MUNK37.DIP Anna Munks håndskrift 37 106 v Marsk Stig U DgF: 145 Ab (Aa: III 349-355) III 374-378a, 384-385 + X 324-331 Stroferne er unummererede i hs. Efter strofe [49.] mangler et blad i håndskriftet med antageligt tolv strofer. 1En Andenn Wiie 1Marthy hand vogner om midinat,Marsti han vågner om midjenat, Och thaller hanndt thill ÿn kiere,og taler han til sin kære, Och Ieg haffuer drømnitt aa vnnderlig,og jeg haver drømmet så underlig, Chrit raade huadt drømmenn kall Sæde,Krist råde hvad drømmen skal sæde, Minn Edelige herre denn vnnge her Marthÿ.min ædelige herre den unge her Marsti. 2Mig drømmitt att mitt stuore kib,mig drømmet at mit store skib, vor vordenn Enn lidenn maa baadt,var vorden en liden små båd, och alle the aarer for bordenn laa,og alle de årer for borden lå, der var icki tÿre opaa.der var ikke styre oppå. 3Mig drømitt att ieg och mine mendt,mig drømmet at jeg og mine mænd, vor redenn offuer denn bro,var reden over den bro,redenn Orddeling ved linjeskift i hs.: "re-denn". Minn gannger hand kate mig vnnder ig,min ganger han kaste mig under sig, hanndt løb thill vilden todthan løb til vilden stod m: E: h: d: v: h: m:: : : : : : : 4I thier nu quer minn Edelige herre,I tier nu kvær min ædelige herre, ÿ giffuer dett icki ÿ giemme,I giver det ikke i gemme, dett bliffuer bønnder och boomenndt,det bliver bønder og bomænd, kall føre o kattenn hiem.skal føre os skatten hjem. 5Inndt da kom denn lidenn maadreng,ind da kom den liden smådreng, var kled ÿ Sabell och mordt,var klædt i zobel og mår, her holder hinn vnnge koninngh brÿcks Budt,her holder hin unge konning bud,brÿcks Fejl for "Erÿcks". for-offuenn vedt vor gaardt.foroven ved vor gård. m: E: h: d: v: h: m:: : : : : : : 6Optodt vnnge her Marthÿ,op stod unge her Marsti, hanndt klede igh for ÿnn Senngh,han klædte sig for sin seng, Saa gick hanndt ÿ gaarden vdt,så gik han i gården ud, att thalle mett konngens drennghat tale med kongens dreng 7Hør du vnnge her Marthÿ,hør du unge her Marsti, altt huadt ieg iger dig,alt hvad jeg siger dig, du kaltt drage thill konngenns gaardt,du skalt drage til kongens gård, nu kaltt du følge mig.nu skalt du følge mig. 8Hør du dett du lidenn maadrenng,hør du det du liden smådreng, altt huad ieg ÿger dig,alt hvad jeg siger dig, Och vedtu nogenn aff konngens raadt,og vedst du nogen af kongens råd, du dølle dett icki for migh.du dølge det ikke for mig. 9Iegh vedt innthett aff konngens raadt,jeg ved intet af kongens råd, før ÿ fanger dett att høre,før I fanger det at høre,fanger Orddeling ved linjeskift i hs.: "fan-ger". vdenn ÿ kall ÿ leding fare,uden I skal i leding fare, och konngenns Banner føre.og kongens banner føre. 10Thett var vnnge her Martÿ,det var unge her Marsti, hanndt uøber ÿtt hoffuitt ÿ kinndt,han svøber sit hoved i skind, Och aa gannger hanndt ÿ høffue-lofftt,og så ganger han i højeloft, for kiønne fru Inngeborrigh Inndt.for skønne fru Ingeborrig ind. 11Her Martj hanndt Inndt adt dørren thren,her Marsti han ind ad døren tren, hanndt var vdj hoffuenn aa gram,han var udi huen så gram, Saa mendt vidt kiønne fru Inngeborrigh,så mænd ved skønne fru Ingeborrig, Nu vill minn drøm gaa fram.nu vil min drøm gå frem. 12Och dett ieg drømde minn guode het,og det jeg drømte min gode hest, hand løb thill wildenn toodt,han løb til vilden stod, thett volder jeg bliffuer Slagenn ÿ ledingh ÿ aar,det volder jeg bliver slagen i leding i år, Minn ganger bliffuer tagett mig fraa.min ganger bliver taget mig fra. 13Thier ÿ quer minn Edelige herre,tier I kvær min ædelige herre, Och ÿger ÿ icki aa,og siger I ikke så, denn Rige Chrit aff himmerig,den rige Krist af himmerig, handt eder vell vocte maa.han eder vel vogte må. 14Thett var vnnge her Marti,det var unge her Marsti, hanndt rider ÿ kongens gaardt,han rider i kongens gård, vdetannder danner-kongen,ude stander dannerkongen, handt var vell uøbtt ÿ mordt.han var vel svøbt i mår. 15Hør thu vnnge her Martj,hør du unge her Marsti, thet iger ieg dig met Ere,det siger jeg dig med ære, du kaltt fare ÿ leding ÿ aar,du skalt fare i leding i år, minn banner kalthu føre,min banner skalt du føre, 16Skall Ieg fare ÿ ledinng ÿ aar,skal jeg fare i leding i år, Och voffue for Rigit mitt liff,og vove for riget mit liv,Rigit Der er rettet i ordet. I vocter mig kiønne frue Inngeborrig,I vogter mig skønne Ingeborrig,frue Efter "f" er en blækklat. hunn er aa venn Enn viffhun er så væn en viv 17Thett Suaritt vnnge konng Erick,det svaret unge kong Erik, hanndt Smiler vnnder kinndt,han smiler under skind, aa vell kall Iegh hennde vockthe,så vel skal jeg hende vogte, om hunn var øter minn.som hun var søster min. 18Saa well kall Ieg hinnde vocktheså vel skal jeg hende vogte aa vell kal Ieg hinnde giemme,så vel skal jeg hende gemme, Saa hinnde kall icki bliue mere att kade,så hende skal ikke blive mere ad skade,bliue Orddeling ved linjeskift i hs.: "bli-ue". End du var elffuer hieme.end du var selver hjem. 19Thett var vnnge her Marti,det var unge her Marsti,vnnge Først er skrevet "kiø", som derpå er overstreget. handt drog aff lanndett henn,han drog af landet hen, Igienn Sadt kiønne fru Inngeborrigh,igen sad skønne fru Ingeborrig, hunn bar baade angit och meennhun bar både angest og men 20Thett var vnnge koning Erick,det var unge konning Erik, hanndt beder Sadell Sinn het,han beder sadle sin hest, Och vÿ ville ride o op att Lanndt,og vi ville ride os op ad land,ride Orddeling ved linjeskift i hs.: "ri-de". frue Inngeborrigh vill vi gete.frue Ingeborrig vil vi gæste. 21Thett var vnnge konng Erick,det var unge kong Erik, hanndt uøber ig hoffuitt ÿ kinndt,han svøber sig hoved i skind, Saa gaar hanndt ÿ høffuelofftt,så går han i højeloft, for Skiønne fru Inngeborrigh Inndt.for skønne fru Ingeborrig ind. 22Her Sidder ÿ kiønne fru Inngeborrigh,her sidder I skønne fru Ingeborrig, Och ville ÿ nu verre mig huldt,og ville I nu være mig huld, Tha giiffuer mig kiorthenn aff Silcke,da giver mig skjorten af silke, Och Sømmer denn vell medt guldt.og sømmer den vel med guld. 23Giffuer Ieg eder kiorthenn aff Silcke,giver jeg eder skjorten af silke, Och Sømmer Ieg denn mett guldt,og sømmer jeg den med guld, Spør thett hinn vnnge her Martj,spørg det hin unge her Marsti, hanndt bliffuer mig aldrigh huldt.han bliver mig aldrig huld. 24Hør ÿ nu kiønne fru Inngeborrig,hør I nu skønne fru Ingeborrig, Och vill ÿ nu verre minn kiere,og vil I nu være min kære, alle dÿ dage ieg leffue maa,alle de dage jeg leve må,dage Orddeling ved linjeskift i hs.: "da-ge". Ieg will eder elke och Ere.jeg vil eder elske og ære.elke Orddeling ved linjeskift i hs.: "el-ke". 25Marti hanndt giffuer mig gulderinnge,Marsti han giver mig gulderinge, Och kieddere Om mÿnn hals,og kædere om min hals, Saamend vnnge koning Erick,såmænd unge konning Erik, Ieg bliffuer hannom falk.jeg bliver hannum falsk. 26Thett loffuitt ÿ vnnge her Marti,det lovet I unge her Marsti, der hanndt aff lannditt foer,der han af landet for, ÿ kulle mig vocte och giemme,I skulle mig vogte og gemme, om Ieg eders øter vor.som jeg eders søster var. 27Saa Thennde dÿ Op dÿ voxe-liu,så tændte de op de vokselys, Setthe dennom paa bordenn att brende,sætte dennum på borden at brænde, Saa fulde dÿ kiønne frue Inngeborg,så fulgte de skønne frue Ingeborg, mett vnnge konninng Erick thill Sennge.med unge konning Erik til senge. 28Thett var kiønne fru Inngeborrig,det var skønne fru Ingeborrig, Thett var hinndis tørte harum,det var hendes største harum, hanndt redt thill hennde baade Orlig och Sildig,han red til hende både årlig og sildig, hanndt lagde hennde ÿ ÿnn Arum.han lagde hende i sin arum. 29Thett var vnnge her Marti,det var unge her Marsti, hanndt kom aff ledinngh hiem,han kom af leding hjem, Saa Stercke var dÿ Thiidinng,så stærke var de tiding, der hannom gick vdt-Igienn.der hannum gik udigen. 30Thett var vnnge her Martj,det var unge her Marsti, Redt ÿ ÿnn Egenn gaardt,red i sin egen gård, ÿcke vilde kønne fru Inngeborrig,ikke ville skønne fru Ingeborrig, gange hannom vdt Emodt.gange hannum ud imod. 31Thett var wnnge her Martj,det var unge her Marsti, hanndt ÿnndt adt dørrenn treenn,han ind ad døren tren, ÿcke vilde køne fru Inngeborrigh,ikke ville skønne fru Ingeborrig,køne Orddeling ved linjeskift i hs.: "kø-ne". Stande hannom Op ÿgienn.stande hannum op igen. 32Lennge stodt herre Martj,længe stod herre Marsti, Och tennckthe hanndt ved ÿg,og tænkte han ved sig, huÿ monne kiønne frue Inngeborrigh,hvi monne skønne frue Ingeborrig, icke vill taa op Emodt migh.ikke vil stå op imod mig. 33Thenn Thidt ÿ vdaff lanndenn drog,den tid I udaf landen drog, var Ieg Enn Ridersfrue,var jeg en ridders frue, Nu Er Ieg droninng ÿ dannemarck,nu er jeg dronning i Dannemark, Saa liditt maa Ieg dett loffue:så lidet må jeg det love:liditt Orddeling ved linjeskift i hs.: "li-ditt". 34Thenn thidt ÿ vdaff lanndenn drog,den tid I udaf landen drog, haffde Ieg Enn Rider thill manndt,havde jeg en ridder til mand,haffde Orddeling ved linjeskift i hs.: "haff-de". Nu er ieg droninng ÿ danemarck,nu er jeg dronning i Dannemark, Och Saa gaar lÿckenn fram.og så går lykken frem. 35Ieg Skall aldrig Søffnenn offue,jeg skal aldrig søvnen sove, vdj eders huide Arm,udi eders hvide arm, førendt ÿ faar veÿett koninng Erick,førend I får vejet konning Erik,veÿett Orddeling ved linjeskift i hs.: "ve-ÿett". och kiltt migh vedt denn harm.og skilt mig ved den harm.harm Ordet er utydeligt pga. en blækklat. 36Ieg kall aldrig Søffnenn offue,jeg skal aldrig søvnen sove, vedt eders huide Siide,ved eders hvide side, førendt ÿ faar veÿett koninng Erick,førend I får vejet konning Erik, Och Skiltt mig thenn quiide.og skilt mig den kvide. 37Her Martj kleder Siig och alle ÿnne Menndt,her Marsti klæder sig og alle sine mænd, ÿ brÿnne och haarde ÿernn,i brynje og hårde jern, aa Riider hanndt thill Lanndzthinng,så rider han til landsting, Och vnndiiger konngenn der.og undsiger kongen der. 38Thett war wnnge her Martj,det var unge her Marsti, hanndt gannger for konngenn frem,han ganger for kongen frem, hilett hanndt alle konngens Mendt,hilset han alle kongens mænd, aa mange Erlige menndt.så mange ærlige mænd. 39Thett var vnngenn Martj,det var ungen Marsti, hanndt ganger paa Thingh att kiere,han ganger på ting at kære, Minn hutru hunn er medt volde Thagenn,min hustru hun er med volde tagen, Och derfor kom ieg here.og derfor kom jeg here.derfor Orddeling ved linjeskift i hs.: "der-for". 40Ieg var migh aff lannditt vde,jeg var mig af landet ude, att voffue for Rigitt mitt liff,at vove for riget mit liv, hiemme Sadt ÿ koninng Erick,hjemme sad I konning Erik,koninng Orddeling ved linjeskift i hs.: "ko-ninng". voldthogh minn vænne viff.voldtog min væne viv. 41Thett Suaritt vnnge konnge Erick,det svaret unge konge Erik, handt miler vnnder kinndt.han smiler under skind. henndis Ia: och hinndis villiehendes ja: og hendes vilje denn var aa guodt om min.den var så god som min. 42Suaritt thett vnge her Marti,svaret det unge her Marsti, hanndt var icki møgitt gladt,han var ikke meget glad, dett pleÿer att verre itt gammelltt Ordt-prock,det plejer at være et gammelt ordsprog, Att potthenn och kadenn vill følges att.at spotten og skaden vil følges ad. 43I haffue voldthagitt minn hutruI have voldtaget min hustru och giordt mig dett thill møde,og gjort mig det til møde, Minndis nu vnnge konngh Erick,mindes nu unge kong Erik, for hinndis kÿldt kall ÿ døø.for hendes skyld skal I dø. 44Her Marti hanndt gick aff Thinnge,her Marsti han gik af tinge, Och løffthe hanndt vedt ÿnn hatt,og løfte han ved sin hat, ÿ dragis thill minnde all Rigenns Raadt,I drages til minde al rigens råd, att iegh haffuer konngenn vnndSagtt.at jeg haver kongen undsagt. 45Hør du vnnge her Martj,hør du unge her Marsti, du ladt buort-fare dÿ Ordt,du lad bortfare de ord, Ieg giffuer dig buode borrigh och fete,jeg giver dig både borrig og fæste,borrigh Orddeling ved linjeskift i hs.: "bor-righ". Och guldt och grøne Iordtog guld og grønne jord 46Ieg kiøtter icki paa eders borrigh,jeg skøtter ikke på eders borrig, dÿ kommer ÿcke ÿ minn hu,de kommer ikke i min hu, Ieg vilde den gierninngh kulde verett vgiortt,jeg ville den gerning skulle været ugjort, altt met minn kiønne frue.alt med min skønne frue. 47Marti du riider nu aldrig aa terck,Marsti du rider nu aldrig så stærk, Ieg kanndt mig Io for dig vare,jeg kant mig jo for dig vare, viltu icki vere minn ven,vilt du ikke være min ven, da mottu fuldt-vel lad vere,da måt du fuldvel lad være, 48Icke rider ieg aare terck,ikke rider jeg såre stærk,aare "re" tilføjet med samme hånd over linjen. I kandt vell vere minn lige,I kant vel være min lige, haffuer ÿ thet icki føre hørtt,haver I det ikke førre hørt, att tredkhet kandt mactenn uige.at træskhed kant magten svige. 49Mellem denne og den næste strofe mangler et blad med antageligt tolv strofer.Icke rider ieg Saa Sterck,ikke rider jeg så stærk, ÿcke er ieg heller Saa treng,ikke er jeg heller så streng,heller Orddeling ved linjeskift i hs.: "hel-ler". Mandt finder vell tønndum Enn Mønde,man finder vel stundom en mynde,tønndum Orddeling ved linjeskift i hs.: "tønn-dum". der løber effter hiort och hinndt.der løber efter hjort og hind. 50Hanndt gick ÿg ÿ huitt inndthan gik sig i huset ind hanndt var ÿ hoffuenn aa vredt,han var i huen så vred, Saa hanndt der aa kiønenn Iomffru,så han der så skønnen jomfru, Som hand haffde mett øÿenn eett.som han havde med øjen set. 51Hanndt thog hinde litelig ÿ ÿnn Arm,han tog hende listelig i sin arm, hand thallitt thill hinnde aa bratt,han talet til hende så brat, hør ÿ minn kiønne Iomffru,hør I min skønne jomfru, ÿ offuer huos mig ÿ natI sover hos mig i nat 52Dett tha Suaritt thenn kiønne Iomffru,det da svaret den skønne jomfru, aa hierteligt hunn loo,så hjerteligt hun lo, Suar dett ført koninng Erick,svar det først konning Erik, thenn gierning om du haffuer giordt.den gerning som du haver gjort.haffuer Orddeling ved linjeskift i hs.: "haff-uer". 53MInn kønne Iomffru vide ÿ dettmin skønne jomfru vide I det aa vedt ÿ och-aa mere,så ved I også mere, Siiger mig dett minn kønne Iomffru,siger mig det min skønne jomfru, huor lennge mitt liff kall vere.hvor længe mit liv skal være. 54Dett tha Suaritt denn kiønne Iomffru,det da svaret den skønne jomfru, aa hiertheligt hunn loo,så hjerteligt hun lo, Spør du att denn liidenn krogh,spørg du ad den liden krog, der ditt Suerdt henger paa.der dit sværd hænger på. 55Dett var vnnge koningh Erick,det var unge konning Erik,var Først er skrevet "da", men ændret in scribendo. hanndt effther thenn Iomffru thogh,han efter den jomfru tog,effther Orddeling ved linjeskift i hs.: "eff-ther". hunn bleff borthe Emellom hanns hennder,hun blev borte imellem hans hænder,borthe Orddeling ved linjeskift i hs.: "bor-the". hanndt hender aldrig mere aa.han hender aldrig mere så. 56Denn Stundt denn Iomffru huos hanom var,den stund den jomfru hos hannum var, da haffde hanndt Ild och liu,da havde han ild og lys, Saa nartt hunn hannom fra haande gick,så snart hun hannum fra hånde gik, todt hanndt ÿ Tÿckenn Rÿs.stod han i tykken ris. 57Dett var vnnge Rannie,det var unge Rane, och aa thog hannd opaa,og så tog han oppå, I rider nu aff denn kouff,I rider nu af den skov, men maanenn kinner aa klar.men månen skinner så klar. 58Her liger Enn bÿe lidit herfraa,her ligger en by lidet herfra, førindenn thenn grønne lundt,forinden den grønne lund,førindenn Orddeling ved linjeskift i hs.: "førin-denn". Tøckis eder aa minn Edelige herre,tykkes eder så min ædelige herre, didt ville vÿ Ride Enn tunndt.did ville vi ride en stund.Ride Orddeling ved linjeskift i hs.: "Ri-de". 59Did ville vÿ Riide, aa lenge,did ville vi ride, så længe, menn maanenn hun nu kinn,men månen hun nu skin,maanenn Orddeling ved linjeskift i hs.: "maa-nenn". Saa-menndt ÿ vnnge koninng Erick,såmænd I unge konning Erik, O keer lett ingen meen.os sker slet ingen men. 60Saa Redt dÿ thill finnderup,så red de til Finderup, Och ther bad dÿ dem hus,og der bad de dem hus, der kom dÿ aa ildig,der kom de så sildig, Sluct var buode Ildt och liu.slukt var både ild og lys. 61Saa tallitt dÿ inndt ÿ finnderup lade,så staldet de ind i Finderup lade, och inngen Mannd thennom kiende,og ingen mand dennum kendte, dett var eÿ vdi hanns Act,det var ej udi hans agt, hannom kulde aa gaa ÿ hennde.hannum skulle så gå i hænde. 62Dett melthe vnngenn koninng Erick,det mælte ungen konning Erik, Och aa thog hanndt oppaa,og så tog han oppå, Ranni du luck denn lade-dør,Rane du luk den ladedør, om ieg dig nu thill-throer.som jeg dig nu tiltror. 63Lucke thu vell denn ladedøer,lukke du vel den ladedør, om ieg dig monne bethro,som jeg dig monne betro, Tennck paa herre Martitænk på herre Marsti du thennck oppaa hanns Ordt.du tænk oppå hans ord. 64Marti minn frennde, Er nar thill Sinnde,Marsti min frænde, er snar til sinde, och vnnderlige ÿ inne ordt,og underlige i sine ord, Saa-mennd minn Edelige herre,såmænd min ædelige herre, ÿ kanndt thet icki tro,I kant det ikke tro, 65Wÿbenn vill verie thenn tørte tedt,viben vil værge den største sted, om vdj marckenn monne taa,som udi marken monne stå, hunn kandt icki fri denn liidenn Thve,hun kant ikke fri den liden tved, om hun kall bÿge paa.som hun skal bygge på. 66Dett var icki anndett pÿudt eller uerdt,det var ikke andet spyd eller sværd, hannd monne for dørren laa,han monne for døren slå, dett vill ieg forandingenn ige,det vil jeg for sandingen sige, dett var tho halme-traae.det var to halmestrå. 67Dÿ var icki brader ÿ ladenn kommenn,de var ikke bratter i laden kommen, Eÿ brader ÿ ladenn lagtt,ej bratter i laden lagt, Saa kom hinn kiønne fru Inngeborrigs Budt,så kom hin skønne fru Ingeborrigs bud, vdj then bonndegaardtudi den bondegård 68Saa tøtte dÿ paa dørrenn,så stødte de på døren, mett glaffuenn och mett piudt,med glavind og med spyd, du tatt Op vnnge kong Erick,du stat op unge kong Erik, du gack hidt thill o vdt.du gak hid til os ud. 69Thett tha uaritt Ranni,det da svaret Rane, och aa thog hand oppaa,og så tog han oppå, Icke Er vnnge koninngh Erick, her,ikke er unge konning Erik, her, ÿ kall thett icki thro,I skal det ikke tro, 70Hanndt kate offuer hannom høøhan kaste over hannum hø och hand kate offuer hannom traa,og han kaste over hannum strå, dett vill ieg foranndingen ige,det vil jeg for sandingen sige, hanndt vite dennom huor hanndt laa.han viste dennum hvor han lå. 71Hanndt hugh ÿ dÿ bielckehan hug i de bjælke och hanndt hug offuer Balck,og han hug over balk, aa fat hug hannd konng Erick,så fast hug han kong Erik, handt verritt hannom om Enn kalck.han værget hannum som en skalk. 72Somme redt thill viborrighsomme red til Viborrig och følge konngenns liigh,og følge kongens lig,konngenns Orddeling ved linjeskift i hs.: "konn-genns". Och omme redt thill Skannderborrig,og somme red til Skanderborrig,Skannderborrig Orddeling ved linjeskift i hs.: "Skann-derborrig". att ige droningenn ligt mienn.at sige dronningen sligt men. 73Alle ville thill viborrighalle ville til Viborrig och følge konngenns liig,og følge kongens lig, Enn drenng ennde dÿ thill Skannderborrigh,en dreng sendte de til Skanderborrig, ige droningen Thidinngenn ligh.sige dronningen tidingen slig. 74Innd tha kom denn liidenn maadrenng,ind da kom den liden smådreng, var kledt ÿ karlagenn Rødt,var klædt i skarlagen rød, Marti haffuer veÿett koninngh Erick,Marsti haver vejet konning Erik, ÿ finnderup liger hanndt dødt.i Finderup ligger han død. 75Dett kalthu haffue for Thidinng,det skalt du have for tiding, Endog dÿ er icki guode,enddog de er ikke gode, Øll och madt vdj minn gaardt,øl og mad udi min gård, thett tundt vÿ leffue baade.det stund vi leve både. 76Dÿ tack hannom inndt vidt høÿre Arm,de stak hannum ind ved højre arm, Och vdt vedt venntre iide,og ud ved venstre side, I vocter aa vell dett lille barnn,I vogter så vel det lille barn, all danmarck ber for tuor quide.al Danmark bær for stor kvide. 77Marti voff konngenn ÿ finderupMarsti vog kongen i Finderup hannd actitt ÿ-aa rinnge,han agtet iså ringe, Saa Rider handt thill Skannderborrigh,så rider han til Skanderborrig, hanndt lader ÿn gannger prinnge.han lader sin ganger springe. 78Dett var dannker droninng,det var dansker dronning, hunn vdt adt vinnduett aa,hun ud ad vinduet så, hiitt ier ieg denn elffgiordt koninngh,hisset ser jeg den selvgjort konning,elffgiordt Orddeling ved linjeskift i hs.: "elff-giordt". kommer Ridindis ÿ vor gaardt.kommer ridendes i vor gård. 79Icke Er Ieg nogenn elffgiordt koninnge,ikke er jeg nogen selvgjort konninge, thett du igeraa,det du siger så, altt var dett drot her loffmanndt,alt var det drost her Lovmand, Sidt ÿ dinn Arme laa.sidst i din arme lå. 80Saa liditt acter du konng Ericks dødt,så lidet agter du kong Eriks død, Saa liditt acter du denn quide,så lidet agter du den kvide, Menn du haffuer drot her Loffmandt,men du haver drost her Lovmand, Och du eer hannom ÿ liffue.og du ser hannum i live. 81Dett melthe Hertug Chritopher,det mælte hertug Christoffer, hand todt ÿ karlagenn Rødt,han stod i skarlagen rød, altt er dett fuldt-lidenn Boedt,alt er det fuldliden bod, for minn kiere faders dødt.for min kære faders død. 82Thett melthe herthug Chritopher,det mælte hertug Christoffer, hand thallitt Ett Ordt medt Ere,han talet et ord med ære, altt kalthu vdaff lanndenn Rømme,alt skalt du udaf landen rømme, Om Ieg kall kronnenn bere.om jeg skal kronen bære. 83Skall Ieg vdaff danmarck Rømme,skal jeg udaf Danmark rømme, Och lige paa vanndett dett kolde,og ligge på vandet det kolde, Saa mange kall Ieg giøre,så mange skal jeg gøre,mange Orddeling ved linjeskift i hs.: man-ge - Herefter mangler ordene "enke" og "da", jf. DgF. Och miet aff fruer dÿ bolde.og mest af fruer de bolde.fruer Orddeling ved linjeskift i hs.: "fru-er". 84Skall Ieg vdaff danemarck Rømme,skal jeg udaf Dannemark rømme, fra hutru och børn aa maa,fra hustru og børn så små, altt kall ieg minn føde ÿ danmarck hennth,alt skal jeg min føde i Danmark hent, baade vinnther och Sommer och vaaer.både vinter og sommer og vår. min Edelige herre denn vnnge her Martj.min ædelige herre den unge her Marsti. 85Saa redt hanndt fra Skannderborrigh,så red han fra Skanderborrig, hand lodt inn gannger prinnge,han lod sin ganger springe, Saa redt handt thill mølderup,så red han til Møllerup, hinn kønne fru Inngeborrig att finnde.hin skønne fru Ingeborrig at finde.Inngeborrig Orddeling ved linjeskift i hs.: "Innge-borrig". 86Dett var vnnge her Martj,det var unge her Marsti, Redt ÿ inn Egenn gaardt,red i sin egen gård, vde tannder kiønne frue Innge-Borrigh,ude stander skønne frue Ingeborrig, hun var vell uøbt ÿ mordhun var vel svøbt i mår 87Dett var vnngenn her Martj,det var ungen her Marsti, Thog hinder ÿ ÿnn arm,tog hender i sin arm, dødt aa er konngh Erick,død så er kong Erik, om digh haffuer giortt denn harm.som dig haver gjort den harm. 88Huadt heller viltthu vere Enn fattige quinde,hvad heller vilt du være en fattige kvinde,quinde Orddeling ved linjeskift i hs.: quin-de Och følge Enn fredlø manndt,og følge en fredløs mand, Eller thu viltt verre Enn læfræ,eller du vilt være en slegfred, Och berre thett hodninngs-naffnn.og bære det hådningsnavn. 89Heller vill Iegh vere Enn dannequinnde,heller vil jeg være en dannekvinde, Och følge Enn fredlø manndt,og følge en fredløs mand, Ennd Ieg vill verre Enn Slæfræ,end jeg vil være en slegfred, Och berre dett hodninngs-naffnn.og bære det hådningsnavn. Minn Edelige herre och denn vnnge her Martj.min ædelige herre og den unge her Marsti.herre Orddeling ved linjeskift i hs.: "her-re". 90Saa drog hanndt ig thill hielm,så drog han sig til Hjelm, och aa hanndt dett inndt,og så han det ind,aaEfter dette ord mangler vb 'tog'. Thett vill Iegh foranndingen ige,det vil jeg for sandingen sige, ther-vedt blegnitt mange kinndt.derved blegnet mange kind.mange Orddeling ved linjeskift i hs.: man-ge 91Saa nartt da bleff dett hu opatt,så snart da blev det hus op sat, Och thett keede ÿ-aa bratt,og det skete iså brat, dett vill ieg forandingen iige,det vil jeg for sandingen sige, ÿ tho dage och Enn Natt.i to dage og en nat. 92Marti lader bÿge Ett hus paa hielm,Marsti lader bygge et hus på Hjelm, hanndt bÿgde dett ÿ-aa fat,han bygte det iså fast, handt paer icki paa Lodt eller krudt,han passer ikke på lod eller krudt, och eÿ Om blÿde-kat.og ej om blidekast. 93Bonndenn gaar ÿ marckennbonden går i marken paa marcken och aaer kornn,på marken og sår korn, hielp nu gudt-fader ÿ himmerigh,hjælp nu Gudfader i himmerig,gudt-fader Orddeling ved linjeskift i hs.: "fa-der". haffuer hielm nu faaitt hornn.haver Hjelm nu fået horn. 94Marti lader bÿge itth hus paa hielm,Marsti lader bygge et hus på Hjelm, Saa høÿtt aff Mur och Thidind,så højt af mur og tinde, Ther drager for Tÿdke och danke,der drager for tyske og danske,danke Orddeling ved linjeskift i hs.: "dan-ke". de kunnde dett icki vinnde.de kunne det ikke vinde. Minn Edelig herre denn vnnge her Martj.min ædelig herre den unge her Marsti. 1Finis