BILL78.WP Jens Billes håndskrift 78 137 v Overvunden Klosterlyst T DgF: 489 Aa VIII 483-484 VIII 490a 1Her Ture hann haffuer enn datter,her Ture han haver en datter, dett er sa wennenn mø;det er så væn en mø; hun uell siigh ike mane-giiffue,hun vil sig ikke mandegive, hun uyll y kloster dø.hun vil i kloster dø. Om mygh er ionffrus liiff alder-keriist.om mig er jomfrus liv allerkærest. 2Her Thure gar y garre,her Ture går i gårde, och leger hann mett siidt suerd,og leger han med sit sværd, hann hørde ud wed strandehan hørte ud ved strande sa stercke arre-ferd.så stærke årefærd. 3Hann hørde ud wiid strandehan hørte ud ved strande sa sterckee arre-ferr:så stærke årefærd: "Thett er enttenn tenn riige her Orm,"det er enten den rige her Orm, eller thett er kongen selff."eller [] [] [] selv." 4Thett wor her Thure,det var her Ture, och suober hann segh y skynn;og svøber han sig i skind;suober Udg. har: "suøber". saa gar han y høge-lofftså går han i højeloft altt for synn datter inn.alt for sin datter ind. 5"Brede y desse benke,"brede I disse bænke, y lader op stoffue-dørenn:I lader op stuedøren: her kamer gester y-afftenn,her kommer gæster i aften, de uar her aldriigh ffor.de var her aldrig før.ffor Udg. har: "før". 6I kleder desse bencke,I klæder disse bænke, i kleder eder herliigh;I klæder eder herlig; her kamer gester y afftenn,her kommer gæster i aften, de ware herr alder sliigh."de vare her aller slig." 7Tett suarrede her Tures datterdet svarede her Tures datter badee mett tugtt och møgenn søme:både med tugt og megen somme: "Thett pleger yngenn skønne ionffru"det plejer ingen skønne jomfru klede siigh y-mod gesters kome."klæde sig imod gæsters komme." 8Kasste thy derres akerkaste de deres anker alltt pa denn huyde sand;alt på den hvide sand; thett vor tha thenn riige her Orm,det var da den rige her Orm, hann geck ther først udy landtt.han gik der først udi land. 9Affuell-graa wor deres heste,abildgrå var deres heste, och siilkee som der laa a;og silke som der lå å;siilkee1 Udg. har: "siilkee-søm". saa riider hann saa gladeliighså rider han så gladelig altt tiill her Thures gar.alt til her Tures gård. 10Mytt udy thenn garemidt udi den gårde ther axssell hann siitt skynn;der akslet han sit skind; saa gar hann udi høget-lofftså går han udi højetloft for fruer och ionffru ynd.for fruer og jomfru ind. 11Dett wor daa thenn rige her Orm,det var da den rige her Orm, hann ynn att dørrenn treenn;han ind ad døren tren; dett wor fruer och ionffrur,det var fruer og jomfrur, de stod hanom op ygenn.de stod hannum op igen. 12Tyh satte hanom y-mellem de fruer to,de satte hannum imellem de fruer to, fru Margrette och ionffru Engebor;fru Margrete og jomfru Ingeborg; hand hørde de elskos-ordtt,han hørte de elskovsord, som hann hade lenge epther lette.som han havde længe efter ledte. 13De satte hanom emellem de fror tho,de satte hannum imellem de frur to, fru Margrette och fru ionffru Engebor;fru Margrete og fru jomfru Ingeborg; tha hørde hann the elskos-ord,da hørte han de elskovsord, som hann hade lenge eptter trad.som han havde længe efter trådt. 14"Hørde y thett, fru Margrette,"hørte I det, fru Margrete, i siige mig thett aff eders sand:I sige mig det af eders sand: huad helder well eters søster y kloster segh giiffue,hvad heller vil eders søster i kloster sig give, eller well hun troloffue enn mand?"[] [] [] [] [] []?" 15Suarde fru Margrette,svarde fru Margrete, och suarde hun der-tiill:og svarde hun dertil: "Ter ma bede om hynde sa riigenn suenn,"der må bede om hende så rig en svend, ther hun hanom haffue wyll."der hun hannum have vil." 16"Och hørde thu, herr Thure,"og hørte du, her Ture, och kere stal-broder mynn:og kære staldbroder min: du loffue thyn datter enn var-taffuels-legh,du love din datter en vartavelsleg, men thu est selffuer her ynde."men du est selver her inde." 17Suarde thett her Thure,svarde det her Ture, och war hann well suøbt udy skyn:og var han vel svøbt udi skind: "Well ma mynn datter lege wartaffuell-legh,"vel må min datter lege vartavelleg, huad heler iegh er ud eller ynnde."hvad heller jeg er ud eller inde." 18Thett wor tha thenn riige her Orm,det var da den rige her Orm, hand gar att høge-lofftes-bro;han går ad højeloftesbro; effter daa giinge hans dane-suenn,efter da ginge hans dannesvend, bore hans vartaffuells-bor.bare hans vartavelsbord. 19Aff rode guld wore the ternynger,af røde guld vare de terninger, denn ionffru kasste aff handtt;den jomfru kaste af hånd; thett wor tha thenn riige her Orm,det var da den rige her Orm, hann tha thenn ionffru wandtt.han da den jomfru vandt. 20Thett wor tha thenn riige her Orm,det var da den rige her Orm, hann tager taa thenn ionffru y syn arm:han tager da den jomfru i sin arm: "Huad heller wiille y eder y kloster gy"hvad heller ville [] [] I kloster gi eller løffue mand?"eller love mand?"løffue Udg. har: "loffue". 21Thenn ionffru hun op tell hanom saaden jomfru hun op til hannum så mett rossenn y kiinder satte;med rosen i kinder satte; hun tager hanom saa løsteliigh y arm,hun tager hannum så lystelig i arm, thett kloster hun for-sor.det kloster hun forsvor. 22Alatt tha war thenn grønne ioralat da var den grønne jordAlatt Udg. har: "Altt". mett huiide siilke bred;med hvide silke bredt; thett war tha thenn skøne ionffru,det var da den skønne jomfru, hun war tha tell strandenn led.hun var da til stranden ledt. 23Dett war tha thenn skønne ionffru,det var da den skønne jomfru, hun threnn y fremer-staffn,hun tren i fremmerstavn, thett vor da hyn riige her Orm,det var da hin rige her Orm, hand recker hiinde huydenn handtt.han rækker hende hviden hånd. Och mygh er ionffrus liiff alder-keriist.og mig er jomfrus liv allerkærest.