Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 56
Side: 110 v
Titel: Grimilds Hævn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 5 Ba I 47-48
Kommentar: I 53b + III 771a + IV 601
Generelle oplysninger: Haandskriftets Verseinddeling er betegnet ved Romertal, Udgiverens ved Ziffre.
Udgaven har foretaget en anden versinddeling end den, der findes i hs. Mod udgavens 33 strofer er visen inddelt i blot 17 strofer af varierende længde i hs. I DgF er dette angivet via 2 forskellige strofenummereringer; udgavens versinddeling, som er fulgt i nærværende viseversion, er angivet med arabiske tal (1-33), og håndskriftets versinddeling er angivet med romertal (1-17). Sidstnævnte er i nærværende vise angivet via noter. Hver gang hs. påbegynder et nyt vers, forefindes en note med ordlyden: "Her påbegyndes strofe nr. [romertal] i hs.". Håndskriftets versinddeling dækker over flg. strofer i udgaven: I: 1-2, II: 3-4, III: 5-6, IV: 7-8, V: 9-10, VI: 11-12, VII: 13-14, VIII: 15-16, IX: 17-18, X: 19-20, XI: 21-22, XII: 23-24, XIII: 25, XIV: 26-27, XV: 28-29, XVI: 30-31, XVII: 32-33.


1
[1] Her påbegyndes strofe nr. I i hs.
Dett vor fru Kremoldt, 
hun lod miøden blende: 
thet vor saa mangen fri helled, 
hun budet effter sendt. 

2
"Du bed dennom komme til orloff, 
du bed dennom komme till krigs: 
der skal saa mangen fri helled 
forlade sith unge liiff." 

3
[2] Her påbegyndes strofe nr. II i hs.
Dett vor Helli Hagens moder, 
hun drømpte saa underlig: 
at den gode foole styrte, 
som hand skulle hen
[3] Versemaalet synes for hen at kræve et Tostavelsesord; jeg formoder hemen = oldn. heiman; thi heden giver ikke passende Mening. (S. Bugge.)
riide. 

4
"Denn drøm hand haffuer at sede, 
kiære som
[4]+1: I udg.: "sønne min".
[5]+1: som møye (hvilket baade kan være en Hørefejl og en Skrivfejl, snarest dog det sidste).
møye: 
vocte dig alt fuld saare vell, 
din søster forraade dig." 

5
[6] Her påbegyndes strofe nr. III i hs.
Dett vor Helle Hagen, 
hand red fram vid den strandt: 
hand fand paa den mare-viiff 
paa den huid sandt. 

6
"Sige mig det, god maræ,
[7]L. 1-2: Her skal vistnok, med en anden Linjedeling, læses: /Sig mig det, god maræ-mon,//du est en kunstig quinde./ mon i maræ-mon da vel = oldn. "man": Pige, hvoraf ogsaa mare-minde (mind, mynd) i A 6, 7, 10, Mareminde i DgF Nr. 115 B 19, der svarer til gl. tysk "merimenni", "mereminne", maa udledes (se Oscar Schade, Altdeut. Wörterbuch, 1866), hvorledes saa end oldn. "marmennill" og norsk "marmæle" skulle forklares. (Ogsaa Natte-Maren, oldn. mara, kaldes "Mareminde", Thiele, Danm. Folkesagn, III, 191.)
 
mon
[8] Skrivf. f. men?
du est en kunstig
[9] dvs. begavet med overnaturlig Viden; jf. oldn. "kynstr", Trolddom, "konstr", kløgtig Udvej. (S. Bugge.)
quinde: 
skal ieg paa dig
[10]+1: I udg.: "det hedenske".
[11]+1: dig hodemske (hvilket sikkert er en Skrivfejl).
hodemske landt 
forlade unge liiff min?" 

7
[12] Her påbegyndes strofe nr. IV i hs.
"Hør du Helli Hagen, 
du est en rider god: 
nock haffuer du paa din egene landt 
de borriger alt saa gode. 

8
Du haffuer bode guld oc sølff, 
fester oc borger rød: 
kommer du i det hedenske landt, 
daa bliffuer du raadd till dødt." 

9
[13] Her påbegyndes strofe nr. V i hs.
Dett vor Helli Hagen, 
hand vredis vid de ord: 
hand sla den arme mare-viff 
neder till den iord. 

10
"Der da maa du ligge død 
paa den huide sandt: 
fuld vell vill ieg affter komme 
aff den henske land." 

11
[14] Her påbegyndes strofe nr. VI i hs.
De rede uden for den port, 
tho saa erlige
[15] er vistnok et senere Udtryk, der er kommet ind i Steden for edlige. (S. Bugge.)
mend: 
de vore vell klede i silcke, 
dieris heste vell springe kandt. 

12
De sloge paa de porte, 
dett gielde i den slott: 
"Huor er nu den porterner, 
som oss skal lade op?" 

13
[16] Her påbegyndes strofe nr. VII i hs.
Dett daa suarid den portener 
saa listelig under skind: 
"Ieg tør icke for min frue 
saa lade eder indt." 

14
Hand gick til fru Kremold, 
spurde hand hinde saa brat:
[17] L. 2-4; oplade rimer ikke paa brat (udtalt bratt eller braatt). Oprindelig har her lydt braatt ∼ lade op; jf. V. 12: slott ∼ lade op. (S. Bugge.)
 
"Her holder tho riider for vor borg, 
de beder mig oplade. 

15
[18] Her påbegyndes strofe nr. VIII i hs.
Her holder uden for vor gaard 
tho saa erlige mendt: 
de ere kledde i silcke, 
dieris heste vel springe kand. 

16
Den ene hand fører en fidel-bowe, 
den anden fører en øffne;
[19]L. 2-4: Rimordene vel egentlig ørn ∼ skiøn. (S. Bugge.)
 
det vil ieg for sanden sige: 
det er tho kemper stercke." 

17
[20] Her påbegyndes strofe nr. IX i hs.
Det suarid fru Kremald, 
saa suarid hun der-till: 
"Det er Helli Hagen 
oc Falckor Spillemandt; 
bode er dett min brøder, 
dett siger ieg for sant." 

18
Neder ginge fruer oc iomfruer, 
skodde de ridders gang: 
di vore smalle i middi 
oc vell til maade lange. 

19
[21] Her påbegyndes strofe nr. X i hs.
Det vor fru Kremald, 
tog offuer sig skarlogen-skind, 
saa gick hun y gaarde 
oc baad de helled ind. 

20
"Her maa ingen suerde 
paa dett slott nu drage: 
mig tyck
[22] dvs. tyckt.
dett saa ilde at være, 
koning Segfred hand bleff stagen."
[23] I udg.: "slagen".
 

21
[24] Her påbegyndes strofe nr. XI i hs.
"Ieg voog koning Geffred 
met min egen haand, 
ieg gaff koning Otte lin,
[25] Hvis Navnet bør læses Ottelin, som Vedel vil, saa maa gaff være en Skrivf. f.: vog. Men kan det: at give en Lin være en Talemaade for: at dræbe, saa bliver Navnet: Otte.
 
dett vor saa from en mandt. 

22
Daa myste ieg min bryne god 
i dett samme slag; 
[ieg] [myste] [oc] min gode hest, 
for Troyen som wi laa." 

23
[26] Her påbegyndes strofe nr. XII i hs.
Hun fulde ham paa saa stor en sall 
till hundrit kemper fin:
[27] er vel nærmest en Forvanskning enten af sin' eller af ind; intet af disse to Ord giver dog godt Rim paa heendt (dvs. Hænd'). (S. Bugge.)
 
alle stod de mod de rider thoo 
met dragen suerdt i heendt. 

24
"Er her nogen inde, 
der min broder vil vege:
[28]L. 2-4: At rød er det rette Rimord, ses af A 28 og B 8; L. 2 har da vel lydt: vil slaa min broder død eller: min broder vil staa til døde. (S. Bugge.)
 
daa maa de raade hans guld oc sølff, 
dertil hans borg saa rød." 

25
[29] Her påbegyndes strofe nr. XIII i hs.
Dett hørde Falcko Spillemandt, 
hand snart offuer borden spranck: 
ham glede suerdt aff skeede, 
de dørre aff ierne spranck; 
end fick hand udi sin haand
[30] L. 5-6: Disse to Linjer høre til et eget Vers, som fuldstændiggjøres ved A 31. (S. Bugge.)
 
saa stor en stoll-stang. 

26
[31] Her påbegyndes strofe nr. XIV i hs.
Der hand fick den store stong, 
da bleff hand saa glad, 
hand slaa vel XXX kemper 
udaff sine stercke slag. 

27
"Eia," sagde Falckor Spille-mandt, 
"nu gaar min fiddel i lawe." 
Da slog Hille Hagen 
XX det same slag. 

28
[32] Her påbegyndes strofe nr. XV i hs.
Dett vor fru Kremald, 
hun giorde sig saa vred: 
"Beder mattu dig hieme ver, 
end du her ud-red. 

29
Her er vel hundre encker, 
før du lader denne stredt." 
Dett suar Helli Hagen: 
"Dett haffuer du selff flyed." 

30
[33] Her påbegyndes strofe nr. XVI i hs.
Dett vor Helli Hagen, 
hand løste op hielmen sin: 
"Mig brender alt saa sare 
under haarde bryne min. 

31
Ieg er bode træt oc mod 
alt aff hierte min: 
giff dett Gud udi Himmerige, 
ieg haffde en horn met vin." 

32
[34] Her påbegyndes strofe nr. XVII i hs.
Hand strøg op sit hielmenet, 
hand drock aff mande-blodt: 
"In nomen din"
[35] er plattydsk. Det synes fremkommet ved urigtig Læsning af: in nomine domini (forkortet: dni), som A har. (Det samme Udraab: "Nomine Domini" lægges Diderik af Bern i Munden i Der grôze Rôsengarte, V. 263 i W. Grimms Udgave.)
 
vor Helled Hagens ord. 

33
"Nu ligger alle fru Kremolds kiemper 
slagen død til iord, 
oc der-til Falckor Spillemandt, 
min hierte kiere broder: 
ussen maa ieg sige, 
dett ieg heden foer."