Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 69
Side: 143 v
Titel: Gralver Kongesøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 29 F I 381-382
Kommentar: I 384b
1 | |
Tet vaar Gralffuer kongens[-]sønn, | det var Gralver kongenssøn, |
hand skulle til Bern udride: | han skulle til Bern ud ride: |
der fant hand paa den lede orm, | der fandt han på den lede orm, |
i gresset saa monne hand skride. | i græsset så monne han skride. |
:: Det saae hand Gralffuer kongens[-]sønn under liden. :: | :: det så han Gralver kongenssøn under liden. :: |
2 | |
"Hør du, Gralffuer kongens[-]sønn, | "hør du, Gralver kongenssøn, |
huortt da vilt du ride? | hvort da vilt du ride? |
huem kiende dig den lønlige sti | hvem kendte dig den lønlige sti |
under thisse grøne lide?" | under disse grønne lide?" |
:: Tha suarid Gralffuer kong[ens] [sønn] [under] [liden]. :: | :: da svaret Gralver kong [*] [*] [*]. :: |
3 | |
"Alle de steder, der ieg kand, | "alle de steder, der jeg kan, |
thennem haffuer mig kiend vor frue: | dennum haver mig kendt vor Frue: |
end skal ieg weige din liede orm, | end skal jeg veje din lede orm, |
som guld skinner offuer din boffue." | som guld skinner over din buge." |
4 | |
"Hør du, Gralffuer kongens[-]søn, | "hør du, Gralver kongenssøn, |
vredis du icke ved mig: | vredes du ikke ved mig: |
see du under din sadel-bouff, | se du under din saddelbue, |
du rader endt beder dig." | du råder end bedre dig." |
:: Det giorde h[and] G[ralffuer] [kongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: det gjorde * * [*] [*] [*] [*]. :: |
5 | |
Hand saae under sin sadel-bonff [1] I udg.: "sadel-bouff". | han så under sin saddelbue |
de guld-nøgle saa smaa: | de guldnøgle så små: |
"Der-met skalt du til biergit gaa, | "dermed skalt du til bjerget gå, |
frelse din iomfrue saa god." | frelse din jomfrue så god." |
:: Da laa hand G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: da lå han * * [*] [*] [*]. :: |
6 | |
Saa tog hand de nøgle saa smaa, | så tog han de nøgle så små, |
hand gick i biergit ind: | han gik i bjerget ind: |
ther saae hand stalten Sylffuerlad | der så han stolten Sølverlad |
hoss thend orm saa ledt. | hos den orm så led. |
:: Det giorde [Gralffuer] [kongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: det gjorde [*] [*] [*] [*] [*]. :: |
7 | |
"Welkommen, Gralffuer kongens[-]søn, | "velkommen, Gralver kongenssøn, |
du est en rider med ære: | du est en ridder med ære: |
Gud vere loffuit, du hiid kommen er, | Gud være lovet, du hid kommen er, |
om du mig frelser [2] I udg.: "frelse". tør." | om du mig frelse tør." |
:: Ia, sagde hand G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: ja, sagde han * * [*] [*] [*]. :: |
8 | |
Thet bleff saa mørct i biergit ind, | det blev så mørkt i bjerget ind, |
hand kunde aldel intet see: | han kunne aldel intet se: |
saa saare hugh Gralffuer kongen[-]søn, | så såre hug Gralver kongensøn, |
hand vor aff hiertet vee. | han var af hjertet ve. |
:: Det giorde G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: det gjorde * * [*] [*] [*]. :: |
9 | |
Den iomfru fick hannem steen i haandt, | den jomfru fik hannum sten i hånd, |
den vaar som brendendis loffue: | den var som brændendes lue: |
handt saae det guld, i bierget vaar, | han så det guld, i bjerget var, |
met glede och frydendis hoffue. | med glæde og frydendes hue. |
:: Tha gledis G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: da glædtes * * [*] [*] [*]. :: |
10 | |
Det suarde iomfru Sylffuerlad: | det svarde jomfru Sølverlad: |
"Men i haffue lidet den vonde: | "men I have lidet den vånde: |
ieg vill ether giffue thette møgle guld | jeg vil eder give dette møgle guld |
och vil gaa ether till haandt." | og vil gå eder til hånd." |
:: Tha suor [3] I udg.: "suarid". [4] suor el. noget lignende. G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: da svor * * [*] [*] [*]. :: |
11 | |
"Ieg haffuer mig en iomfru loffuit | "jeg haver mig en jomfru lovet |
i øster-kongens rige: | i østerkongens rige: |
ieg loffuit paa min christeligh tro, | jeg lovet på min kristelig tro, |
ieg vilde hinde aldrig suige." | jeg ville hende aldrig svige." |
:: Thet s[agde] G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: det * * * [*] [*] [*]. :: |
12 | |
"Ieg vil faa ether guld och sølff | "jeg vil få eder guld og sølv |
och der-til ridder och suenne: | og dertil ridder og svende: |
farer i ether til øster-kongens rige, | farer I eder til østerkongens rige, |
i henter eders tro igien." | I henter eders tro igen." |
:: Thet sagde hun stalten Sylffuer-lad under liden. :: | :: det sagde hun stolten Sølverlad under liden. :: |
13 | |
"Hør i det, min skønne iomfru, | "hør I det, min skønne jomfru, |
ieg vil icke bryde min tro: | jeg vil ikke bryde min tro: |
ieg vil ether giffue saa høuisk enn ridder: | jeg vil eder give så høvisk en ridder: |
Benedict, min yngiste broder." | Benedikt, min yngeste broder." |
:: Thet s[agde] [hand] [Gralffuer] [kongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: det * [*] [*] [*] [*] [*] [*]. :: |
14 | |
"Noch haffuer ieg baade guld och sølff | "nok haver jeg både guld og sølv |
och der-til riger och lande: | og dertil riger og lande: |
maatte ieg ether sielffuer faa, | måtte jeg eder selver få, |
foruonden vor al min vonde." | forvunden var al min vånde." |
:: Det s[agde] h[un] [stalten] [Sylffuerlad] [under] [liden]. :: | :: det * * [*] [*] [*] [*]. :: |
15 | |
Saa gaff hun hannem saa megit guld, | så gav hun hannum så meget guld, |
som hand vilde miest begiere: | som han ville mest begære: |
saa gaff handt hinde sin broder igien | så gav han hende sin broder igen |
met megen tuct och ære. | med megen tugt og ære. |
:: Det giorde handt G[ralffuer] k[ongens] [søn] [under] [liden]. :: | :: det gjorde han * * [*] [*] [*]. :: |
16 | |
Nu haffuer den rider och den stolte iomfrue | nu haver den ridder og den stolte jomfrue |
foruanden al theris vande: | forvunden al deres vånde: |
nu soffuer hand hoss sin festemøe, | nu sover han hos sin fæstemø, |
och hun hoss sin festemand. | og hun hos sin fæstemand. |
:: Thet volde hand Gralffuer kongen[-]sønn under liden. :: | :: det voldte han Gralver kongensøn under liden. :: |