MUNK32.DIP Anna Munks håndskrift 32 90 r Esbern og Sidsel U DgF: 250 Db (Da: IV 517-519) IV 539-540a, 542-543 Stroferne er unummererede i håndskriftet. Omkvædet er skrevet i sin helhed i visens første, andet og sidste strofe, mens det i de øvrige strofer er markeret ved alle eller enkelte af omkvædets forbogstaver. I nogle strofer forekommer dog intet omkvæd. Oversigtsskema over varianter findes trykt i DgF IV, side 542-543. 1Enn Anden Viie 1Her Epenn hand thienner ÿ konngens gaardt,her Esben han tjener i kongens gård, hand thiennthe ig ÿ aa mangen guode dag,han tjente sig i så mangen gode dag, kongen lo hanom thill rider,kongen slog hannum til ridder,kongen Orddeling ved linjeskift i hs.: kon-gen och hannom lænen forgaff,og hannum lenen forgav,forgaff Orddeling ved linjeskift i hs.: "for-gaff". nu lengis mig ÿ landen hiem thill minn allerkieritnu længes mig i landen hjem til min allerkærest 2Konngenn loff hannom thill rider,kongen slog hannum til ridder, och hannom forleninngenn gaff,og hannum forleningen gav, hannd gaff hannom taltt Iomffru Sidzellildt,han gav hannum stolt jomfru Sisellil, hunn var aa venn om dagenn,hun var så væn som dagen, nu lenngis mig ÿ Lanndett hiem thill min allerkierite.nu længes mig i landet hjem til min allerkæreste. 3Her Epenn gannger ÿ gaardenn,her Esben ganger i gården, hanndt legte mett ølff-lagenn Suerdt,han legte med sølvslagen sværd, daa kom hannom ÿ hoffueda kom hannum i hue hanns Lannge ørell-fredt.hans lange Ørselfærd.ørell-fredt Fejl for "ferdt". m: l: ÿ: l: h: t:: : : : : : 4Thett var herre Epenndet var herre Esben hannd uøber ig hoffuitt ÿ kinnd,han svøber sig hoved i skind, aa gannger hand ÿ høffuenn-lofftt,så ganger han i højenloft, for kiønne fru Sidzellidt ÿnnd,for skønne fru Sisellil ind,Sidzellidt Orddeling ved linjeskift i hs.: "Sid-zellidt". nu. l. m: v: l: h: t: m: a.nu. . : : : : : : . 5Hell ider ÿ kiønne fru Sidzellildhel sidder I skønne fru Sisellil ÿ pennder eder guldt om thiinn,I spinder eder guld om ten,ÿ5 Version Da har: "y spinder ethers guld om thienn". denn ørell-ferdt, ieg haffuer loffuitt,den Ørselfærd, jeg haver lovet, hannd stannder thilbage ÿgienn.han stander tilbage igen. 6Noch aa haffuer ÿ buode guldt och ølff,nok så haver I både guld og sølv, dett leger forindenn vor kite,det ligger forinden vor kiste, ÿ giffuer denn Suenndt eders erennd buortt-fare,I giver den svend eders ærind bortfare, eder Selff kannd ieg icki møte,eder selv kan jeg ikke miste, n: l: d:: : : 7Noch aa haffuer ÿ buode guldt och ølff,nok så haver I både guld og sølv, dett ligir forindenn eders krinn,det ligger forinden eders skrin, ÿ giffuer denn uenndt eders Erennde kall fare,I giver den svend eders ærinde skal fare,giffuer Orddeling ved linjeskift i hs.: "giff-uer". bliffuer hieme allerkierite minn.bliver hjemme allerkæreste min. 8Høre ÿ kiønne fru Sidzelille,høre I skønne fru Sisellille, ÿ giffuer eders minnde ther-thill,I giver eders minde dertil, att ieg motte holde løffthe minn,at jeg måtte holde løfte min,løffthe Orddeling ved linjeskift i hs.: "løff-the". ieg kommer vell Snartt ÿgiennjeg kommer vel snart igen 9Thett var om thenn Sønndag,det var om den søndag, aa hellig tha var thenn dag,så hellig da var den dag, her Epenn hanndt rider thill kierckenn,her Esben han rider til kirken, hanndt beder vd frennder daa,han beder ud frænder da, n: l: m: ÿ. l. h: t:: : : . . : : 10Haffuer ieg nogett modt eder brott,haver jeg noget mod eder brudt, eller nogett modt eder giordt,eller noget mod eder gjort, tha heffner dett paa mig Sielff,da hævner det på mig selv,heffner Over n'et er en overstreget u-tøddel. ÿ heffner dett paa mig ÿ dag:I hævner det på mig i dag: n: l: m: v: l: h: l: m: a:: : : : : : : : : 11Thi redt dennom Saa lenngede red dennum så længe vdi-gienom dÿ grøne kouffue,udigennem de grønne skove, aldrig kom kønne fru Sidzellildz arumaldrig kom skønne fru Sisellils arum aff her Epenns Sadellbouffue,af her Esbens saddelbue,Epenns Orddeling ved linjeskift i hs.: "E-penns". n: l: m:: : : 12Saa tog hunn denn Rider ÿ faffnn,så tog hun den ridder i favn, hunn bødt hannom thuindt guodnatt,hun bød hannum tusind godnat, ÿ lader eder minndis minn kiere herreI lader eder mindes min kære herre att ieg er medt eders barnn.at jeg er med eders barn. 13Hannd haffde icki acktitt att verre hedennhan havde ikke agtet at være hedenhedenn Orddeling ved linjeskift i hs.: "he-denn". forudenn Monidt ienn,foruden måned en, dett var vell fuldt femthenn aar,det var vel fuld femten år, før den herre hannd kom ÿgienn.før den herre han kom igen. n: l:: : 14Thett var herre Epenndet var herre Esben hannd tÿritt ÿnn Snecki fraa lannd,han styret sin snekke fra land, dett var høÿenn bermerrijs,det var højen Bermer Ris, hanndt vende ÿnn gannger paa Sanndt.han vendte sin ganger på sand. 15Wocter ÿ vell vor Rige,vogter I vel vor rige, vocter dett vell medt Ere,vogter det vel med ære, farer vell medt kiønne fru Sidzelilldt,farer vel med skønne fru Sisellil, hun er min hiertens-kierehun er min hjertenskære 16Thett var icki der-eptherdet var ikke derefter maanitt foruden ienn,måned foruden en, dett var kiønne fru Sidzellildt gannger ÿ høffuenn-lofft,det var skønne fru Sisellil ganger i højenloft, hun føde aa venn enn datther.hun fødte så væn en datter. n: L: m: i: L: h: t:: : : : : : : 17War hannd buorthe ÿ femthenn Aar,var han borte i femten år, mierre och icki minnde.mere og ikke mindre. her Epenn tager thill att lannge Saa Saare,her Esben tager til at lange så såre, hiem thill ÿnn guodenn quinndehjem til sin goden kvinde n: l: m:: : : 18Thett var herre Epenndet var herre Esben hanndt tÿrett inn necke thill lanndt,han styret sin snekke til land, dett var høÿen bermerijs,det var højen Bermer Ris, hannd rennde inn ganger paa Sandthan rendte sin ganger på sand 19Huor lider folck paa ditt Lanndhvor lider folk på dit land baade fiernn och ner,både fjern og nær, huor lider kiønne fru Sidzelille,hvor lider skønne fru Sisellille, ieg haffuer hender ÿ mitt hierte aa kier.jeg haver hender i mit hjerte så kær.hierte Orddeling ved linjeskift i hs.: hier-te n: l: m: v: l:: : : : : 20Huor lider folck paa ditt lanndt,hvor lider folk på dit land, och buode vde och innde,og både ude og inde, huor lider kønne frue Sidzellildt,hvor lider skønne frue Sisellil, hunn er min Saa guodt-enn quinnde.hun er min så goden kvinde. n: l: m: v: l: h: t: m: a:: : : : : : : : : 21Hannd thog poenn paa ÿnn baghan tog posen på sin bag och pilegrims-Stauff ÿ hennde,og pilegrimsstav i hænde, Saa gaar hand thill ÿnn egenn gaardt,så går han til sin egen gård, om ingen manndt hanom kiennde.som ingen mand hannum kendte. n: l: m: v: l: h: t: m: A:: : : : : : : : : 22Thett var herre Epenndet var herre Esben kom ÿ inn egen gaardt,kom i sin egen gård, vdtodt kiønne fru Sidzelilleud stod skønne fru Sisellille hunn var vell uøbtt ÿ mordt.hun var vel svøbt i mår. 23Thett var kiønne her Epenndet var skønne her Esben hannd thall thill kiønne fru Sidzelillid vnnder kinndt,han tal til skønne fru Sisellille under skind, vill ÿ lane mig hus ÿ nattvil I låne mig hus i nat for eder kiere hobonndis Siellfor eder kære husbondes sjæl 24Thett uaritt kiønne fru Sidzellildtdet svaret skønne fru Sisellil och hinnde rannd thorre paa kinndt,og hende randt tåre på kind, fuld-gierne vdj vor-herris naffnn,fuldgerne udi Vorherres navn, for in hobonnde minn.for sin husbonde min.in Fejl for "kier[e]". n: l: m: v:: : : : 25Hus vill ieg dig lannehus vil jeg dig låne och madt vill ieg dig giiffue,og mad vil jeg dig give, Ieg haabis thill gudt-fader ÿ himmerig,jeg håbes til Gudfader i himmerig,gudt-fader Orddeling ved linjeskift i hs.: "fa-der". her Epen er enndnu ÿ liffue.her Esben er endnu i live.enndnu Orddeling ved linjeskift i hs.: "ennd-nu". 26Her tannder ÿ kiønne fru Sidzellildt,her stander I skønne fru Sisellil, ÿ ere Saa guodt enn quinde,I ere så god en kvinde,guodt+ 1; Her er ordene i modsætning til 20,4 ikke samlet, da her ikke er en anden bestemmer end 'enn'. vill ÿ lade mig enn badtuffue rede,vil I lade mig en badstue rede, for kier hobonnde dinn.for kær husbonde din. 27Thett suaritt kiønne fru Sidzelille,det svaret skønne fru Sisellille, hun Stodt ÿ karlagenn-kinndt,hun stod i skarlagenskind, fuldt-gierne ieg dett giørerfuldgerne jeg det gører for minn kiere hobonndis kÿldtfor min kære husbondes skyld 28Sielff hennthe hunn hannom ludtselv hente hun hannum lud och Sielff hennthe hunn hannom vanndt,og selv hente hun hannum vand, Saa thiennthe hun her Epenn,så tjente hun her Esben, thenn fromme Erlige manndt.den fromme ærlige mand. 29Thett var kiønne fru Sidzelille,det var skønne fru Sisellille, hun touidt hanns huide haanndt,hun toet hans hvide hånd, berre ig aldrig itt Ridersnaffnn,bære sig aldrig sit riddersnavn, Seg lennger dølle kanndtsig længer dølge kant 30Saa fulde dÿ her Epennså fulgte de her Esben fulde hannom ÿ fruer-Stoffen inndt,fulgte hannum i fruerstuen ind,hannom Orddeling ved linjeskift i hs.: "han-nom". - Ordets anden stavelse har over sig en overflødig nasalstreg. da loo kiønne fru Sidzellildt,da lo skønne fru Sisellil, om før bar blegenn kinndtsom før bar blegen kind 31Dett var glede ÿ herre Epenns gaardt,det var glæde i herre Esbens gård, och buode vde och innde,og både ude og inde, hanns datther hunn bleff ÿ stuffuenn ind leed,hans datter hun blev i stuen ind ledt, den kiønite der Sollenn motte offuer kinneden skønneste der solen måtte over skinne 32Saa giffthe her epenn Sinn dattherså gifte her Esben sin datter thett var enn iomffru aa venn,det var en jomfru så væn, hand gaff hinnde hinn vnnge her karll,han gav hende hin unge her Karl, hanndt var enn Rider aa kiønn.han var en ridder så skøn. 33Nu haffuer kiønne fru Sidzellildt,nu haver skønne fru Sisellil, forvonndenn all ÿnn harum,forvunden al sin harum, hunn Soffuer huer natt aa gladelighun sover hver nat så gladelig ÿ her Epenns Arum,i her Esbens arum, Før denn herre var kommenn vdj landitt hiem till ÿnn Aller-kierite.før den herre var kommen udi landet hjem til sin allerkæreste. 2finis