Erik Puke

1
De bønder de klager dennem op aff land,
de hoffmend, der de udride:
de klager paa Erick Stygissøn,
hand vil emod macten stride.
:: I dallen der kommer vi aldrig. ::
2
Det var Erick Styggesøn,
hand skulde til closter gange:
der møder hannem her Karl Knudssøn,
hand tager hannem til sin fange.
3
"Hør du, Erich Stygesøn,
och huad ieg siger dig:
vilt du vere min giest i dag
och fange dig mad med mig?"
4
"Gierne ville ieg vere din giest i dag
och fange mig mad med dig:
viste ieg, du vaarst min gode stalbroder,
du vil icke forrade mig."
5
"Det stander skreffuit for offuen min sedel, ^[1] I udg.: "sadel".
for neden min sølffspent skoe:
suige hannem Christ i Himmerig,
hin-anden suiger i tro!"
6
Saa tog de Erick Stygesøn,
de satte hannem offuerst til bord:
det meste de hannem skenckte,
vor spot oc hadings-ord.
7
Alle da sad de gode hoffmend,
de drucke baade miød och viin:
for-uden Erick Stygesøn,
hand blegnit under skarlagen-skind.
8
Det var herre Karl Knudssøn,
taler til liden smaadreng:
"Gack du dig i stuen ind,
du hinter de bolte fem!
9
Hør du det, hans lidel smaadreng,
hint mig de bolter ny!
du ligger dennem for Erich Stygesøn,
du spender din herre der-i!"
10
Det da melte den liden smaadreng,
hand var kled i kiortel rød:
"Før ieg skal min herre saa suige,
før skal ieg med hannem dø."
11
Det var Erick Stygesøn,
hand springer offuer breden bord:
det var herre Karl Knudssøn,
hand spender hannem bolten om fod.
12
Saa tog de Erick Stygesøn,
de bant hannem nøgen til hest:
saa førde de hannem paa torffuit ud,
som folcket stod allerflest.
13
Det da var den skønne iomfru,
hun ud aff vindue<t> saa:
"Huad da haffuer den herre brøt?
hui plager i hannem saa?"
14
Det var herre Karl Knudssøn,
hand suarde sin festemø:
"Hand haffuer røffuit mit fæderne godz,
derfor saa skal hand dø.
15
Hand haffuer røffuit mit fæderne godz
och kommen mig selff i nød:
hør i det, min skønne iomfru,
derfor saa skal hand dø."
16
Saa tog de Erick Styggesøn
och hug hannem hoffuedit fraa:
saa tog de hans liden smaadreng,
de giorde ved hannem lige-saa.
17
Nu ligger Erick Styggesøn,
hannem rinder blod til døde:
end leffuer her Karl Knudssøn
med sin kiere festemø.
:: I dallen der kommer vi aldrig. ::

Den ældste danske viseoverlevering