Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 61
Side: 120 r
Titel: Memering
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 14 Aa I 214-215
Kommentar: I 215
Generelle oplysninger: V. 4, Lin. 1-2 saavelsom V. 5, Lin. 1-2 mangler i Hdskr., som derved af to Vers gjør eet. Vedel har her hele de to sidste Linier af forrige Vers; men V. 5 begynder han rigtig med: Nam at ride.
I hs. udgør de sidste to verslinier i henh. strofe 4 og strofe 5 én strofe, jf. omtalen ovenfor; nemlig strofe 4. Heraf følger at udgavens strofe 6 svarer til strofe 5 i hs. og så fremdeles. Hs. har således 18 strofer mod udgavens 19 strofer.


1
Mimering vor den mindste mandt, 
som fødd vor paa Karl kongens landt. 
:: Min skøniste iomffruer. ::

2
Then mindste mandt, 
s[om] f[ødd] v[or] p[aa] K[arl] k[ongens] l[andt]. 
Førr hand bleff til verden baarn, 
da vore hans kleder till ham skarnn. 

3
Till verden baren, 
t[ha] v[ore] h[ans] k[leder] t[ill] h[am] s[karnn]. 
Før hand nam at gange, 
da bar hand brynen saa tunge. 

4
[Nam] [at] [gange], 
[da] [bar] [hand] [brynen] [saa] [tunge]. 
Før han nam at riide, 
da bant hand suerd vid side. 

[5]
[Nam] [at] [riide], 
[da] [bant] [hand] [suerd] [vid] [side]. 
Dett første hand kunde bære et swerdt, 
da vor hand en kempe verdt. 

6
Bære it suerd, 
daa vor hand en kempe verdt. 
Saa gick hand till strande, 
som kiøbmend laae for lande. 

7
Till strande, 
som kiøbmend laae forlande.
[1] I udg.: "for lande".
 
Hand saa sig under lide, 
hand saae en rider kam ridind. 

8
Under liide 
der kam en rider rendinde.
[2] I udg.: "ridind".
 
Hand kam rendende saa hastig fram, 
hans heste vor som en løffue gram. 

9
Hastig fram, 
hans hest vor som en løffue gram. 
"Hør du rider fager oc fin, 
behøffuer du icke en liden skiold-dreng?" 

10
Foger oc fin, 
viltu icke haffue en liden dreng?" 
"Mig siunis, du est bode liiden oc ung, 
du kand icke bære min bryne sa tung. 

11
Liden oc ung, 
d[u] k[and] i[cke] b[ære] m[in] b[ryne] saa tung." 
Mimmering vredis vid de ord, 
hand slog den ridder fraa hest oc til iord. 

12
Vid de ord, 
hand slog den ridder ned til iord. 
End giorde hand ham miere meen: 
hand slog hans hoffuid imod den steen. 

13
Mere meen: 
hand slog hans hoffuid imod en steen. 
Sa satte hand sig op at riide, 
met andre kemper at striide. 

14
At riide, 
met andre kemper at striide. 
Der hand kam i grønen lundt, 
der mødder h<am> Viderick Verlandsøn. 

15
I grønnen lund, 
der mødde ham Viderick Vallandsøn. 
"Vell møtte, goden ridder god, 
wiltu ficte for skøne iomffruer? 

16
Ridder god, 
viltu ficte for skiøne iomffruer?" 
Det suaride Videricke Verlandsens:
[3] I udg.: "Verlandsen".
[4] Verlandsens (Skrivf.).
 
"Ieg møder dig, om ieg er en mandt." 

17
Verlandssøn: 
"Ieg møder eder, om ieg er en mandt." 
De fictede i dage oc end i too, 
icke kunde de seyer aff huer-andre faa. 

18
Fictede i thoo, 
icke kunde de seyer aff huer-andre faa. 
Saa suore de dem udi stoldbrøder-lag, 
at dett skulle vare till dome-dag. 

19
I staldbrøder-lag, 
at det skulle vare til dome-dag. 
Huore skulle dett vare en tiid saa lang: 
dett kunde icke vare, til afften kam. 
:: Min skiøne iomffruer. ::