Nederlaget i Ditmarsken

1
De fugle ginge y ett underlig raadt,	de fugle ginge i et underlig råd,
for di ville haffue den same braadt,	for de ville have den samme brad,
som lenge vor øødt oc mangen mand kommer till slette.	som længe var ødt og mangen mand kommer til slette.
2
Der kom fluend en fluct mett staar,	der kom flyvend en flugt med stær,
de viste dennom ingen vey at vere,	de vidste dennum ingen vej at være,
de haffde act att flue saa gent,	de havde agt at flyve så gent,
haffde dett icke bleffuen dennom for-meent,	havde det ikke bleven dennum forment,
di brøde riiss, de bygte dennom der[-]till en bur.	de brøde ris, de bygte dennum dertil en bur.
3
Der laa de saa lenge udi,	der lå de så længe udi,
de viste dennom ingen vey at flue,	de vidste dennum ingen vej at flyve,
saa bleffue de swegen aff den, der de vell trode.	så bleve de svegen af den, der de vel trode.
4
Der kom fluende en flugt mett suanner,	der kom flyvende en flugt med svaner,
de hagde saa brede vinge,	de havde så brede vinge,
de stedis saa fastelig offuer den bane,	de stedtes så fastelig over den bane,
ieg vinter, det fortryde end alle dine,	jeg venter, det fortryde end alle dine,
dett kinder end paa den store skade, der de finge.	det kender en på den store skade, der de finge.
5
Griff oc game de ginge til-samme,	grib og gamme de ginge tilsamme,
de vilde huer-anden icke vige,	de ville hveranden ikke vige,
de andre smaa fugel de flyde met skamme,	de andre små fugle de flydte med skamme,
de actett icke det, der effter mone komme,	de agtet ikke det, der efter monne komme,
y-huor de findis, de motte icke vere der lige.	ihvor de findes, de måtte ikke være der lige.
6
Gert falck hand lod sig der-till thee,	Gert falk han lod sig dertil te,
hand ville icke lenger bie,	han ville ikke længer bie,
hand saa fastelig offuer den heed,	han så fastelig over den hed,
hand ville icke følge sin egen rede,	han ville ikke følge sin egen rede,
de andre sma fugle de ligge vid balgars ^[1]Kalkar I 96b: Balger, no. den, som elsker klammer og slagsmål; Kalkar I 97a: Balger, no. ?, måske = balk ndf. (skillevæg). side.	de andre små fugle de ligge ved ******* side.
7
I-huo som uglen tager til høgg,	ihvo som uglen tager til høg,
hand skall om natten fare,	han skal om natten fare,
om dagen er hand met trøg,	om dagen er han med trygd,
hand skiuler sig bode under eeg oc bøg,	han skjuler sig både under eg og bøg,
det siger den fugel, som fremmerst vor y den skare.	det siger den fugel, som fremmerst var i den skare.
8
Eiler Geede saa heder handt,	Ejler Gede så hedder han,
Christ giffue vor siel god naade!	Krist give vor sjæl god nåde!
vor hand skild vid Paradiss,	var han skilt ved Paradis,
hans sell faar aldrig anten roo eller lisse,	hans sjæl får aldrig enten ro eller lise,
der Danmarck haffuer vollet till stoere høielige skade.	der Danmark haver voldet til store højelige skade.

Den ældste danske viseoverlevering