Ebbe Galt - Hr. Tidemand

1
De hoffmend de sidder i Roskild-by,	de hovmænd de sidder i Roskild by,
the dricke til dagen giøris liuss;	de drikke til dagen gøres lys;
saa giør och ungen Ebbe Galt,	så gør og ungen Ebbe Galt,
thil sin hest er hand saa fuss.	til sin hest er han så fus.
:: For den, der mig torde bide alt om en afften. ::	:: for den, der mig turde bie alt om en aften. ::
2
Det vor unge Ebbe Galt,	det var unge Ebbe Galt,
hand rider udi grønen lund;	han rider udi grønnen lund;
der møtte hannem bundens venne høstru	der mødte hannum bondens væne hustru
alt i saa ond en stundt.	alt i så ond en stund.
3
Hand hug hende met sin kaarde,	han hug hende med sin kårde,
hand drog hende udi sin haard:	han drog hende udi sin hår:
och hand haffde icke den gierning giort,	og han havde ikke den gerning gjort,
haffde hand icke drucken verit.	havde han ikke drukken været.
4
"See nu haffuer du din vilge fanget,	"se nu haver du din vilje fanget,
och mig til liden gaffn:	og mig til liden gavn:
ieg beder dig for den ouerste Gud:	jeg beder dig for den øverste Gud:
du sige mig aff dit naffn!"	du sige mig af dit navn!"
5
"Hesten den haffuer ieg abild-graa,	"hesten den haver jeg abildgrå,
och kaaben haffuer ieg blaa:	og kåben haver jeg blå:
men some de kalder mig Ebbe Galt,	men somme de kalder mig Ebbe Galt,
ieg tiener udi kongens gaardt."	jeg tjener udi kongens gård."
6
Och det vor godenn bunde,	og det var goden bonde,
hand ganger for koningen att kiere:	han ganger for konningen at kære:
"Min hustru hunn er met volden tagen,	"min hustru hun er med volden tagen,
och der-for komer ieg nu here."	og derfor kommer jeg nu here."
7
Och det vor danner-koning,	og det var dannerkonning,
hand leecte meth sølffbunden kniffue:	han legte med sølvbundne knive:
"Och haffuer thet nogen aff mine mend giort,	"og haver det nogen af mine mænd gjort,
och det skal kaste hans liff."	og det skal koste hans liv."
8
Det sagde bundens venne høstru,	det sagde bondens væne hustru,
hun stod der litt ud[-]fra:	hun stod der lidt udfra:
"Och suennene de kalder hannem Ebbe Galt,	"og svendene de kalder hannum Ebbe Galt,
hand tiener udi eders gaardt."	han tjener udi eders gård."
9
Och det vor danne-koning,	og det var dannekonning,
hand slo sin haandt emod bord:	han slog sin hånd imod bord:
"Ieg vilde icke for try tusindt marck,	"jeg ville ikke for tre tusind mark,
thet ieg haffde sagd disse ordt."	det jeg havde sagt disse ord."
10
Thet sagde ungen Ebbi Galt,	det sagde ungen Ebbe Galt,
der di fulde hannem bort:	der de fulgte hannum bort:
"Ieg ville icke haffue passet och ladet min liff,	"jeg ville ikke have passet og ladet min liv,
haffde bunde-kuonen icke vere saa sort."	havde bondekonen ikke være så sort."
11
Thet suaret danne-drottning	det svaret dannedronning
och bode met tuct och ære:	og både med tugt og ære:
"Huad eller hun vor sorter eller huid,	"hvad eller hun var sorter eller hvid,
da burde hinde met freden att vere."	da burde hende med freden at være."
:: For then, ther mig torde bide alt om en afften. ::	:: for den, der mig turde bie alt om en aften. ::

Den ældste danske viseoverlevering