har: "I hælighe englæ... i oss beskermæ oc wernæ fra lasth och skam, then ledhe gram." - Her maa Udtrykkene skam i L. 1 og gram i L. 2 være sideordnede, begge maa forstaas som Subjekt (ikke skam som Objekt) og begge som Betegnelser for onde Aander; then lede gram kan ikke som Gr. mener i DgF II, 638b være Lindormen. Saaledes er i Wärend "Skam" Navn paa Fanden, hvoraf Ederne: "Skam få mig!" "Skam far i mig!" (Hyltén-Cavallius, Wärend och Wirdarne, I, 213. 214. 230). skam og gram forbindes ogsaa i det DgF III, 773a af en gammel dansk Salme anførte Udtryk: beskermæ oc wernæ fra lasth och skam, then lede gram, hvormed udtrykket i en Bøn fra Skaane (hos Hyltén-Cavallius anf. Skr. Tillägg S. XIII): "bevara ... från ondt och gram, från last och skam" stemmer nær overens. (S. Bugge.) (fortsættes...) - (...fortsat) Jeg maa dog hertil bemærke, at paa Dansk hedder det "Skam faa du (han)!" og ikke "Skam faa dig (ham)!" Hermed stemmer et nyt dansk Exempel paa "gram" i Betydning af Djævel. Det er i "Den utro Hustru" (S. B. Smith, De tre ældste danske Skuespil. Kbhn. 1874), S. 59, hvor Hexen siger til Fanden: /Sorgh faa tw, tyn lede gram//Tw est falsk, saa faa tw skam!/ Jeg antager nu, at den lede gram i Visen ikke er at forstaa om Lindormen, men som Skjældsord om Løven (der i næste Linje kaldes hun); men jeg maa fastholde, at skam er Objekt, løffuen og den lede gram (som da er en og den samme) Subjekt i Sætningen. (fortsættes...) - (...fortsat) Skam = Fanden alt omtalt hos Ihre, Gloss. Suiogoth. II. 555; se ogsaa Rietz, Sv. Dial. Lex. S. 578; Molb. D. Dial. Lex. S. 481. Jfr. E. T. Kristensen, Jyske Folkesagn, 1876, S. 48: "saa skulde Skam have dig"; S. 120: "saa skulde Skam gjøre Vigshove"; men S. 52: "du skulde og have Skam". DgF Nr. 239 H 8: "Skam med dig!" = I 7: "Skam faa du!".:og så den lede gam:lede Rettelse af Skriveren selv for: røde.gram "gram" er et Navn for Satan, der ogsaa forekommer i Nr. 13, A, V. 9: ind er herre Gud langtt beder ind graam. Ligesaa i oldnorsk, se f. Ex. Harbarðsljóð, V. 60: "Far þú nú þars þik hafi allan gramir!" (<dvs.> onde Aander); jfr. hos Aasen (fra Thelemarken): "Gram, m. Vandøgle, et Slags Vand-Fiirbeen, der har været anseet som giftig" (og i hvis Skikkelse man vistnok har tænkt sig at Satan viste sig); (fortsættes...) - (...fortsat) jfr. ogsaa Grimms Deut. Myth. S. 942-43. (Bugge.) Sammenstillingen af det eddiske "gramir" og det norske "Gram" er interessant, og de to Steder i de danske Viser bekræfte Forbindelsen; thi i Nr. 13 staar "graam" ligefrem for Satan, men her i Nr. 9 er "den lede gram" jo en Lindorm. At Vedel ikke har forstaaet Ordet, kan maaske udledes af Nr. 9, G, V. 30, hvor han synes at have forvendt Læsemaaden i D til sit: hand bleff paa Løwen saa gram. - Jfr. ogsaa den herefter meddelte Opskr. H af Nr. 13, som i sit V. 8 har beholdt A's V. 9, men opfattet gram som Tillægsordet. hade hund ey stanitt skriffuit udy then skioll,havde hun ej standet skrevet udi den skjold, min hest hade borit meg fram."min hest havde båret mig frem." 18"Høer thu, mester koning Thiderich,"hør du, mester konning Diderik, thu tørst meg iche bande:du tørst mig ikke bande: thu sett tig op alt paa min bag,du sæt dig op alt på min bag, ieg ber thig saa listelig fram."jeg bær dig så listelig frem." Then linde-ormen handt togen aff.den lindeormen han tog den af.