Greve Genselin

1
Det vor greffue herre Gesseling,	det var greve herre Genselin,
hand taled til moder sin:	han talet til moder sin:
"Ieg vill ride mig op aff landt	"jeg vil ride mig op af land
oc freste mandom min."	og friste manddom min."
:: Vell op før dag, wi kommer offuer den heden. ::	:: vel op før dag, vi kommer over den heden. ::
2
"Wiltu ride op aff land,	"vilt du ride op af land,
oc siger du mig saa:	og siger du mig så:
daa vill ieg giffue dig hesten god,	da vil jeg give dig hesten god,
mand kaller Karl hin graa."	man kalder Karl hin grå."
3
Hans moder sagde met storlig ære: ^[1] L. 1-2; Disse to Linier have intet ægte Præg. Skriveren har nok, for en Afvexlings Skyld, sat dem istedenfor de to sidste Linier af forrige Vers, der skulde været gjentagne.	hans moder sagde med storlig ære:
"Iegh giffuer dig foole hin gode:	"jeg giver dig fole hin gode:
du tørst aldrig spore paa spende	du tørst aldrig spore på spænde
oc aldrig drage hielm oppaa.	og aldrig drage hjelm oppå.
4
Ingen kiempe tør du skiøde."	ingen kæmpe tør du skyde."
[] ^[2] L. 2-4; til hvilke der i Hdskr. er ladet Plads aaben, maae have svaret til* A, V. 3; C, V. 4.	[*]
[*]	[*]
[*]	[*]
5
Det vor greffue Gesserlin,	det var greve Genselin,
hand reedt under grønnen liide:	han red under grønnen lide:
der møtte ham lidell Tilmanthin,	der mødte ham lidel Tilmanthin,
hand baad ham holde oc biide.	han bad ham holde og bie.
6
"Vel møt, unge Tilmanthin,	"vel mødt, unge Tilmanthin,
huor laa du i nat?"	hvor lå du i nat?"
"Ieg laa mig paa Bratting-borg,	"jeg lå mig på Brattingborg,
der hugge de ild aff hat."	der hugge de ild af hat."
7
Det suard greffue her Gesserlin,	det svard greve her Genselin,
hand bleff under hielmen rødt:	han blev under hjelmen rød:
"Som mendt vell, liden Tilmandthin,	"som mænd vil, liden Tilmanthin,
du taler din egen død."	du taler din egen død."
8
Det vor greffue her Gesserlin,	det var greve her Genselin,
hand sit suerd ud-drog:	han sit sværd ud drog:
det vor liden Tilmandtin,	det var liden Tilmanthin,
hand all y stycker hogg. ^[3] Rettelse af Skriveren for: hugg.	han al i stykker hug.
9
Saa red hand till Brattings-borg,	så red han til Brattingsborg,
hand slog paa porten med skafft:	han slog på porten med skaft:
"Er her nogen kempe godt,	"er her nogen kæmpe god,
som ficte vill met mact?"	som fægte vil med magt?"
10
Det vor herre Iffuer Blaa,	det var herre Iver Blå,
hand vende sig i vester:	han vendte sig i vester:
"Hielp, Iesu Marie søn,	"hjælp, Jesu Mariæ søn,
ieg høør nu kiempe-røst!"	jeg hør nu kæmperøst!"
11
Det vor greffue her Gesserlin,	det var greve her Genselin,
kaste hielm offuer halss med skiel:	kaste hjelm over hals med skel:
det hørde hans kiere moder	det hørte hans kære moder
offuer trende lande well.	over trende lande vel.
12
Den frue hun vogner om mide-nat	den frue hun vågner om midjenat
oc taler till herre sin:	og taler til Herre sin:
"Herre Gud[-]fader i Himmerig	"Herre Gudfader i himmerig
hand raade for sønne min!"	han råde for sønne min!"
13
Till-samell daa rede the gode helled,	tilsammel da rede de gode helled,
de vore thoo kemper saa sterck:	de vare to kæmper så stærk:
det vor herre Iffuer Blaa,	det var herre Iver Blå,
hand dreff langt i marck.	han drev langt i mark.
14
"Hør du, grøffue her Gesserlin,	"hør du, greve her Genselin,
viltu lade mig leffue:	vilt du lade mig leve:
ieg haffuer mig en festemøø,	jeg haver mig en fæstemø,
hinde vill ieg dig giffue."	hende vil jeg dig give."
15
"Ieg vill ey din festemøø,	"jeg vil ej din fæstemø,
y ecte vill ieg leffue:	i ægte vil jeg leve:
giff mig Solenta, søster din,	giv mig Solenta, søster din,
saa vill ieg lad mig nøye."	så vil jeg lad mig nøje."
16
Saa reede de til brøllup stor,	så rede de til bryllup stor,
som de kunde allermiest:	som de kunne allermest:
de baad til de beste kemper,	de bad til de bedste kæmper,
som de kunde fange all-fleist.	som de kunne fange alflest.
17
De bød Viderick Vallandzen,	de bød Viderik Vellandsen,
sterck Tyderick udaff Bern:	stærk Diderik udaf Bern:
de bød Holgerd Dansk,	de bød Holger Dansk,
hand vill stride saa gern.	han vil stride så gern.
18
De bød mester Hillebrandt,	de bød mester Hillebrand,
Siuord Snaren-suend	Sigvard Snarensvend
oc XII udaff de stercke kemper,	og tolv udaf de stærke kæmper,
de skulle følge bruden hiem.	de skulle følge bruden hjem.
19
Der kom Lang-been Redskier,	der kom Langben Risker,
hand skulle med bruden riide:	han skulle med bruden ride:
did kom koning Segfoed,	did kom konning Sigfred,
sig selff til angist oc quide.	sig selv til angest og kvide.
20
Det vor frue Kremmold,	det var frue Kremold,
hun skulle bruden reede:	hun skulle bruden rede:
hun lod sine fødder med ierne slaa,	hun lod sine fødder med jerne slå,
sine finger med staall om-smede.	sine fingre med stål omsmede.
21
Der kom frue Brimall, ^[4] En Prik vilde gjort det til Briniall.	der kom frue Biral,
hunn bode for norden field:	hun bode for norden fjeld:
hun[dret] vor de kemper gode,	*** var de kæmper gode,
der hinde fulde landet imellom.	der hende fulgte landet imellem.
22
De fuld brud y brude-huss,	de fulgt brud i brudehus,
hinde tycte det være god nest:	hende tykte det være god næst:
hun oodt op IV tønder grød,	hun åd op fire tønder grød,
de smager hind all-best.	de smager hend albedst.
23
Vell VI øxen-krop ood hun op	vel seks øksenkrop åd hun op
oc XV suine-flycke:	og femten svineflykke:
VII tønder øll drack hun der-till,	syv tønder øl drak hun dertil,
saa tog hun til at hicke.	så tog hun til at hikke.
24
Der hun haffde ædit saa megen grødt	der hun havde ædet så megen grød
oc XV fæde suine:	og femten fede svine:
der hun kam i salend ind,	der hun kom i salen ind,
hun glemte icke maaltid syn.	hun glemte ikke måltid sin.
25
De fulle bruden y salen ind,	de fulgte bruden i salen ind,
daa trudit hindis skindt:	da trudet hendes skind:
saa tog de XIII alne aff muret ned,	så tog de tretten alne af muret ned,
før hun kunde trenge sig ind.	før hun kunne trænge sig ind.
26
Saa satte de bruden paa bencke,	så satte de bruden på bænke,
saa sagt daa satte de hende ned:	så sagt da satte de hende ned:
bencken vore aff malmer-steen,	bænken vare af malmersten,
de reffning ^[5] I udg.: "reffnid". y iorden vid.	de revning i jorden ved.
27
Vel XV øxen-krope ood hun op	vel femten øksenkrop åd hun op
oc XVIII suyne-flycke:	og atten svineflykke:
II lest øøll drack hun dertil,	to læst øl drak hun dertil,
førr hun kunde tørsten slycke.	før hun kunne tørsten slukke.
28
Det daa saa ^[6] Hdskr. maaskee: sae. den brude-gam,	det da så den brudegom,
hand houid saa ilde at:	han huget så ilde ad:
"Aldrig saae ieg nogen unger brud	"aldrig så jeg nogen unger brud
æde saa megit madd."	æde så meget mad."
29
De begynte en skricke-dantz	de begyndte en skrikkedans
alt udi de grønne stee:	alt udi de grønne sted:
den mindste kempe i dantzen	den mindste kæmpe i dansen
vor vell XV alne offuer knee.	var vel femten alne over knæ.
30
Vell vor de XVIII kemper god,	vel var de atten kæmper god,
der fulde bruden i dantz:	der fulgte bruden i dans:
da reffned mur medt malmesteen,	da revnet mur med malmesten,
nar hun begynte at suantz.	når hun begyndte at svans.
31
De skreff kretzen paa den iord,	de skrev kredsen på den jord,
the traad ind kemper stercke:	de trådt ind kæmper stærke:
de vilde daa ficte for ungen brudt	de ville da fægte for ungen brud
oc driffue det stor hoffuerck.	og drive det stor hovværk.
32
Den unge brud spranck fraa brude-benck,	den unge brud sprang fra brudebænk,
hun haffde tho hender sløue:	hun havde to hænder sløve:
Langben Redskier tiill hinde traad,	Langben Risker til hende trådt,
god euentyr mone de prøffue.	god eventyr monne de prøve.
33
Ther dantzid bord oc bencke,	der danset bord og bænke,
oc ilden fløye aff haat,	og ilden fløje af hat,
ud daa løbe de kiemper god:	ud da løbe de kæmper god:
"Oc hielper nu, moder Skratthe!"	"og hjælper nu, moder Skratte!"
:: Vel op før dag, wi kommer offuer heden. ::	:: vel op før dag, vi kommer over heden. ::

Den ældste danske viseoverlevering