Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 52
Side: 90 v
Titel: Trolden og Bondens Hustru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 52 Ac II 148
Kommentar: -
1 | |
| Der ligger en vold y Vester-haff, | |
| der acter en bonnde at bygge: | |
| hand fører did baade høg oc hundt, | |
| oc acter der sielff at bliffue. | |
| :: De villeste diur i skoffuen. :: | |
2 | |
| Hand setter der stolper, hand ligger der bielker, | |
| oc lader sig saare for-haste: | |
| spurde trollen, i bierget vor, | |
| i-huem der bonget saa fast. | |
3 | |
| Ud da kam den lille trol, | |
| hand vor icke støre end myre: | |
| "Her er kommen en christen mandt, | |
| hand vill oss plat fordriffue." | |
4 | |
| Somme fløye øster, oc somme fløye vester, | |
| somme fløye nørr oppaa: | |
| some fløie nier i dyben dall, | |
| ieg troer, de ere der end-nu. | |
5 | |
| De vor vel siw oc hundre trolle, | |
| de sammellede dem i en ring: | |
| saa gick de dem til bondens gaard, | |
| der vill de sette dieris ting. | |
6 | |
| Den bonde ud aff vinde [1] I udg.: "vindue [?]". saae, | |
| hand saae de trolle leede: | |
| "Min edelige frue, Gud naade oss vell! | |
| det koster nu alle vore liffue." | |
7 | |
| Den høstru hun fand den snilde raadt: | |
| hun satte de trolle til bord, | |
| hun satte for dem bode øll oc madd | |
| oc gaff dem gode ord. | |
8 | |
| Først daa suarde den ledeste troll, | |
| saa tog hand oppaa: | |
| "Bonde, ieg vil din hustru haffue, | |
| dit liff oc alt det du aa." | |
9 | |
| Bonden suarde det beste hand torde: | |
| "Lad mig min høstru beholle: | |
| tag du saa baade huss oc børn, | |
| det haffuer du vel i vold." | |
10 | |
| Trollen suarde: "Hun skal mig haffue;" | |
| hand tog hinder i sin arm: | |
| høstruen bleff rødt som blodt, | |
| hun vore aff hierte harm. | |
11 | |
| Hun skulle ham kyse oc tage i faffn, | |
| det giørde hinde alt saa vee: | |
| det bleffue end den liediste dieffuell, | |
| hun ville met øgen see. | |
12 | |
| Den frue hun bleff aff hiertet vee: | |
| "Nu hielpe Gud-fader søn!" | |
| den tridie kyss, hun hannem kyste, | |
| det bleff en rider skøn. | |
13 | |
| "Tack haffue tro bondens hustrue, | |
| ieg prisser dig, i-men ieg leffuer: | |
| wiltu hannem helder, din bonde, end mig? | |
| ieg vill dig koorid giiffue." | |
14 | |
| "Du edelig ridder, du tack din Gud, | |
| som oss haffuer frelsit aff vaade: | |
| leffue [2] I udg.: "loffue". du dig en iomffrue skøn, | |
| met glæde saa leffuit [3] I udg.: "leffue". wi baade." | |
| :: De villiste diur i skoffuen. :: |