Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 63
Side: 123 v
Titel: Ung Axelvold
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 293 B V,2. 62-63
Kommentar: V,2. 68a


1
De konings [mend]
[1] mangler
[2] tilføjet med Vedels Haand; er maaske ikke nødvendigt; jf. V. 5,1 (Gg.).
riide paa volde,
 
de biede bode hiorte oc hinde; 
oc end fand de dem under liide 
it saa lidet it kindt. 
:: Udi lofftet der sower stolten Ellin. ::

2
Toge de op thet lille barn, 
de suøbted i kaaben blaa; 
oc hørde
[3] I udg.: "førde".
de dett til konings gaard,
 
de monne dett foster-moder faa. 

3
Fostrid hun ham y vinther, 
y fulle vinter tree; 
hand bleff ett dett veniste barn, 
der nogen mand ville see. 

4
Fostred hun ham i vinter, 
i fulle vinter ni; 
hand bleff en den fromiste helled, 
der hesten maatte riide. 

5
De koningens [mend] gange i gaarde, 
de skiude met skafft oc steen; 
fram gonger unger Axxel-vold, 
hand skiuder dem alle till meen. 

6
"Bedre da motte du, hette-barn, 
oc leede effter moderen din, 
end du gonger y konings gaardt 
oc skiuder oss alle till meen." 

7
Dett vor unger Axxel-voldt, 
hand vort y hoven saa mod: 
saa gaar hand sig i bure 
alt til sin foster-moder. 

8
"Hør i det, min kier foster-moder! 
alt huad ieg spørrer eder adt: 
weed y noget aff moder min, 
i døller dett icke for mig!" 

9
Det suarid hans kiere foster-moder, 
oc saa tog hun oppaa: 
"Ieg veed din moder huercken leuindis eller død, 
dett siger ieg paa min troo." 

10
Oc dett vor ungen Axxel-voldt, 
oc hand tog til sin kniff: 
"I skall mig anten min moder visse, 
eller dett skall koste eders liiff." 

11
"Da gack du dig i høue-lofft, 
din ord kant tu vell føffue: 
den kalt du kier moder din, 
den guld-kron bær saa høffue!" 

12
Dett vor unger Axxel-voldt, 
oc suøber hand sig i skindt; 
saa gick hand saa gladelig 
for fruer oc iomffruer indt. 

13
"Her sidder i, fruer oc iomffruer 
oc møør oc gode-en quinde! 
oc miest all[-kieriste] moder min, 
alt om hun er her-inde! 

14
Her sidder i, min moder, 
met huide hender oc sløffue! 
huor
[4] skal maaske rettes til her.
er den søn, y fødde i løn?
 
hui bærer i guld-kronen saa høffue?" 

15
Lenge stod stolten Ellisborig, 
oc hun suarid icke it ord; 
de same kinder, som føre vor røde, 
di bleff saa sorte som iord. 

16
Hun tog guld-kronen aff hindis hoffuit, 
hinde kom saa manigt udi hoffue: 
"Rett aldrig fick ieg søn i løn, 
nu hielpe mig Gud oc vor frue!" 

17
"Høre y det, kiere moder min! 
tycker eder dett icke være skam, 
at y hauer dett saa lenge duldt 
werd moder adt slig en mandt? 

18
Høør i det, kiere moder min! 
alt huad ieg vill eder siige: 
y viser mig, huor min fader er! 
y skal tet icke lenge[r] thie." 

19
"Gack du dig i stoffuen ind, 
du kand vell føge dit ord: 
du kald den være fader din, 
som ridder de tiener for bordt." 

20
Dett vor ungen Axxel-voldt, 
hand axeler skar-logen-skindt; 
saa gaar hand i høffue-lofft 
for daner-konning indt. 

21
"Her sidder i, min kier fader! 
i dricker baade miød oc vin; 
ieg kallis at være en hitte-barn, 
dett tyct mig vere stor meen. 

22
Hør i dett, kiere fadder min! 
tycker eder dett icke vere skam, 
at y haffuer dett saa lenge duld 
ver fader ad slig en mandt?" 

23
Dett suarid daner-koning, 
oc saa tog hand oppaa: 
"Ieg er icke din fader, 
alt det du siger nu saa." 

24
Oc dett vor ungen Axxel-voldt, 
oc hand tog til sin kniff: 
"Y skall anten min moder ecte, 
eller dett skall koste eders liff." 

25
Dett vor fouert y kongens gaardt, 
oc glæde at ly[de] der-paa: 
Axeluold gaff sin moder bort, 
oc hans kiere fade[r] hinde tog. 

26
Dett vor ungen Axell-voldt, 
slaa op met huiden haandt: 
"Y-gaar vor ieg en hitte-barn, 
i-dag er ieg en kongens-søn." 
:: I lofftet der soffuer stolten Ellin. ::