Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 72
Side: 149 r
Titel: Jon Remorsøns Død paa Havet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 375 C VI 382-383
Kommentar: VI 387a
Generelle oplysninger: Omkv. skrives helt ud ved første og sidste Vers; ved de fleste af de andre Vers antydes det: M s t s m ell. M s t.


1
Koningen hand ligger i Ribe, 
och skriffuer hand breffue fra sig: 
"Och beder nu alle minn gode hoffmend 
och bede nu huer rede gøre sig!" 
:: Men søen hun tager saa mangen. ::

2
Och det var herre Ion Remordssen, 
kaste brynien offuer huidenn halss: 
"I-huilcken som icke vil siele i-dag, 
hand tiener sin herre met falsk." 

3
Thet vaar her Ion Remordssen, 
hand giordet sig met sitt suerd: 
"I-huilcken som icke vill seile i-dag, 
hand tiener sin herre met flerdt." 

4
"I-afften ville vi dricke, 
om vi kunde øllett faa; 
i-morgen saa ville vi siele, 
om børren den blæsse maa." 

5
Thet suarid her Ion Remordssønn: 
"Det ville vi icke giøre; 
min herre hand haffuer oss breffuene tilsend, 
vi maa dennom liude och høre." 

6
Thet vor Hagen styremand, 
hand slo sin øyne op til sky: 
"I-huem som siøen vil siele y-dag, 
hand komer aldrig leffuendis til by." 

7
The vor icke kommen langt fra land, 
de bøller de lecte fra grunde; 
alt sad handt Hagen styremand, 
saa saare hans øyne de rund. 

8
The vor icke komen langt fra land, 
de byller de lecte fra sky; 
alt sad Hagen styremand, 
hand viste hvercken land eller lye. 

9
"Huor ere nu de gode hoffmend, 
i afftiis da sloge saa stort? 
the tage nu sielff ved styre! 
och nu gaar anckerit bort. 

10
Huor er nu de gode hoffmend, 
i afftis da giorde den røst? 
de tager nu sielff vedt styrit! 
och nu er anckerit løst." 

11
Och det sagde Hagen styremand, 
och saa togh hand op-paa: 
"Her er alt it forbandet menniske, 
huilcken skal for boore gaa." 

12
Och det vor herre Ion Remordssen, 
handt talde til lidel smaa-dreng: 
"Du hente mig ind mit taffle-bord! 
lader terningen haffue theris gang!" 

13
Saa kaste de met terninge, 
de terninger vore saa smaa; 
och det falt her Ion Remordssen til, 
hanndt skulle for boorit gaa. 

14
Det vor herre Ion Remordssen, 
falt paa sin baare kne; 
och saa giorde hand sitt skrifftemaall 
thil det seile-træ. 

15
"Lockit saa haffuer ieg encker, 
och daaritt saa haffuer ieg møer; 
men thet kom aldrigh i min hoff, 
ieg skulle paa vandit død." 
:: Men søden tager saa mange. ::