Helligbrøden

1
Her Nielus oc herre Timand
de vore thoo stold-brøder bode:
oc de rede dennom at bede de diur
alt om en paske-morgenn.
:: Den ene hand vinder den anden alle diur aff. ::
2
The rede fram at kircke oc closter,
oc messen gaff de icke giemme:
men der de komme paa heden,
der tolde dee huer-andre deris drømme.
3
"Meg drømpte om min stene-stu,
stod all udi brendende low:
der brende min moder ind
oc saa min skøne iomffru.
4
Meg drømpte om min steenstue,
laa all udi brendende gløø:
der brende inde min moder
oc saa min feste-møø.
5
Oc ieg vor mig bort-ridende
alt offuer saa breden ^[1] I udg.: "bred en". broe:
alt det vand, der under løb,
det vor som løffret bløe." ^[2] I udg.: "bloe".
6
Oc frem daa red de stold-brøder tho
offuer en saa grøn en lide:
"Saa mend vid, herre Nielus,
ieg drømpte io saa underlig.
7
Meg drømpte om min steenstue,
laa all udi brendende brandt:
der brende inde min broder,
oc min fader hand miste en haandt.
8
Meg drømpte om min støffle,
de vore all fulde met blod:
min ganger hand slog mig under sig
oc løb till villende stodt."
9
Det vor herre Nielus,
hand gaff de drøme udi giemme:
"Oc hør du, herre Tidemandt,
oc vi ville riide hiem."
10
Dett vor herre Nielus,
hand bar for drøme stor faare:
oc der spranck op saa liden en diur,
som mandt pleir at kalde en hare.
11
Dett vor herre Tidemandt,
hand gaff icke den drøm igemme:
"Alt skal ieg bede den hare,
før ieg skal ride hiem."
12
Dett daa suared den lille hare,
hun talde en ord saa stuort:
"Beder du mig med hunde i dag,
du fører mig aldrig bort.
13
Bieder du mig met hunde i dag,
y morgen komer ieg paa fad:
i-huilcken suendt, som aff mig eder,
hand vorder aldrig gladt."
14
Frem daa red de stold-brøder thoo
gemmel saa grøn en lundt:
oc de yppett dennem en trette
om begis dieris heste oc hunde.
15
"Oc ieg vill icke rosse, ^[3]L. 1-2: ere fordærvede her.
min hund haffuer ieg icke her:
det vill ieg for sanden sige:
oc karskest er min hest."
16
"Langt bedre vor dett, du iomffrue-suendt,
du snacket met iomffrue din:
end du rider her i marcken udt
oc spatter ganger min."
17
"Dett du kaller mig en iomffrue-suendt,
der-for vill ieg icke vige:
saa vell maa stolt iomffrue Mettelille
være fruve Citzels lige."
18
Dett vor herre Nielus,
hand stod daa neder till iordt:
de spadske ord vill hand heffne,
førindt hand vill ride buort.
19
Samen daa gick de stald-brøder thoo,
de sloges bode till foeds:
oc samen løb beggis deris heste,
de bedis oc de slogis.
20
Samen da løb deris heste,
de bedis aff stor nødt:
oc samen da løb deris hunde,
de reffue hind-anden till dødt.
21
Fuld ilde daa vor de hunde født,
som laae under deris bordt:
de staldbrøder slaar huer-ander i-hiell,
der ginge for ingen buodt.
22
Saa saare daa sørget iomffrue Mettelille,
her Nielus festemøø:
saa giorde oc hine stolte frue Citzelle,
hun mone udi sorgen døø.
:: Den enne hand vinder den anden alle diur aff. ::

Den ældste danske viseoverlevering