Herr Bugges Død

1
Her Boghe lader byge op Hall med ære,
hannd acter dett icke udi fremmede mends wer.
:: The ryde saa fritt udi-gemmell Iulland. ::
2
Hall med ære,
hannd acter thet icke udi fremede mannds være.
Her Boge seder offuer sitt brede bord,
oc kongenn aff Danemarck sender hanem ord.
3
Offuer sit brede bord,
oc konngenn aff Danmarck sennde ham ord.
Hannd sende ham ord och blyden talde,
at hannd skull fredelig tiill hannem fare.
4
Och blidenn tale,
at hannd skulle fredelig tiill hannem fare.
Frue Inngeborge tager tiill søllff-bundenn kniff:
"Ved tet mend, her Boghe, thet det koster eders liff.
5
Thill sølff-bundenn kniff:
"Wed mend, her Boghe, det koster eders liff.
Y setter eders bord med danske hoffmend!
tro icke paa kongens leide-breff end!
6
Med dannske hoffmend,
tro icke paa konngens leyde-breff end!"
"Ieg haffuer saa lennge liedt paa dynne ord,
ieg maa skøtt rømme aff landitt udt.
7
Paa dynne ord,
ieg maa skøtt nu rømme aff lanndit ud."
Saa sille om afftenen hueste de spyed,
saa arle om morgenenn rede the ud.
8
Hueste the spyed,
saa aarlig om morgenen rede the ud.
"Min herre, mens y ville endelig fare,
huem skall daa taghe woss Hallen til ware?
9
Enndelig fare,
huem skall daa taghe woss Halldenn till waare?"
"Knud Boghe hannd er min elste søn,
hannd gemmer vell Halden, tiill ieg selffuer kommer hiem.
10
Minn elste sønn,
hannd gemmer vell Hallden, till ieg kommer hiem."
The redde vell op at Randers-gaade,
de haffde vell thre hundrede hofmend ud ^[1]+1: I udg.: "udi plade". platz.
11
Op att Rannders-gade,
de haffde well hundrede hoffmend udi plads. ^[2] I udg.: "plade".
Her Boghe oc hanns lille smaa-dreng
all-enne rede danner-kongenn udy-ghen.
12
Hanns lille smaa-dreng,
all-ene red hannd danner-kongenn udi-ghen.
"Vell-kommen, her Boghe, du wellbyrdige mand!
huor-ledis staar hoffued udi Nør-Iulland?
13
Wellbyrdig mand,
huor-ledis staar hoffuedt y Nøre-Iullanndt?"
"[Saaledis] [staar] [hoffued] [udi] [Nøre-Iudland],
thet spøris till Sielland oc Skaanne-land.
14
Udi Nøre-Iudland,
dett spøris tiill Sielland oc Skaanne-land.
Huad heller thet y ville storme eller stride,
nye winther will ieg eder paa Hall bide.
15
Storme eller stride,
nie vinthre vill ieg eder paa Hallen bie."
"Hører, her Bogh, skerpper ick saa stort!
i kom icke inden for Haltz port.
16
Skerpper icke saa stort,
ickom ^[3] I udg.: "i kom". icke inden for Haltz porte."
"Oc mig haffuer leidet saa danis en mand,
thenn unge kong Erick oc saa hede hand.
17
Saa danis enn mand,
thenn unge kong Erick oc saa hed hand.
Hand sende mig lyeden, thet førstelige blod, ^[4] L. 3-4; Rimet kommer frem i Gjentagelsen.
ieg for-hobbis, hand holler then, som hann bør.
18
Leidenn saa god,
ieg hobbis, hannd hollder, som et førstelig blod."
"Her Boge, y skulle i fredenn fare,
tho aff mine søster-sønner skulle med eder fare.
19
Med fredenn fare,
tho aff mine søster-sønner skulle med eder fare."
Konngenn hand sender the Medell-fare bud,
the skulle icke lade her Boge undgaa.
20
The Medelfar bud,
the skulle icke lade her Boge undgaa.
Før de skulle lade her Boge ungaa,
før skulle de bode hanns søster-sønner slae.
21
Her Boge ungaa,
før skulle the bode hanns søster-sønner slaa.
The Medell-far borger, Christ giffue dem wee!
the wyedte her Boghe udi enn feylig leyde.
22
Christ giffue them vee!
the weydte her Boge udi secker lyedte.
The Medell-far borger, Christ giffue dem skam!
the weydte her Boge, then wellbyrdige mand.
23
Christ giffue dem skam!
the veydte her Boge, den wellbyrdige mand.
Haffde her Boge lydt hans høstrues talle,
hanns børen haffde vell taget Hallenn vare.
:: The ride saa frit gemmell Iudland. ::

Den ældste danske viseoverlevering