Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 61
Side: 120 r
Titel: Memering
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 14 Aa I 214-215
Kommentar: I 215
Generelle oplysninger: V. 4, Lin. 1-2 saavelsom V. 5, Lin. 1-2 mangler i Hdskr., som derved af to Vers gjør eet. Vedel har her hele de to sidste Linier af forrige Vers; men V. 5 begynder han rigtig med: Nam at ride.
I hs. udgør de sidste to verslinier i henh. strofe 4 og strofe 5 én strofe, jf. omtalen ovenfor; nemlig strofe 4. Heraf følger at udgavens strofe 6 svarer til strofe 5 i hs. og så fremdeles. Hs. har således 18 strofer mod udgavens 19 strofer.
1 | |
Mimering vor den mindste mandt, | |
som fødd vor paa Karl kongens landt. | |
:: Min skøniste iomffruer. :: | |
2 | |
Then mindste mandt, | |
s[om] f[ødd] v[or] p[aa] K[arl] k[ongens] l[andt]. | |
Førr hand bleff til verden baarn, | |
da vore hans kleder till ham skarnn. | |
3 | |
Till verden baren, | |
t[ha] v[ore] h[ans] k[leder] t[ill] h[am] s[karnn]. | |
Før hand nam at gange, | |
da bar hand brynen saa tunge. | |
4 | |
[Nam] [at] [gange], | |
[da] [bar] [hand] [brynen] [saa] [tunge]. | |
Før han nam at riide, | |
da bant hand suerd vid side. | |
[5] | |
[Nam] [at] [riide], | |
[da] [bant] [hand] [suerd] [vid] [side]. | |
Dett første hand kunde bære et swerdt, | |
da vor hand en kempe verdt. | |
6 | |
Bære it suerd, | |
daa vor hand en kempe verdt. | |
Saa gick hand till strande, | |
som kiøbmend laae for lande. | |
7 | |
Till strande, | |
som kiøbmend laae forlande. [1] I udg.: "for lande". | |
Hand saa sig under lide, | |
hand saae en rider kam ridind. | |
8 | |
Under liide | |
der kam en rider rendinde. [2] I udg.: "ridind". | |
Hand kam rendende saa hastig fram, | |
hans heste vor som en løffue gram. | |
9 | |
Hastig fram, | |
hans hest vor som en løffue gram. | |
"Hør du rider fager oc fin, | |
behøffuer du icke en liden skiold-dreng?" | |
10 | |
Foger oc fin, | |
viltu icke haffue en liden dreng?" | |
"Mig siunis, du est bode liiden oc ung, | |
du kand icke bære min bryne sa tung. | |
11 | |
Liden oc ung, | |
d[u] k[and] i[cke] b[ære] m[in] b[ryne] saa tung." | |
Mimmering vredis vid de ord, | |
hand slog den ridder fraa hest oc til iord. | |
12 | |
Vid de ord, | |
hand slog den ridder ned til iord. | |
End giorde hand ham miere meen: | |
hand slog hans hoffuid imod den steen. | |
13 | |
Mere meen: | |
hand slog hans hoffuid imod en steen. | |
Sa satte hand sig op at riide, | |
met andre kemper at striide. | |
14 | |
At riide, | |
met andre kemper at striide. | |
Der hand kam i grønen lundt, | |
der mødder h<am> Viderick Verlandsøn. | |
15 | |
I grønnen lund, | |
der mødde ham Viderick Vallandsøn. | |
"Vell møtte, goden ridder god, | |
wiltu ficte for skøne iomffruer? | |
16 | |
Ridder god, | |
viltu ficte for skiøne iomffruer?" | |
Det suaride Videricke Verlandsens: [3] I udg.: "Verlandsen". [4] Verlandsens (Skrivf.). | |
"Ieg møder dig, om ieg er en mandt." | |
17 | |
Verlandssøn: | |
"Ieg møder eder, om ieg er en mandt." | |
De fictede i dage oc end i too, | |
icke kunde de seyer aff huer-andre faa. | |
18 | |
Fictede i thoo, | |
icke kunde de seyer aff huer-andre faa. | |
Saa suore de dem udi stoldbrøder-lag, | |
at dett skulle vare till dome-dag. | |
19 | |
I staldbrøder-lag, | |
at det skulle vare til dome-dag. | |
Huore skulle dett vare en tiid saa lang: | |
dett kunde icke vare, til afften kam. | |
:: Min skiøne iomffruer. :: |