Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 48
Side: 81 v
Titel: Knud af Myklegaard
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 479 Aa VIII 218-220
Kommentar: VIII 234a
1 | |
| Møgelgaard oc Spanner-landt | Møgelgård og Spannerland |
| dennom skyll saa langt paa lædt; | dennum skil så langt på led; |
| dett vor de ædelige herrer, | det var de ædelige herrer, |
| de brøde huer-anders breff. | de brøde hverandres brev. |
| :: De ærlige sønner oc de riige. :: | :: de ærlige sønner og de rige. :: |
2 | |
| "Hør du, Peder[-]lille, | "hør du, Pederlille, |
| du est min neste frende: | du est min næste frænde: |
| du skalt fare mit erinde | du skalt fare mit ærinde |
| oc ind till Spanner-landt." | og ind til Spannerland." |
3 | |
| Swaret dett Peder[-]lille, | svaret det Pederlille, |
| som hand haffde værit vredt: | som han havde været vred: |
| "Fare ieg i-aar till Spanner-landt, | "fare jeg i år til Spannerland, |
| i seer mig aldrig meer!" | I ser mig aldrig mer!" |
4 | |
| Hand tog possen paa sin bag | han tog posen på sin bag |
| oc pellegrims-staff i hende; | og pilegrimsstav i hænde; |
| saa gaar hand den longe vey | så går han den lange vej |
| alt ind till Spanner-lande. | alt ind til Spannerlande. |
5 | |
| "Hell sider y, Spanner-koning, | "hel sidder I, spannerkonning, |
| alt offuer eders breden bordt; | alt over eders breden bord; |
| dett er Knudt aff Møgellgaardt, | det er Knud af Møgelgård, |
| hand sender eder breff oc ordt." | han sender eder brev og ord." |
6 | |
| Dett vor Spanner-koning, | det var spannerkonning, |
| der hand de breffue saa: | der han de breve så: |
| hand tog ud sin lidel kniff, | han tog ud sin lidel kniv, |
| hand skar dennom i støcker smaa. | han skar dennum i stykker små. |
7 | |
| Melte dett Peder[-]lille, | mælte det Pederlille, |
| thi [breffue] [haffde] hand saa skære: [1] I udg.: "kære". | de [*] [*] han så skære: |
| "Er de breffue saa farlig screffuen, | "er de breve så farlig skreven, |
| men y maa dennom icke lesse?" | men I må dennum ikke læse?" |
8 | |
| "Du thie quar, [2] I udg.: "qu[e]r". Peder[-]lille, | "du tie kvær, Pederlille, |
| du matt mig icke suare! | du måt mig ikke svare! |
| saa offte haffuer fader din | så ofte haver fader din |
| værit paa min skade. | været på min skade. |
9 | |
| Siu tønner aff dett huide sølff | syv tønder af det hvide sølv |
| dett skattet din fader fraa mig; | det skattet din fader fra mig; |
| ty tønner aff det røde guld | ti tønder af det røde guld |
| vill ieg icke haffue for dig!" | vil jeg ikke have for dig!" |
10 | |
| Suaret dett Peder[-]lille, | svaret det Pederlille, |
| hand vor saa bradt at høre: | han var så brat at høre: |
| "Huad kand ieg der-y volde, | "hvad kan jeg deri volde, |
| min fader ville dett giøre?" | min fader ville det gøre?" |
11 | |
| "Hør du, Peder[-]lille, | "hør du, Pederlille, |
| haffuer du icke føre hørdt, | haver du ikke førre hørt, |
| at dett skulle grissen gielde, | at det skulle grisen gælde, |
| dett gammell suin haffuer giørt?" [3] I udg.: "giort". | det gamle svin haver gjort?" |
12 | |
| Saa tog de Peder[-]lille, | så tog de Pederlille, |
| oc ledde de hannom paa marck; | og ledte de hannum på mark; |
| der bad for hannom bode fruer oc iomffruer | der bad for hannum både fruer og jomfruer |
| oc mange vellert klerck. | og mange vellært klerk. |
13 | |
| Det vor Peder[-]lille, | det var Pederlille, |
| hand bucker offuer skiold hin røde: | han bukker over skjold hin røde: |
| "Y leffuer hand Knud aff Møgell-gaardt, | "e lever han Knud af Møgelgård, |
| saa vell heffner hand min døde!" | så vel hævner han min døde!" |
14 | |
| Der den vinter for-gangen vor, | der den vinter forgangen var, |
| den sommer tog till at komme; | den sommer tog til at komme; |
| dett vor Knud aff Møgell-gaardt, | det var Knud af Møgelgård, |
| mone effter sin frender [4] I udg.: "frende". lange. | monne efter sin frænder lange. |
15 | |
| Dett vor Knud aff Møgell-gaardt, | det var Knud af Møgelgård, |
| hand biuder ud herreffredt; [5] I udg.: "herre-ferdt". | han byder ud herrefærd; |
| hand biuder ud atten tusind mendt, | han byder ud atten tusind mænd, |
| de geuist, i landene vor. [6] rettere: i landen er (∼ ferd). | de gævest, i landene var. |
16 | |
| Vonde de dieris silcke-segell | vunde de deres silkesejel |
| oc alt saa høit y raa; | og alt så højt i rå; |
| de seglede ind till Spanner-landt | de sejlede ind til Spannerland |
| den same monids-dag. | den samme månedsdag. |
17 | |
| Dett vor Knud aff Møgell-gaardt, | det var Knud af Møgelgård, |
| hand styrede sin snecke till landt; | han styrede sin snekke til land; |
| dett vor Spanner-koning, | det var spannerkonning, |
| møtte hannem paa huiden sandt. | mødte hannum på hviden sand. |
18 | |
| Der [7]+2: I udg.: "De stride". stride de i dage,[8] L. 1-2; Der stride de i dage | der stride de i tho. | der stride de i dage, |
| der [9]+2: I udg.: "de stride". stride de i tho, | der stride de i to, |
| end-til Spanner-koning | indtil spannerkonning |
| oc hannom faldt folcket fraa. | og hannum faldt folket fra. |
19 | |
| Melte det iomffru Damur, | mælte det jomfru Dagmar, |
| den ædelige rossens-blomme: | den ædelige rosensblomme: |
| "Lader wi vor biørne løss, | "lader vi vor bjørne løs, |
| wi lader dennom mod hannom komme!" | vi lader dennum mod hannum komme!" |
20 | |
| Melte det Knudt aff Møgell-gaard, | mælte det Knud af Møgelgård, |
| der hand de huide-biørne saa: | der han de hvidebjørne så: |
| "Giffue dett Gud-fader udi himmerig, | "give det Gudfader udi himmerig, |
| ieg vor udi Møgelgaardt!" | jeg var udi Møgelgård!" |
21 | |
| Saa grebe de Knudt aff Møgelgaard, | så grebe de Knud af Møgelgård, |
| saa førde de hannom paa marck; | så førte de hannum på mark; |
| der bad for hannom bode rider och suendt, | der bad for hannum både ridder og svend, |
| oc dett kunde intet hielpe. | og det kunne intet hjælpe. |
22 | |
| Dett vor Knudt aff Møgell-gaardt, | det var Knud af Møgelgård, |
| hand bucker under [10] I udg.: "[offuer]". skiøllen[11] I udg.: "skiollen". hin røde: | han bukker under skjolden hin røde: |
| "Leffuer du, Beneditz Knudsen, | "lever du, Benedikts Knudsen, |
| saa vell høffner du min dødt!" | så vel hævner du min død!" |
23 | |
| Der den vinter for-gangen vor, | der den vinter forgangen var, |
| oc sommer begynte att komme, | og sommer begyndte at komme, |
| dett vor Benedids Knudsen, | det var Benedikts Knudsen, |
| tager effter sin fader at lange. | tager efter sin fader at lange. |
24 | |
| Dett vor Beneditz Knudsøn, | det var Benedikts Knudsøn, |
| hand biuder ud herre-fred; [12] I udg.: "herre-ferd". | han byder ud herrefærd; |
| hand biuder icke uden XXX mendt, | han byder ikke uden tredive mænd, |
| de geuist, i riget er. | de gævest, i riget er. |
25 | |
| Wonde de op dieris segel | vunde de op deres sejel |
| oc alt saa høgt y raa; | og alt så højt i rå; |
| seglede de til Spanner-landt | sejlede de til Spannerland |
| minner ind monide thoo. | mindre end månede to. |
26 | |
| Saa kaste de dieris ancker | så kaste de deres anker |
| alt paa den huide sandt; | alt på den hvide sand; |
| det vor Bennedits Knudsøn, | det var Benedikts Knudsøn, |
| hand træn der først paa landt. | han tren der først på land. |
27 | |
| "Her skulle y bie, alle mine mendt, | "her skulle I bie, alle mine mænd, |
| oc dricke miød oc vin, | og drikke mjød og vin, |
| men ieg gaar mig op ad landt | men jeg går mig op ad land |
| oc taller med Spanner-koning." | og taler med spannerkonning." |
28 | |
| Der [13] I udg.: "De[tt] [wa]r". Benedidtz Knudsøn, | der Benedikts Knudsøn, |
| hand kom til borge-læd; | han kom til borgeled; |
| det vor iomffrue Damur, | det var jomfrue Dagmar, |
| oc sømer hun der-vedt. | og sømmer hun derved. |
29 | |
| Hand skiød op sin pillegrims-hatt, | han skød op sin pilegrimshat, |
| ther-under en silcke-hue: | derunder en silkehue: |
| "Loner en fattige pillegrim huss, | "låner en fattige pilegrim hus, |
| tager løn udaff Vor-frue." | tager løn udaf vor Frue." |
30 | |
| "Icke estu pile-grim, | "ikke est du pilegrim, |
| ieg seer din silcke-hue; | jeg ser din silkehue; |
| du est Bennedictz Knudsen, | du est Benedikts Knudsen, |
| du tørst icke for mig liuge!" | du tørst ikke for mig lyve!" |
31 | |
| "Icke heder ieg Benedictz Knudsen, | "ikke hedder jeg Benedikts Knudsen, |
| alt det du siger saa; | alt det du siger så; |
| ieg er eders søster-søn, | jeg er eders søstersøn, |
| en hertug aff Burgundin." | en hertug af Burgunden." |
32 | |
| "Estu nu min søster-søn, | "est du nu min søstersøn, |
| da kand oss ingen att-skillie; | da kan os ingen adskille; |
| daa ville wi læge en skafftaels-leeg | da ville vi lege en skavtavlsleg |
| med elskouff oc gode villie." | med elskov og gode vilje." |
33 | |
| De begynte den skafftaffuell | de begyndte den skavtavel |
| saa lenge at leege, | så længe at lege, |
| end-till alle kongens mendt | indtil alle kongens mænd |
| de soffuede [paa] bencken nedt. | de sovede [*] bænken ned. |
34 | |
| Dett vor Benedictz Knudsøn, | det var Benedikts Knudsøn, |
| hand gaar sin mendt i-modt: | han går sin mænd imod: |
| "I [14]+1: I udg.: "Woger". vogner op, alle mine mendt! | "I vågner op, alle mine mænd! |
| vabner eder till hest oc foedt! | væbner eder til hest og fod! |
35 | |
| I vager op, alle mine mendt, | I våger op, alle mine mænd, |
| vebner eder till hest oc foed! | væbner eder til hest og fod! |
| nu fanger ieg heffnit min fader | nu fanger jeg hævnet min fader |
| oc fanger en høuidske boedt!" | og fanger en høviske bod!" |
36 | |
| Dett vor Benneditz Knudsen, | det var Benedikts Knudsen, |
| hand foer saa vell met liste: | han for så vel med liste: |
| ind kom hand til-bag igien, | end kom han tilbag igen, |
| før nogen mandt dett viste. | før nogen mand det vidste. |
37 | |
| "Vager nu op, Spanner-koning! | "våger nu op, spannerkonning! |
| ieg siger dig aff stor nødt: | jeg siger dig af stor nød: |
| der ligger nu dine mendt, | der ligger nu dine mænd, |
| ligger brendt i røden glødt." | ligger brændt i røden glød." |
38 | |
| "Hør du, Bennedictz Knudsen, | "hør du, Benedikts Knudsen, |
| oc lad du leffue mig! | og lad du leve mig! |
| hind skøne iomffrue Damur | hin skønne jomfrue Dagmar |
| saa vill ieg giffue dig." | så vil jeg give dig." |
39 | |
| "Hind skøne iomffrue Damur | "hin skønne jomfrue Dagmar |
| oc hinde vill ieg vell faa; | og hende vil jeg vel få; |
| min fader oc mine frende | min fader og mine frænde |
| de ligger under sorten iordt!" | de ligger under sorten jord!" |
40 | |
| Saa tog hand Spanner-koning | så tog han spannerkonning |
| alt y sin gule lock; | alt i sin gule lok; |
| saa hog hand hannom hoffuit aff | så hug han hannum hoved af |
| alt offuer hans senge-stock. | alt over hans sengestok. |
41 | |
| "Lig nu, Spanner-koning, | "lig nu, spannerkonning, |
| alt bode met angist oc sorrig! | alt både med angest og sorrig! |
| saa offte vor det y min sinde, | så ofte var det i min sinde, |
| dett du voest Knud aff Borrig!" | det du vogst Knud af Borrig!" |
42 | |
| Først vog hand Spanner-koning, | først vog han spannerkonning, |
| saa vog hand alle hans mendt; | så vog han alle hans mænd; |
| saa tog hand iomffrue Damur met voldt, | så tog han jomfrue Dagmar med vold, |
| dett angrede hannom slett intett. | det angrede hannum slet intet. |
| :: De erlige sønner oc de riige. :: | :: de ærlige sønner og de rige. :: |