Grevens Datter af Vendel

1
Ieg vore fød i fruer-stoffue
blant fruer oc høuiske møør:
sueffte de mig i silcke,
di skød mig udi ^[1] I udg.: "ud i". røør.
:: Der ingen mand skulle aff min sorrig ey vide. ::
2
Tyllig fick ieg stimoder,
hun vor mig icke god:
hun lade mig i en gylte skryn,
hun skød mig udi ^[2] I udg.: "ud i". floed.
3
En bølge baar mig til landet,
den anden [baar] [mig] fraa:
end giorde herre Gud min lycke saa god,
ieg icke søncke matte.
4
Dog giorde herre Gud min lycke saa god,
alt bølgenn ^[3] I udg.: "børen". bleste mig till landt:
der kam gangend saa vild en ulff
oppaa den heidestrandt. ^[4] I udg.: "huide sandt".
5
Der kam gangind saa vild en ulff,
hand tog mig i sin mundt:
saa førde hand mig saa listelig
i den grønne lundt.
6
Then same ville ulff
hand satte mig vid en træ:
da kam der gangend saa vild en hindt,
oc baar hun mig der fraa.
7
Der vor ieg i atte aar,
udi den vilde skoff:
ieg souff saa mangen søeden søffn
for inden den hinde-bou.
8
Ieg haffde icke ander foster-moder,
end den vilde hindt;
ieg haffde ey ander kleder-skyoel, ^[5] jfr. kleder-sed i Nr. 280 C 16,1 m. Anm.
end den grønne lyndt.
9
Der kam riddindis en rider,
en rider alt saa boldt:
hand skød ihiel min foster-moder
aff den grønne voldt.
10
Den samme rigen riider
suøbte mig i kaaben blaa:
hand førde mig til [sin] egen gaardt,
der mone ieg foster-moder faa.
11
Den same rigen ride[r]
loed foster mig y sit bur:
der bleff ieg saa lenge,
ieg bleff hans egen brudt.
12
Den første nat, wi ^[6]+1: I udg.: "wi". vdi sammen souff,
dett vor stor angest oc harm:
der kam hans frender ^[7] er maaské Fejl f. fiender. vrede,
the sloffue ham y min arm.
13
Nu er min sorrig saa mange-foldt,
som iomffruer spinder guld;
herre Gud giffue ham den ewige trøst!
hand vor saa dydig-fuldt.
14
Nu vill ieg mig i closter giffue,
i closter under øø:
ieg vill mig aldrig nogen mandt giffue,
ieg vill en iomffrue døø.
:: Der ingen mand skulle aff min sorrig ey vide. ::

Den ældste danske viseoverlevering