Ung Axelvold

1
De konings [mend] ^[1] mangler ^[2] tilføjet med Vedels Haand; er maaske ikke nødvendigt; jf. V. 5,1 (Gg.). riide paa volde,
de biede bode hiorte oc hinde;
oc end fand de dem under liide
it saa lidet it kindt.
:: Udi lofftet der sower stolten Ellin. ::
2
Toge de op thet lille barn,
de suøbted i kaaben blaa;
oc hørde ^[3] I udg.: "førde". de dett til konings gaard,
de monne dett foster-moder faa.
3
Fostrid hun ham y vinther,
y fulle vinter tree;
hand bleff ett dett veniste barn,
der nogen mand ville see.
4
Fostred hun ham i vinter,
i fulle vinter ni;
hand bleff en den fromiste helled,
der hesten maatte riide.
5
De koningens [mend] gange i gaarde,
de skiude met skafft oc steen;
fram gonger unger Axxel-vold,
hand skiuder dem alle till meen.
6
"Bedre da motte du, hette-barn,
oc leede effter moderen din,
end du gonger y konings gaardt
oc skiuder oss alle till meen."
7
Dett vor unger Axxel-voldt,
hand vort y hoven saa mod:
saa gaar hand sig i bure
alt til sin foster-moder.
8
"Hør i det, min kier foster-moder!
alt huad ieg spørrer eder adt:
weed y noget aff moder min,
i døller dett icke for mig!"
9
Det suarid hans kiere foster-moder,
oc saa tog hun oppaa:
"Ieg veed din moder huercken leuindis eller død,
dett siger ieg paa min troo."
10
Oc dett vor ungen Axxel-voldt,
oc hand tog til sin kniff:
"I skall mig anten min moder visse,
eller dett skall koste eders liiff."
11
"Da gack du dig i høue-lofft,
din ord kant tu vell føffue:
den kalt du kier moder din,
den guld-kron bær saa høffue!"
12
Dett vor unger Axxel-voldt,
oc suøber hand sig i skindt;
saa gick hand saa gladelig
for fruer oc iomffruer indt.
13
"Her sidder i, fruer oc iomffruer
oc møør oc gode-en quinde!
oc miest all[-kieriste] moder min,
alt om hun er her-inde!
14
Her sidder i, min moder,
met huide hender oc sløffue!
huor ^[4] skal maaske rettes til her. er den søn, y fødde i løn?
hui bærer i guld-kronen saa høffue?"
15
Lenge stod stolten Ellisborig,
oc hun suarid icke it ord;
de same kinder, som føre vor røde,
di bleff saa sorte som iord.
16
Hun tog guld-kronen aff hindis hoffuit,
hinde kom saa manigt udi hoffue:
"Rett aldrig fick ieg søn i løn,
nu hielpe mig Gud oc vor frue!"
17
"Høre y det, kiere moder min!
tycker eder dett icke være skam,
at y hauer dett saa lenge duldt
werd moder adt slig en mandt?
18
Høør i det, kiere moder min!
alt huad ieg vill eder siige:
y viser mig, huor min fader er!
y skal tet icke lenge[r] thie."
19
"Gack du dig i stoffuen ind,
du kand vell føge dit ord:
du kald den være fader din,
som ridder de tiener for bordt."
20
Dett vor ungen Axxel-voldt,
hand axeler skar-logen-skindt;
saa gaar hand i høffue-lofft
for daner-konning indt.
21
"Her sidder i, min kier fader!
i dricker baade miød oc vin;
ieg kallis at være en hitte-barn,
dett tyct mig vere stor meen.
22
Hør i dett, kiere fadder min!
tycker eder dett icke vere skam,
at y haffuer dett saa lenge duld
ver fader ad slig en mandt?"
23
Dett suarid daner-koning,
oc saa tog hand oppaa:
"Ieg er icke din fader,
alt det du siger nu saa."
24
Oc dett vor ungen Axxel-voldt,
oc hand tog til sin kniff:
"Y skall anten min moder ecte,
eller dett skall koste eders liff."
25
Dett vor fouert y kongens gaardt,
oc glæde at ly[de] der-paa:
Axeluold gaff sin moder bort,
oc hans kiere fade[r] hinde tog.
26
Dett vor ungen Axell-voldt,
slaa op met huiden haandt:
"Y-gaar vor ieg en hitte-barn,
i-dag er ieg en kongens-søn."
:: I lofftet der soffuer stolten Ellin. ::

Den ældste danske viseoverlevering