Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 57
Side: 113 r
Titel: Kong Sverker den unge
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 136 A III 223
Kommentar: III 228a
Generelle oplysninger: Omkvæd 1. Et saadant Bikvæd (Mellemstev) findes meget sjælden i fireliniede Vers. Det staar her antydet midt i hvert Vers, helt udskrevet kun ved 1ste og sidste.
Omkvæd 2. Saal. helt udskrevet ved 1ste og sidste Vers; ved V. 2 og 3: Saa hør mand S.; ellers kun Ordenes Forbogstaver.


1
Det vor ungen Suercki, det var ungen Sverke,
ganger for sin horre
[1] I udg.: "herre".
at stande:
 
ganger for sin ***** at stande:
:: Y-huilcken mand som der vor nær. :::: ihvilken mand som der var nær. ::
det vor stor ynck at høre der-paa, det var stor ynk at høre derpå,
saa kierde kom
[2] I udg.: "hand".
sine vande.
 
så kærte *** sine vånde.
:: Saa hørde mand Suercken. :::: så hørte man Sverken. ::

2
"Min broder udaff Suerig "min broder udaf Sverig
haffuer mig aff landet drøffuit: haver mig af landet drevet:
min
[3]+1: I udg.: "min".
min herre, i lader mig aff eders mendt!
 
min min herre, I lader mig af eders mænd!
ieg vill det erligen heffne." jeg vil det ærligen hævne."
:: [***]
[4] Saa hør mand Suercken.
::
:: * ::

3
"Ieg ville lade dig aff mine mendt, "jeg ville lade dig af mine mænd,
bode Sellandz-fader oc Iuder: både sjællandsfarer og jyder:
det er de beste slaffs-mend, det er de bedste slagsmænd,
som anten vill slaa eller skiude." som enten vil slå eller skyde."
:: [***]
[5] Saa hør mand Suercken.
::
:: * ::

4
Det vor om en hellig søndag, det var om en hellig søndag,
messen vor god at høre: messen var god at høre:
Suercke drager till Oresundt, Sverke drager til Øresund,
hand lader sit folck offuer føre. han lader sit folk over føre.

5
Suercke stander i fremer-staffn, Sverke stander i fremmerstavn,
oc seer hand udi sundt: og ser han ud i sund:
"Gud lad mig anten vinde seer i dag, "Gud lad mig enten vinde sejr i dag,
eller suncke till haffsens bundt!" eller sunke til havsens bund!"

6
Till-sammen daa foer de eddelige herre[r], tilsammen da for de ædelige herrer,
dett vor saa ynckelig en leeg: det var så ynkelig en leg:
det vor saa unt at staa i striid, det var så ondt at stå i strid,
huor sønnen faderen sweg. hvor sønnen faderen sveg.

7
Fram da red de eddelige danske, frem da red de ædelige danske,
de førde saa got it ord: de førte så godt et ord:
de sloge udaff de Vester-gyllings mendt, de sloge udaf de Vestergyllands mænd,
som bønder de meyde korn. som bønder de mejde korn.

8
Di danske de vaand saa stor en priss, de danske de vandt så stor en pris,
dett vor saa storlig en nød: det var så storlig en nød:
dett vor saa stort en mande-mordt, det var så stort en mandemord,
saa mangen bleff der dødt. så mangen blev der dødt.

9
De vor vel XVIII
[6]+1: I udg.: "XVIII{Hoej}M{/Hoej}".
[7] Hdskr. har: XVIII y, men dette y er aabenbart en Fordrejelse af m (mille) dvs. 1000.
y mendt,
 
de var vel atten i mænd,
der de aff Danmarck foer hen: der de af Danmark for hen:
der kam till
[8]+2: I udg.: "icke till-bage".
icke bage igien
 
der kom til ikke **** igen
uden tree oc tryssuer fem. uden tre og trysser fem.

10
Emellem bierge oc dale imellem bjerge og dale
der gielder baade ugle oc ørn: der gjælder både ugle og ørn:
der græder saa mangen encke, der græder så mangen enke,
oc halff flere faderløsse børn. og halv flere faderløse børn.

11
De fruer de sider i høffue-lofft, de fruer de sidder i højeloft,
de vinter, dieris herrer skulle komme: de venter, deres herrer skulle komme:
:: I-huilcken mand som der vor ner. :::: ihvilken mand som der var nær. ::
hesten di kamme blodig hiem, hesten de komme blodig hjem,
oc sadelen de vor tome. og saddelen de var tomme.
:: Saa hørde mand Suercken. :::: så hørte man Sverken. ::