Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 77
Side: 156 r
Titel: Limgris
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 518 A IX 105-107
Kommentar: IX 107-108
Generelle oplysninger: Visen er helt igennem skrevet med samme Haand, ogsaa Rettelserne skyldes samme Skriver. Versnumereringen er i høj Grad skødesløs. - V. 2-6 er tilføjede efter Visens Slutning som V. "2"-"6", og i Overensstemmelse hermed har Skriveren gennemrettet den oprindelige Versnumerering paa de første 3 Blade fra vort Vers 7 til Vers 28 medregnet.
Vers 12b er overstreget og ikke medregnet i nogen af Versnumereringerne; er en Variant af V. 17.
V. 47-49 er (efter at Visen var færdigskreven) ved Tegn henført til efter V. 53 og Versnumereringen er rettet i Overensstemmelse hermed. Baade den gamle og nye Numerering er forøvrigt fejlagtig, ti iflg. den første Numerering er et Verstal oversprunget efter vor V. 52 og iflg. den ny Numerering er et Verstal oversprunget efter vor V. 51.


1
Her er en iomffru paa vort land, 
hun er sig saa bedel-vand. 
:: Heilo! den unge herr Harald! ::

2
[1] Str. 2-6; stroferne er tilskrevet efter sidste strofe.
Sig selff veed hun at rømme oc rose, 
sine biele skær
[2] +4; dvs. spotter hun; jf. Hegelunds Susanna S. 225: ieg skær ridehetter oc skackehoser.
hun saa mange skackhose. 

3
Den ene er blæg, den anden er sort; 
hun lader dem lenge tiene for port. 

4
Den ene er lang, den anden er lau, 
hende haffues
[3] muligvis Fejl for "hoffues" dvs. hues?
icke vel den tredie hans trau.
[4] dvs. Trav?
 

5
Saa lenge gick hun i
[5] +3; dvs. i Vælgen og Valg.
væl oc vaal, 
hun fick baade aske oc sorten kaal,
[6] dvs. Kul.
[7] jf. Ranch S. 160: "hand thager oss aff dage oc bager oss en askekage".
 

6
Det bleff hende selff til vack oc vee, 
at hun gaff
[8] +4; dvs. gav Afslag, jf. Kalkar II 268, der citerer Vedel i DgF IV S. 315, Colding, P. Jensen Roskilde m.fl.
ud saa mangen horn-skee. 

7
Hun
[9] +2; senere rettet til: Der hun varr gifft.
giffte sig for sønden aa, 
hun sagde, hun vilde det faaster faa. 

8
Hun vilde end føde to tillige, 
vener
[10] rettet til: venner.
end Christus i Himmerigs rige. 

9
Hun
[11] +1; rettet til: Saa tog hun.
tog kaabe oc gick til strande, 
der falt hun paa den slebæd[e] sande. 

10
De førde hende hiem, hun lagdes i vraa, 
hun fødde de huelpe store oc smaa. 

11
Først da fødde hun de
[12] +1; rettet til: ni huelpe.
huelpe smaa, 
saa føde hun det læde griiss graa.
[13] Linjen først rettet til: saa føde hun griisse baade læde oc graa, siden rettet til: saa føde hun Limgris læd oc graa.
 

12
Sist da fødde hun Harald Kyrre, 
oc hand bleff hende den søn saa dyre. 

12b
Alt til det griiss de giorde en sti, 
de lagde der under vel bielcker ti. 

13
Hun sætte de huelpe paa sit skiød, 
oc gaff dem melck oc huede-brød. 

14
De oede oc drucke i-saa fast, 
de voxte baade store oc lange met hast. 

15
Meel i sex
[14] +2; rettet til: to e. tre.
eller siu gode secke 
kunde dem til dauren icke klecke.
[15] dvs. forslaa.
 

16
Men Limgriis gaffue de altid mest, 
derfaare bleff hand oc
[16] efter hand er oc senere tilsat.
aller-størst. 

17
De sætte hannem paa en nygiord sti, 
de lagde der-under vel bielcker ti. 

18
Limgriiss
[17] +1; rettet til: Oc saa tog L.
tog til at grynte, 
de bønder paa landet saa ilde det yndte. 

19
Hand slog om sig met hale oc tand, 
de bielcker hen i lufften spand. 

20
Oc hand løb ud at vange-led, 
baade stølper oc vender de reffnede ved. 

21
Huad vil ieg sige? hans mindste tand 
vaar vel tre alne oc en spand. 

22
Elleffue alne vaar hans hale, 
den slebte effter hannem offuer bierge oc dal<e>. 

23
Hans byrster stoede saa høyt i sky, 
for hannem flyde mand oc quinde aff by. 

24
Oc hand løb tuert offuer agger-reen, 
hand giørde de bønder harm oc meen. 

25
Huor hand at
[18] at en [Ordet straks udstreget] agger oc eng.
agger oc eng fremgaar, 
hand vrøder
[19] dvs. roder.
omkring, huad der kommer faar. 

26
Hand actede huercken tidsel eller torn, 
hans tryne vaar haard som bucke-horn. 

27
Hand oed til-lige baade bog oc bøg,
[20] dvs. Byg? (∼ Myg).
 
de klecked icke mere end som en myg. 

28
Hand nappet de aggerne af ege-top, 
saa mange de vaare, hand slugte dem op. 

29
Hand drack slet aff baade dige oc dam, 
oc oed der-til gaas, griis oc lam. 

30
De bønder gaar sammen i en ring, 
de acte at steffne Limgriiss til ting. 

31
Oc lade hannem dømme til steyle oc hiul, 
for raffn oc krage oc anden ful. 

32
Den foget dømte saa
[21] +2; rettet til: den skarpe.
skarp en dom, 
Limgriiss hand passet saa lidet der-om. 

33
Saa droge de hen til Harald Kyrre, 
om raad oc hielp sig at forhøre. 

34
[22] V. 34-35 har ved Skødesløshed i Hskr. faaet samme Versnumerering som de to foregaaende Vers.
"Hielp oss. Harald, imod Limgriiss! 
wi giffue dig løn, wi siger dig priiss!" 

35
"Alt haffuer ieg mig de gode huelpe, 
huor-met ieg vil eder frelse oc hielpe." 

36
Harald hand taler til brødre sine: 
"Følge i mig, oc være ey seene! 

37
Lader mig see, huad i formaa 
udi huasser tand oc skarpen klo! 

38
Kunde i beede oss dette stycke vildt, 
da haffuer i bonden ved sorgen skild." 

39
Icke kunde Harald ride saa suar,
[23] vist Fejlskrift for "snar"?
 
de haarde huelpe io faare hannem vaa<r>. 

40
Først løb Toue, oc saa løb Transe, 
effter løb Pross, oc saa fulde Pranse. 

41
Saa fast løb Graa, end faster løb Grim, 
effter kom Bræfod, Nam oc Nim. 

42
[24] I V. 42 og V. 43 og flg. mangler Versenes Slutningsbogstaver paa Grund af Beskæring af Hskr.
Saa hitzet hand Harald de hunde ras<ke>, 
hand bad dem Limgriiss riffue oc tas<te>. 

43
Der Limgriiss bleff sine brødre var, 
da sturrede
[25] dvs. strittede, stod stift i Vejret.
hannem baade øerne oc
[26] I udg.: "og".
h<aar>. 

44
Saa slog hand op sin vide gab, 
saa gridske de huelpe der indløb. 

45
De reffue i hannem baade leffuer oc lunge, 
saa hart da monne de ved hannem klunge.
[27] jf. Kalkar II 542 dvs. klynge.
 

46
Hiertet det brast, oc Limgriis døde, 
hans ni brødre alle ere øde.
[28] Linjen rettet til: Nu er hans ni br. alle øde.
 

47
[29] V. 47-49 er (efter at Visen var færdigskreven) ved Tegn henført til efter V. 53 og Versnumereringen er rettet i Overensstemmelse hermed.
Graa kragen sider paa baren quiste, 
galer hun ud, alt det hun viste. 

48
"Du glæde dig, bondens væne viff! 
du est skild ved denne gromme tiuff. 

49
Du fryd dig, bondens suend oc pige! 
i kunde nu saae oc høste met trygge." 

50
Nu gaar bonden ved sin plog-staff, 
lader
[30] rettet til lader hand.
hand kaste Limgriiss en graff. 

51
Den vaar vel fyrretiue alne lang, 
siu alne dyb oc icke ret trang. 

52
De slæbte Limgriiss oc raabte: io! 
Limgriiss er død, heilo! heilo! 

53
Limgriiss
[31] +1; rettet til: Her ligger L.
ligger met brødre ni, 
den sorte muld er nu hans sti. 

54
Harald, hans broder, en ridder god, 
oc hannem tien bonden til haand oc f<od>. 

55
[32] Teksten er rettet in scribendo og ser i Hskr. saaledes ud (idet Overstregninger betegnes ved runde Klammer): /Den frue (hun sucker oc v)//som (skar) førre sucked oc græd//(for vden munds tale oc ond beg)//for spaadske tale oc ond beskeed./ Svend Grundtvig bemærker i en Notits, at Rettelserne i dette Vers taler for, "at vi her har Forfatterens Kladde for os". En anden nærliggende Mulighed er dog, at Visen er nedskreven efter Diktat efter en Person, hvis Erindring med Hensyn til Visens Form ikke har været hel sikker.
Den frue som førre sucked oc græd, 
for spaadske tale oc ond beskeed, 

56
Nu lader hun andre være sin lige, 
høye oc laffue, fattige oc rige. 

57
Hun siger, det er Guds brand oc bl<us>, 
som tender
[33]+1: I udg.: "tender".
op ild i spotterens hu<s>. 

58
Naar dig bedis til en danis-suen<d>, 
met spaat du hannem ey fra dig s<end>! 

59
Sender dig Gud oc liffsens fruct, 
du føie dine ord met ære oc tuct! 

60
Tale icke uden munde, men sig Gud priiss, 
aff skaden er ieg vorden viiss.
[34] Linjen rettet til: af skaden bliffuer mand silde viiss.
 
:: [Heilo], [den] [unge] [her] [Harald]! ::