Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 69
Side: 143 v
Titel: Gralver Kongesøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 29 F I 381-382
Kommentar: I 384b


1
Tet vaar Gralffuer kongens[-]sønn, det var Gralver kongenssøn,
hand skulle til Bern udride: han skulle til Bern ud ride:
der fant hand paa den lede orm, der fandt han på den lede orm,
i gresset saa monne hand skride. i græsset så monne han skride.
:: Det saae hand Gralffuer kongens[-]sønn under liden. :::: det så han Gralver kongenssøn under liden. ::

2
"Hør du, Gralffuer kongens[-]sønn, "hør du, Gralver kongenssøn,
huortt da vilt du ride? hvort da vilt du ride?
huem kiende dig den lønlige sti hvem kendte dig den lønlige sti
under thisse grøne lide?" under disse grønne lide?"
:: Tha suarid Gralffuer kong[ens] [sønn] [under] [liden]. :::: da svaret Gralver kong [*] [*] [*]. ::

3
"Alle de steder, der ieg kand, "alle de steder, der jeg kan,
thennem haffuer mig kiend vor frue: dennum haver mig kendt vor Frue:
end skal ieg weige din liede orm, end skal jeg veje din lede orm,
som guld skinner offuer din boffue." som guld skinner over din buge."

4
"Hør du, Gralffuer kongens[-]søn, "hør du, Gralver kongenssøn,
vredis du icke ved mig: vredes du ikke ved mig:
see du under din sadel-bouff, se du under din saddelbue,
du rader endt beder dig." du råder end bedre dig."
:: Det giorde h[and] G[ralffuer] [kongens] [søn] [under] [liden]. :::: det gjorde * * [*] [*] [*] [*]. ::

5
Hand saae under sin sadel-bonff
[1] I udg.: "sadel-bouff".
 
han så under sin saddelbue
de guld-nøgle saa smaa: de guldnøgle så små:
"Der-met skalt du til biergit gaa, "dermed skalt du til bjerget gå,
frelse din iomfrue saa god." frelse din jomfrue så god."
:: Da laa hand G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :::: da lå han * * [*] [*] [*]. ::

6
Saa tog hand de nøgle saa smaa, så tog han de nøgle så små,
hand gick i biergit ind: han gik i bjerget ind:
ther saae hand stalten Sylffuerlad der så han stolten Sølverlad
hoss thend orm saa ledt. hos den orm så led.
:: Det giorde [Gralffuer] [kongens] [søn] [under] [liden]. :::: det gjorde [*] [*] [*] [*] [*]. ::

7
"Welkommen, Gralffuer kongens[-]søn, "velkommen, Gralver kongenssøn,
du est en rider med ære: du est en ridder med ære:
Gud vere loffuit, du hiid kommen er, Gud være lovet, du hid kommen er,
om du mig frelser
[2] I udg.: "frelse".
tør."
 
om du mig frelse tør."
:: Ia, sagde hand G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :::: ja, sagde han * * [*] [*] [*]. ::

8
Thet bleff saa mørct i biergit ind, det blev så mørkt i bjerget ind,
hand kunde aldel intet see: han kunne aldel intet se:
saa saare hugh Gralffuer kongen[-]søn, så såre hug Gralver kongensøn,
hand vor aff hiertet vee. han var af hjertet ve.
:: Det giorde G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :::: det gjorde * * [*] [*] [*]. ::

9
Den iomfru fick hannem steen i haandt, den jomfru fik hannum sten i hånd,
den vaar som brendendis loffue: den var som brændendes lue:
handt saae det guld, i bierget vaar, han så det guld, i bjerget var,
met glede och frydendis hoffue. med glæde og frydendes hue.
:: Tha gledis G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :::: da glædtes * * [*] [*] [*]. ::

10
Det suarde iomfru Sylffuerlad: det svarde jomfru Sølverlad:
"Men i haffue lidet den vonde: "men I have lidet den vånde:
ieg vill ether giffue thette møgle guld jeg vil eder give dette møgle guld
och vil gaa ether till haandt." og vil gå eder til hånd."
:: Tha suor
[3] I udg.: "suarid".
[4] suor el. noget lignende.
G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. ::
:: da svor * * [*] [*] [*]. ::

11
"Ieg haffuer mig en iomfru loffuit "jeg haver mig en jomfru lovet
i øster-kongens rige: i østerkongens rige:
ieg loffuit paa min christeligh tro, jeg lovet på min kristelig tro,
ieg vilde hinde aldrig suige." jeg ville hende aldrig svige."
:: Thet s[agde] G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :::: det * * * [*] [*] [*]. ::

12
"Ieg vil faa ether guld och sølff "jeg vil få eder guld og sølv
och der-til ridder och suenne: og dertil ridder og svende:
farer i ether til øster-kongens rige, farer I eder til østerkongens rige,
i henter eders tro igien." I henter eders tro igen."
:: Thet sagde hun stalten Sylffuer-lad under liden. :::: det sagde hun stolten Sølverlad under liden. ::

13
"Hør i det, min skønne iomfru, "hør I det, min skønne jomfru,
ieg vil icke bryde min tro: jeg vil ikke bryde min tro:
ieg vil ether giffue saa høuisk enn ridder: jeg vil eder give så høvisk en ridder:
Benedict, min yngiste broder." Benedikt, min yngeste broder."
:: Thet s[agde] [hand] [Gralffuer] [kongens] [søn] [under] [liden]. :::: det * [*] [*] [*] [*] [*] [*]. ::

14
"Noch haffuer ieg baade guld och sølff "nok haver jeg både guld og sølv
och der-til riger och lande: og dertil riger og lande:
maatte ieg ether sielffuer faa, måtte jeg eder selver få,
foruonden vor al min vonde." forvunden var al min vånde."
:: Det s[agde] h[un] [stalten] [Sylffuerlad] [under] [liden]. :::: det * * [*] [*] [*] [*]. ::

15
Saa gaff hun hannem saa megit guld, så gav hun hannum så meget guld,
som hand vilde miest begiere: som han ville mest begære:
saa gaff handt hinde sin broder igien så gav han hende sin broder igen
met megen tuct och ære. med megen tugt og ære.
:: Det giorde handt G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :::: det gjorde han * * [*] [*] [*]. ::

16
Nu haffuer den rider och den stolte iomfrue nu haver den ridder og den stolte jomfrue
foruanden al theris vande: forvunden al deres vånde:
nu soffuer hand hoss sin festemøe, nu sover han hos sin fæstemø,
och hun hoss sin festemand. og hun hos sin fæstemand.
:: Thet volde hand Gralffuer kongen[-]sønn under liden. :::: det voldte han Gralver kongensøn under liden. ::