Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 68
Side: 140 v
Titel: Herr Bugges Død
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 158 D III 560-561
Kommentar: III 565b


1
Her Buggi hand bygger op Haldt met ære, 
hand acter den aldrig i fremet mands være. 
:: Hand rider saa frit udaff Iutlandt.
[1] I udg.: "Intlandt".
::

2
Op Hald met ære, 
hand acter den aldrig i fremmit mandtz være. 
Her Buggi sidder offuer sin breden bordt, 
koningen aff Danmarck sender hannem ordt. 

3
"I beder hannem snarlig til mig komme, 
finde oss i Otthensse i same stunde!" 

4
Ind kom der bud och stedis for bord: 
"Min naadige herre haffuer send ether ordt. 

5
Hand bad, i skulle snarlig til hannem komme, 
i Otthense skulde i hans naade finde." 

6
Her Buggi hand rader met hustru sin: 
"Skal ieg drage til koningen henn?" 

7
"Her Buggi, i giører, som ieg ether beder: 
i drager til Hald, holder den met ære! 

8
I setter ether bord met gode hoffmendt! 
i tror icke paa hans leeding
[2] I udg.: "leide".
och endt!"
 

9
Her Buggi lyde paa sin frues ord: 
hand sende koningen bud emodt. 

10
"Her paa Hald vil ieg hannem bide, 
huad eller hand vill storme eller stride." 

11
Ind kom der budt, sagde koningen saa, 
huad ord hand aff her Buggi mone faa. 

12
Tha slo kongen sin haand emod bordt: 
"Det angrer her Buggi, det hør
[3] er ikke vort "hører", men enten høder = truer, el. heder = lover.
ieg nu."
 

13
Koningen sende hannem bud igien: 
"I beder hannem komme och ver ey sien! 

14
Vill hand mig icke tro, 
min søster-sønner sender ieg hannem baade. 

15
Och vil hand icke min liede tro, 
min søster-sønner skall gissel staa." 

16
Kongens bud kom til her Buggi brat, 
att hand skulle komme till kongen snart. 

17
Kongen sende bud til Medelfar indt, 
bad, de skulle ride her Buggi igienn. 

18
"Førind de lader her Buggi undgaa, 
da bed thennem thage min søster-søner bode!" 

19
Her Buggi hand saae de breffue saa brat, 
hand red till kongen udi samme natt. 

20
Hans frue hun gred, och hender hun strøg,
[4] sagtens Skrivf. f. slog.
 
for hand lyde icke hindis raadt. 

21
Her Buggi hand ind for kongen tren, 
dan-kongen stod hannem op igien. 

22
Lenge stod her Buggi och tencte met sig: 
"Hui monne min herre staa op mod mig?" 

23
Kongen fick hannem sin haandt: 
"Huor staar nu i Nør-Iutlandt?" 

24
Saa drack de i dage fem, 
her Buggi gaff sligt ey udi gienn.
[5] I udg.: "giem".
 

25
Her Buggi hand skulle til Iutland fare, 
da bad hand koningen følge i skare. 

26
Kongen suarde, hand kunde icke fare: 
"Min søster-sønner skulle paa hannem vare." 

27
Her Buggi hand kom paa Medelfar-gade, 
da møder di borgere, vor kled i plade. 

28
Der møtte de bode til hest och fod, 
alle vor de her Buggi emodt. 

29
For rider koningens søster-sønner, 
de vogit deris liff som erlig mendt. 

30
De Medelfar-mend Gud giffue dennem træd! 
di vog her Buggi i felig leidt. 

31
De vog her Buggi, den velbyrdig mandt, 
och der-til koningens søster-sønner. 

32
S[n]art kom bud til Halds porte: 
"Hind guode her Buggi hand er alt borte." 

33
Fru Ingeborrig slo hender samell: 
guld-ringe de stunck emod skamell. 

34
Frue Ingeborrig slo hindis hender mod bord: 
"Nu tør mand ey tro paa kongens ordt!" 

35
Hun holt Hald it aar eller saa, 
meer kand ieg icke sige fra. 
:: Der de rider saa fri udaff Iutlandt. ::