Skjøn Anna

1
De røffuer skulle att stiele gaa
saa vide udi fremmede lande:
stole de bort thedt konings-barn,
de det aff landen sende.
2
Solde de det en ridder i haandt,
hand veiede hinde op met skole:
hand gaff for hinde baade guld och sølff,
thend iomfru hede skønn Anne.
3
Hoss hannem vaar hun i siu aar,
vedt hannem fick hun siu sønner: ^[1] En anden Haand har over Linjen skrevet: Siu sønner hun med hannem finge.
for the børn deris mectighed
bleff hand u[d]uald til koningh.
4
Skønn Anne gaar for hans moder at staa:
"Moder!" sagde hun "frue!
ville i eders sønn adspørie,
om hand vil mig tro-loffue?"
5
"Ia, som mend, tha vil ieg saa,
thet vil ieg och-saa giøre:
hand loffuer sig aldrig en vennere iomfrue,
mig bliffuer ii hiertet kierer."
6
Den frue gaar for sin søn at staa:
"Søn!" saa sagde hun, "herre!
huor lenge vilt du leffue saa
i thet slegfred leffuit ^[2] I udg.: "leffnit". [at] [være]?
7
Du skalt dig skøn Anne loffue
thil din ecte-viff:
saa da maa dine sønner 7
till ecte børn bliffue."
8
"Ney, saa mend, thet vil ieg ey,
det vil ieg icke gøre:
endog hun haffuer mig beuist stor dyd,
ieg kiender icke til hindis frender."
9
Den herre lod skriffue siue ^[3] I udg.: "sine". breffue om-kring
saa vide i fremmede lande:
feste hand sig en anden iomfru
och hiem til landene at komme.
10
Skønn Anne stander i hiffuelofftz-suale,
hun hørde de rider røste:
"Hielp, Gud fader i Himmerigh,
ieg acter, min hierte skal brøste!"
11
Skøn Anne stander y hiffuelofftz-suale,
hun hørde de ridder buldre:
"Hielp, Gud fader i Himmerigh,
ieg maatte min herre holde!"
12
Den herre gaar for skøn Anne at staa:
"Ane, minn trøsterinde!
huad gaffuer giffuer du nu
min edelig brud, førstinde?"
13
"Ieg vil giffue hinde gaffuer nock,
koning!" sagde hun, "herre!
ieg vil giffue hinde min sønner siu,
som ieg sielff moder aff vorde."
14
"Thet er icke gaffuer nock,
Anne, min trøsterinde!
du skalt giffue hinde anden gaffue,
om du mit vendskab vilde vinde."
15
"Tha vil ieg giffue hinde gaffuer nock,
kongen!" sagde hun, "herre!
ieg wil giffue hende ether sielff,
som ieg fuld nødigt ombaare."
16
"Det er ikke gaffuer nock,
Anne, min trøsterinde!
du skalt giffue hende dit gode guld-span,
om du mit venskab vilde vinde."
17
"Mit gode guld-span thet fanger hun ey,
koning!" sagde hun, "herre!
thet gaff i mig til morgenn-gaffue,
ther-for finge i min ære."
18
Thenn herre gaar for sin brud at staa:
"Min edelig brued, førstinde!
huad gaffuer giffuer du nu
Ane, min trøsterinde?"
19
"Ieg vil giffue hende gaffuer nock,
koning!" sagde hun, "herre!
ieg vil giffue hende min gamle skoe,
hinde sømmer thennem vel at bere."
20
"Det er icke gaffuer nock,
min edelig brud, førstinde!
du skalt giffue hinde anden gaffue,
om du mit venskab skalt vinde."
21
"Da vil ieg giffue hende gaffue nock,
koningh!" sagde hun, "herre!
ieg vil giffue hende min møller siu,
de ligge offuer Rin saa ferne.
22
De møller de ere saa vel belagd,
de ere saa vel beprydet:
det vil ieg for sandigen sige,
de male icke andet end kanille."
23
Skøn Anne gaar for sin herre att staa:
"Konning!" sagde hun, "herre!
maa ieg paa dett brude-huss gaa,
eder unge brud at skode?"
24
"Ney, saa mend, thet maa thu ey,
thet maa du icke giøre:
kommer du paa thet brude-huss,
ieg suerier dig fra din ære."
25
Skøn Anne gaar for hans moder at staa:
"Moder!" sagde hun, "frue!
maa ieg paa dit ^[4] I udg.: "det". brude-huss gaa,
eder søns brud at skode?"
26
"Ia, som mend, tha maa thu saa,
thet maa thu alt saa gierne:
drag dine bedste kleder paa,
thag met din kamer-terne!
27
Drag din beste kleder paa,
thag met din kamer-viff!
ieg skall met dig paa brude-husit gaa,
skulle det end kaste mit liff."
28
Skøn Anne gaar sig i kamerit ind,
hun kleder sig vel met lige:
aff silcke drog hun en kiortel paa,
en kaabe met hermelin.
29
Skøn Anne hun ind at døren trin,
hun gred och suckit saare:
for hinde gaar hindis sønner siu,
the bere theris faders farffue.
30
Det da melte den unge brud,
hun talit til sin kære herre:
"Hueden er oss thend fremet iomfru,
ther greder aff hiertet saare?"
31
"Hun bleff staalet aff fremet land
i hindis ungdoms tide:
hoss mig haffuer hun verit siu aar
alt som en dydig quinde."
32
"Est du skøn Anne, min søster,
du edelig fiols-libonem? ^[5] I udg.: "fiols-blomme". ^[6] Hdskr. har den meningsløse Læsefejl: "libonem".
min moder aldrig glede fick,
siden du aff landet komm.
33
Estu skøn Anne, min søster?
huad du haffuer kleder bolde!
thet maa icke andet vere,
din herre skalt du beholde."
34
Hun tog sin pilegrims-kleder oppaa
och pelegrims-staff i hende:
saa gaar hun till hindis faders gaard,
som ingen mandt hinde kiennde.

Den ældste danske viseoverlevering