Ulv van Jærn

1
Det vor ungen Ulff van Iern,
hand ganger for kongen at stande:
"Herre, i laner mig aff eders mend,
min faders dødt at heffne."
:: Det klager den suen, son ^[1] I udg.: "som". fangen ligger paa heden. ::
2
"Ieg vill lane dig aff mine mendt,
oc helst [ud-]aff de best:
Widerich oc stercke Tiderick,
de kunde vell kempen ^[2] er jo kun Skrivfejl for kemper. freste."
3 ^[3] Verset er vel helt forvansket og tillige stillet paa en fejlagtig Plads. (S. Bugge.)Forvanskningen er dog let hævet, alene ved at stryge icke i L. 2. Sagtens skulde dog ogsaa Navnet i L. 1 være et andet, endskjønt sv. C jo lader Vidrik selv bære Fejdebudet.
Dett vor Widerich Verlandtzsøn,
hand vredis icke ved dett ord:
hand hug hoffuit aff kempe ^[4] er jo kun Skrivfejl for kemper. thoo,
hand kaste dem for konings foed.
4
Dett vor Viderick Verlantz-søn,
hand tenckte oppaa heder oc ære:
"Sende wi bort vor sende-bod,
wi komme ey uforuare."
5
Bort daa red den sende-bud,
oc guld skind hannem paa bryst:
hannem fulde huercken høg eller hund,
for hand da red saa fast.
6
Ind daa kam dett sende-bud,
oc stedis hand for bord:
hand vor snilde i tunge,
hand kunde vell føie sin ord.
7
"Hells sider y, koning aff Blideuinder,
en herre offuer alle førster:
min herre haffuer eder boden sendt,
hand vill eder y morgen friste."
8
"Beder daa maa din herre hiem side
oc giemme ^[5] +2; Hørefejl af Optegneren for: gienne sin fæ? Vedel har vel antaget det herfor, da han har gjort det til: vogte det Fæ. sin feed under lyde:
end hand sender mig bud,
med mig y morgen at stride.
9
Beder matte hand en orm være
oc krube under hiøgen hald: ^[6] Betyder hald her Sten eller Bakke (oldn. "hallr" i begge Betydninger)? I svensk C 10,4 achta sin svin under halla synes den sidste Betydning at passe bedst. Derimod i færøsk B 47,2: liggja undir höllum ("hald og") heima kommer man snarest til at tænke paa Ildstedets Stene. I dansk A 9 kunde man endog tænke paa Betydningen Hal (oldn. höll) paa Grund af "under høje Tinde" i 10,2. (S. Bugge.)
end hand ypper den same kiiff,
hans fader monne y falde.
10
Beder motte hand en orm vere
oc ligge under hiøge tiende:
hands fader stod mig icke hug uden tho,
hand stander mig halff minde."
11
"Høre y, koning aff Blideuinder,
y holde tand for tunge:
op daa voxer den racker ^[7] I udg.: "racke". ^[8] Linjen er ufuldstændig. Oprindelig vel: op daa voxer den [lidel] racke. (S. Bugge.)
med huasse tander i mund."
12
"Der vor ingen i verden till,
der for ieg redis ville:
foruden Viderich Verlantz-søn,
oc hand er nu icke tiill.
:: [***] ^[9] "oppaa" i stedet for "paa". ::
13
En sinde vor ieg paa Dorefeld,
som kempe di drycke inde:
der dreff Viderick dorespiel,
dett ganges mig aldrig aff sinde."
14
Till daa swaridt den sende-bud,
for det giorde koning vande:
"Dett er alt Widerich Vellandsøn,
som striden skall for stande."
15
Dett svarit koning aff Blideuinder,
hand suarede som en mand:
"Ieg møder y morgen y høffdingens storm,
om hesten mig bere kandt."
16
Hiem daa red den sende-bud,
rød som rossens-blomme:
"Widerich, y drage harns oppaa,
kongen vill y morgen komme."
17
De rede fram att Biertingh
oc fram att Biertings-myre:
de vor vell attan-hundre kemper,
vore kled y sindall hin huide. ^[10] er kjendelig en nyere Ændring. Den ældre Læsemaade findes i D, V. 19; E, V. 12.
18
Dett vor koning aff Blindeuinder,
hand tager till att kalle:
"Monne icke Viderick vere ner:
hui monne mit folck saa falde?"
19
Dett vor koning aff Blide-vinder,
oc hand saa Viderick komme:
"inorden ^[11] I udg.: "I norden". seer ieg den samme skiold,
som skinner aff hammer oc tang."
20
Dett vor kongen aff Blide-vinder,
oc hand hug alt saa fast:
Widerick kunde icke andet giøre,
end bøde for hans kast.
21
"Nu haffuer ieg standen deg tyue hug,
ieg vinter, de er vell flere:
wiltu stande mig en igen
for ald din kongelig ær?"
22
Kongen tog ud en silcke-trod,
hand lagden offuer hielem hind rødt:
"Ieg beder dig, Widerick Vellantz-søn,
hug mig icke till dødt."
23
Widerick drog ud Memerick-tand,
dett skinde som guld hind røde:
saa hug hand kongen aff Blide-vinder,
det aaden i sadelen rørde.
24
Nu ligger kongen aff Blide-vinder,
oc blode[t] rinder ham saa rødt:
oc hiem sider unger Ulff van Iern,
haffuer høffnit sin faders dødt.
:: Dett klager den suend, som fangen ligger paa hedenn. ::

Den ældste danske viseoverlevering