Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 59
Side: 117 r
Titel: Holger Danske og Burmand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 30 B I 393-394
Kommentar: I 397
Generelle oplysninger: Omkvæd: Dansk, et Par Gange: Danske.


1
Burmand holder i fellen ud, Burmand holder i felten ud,
hand lader sin skiold skinne: han lader sin skjold skinne:
sender hand bud til Unger-landz koning, sender han bud til Ungerlands konning,
om hand hauer datter vennen. om han haver datter vænen.
:: Udgierd Dansk hand vont seir aff Burmandt. :::: Holger Dansk han vandt sejr af Burmand. ::

2
"Ieg haffuer icke dotter uden en, "jeg haver ikke datter uden en,
iomffruv
[1] maaskee: iomffrue.
Gloriant de hende kalle:
 
jomfru Gloriant de hende kalde:
ieg haffuer hende koning Caruel giffuet, jeg haver hende konning Karel givet,
ieg tror ham vel med alle." jeg tror ham vel med alle."

3
Dett suarid iomffrue Gloriant, det svaret jomfrue Gloriant,
hun vilde icke lenger tie: hun ville ikke længer tie:
"Her er en fange i tornid inde, "her er en fange i tårnet inde,
ieg tror, hand skall eder biide." jeg tror, han skal eder bie."

4
"Viltu giffue mig ær
[2] I udg.: "dotter".
[3] Vedel (D, V. 10) har misforstaaet det. Jfr. Noten til Nr. 11, C, V. 3. Nærværende Afskrift er fra samme Haand som hine.
din,
 
"vilt du give mig ** din,
den iomffrue alt saa wen: den jomfrue alt så væn:
daa vill ieg fange dig Udgierd Danske da vil jeg fange dig Holger Danske
oc binde dig Caruel ene." og binde dig Karel ene."

5
Det vor iomffru Gloriant, det var jomfru Gloriant,
tog offuer sig kaaben god: tog over sig kåben god:
saa gick hun til fange-tarn, så gik hun til fangetårn,
som alle fanger lar.
[4] I udg.: "laa".
 
som alle fanger ***.

6
Dett daa vor den skøne iomffru, det da var den skønne jomfru,
hun robte offuer alle fanger: hun råbte over alle fanger:
"Suar mig, gode Udgierd Danske, "svar mig, gode Holger Danske,
om du est førr at gange." om du est før at gange."

7
"Her haffuer ieg liidg
[5] I udg.: "liigd".
[6] dvs. ligget.
y VIII aar
 
"her haver jeg ligt i otte år
alt som en arme fange: alt som en arme fange:
vel vorde eder, iomffrue Gloriant, vel vorde eder, jomfrue Gloriant,
det y vill til mig gange." det I vil til mig gange."

8
"Hørr y, gode Udgierd Danske, "hør I, gode Holger Danske,
ieg kand for
[7]+1: I udg.: "for".
for eder klage min vande:
 
jeg kan for for eder klage min vånde:
her er komen oppaa vor land her er kommen oppå vor land
en saa haarden mandt. en så hården mand.

9
Hand haffuer min fader beedit om mig, han haver min fader bedet om mig,
dett er en kempe saa leed: det er en kæmpe så led:
hand haffuer saa grum en hest, han haver så grum en hest,
som y haue nogen tid seet. som I have nogen tid set.

10
Manden er gram, oc hesten er grum, manden er gram, og hesten er grum,
det siger ieg eder for sant: det siger jeg eder for sand:
ieg haffuer hørt, at dett er vist: jeg haver hørt, at det er vist:
hand bider met ulffuens tand. han bider med ulvens tand.

11
Hand vill icke andet æde, han vil ikke andet æde,
end kiød aff christen[-]mandt: end kød af kristenmand:
icke vill hand andet dricke, ikke vil han andet drikke,
end blod med eeder blend." end blod med edder blandt."

12
"Eders fader haffuer eder en mand giffuit, "eders fader haver eder en mand givet,
koning Caruell er hans naffn: konning Karel er hans navn:
kand hand eder icke for trolle verie, kan han eder ikke for trolde værge,
daa gonger y ham till haandt. da ganger I ham til hånd.

13
Kunde y fly mig min hest igien, kunne I fly mig min hest igen,
min bryne oc suerd saa god: min brynje og sværd så god:
alt vill ieg giøre for eders skyldt: alt vil jeg gøre for eders skyld:
oc rydhe ham imod. og ride ham imod.

14
Koning Caruell er min stoldbroder troo, konning Karel er min staldbroder tro,
visseligen skall hand thet spøre: visseligen skal han det spørge:
at ieg skal lade mit liiff, at jeg skal lade mit liv,
føør Burmandt skall eder hiem-føre." før Burmand skal eder hjem føre."

15
Hun tog Udgierd aff tornid ud, hun tog Holger af tårnet ud,
hun lod ham klæder skierde: hun lod ham klæder skære:
ti satte ham der øffuerst til bord de satte ham der øverst til bord
oc skenckede ham vin hin klare. og skænkede ham vin hin klare.

16
Burmand kam der ridin i gaard, Burmand kom der ridend i gård,
hand acted den iomffrue hiem-førre: han agtet den jomfrue hjem føre:
Udgierd Dansk hand imod ham reed Holger Dansk han imod ham red
oc fick ham andet at giøre. og fik ham andet at gøre.

17
Saa fictede de i stunde thoo så fægtede de i stunde to
ock end paa den tridie: og end på den tredje:
saa satte de dem paa en steen, så satte de dem på en sten,
der ville de sidde at huille. der ville de sidde at hvile.

18
Det vor goden Burmandt Kammp, det var goden Burmand Kamp,
hand talled til Udgierd Danske: han talet til Holger Danske:
"Viltu troo oppaa min Gudt, "vilt du tro oppå min Gud,
daa vill ieg tage dig til fange." da vil jeg tage dig til fange."

19
Daa suarde goden Holgerd Dansk, da svarde goden Holger Dansk,
hand ypped først den kiiff: han yppet først den kiv:
"Først du komer til helffued,
[8] maaskee: helffuedis.
 
"først du kommer til helved,
sig, Udgierd sende dig did." sig, Holger sendte dig did."

20
Tillsamen daa red de herrer, tilsammen da red de herrer,
det vor thoo kemper stercke: det var to kæmper stærke:
sønder daa gick dieris gode hielme, sønder da gik deres gode hjelme,
oc glauend fløy langt i marck. og glavind fløj langt i mark.

21
The stride alt saa mandelig, de stride alt så mandelig,
de vor bode trett oc moodt: de var både træt og mod:
slagen bleff goden Burmand Kamp, slagen blev goden Burmand Kamp,
hand fall død til iord. han faldt død til jord.

22
Udgierd reed til den skøne iomffrue Holger red til den skønne jomfrue
oc gaff hende [hest] oc mand: og gav hende [*] og mand:
"Beholler nu selff eders festemand "beholder nu selv eders fæstemand
alt for den hedenske andt." alt for den hedenske ånd."
:: Udgierd Dansk hand vant seyer aff Burmandt. :::: Holger Dansk han vandt sejer af Burmand. ::