Niels Ebbesen

1
Greffuen drog i Danmarck ind,
hannem fulde saa stor en skare:
fire bannere och firesindtz-tyffue,
huem torde emod hannem fare!
2
Greffuen skulle thil Randers ride,
och did lod hand sig rabe: ^[1] skal vel betyde "raabe" (i Bemærkelse som det tydske rufen); rettest er jo raade ∼ lade.
det vor hannem for langen tid spaad,
hand skulle sit liff ther thabe.
3
Icke vilde hand det lade fordi,
endog ville hand det freste:
ridder och suenne, bønder och boemend,
thennem vilde hand hieme gieste.
4
Greffuen sender Niels Ebbessen bud,
bad, hand skulle till sig ride:
"Sig, hand skall mig felig være
nu ^[2] I udg.: "nn". paa thenne tidt!"
5
Greffuen møtte Niels Ebbessen
norden ved den strand:
"Vel møtte, god Niels Ebbissen!
och huad legger tro till haandt? ^[3] Linien er forvansket.
6
Vell ^[4] I udg.: "Vel". ^[5] +1; forvansket for: Vell møtt, som i forr. V., el. for: Huor maa thu. maathu, gode Niels Ebbissøn,
och kiere frende ^[6] se Anm. t. A 7. myn!
huor staar haaben ^[7] se Anm. t. A 7. i Nør-Iutlandt?
och huor lider frenderne din?"
7
"Nock haffuer ieg i Nør-Iutlandt
baade frender och maffre: ^[8] I udg.: "maffue".
thi skulle ethers naade til rede vere
ihuort i ville thennem haffue."
8
"Hør du det, Niels Ebbissøn,
du skalt mit erinde bort riide:
mange suenne haffuer du met dig,
och nu paa thenne tide."
9
"Alt haffuer ieg XXX suenne met mig,
saadanne som de ere:
ere de anten flere eller færre,
ieg haffuer thennem alle fuld kiere."
10
"Haffuer du tredue suenne met digh,
thet er saa vel til maade:
i gaar holt du i her Buggis hoff
mett hundritt hoffmend i plade."
11 ^[9] Jfr. Anmærkning til A 13.
Niels Ebbissønn trinde en fod fra hannem,
hand suarit och ey lenger tauff:
"Er det enthen ridder eller suennd,
som mig haffuer det paa sagdt?
12
Er hand enthen ridder eller suendt,
som mig det tilsige vill:
ieg skall aldrig gaa foed fra hannem,
før ieg faar suarit der-thill."
13
"Hør thu det, Niels Ebbessen,
wi ville icke lenger der-om thale:
du skalt mit erinde thill her Bugge ride,
om hand vil venskab aff oss haffue."
14
"Skal ieg til her Buggi ridde,
och hannem ethers vilie forgiffue:
tha skall i mig till kiende giffue,
huad ieg skall hannem sige."
15
"Flere ieg haffuer til gode giort,
the ville migh nu forsmaa:
lyed fast paa her Buggis raad,
och see, huor det vill gaa!
16
Her Buggi hand haffuer mig lenge undsagd,
och saa hand Pouill Glob:
Anders Frost er en aff thennem,
och fremmerst i eders haab."
17
"Anders Frost er eders tienere tro,
i skulle icki andit spørie:
om en suend vil orloff haffue,
hue maa hand det ey giøre?
18
Det er sæd i Danmarck,
haffuer verit aff gamel dage:
i-huilcken suend som icke vill tiene,
hand maa vel orloff haffue."
19
Thet da suaridt hannem greffue her Giertt,
hannem lyste det icke att høre:
"Ingen maa fra sin herre fly,
men hand lyster hannem att føre."
20
"Ther er ingen samell veiet,
uden muncken thill sin kappe:
hoffmand ridder, och hoffmand kommer,
huilcken best kand tiene til tacke." ^[10] Jfr. Anmærkning til B 21.
21
"Hør thu det, Niels Ebbissøn,
du snacker alt-for lenge:
du skalt enthen aff Danmarck rømme,
eller ieg skall lade dig henge.
22
"Skall ieg ud aff Danmarck rømme,
fra høstrue och barn saa smaa:
tha skalt du ussell sige det,
att du mig nogen tid saae."
23
"Hør thu det, Niels Ebbissen,
och vilt du migh icke høre:
da skall ieg bryde min leiden offuer dig,
som ieg tør fuld-vell giøre."
24
"Aldrig saae du mig saa reed,
och det ieg torde io skielffue:
greffue her Giert, du see vell till,
mandelig leyde sig sielff."
25
"Niels Ebbessen, du taler mig altid imod,
baade nu och alle tide:
i afften skalt du mig feligh vere,
i morgen, til solen ganger neder."
26
Niels Ebbesen slo op met huiden haandt,
hand kaste sin hest omkring:
"Far vell, greffue Gert [och] alle din mendt!
thu skalt acte mig snart igienn."
27
Niels Ebbessen red att veien frem,
hand hug sin hest met spore:
effter holt greffuen och alle hans mend,
och ingen effther hannem thorde.
28
Tet da vor Niels Ebbissønn,
hand red till sin egen gaardt:
emod gaar hannem hans venne høstru,
hand spurde hinde om gode raadt.
29
"Hør i det, min venne høstru,
huad raadt kunde i mig kiende?
ieg [skal] anthen aff Danmarck rømme,
eller greffuen vill lade mig henge.
30
Greffuen loffuit mig thuinde koor,
och de vaare ingen gode:
heller ieg ville aff Danmarck rømme
fra alt det godz, ieg aae."
31
"Huad raad kand ieg ether giffue,
ieg er en hæbelig quinde:
de verste raad de ere de beste,
om i kand thennem paa finde.
32
De verste raad de ere de beste,
om i kunde thennem offueruinde:
enthen greffue aff liffue thage,
eller lade hannem inde brende.
33
I lader eders heste till smidie sende,
och lader i thennem beslaa:
alle hagerne vende i frem!
det giffuer ieg ether for raadt.
34
Alle hagerne vender i frem!
paa spor eder ingen monne kiende:
i lader det ingen aff eder spørie,
i lerde det raad aff en quinde!"
35
"I æde och dricke, min danne-suenne,
i giører eder rosens-glade:
først thenne nat forgangen er,
saa kommer dagen i stade.
36
Dagen den kommer, for solen stander op, ^[11] Jfr. Anmærkning til A 39.
saa fanger vi tidende paa nye:
i-huilcken suend sin herre er tro,
hand maa icke fraa hannem flye."
37
Op da stode de gode hoffmend,
de toge alle tieniste paa ny:
uden Niels Ebbesens søster-sønn,
hand vilde da fra hannem fly.
38
Saa red de til Fruer-lund,
och der bant de deris heste:
saa gick di thennem i Randers indt,
greffue Giertt hannem vilde de gieste.
39 ^[12] findes kun her.
The bant deris heste udi Fruer-lund,
de ginge offuer Randers-bro:
saa bleffue de greffue her Giertt hans gest,
det vor it sellskab tro. ^[13] vistnok ikke rigtig.
40
Niels Ebbissen sielff til døren red,
som hand fick da udi sind:
"Ieg er hertug Henrichs budt,
bed greffuen lade [mig] iindt!"
41
"Est du hertug Hendrichs bud,
da lad dig icke forlange:
mød mig i morgen i brødre-kiercke,
mellem messe och othe-sangh!"
42
"Da lader eders budt til døren gaa,
thage breffuit, eders sønn eder sende!
Ribe haffuer hand bestollet,
och Kolding den er brendt."
43
Greffuen hand ud aff vinduit saae,
hand saae de blancke spiude:
"Ussell ieg til Danmarck kom,
Niels Ebbissøn holder her ude!"
44
De støtte paa dør met glaffuen och spiud,
det naglerne ginge alle i støcke:
"Vaag op, greffue Gert! est du her inde,
vi ville dig en skaale til-dricke."
45
"Set dig neder paa min seng!
vi ville oss bedre forlige:
vi steder bud effter hertug Hendrik
<oc>h her Claus Krumedige."
46
Det suaret greffuens liden smaa-dreng,
hand vaar Niels Ebbessens frende:
"Lader du greffuen dig giecke i dag,
huer mand da vorder i skende."
47
"Ieg haffuer huercken slot eller feeste,
att gieme saa rig en fange:
bruger nu baade suerdt och spiud,
och lader dennem haffue deris gang!"
48
Thend tid greffuen hand vor død,
och da slo de paa tromme:
thet da vor Niels Ebbissøn,
hand vilde aff byen gange.
49
Thet da vor Niels Ebbissen,
hand vilde aff byen fly:
der møtte hannem her Aage Hass,
hand vilde hannem det forbiude.
50
"Hør du det, her Aage Hass,
lad mig min vie bort fare!
du vedst fuld uell, du est min suager,
thu matte mig inthet skade."
51
"Alt er det sanden, ieg haffuer din f[r]encke,
och vi burde venner att vere:
du haffuer slagit min herre ihiell,
iegh maa det icke gøre."
52
Saa droge de ud deris gode suerde,
Niels Ebbissen vilde icke vige:
her Aage Hass hand hoffuitt fra hug,
saa lagde de det tillige. ^[14] Vedel beholder (F 77) denne Læsemaade, der synes mig meningsløs; det rette vistnok i A 62, B 55, eller: saa lagde hand ham i lige, eller maaske: med flere tyske tillige.
53
Thack haffue Niels Ebbissøns søstersønn!
hand var hannem en tiener tro:
hand kaste op fiælene for greffuens mendt,
som vilde offuer Randers-broe.

Den ældste danske viseoverlevering