MUNK22.WP Anna Munks håndskrift 22 69 r Elsker dræbt af Broder T DgF: 303 Da V,2. 205-207 V,2. 208a, 209-210a Denne variant har i hs. 31 strofer, idet en strofe føjes til udgavens tekst. Se note til strofe 30. 1Stalthenn Ellinsborrig stannder y høffuenn-lofftt,stolten Ellensborrig stander i højenloft, och sier hun udt saa viide:og ser hun ud så vide: "Hisett sier ieg her Olluff"hisset ser jeg her Oluf y grønenn lundt att riide.i grønnen lund at ride. Thi sørger hunn for hannom y-saa lønnlige.thi sørger hun for hannum iså lønlige. 2Hisett sier ieg here Olluffhisset ser jeg herre Oluf y grønenn lund att riide;i grønnen lund at ride; giffuitt Gudt-fader y himmerig,give det Gudfader i himmerig, att hannd ville riide hidt!"at han ville ride hid!" 3Thett var stalthenn Ellinnsborrig,det var stolten Ellensborrig, och raade hunn mett sinn therne:og råde hun med sin terne: "Och huadt skall ieg her Oluff suare?"og hvad skal jeg her Oluf svare? hannd beder mig altt saa gierne."han beder mig alt så gerne." 4"I suarer hannom vell mett tuct och ere,"I svarer hannum vel med tugt og ære, y suarer hannom, som y honnom anndt:I svarer hannum, som I hannum and:suarer1 Udg. har: "suarer". hanndt er denn alkieriste y eders hoffhan er den alkæreste i eders hu for nogen verdsenns manndt."for nogen verdsens mand." 5Thett var herre Olluff,det var herre Oluf, hannd kom der riidenn y gaard;han kom der ridend i gård; ud stannder stalthenn Ellinsborrig,ud stander stolten Ellensborrig, hunn var vell suobt y mord.hun var vel svøbt i mår. 6"Her stannder y, stalthenn Ellinsborrigh,"her stander I, stolten Ellensborrig, y giffue mig eders thro!I give mig eders tro! ieg ville eder ere och elske,jeg ville eder ære og elske,ere2 Udg. har: "elske och ere". skillie eder ved stuor uro."skille eder ved stor uro." 7"Slige ere y, herre Olluff, for andre menndt"slige ere I, herre Oluf, for andre mænd som sollenn for liuse-enn stiernne;som solen for lysen stjerne; haffde y icki veiett min morbroder,havde I ikke vejet min morbroder, ieg troloffuitt eder saa giernne."jeg trolovet eder så gerne." 8"Ieg vill giffue eder guldt och sølff"jeg vil give eder guld og sølv for kiere morbroder dinn,for kære morbroder din, och der-thill bønn och knefaldtog dertil bøn og knæfald med dannemendt paa thinnge."med dannemænd på tinge." 9"I tiger kuer, herre Olluff!"I tier kvær, herre Oluf! och siiger y icki slig ord!og siger I ikke slig ord!och2 Udg. har: "i siiger". ieg haffuer eder y mitt hierthe kierjeg haver eder i mit hjerte kær for nogenn, der leffuer paa iord!"for nogen, der lever på jord!" 10Saa listelige i den samme stundtså listelige i den samme stund dy gaffue huer-anndre dieris thro,de gave hverandre deres tro, saa dy huer-anndre ville elskesae de hverandre ville elske denn stund, dy leffuede buode.den stund, de levede både. 11"I skynnder eder, herre Oluff,"I skynder eder, herre Oluf, y drager aff denne gaard!I drager af denne gård! kommer here Yenus, min broder, hiem,kommer herre Jenus, min broder, hjem, ieg frocter, dett ylde gaar."jeg frygter, det ilde går."frocter Udg. har: "frøcter". 12Saa sørgenndis var dy unnger thoff,så sørgendes var de unger to,unnger Udg. har: "unnge". dy bødt huer-andre guode-natt:de bød hverandre godenat: "Giiffue thett Gudt-fader y himmerig,"give det Gudfader i himmerig, atth vy motthe finndis bratth!"at vi måtte findes brat!" 13Thett var herre Olluff,det var herre Oluf, hannd rider y grønenn lundt;han rider i grønnen lund; der møder hannom here Ienusder møder hannum herre Jenus altt y saa snar enn stund.alt i så snar en stund. 14"Well møtte, herre Olluff!"vel mødte, herre Oluf! huy riider du mig ymod?hvi rider du mig imod? och thu haffuer veyedt mynn morbroder,og du haver vejet min morbroder,och1 Udg. har: "du". du bødst mig aldrig bodt."du bødst mig aldrig bod." 15"Ieg vill giiffue dig guldt och sølff"jeg vil give dig guld og sølv for kiere morbroder dynn,for kære morbroder din, och der-thill bønn och knefaldtog dertil bøn og knæfaldoch1 Udg. har: "der-thill". medt dannemendt thil thing."med dannemænd til ting." 16"Du haffuer veyedt minn morbroder,"du haver vejet min morbroder, du bødst mig aldrig bodt;du bødst mig aldrig bod; och du haffuer troloffuit mynn søster,og du haver trolovet min søster,och1 Udg. har: "du". gaffue mig der aldrig for ordt."gave mig der aldrig for ord." 17Ieg haffuer troloffuitt dinn søsterjeg haver trolovet din søster buode for heder och ere;både for hæder og ære; och alle dy dage, ieg leffue maa,og alle de dage, jeg leve må, for enn broder ville ieg dig verre."for en broder ville jeg dig være." 18For rider herre Olufffor rider herre Oluf mett syne suenne fem;med sine svende fem; offuer riider herre Iennusover rider herre Jenusoffuer Udg. har: "effter".herre Udg. har: "heere". mett femthann raske hoffmenndt.med femten raske hovmænd. 19Toge dy herre Olluff,toge de herre Oluf, dy huge hanom altt saa smaade hugge hannum alt så små altt som dy lidelle linnde-løff,alt som de lidele lindeløv, der unnder liidenn laa.der under liden lå.liidenn Udg. har: "lindenn". 20Thett var herre Ienus,det var herre Jenus, hannd binder sig suerdett ved siide;han binder sig sværdet ved side;suerdett Udg. har: "suerd". saa monne hand saa snarligså monne han så snarlig hiem thill synn søster riide.hjem til sin søster ride. 21Thett var herre Yenus,det var herre Jenus, kom y synn egenn gaardtkom i sin egen gårdkom4 Udg. har: "hand kom der riddendes i gaard". ud stannder hanns kiere søster,ud stander hans kære søster,ud4 Udg. har: "ude stod stalttenn Ellingsborrig". hunn var vell suøbtt y mordt.hun var vel svøbt i mår. 22"Wer vel-kommenn, herre Yenus,"vær velkommen, herre Jenus, och kiere broder minn!og kære broder min! och huad-for dyre da haffuer du bietteog hvadfor dyre da haver du bedetoch1 Udg. har: "huad for". ennthenn hiorthe eller hindt?"enten hjorte eller hind?" 23"Inngenn dyer saa haffuer ieg biette"ingen dyr så haver jeg bedet ennthen sabell eller mord;enten zobel eller mår; men ieg haffuer biette denn thamme hiortt,men jeg haver bedet den tamme hjort,men1 Udg. har: "ieg". som vonndt var y vore gaardt."som vant var i vore gård."som Udg. har: "sem". 24"Haffuer du veyedt here Oluff"haver du vejet herre Oluf och giorde mig denn vee,og gjorte mig den ve, ret aldrig skall du leffue denn dag,ret aldrig skal du leve den dag,ret1 Udg. har: "aldrig". att du mig gladt skall sye.at du mig glad skal se. 25Menn du haffuer veyedt herre Oluffmen du haver vejet herre Oluf och giordt mig denn møde,og gjort mig den møde, tha skall ieg migh y kloster giiffueda skal jeg mig i kloster give och sorrige mig sielff thill døde."og sørrige mig selv til døde."sorrige Udg. har: "sørrige". 26"Thi kuer, minn kiere søster,"ti kvær, min kære søster, och laade bort-fare dinn kuiide!og lade bortfare din kvide! yeg skall giiffue digh denn rigiste Riiderjeg skal give dig den rigeste ridderskall1 Udg. har: "giffuer".denn2 Udg. har: "enn riger ridder". hannd er y dette rige."han er i dette rige."hannd4 Udg. har: "møget rigere ennd hans ti". 27"Lanngtt heller ville ieg herre Oluff haffue"langt heller ville jeg herre Oluf haveLanngtt1 Udg. har: "Heller". paa synn gannger graa,på sin ganger grå, enndt ieg vilde haffue denn rigeste riider,end jeg ville have den rigeste ridder, der ieg kunde nogennstedtz faa."der jeg kunne nogen steds få."nogennstedtz Udg. har: "nogenn thid". 28Thett melthe stalthenn Elinnsborrig,det mælte stolten Ellensborrig, saa saare sine hennder monne vride:så såre sine hænder monne vride:saa5 Udg. har: "hunn monne sine hender wriie". "Du viste min broder, ieg throede dig best,"du min broder, jeg troede dig bedst,viste Udg. har: "est". huy vilde thu mig saa suige!"hvi ville du mig så svige!"huy5 Udg. har: "och du giorde mig tend quide". 29Verset er laant fra Hagborsvisen; L. 1-2 burde hedde: /Det var Herre Jennus,//han mælte det af stor Nød./ Sorrig er maaske kun skriftlig Forvanskning af førre (læst orre).Tha ynnckedis herre Yenus,da ynkedes herre Jenus, udaff den stuore nødt:udaf den store nød: "Haffde yeg denn elskoffuennssorrig viist,"havde jeg den elskovenssorrig vidst, hanndt skulde icki haffue bleffuitt dødt."han skulle ikke have blevet død." 30Efter V. 30 tilføjer a følgende Slutvers: /Thenn iomffru hunn sorrigett saa saare,//sorrigett sig sielff fra sinde://altt for synn aller-kieriste, som hunn haffde mist,//hunn kunde hannom icki finnde./"Herre Gud-fader y himerige!"Herre Gudfader i himmerige! huy ville thu mig saa plage;hvi ville du mig så plage; atth mynn allerkieriste skulde falde fra migat min allerkæreste skulle falde fra migatth6 Udg. har: "maa ieg aldrig i iorderig". og ieg skulde sorrigenn drage?"og jeg skulle sorrigen drage?"og4 Udg. har: "min egenn vilge haffue". Thy sørger hun for hannom y-saa lønnlig.thi sørger hun for hannum iså lønlig.