Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 41
Side: 63 v
Titel: Liden Grimmer og Hjelmer Kamp
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 26 Ba I 355-356
Kommentar: I 356-357a + III 800b, 934b + IV 763b


1
Grimmer hand gaar paa gulffuet, 
hand kand vel lege met suerd: 
"I giffuer oss iomfrue Ingeborg
[1]L. 3-4: maa jo være forvansket, mon af: alt til vor Hjærtenskjære, eller af: alt for Hæder og Ære? (S. Bugge.)
 
alt i vor herris ære." 
:: Nu segler hand Gremmer aff
[2]+1: I udg.: "aff".
aff landet. ::

2
"Mig tyckis, du est saa liden, 
du kanst dig icke om-høge: 
ehuor du kommer blant andre kemper, 
de driffuer dig alt til-rygge." 

3
"Icke er ieg saa liden, 
ieg kand mig ey vel omhøge: 
første ieg kommer blant andre kemper, 
ieg driffuer dennem alt til-rygge." 

4
"Kamperen boer paa Biertings-land, 
hand kand vel leege met suerd: 
kanstu hannem til iorden slaa, 
ieg giffuer dig min daatter met ære." 

5
Grimmer hand ganger aff døren ud, 
hand quide for all sin sorg: 
"Huad suar fick du aff fader min?" 
sagde hun iomfru Ingeborg. 

6
"Kamperen boer paa Biertings-land, 
hand kand vel leege met suerd: 
kand ieg hannem til iorden slaa, 
daa faar ieg eder til
[3] I udg.: "met".
ære."
 

7
Det vaar iomfru Ingeborg, 
hun vred sin huide haand: 
"Min fader vil eder aff dage tage, 
i kand eder ey forstaa.
[4] For forstaa har vel oprindelig lydt den ældre Form forstande (∼ hand); saal. er ændret i a. (S. Bugge.)
 

8
Ieg skal giffue dig [det]
[5] mangler.
samme suerd,
 
som du skalt fuld vel [paa]
[6] mangler.
lide:
 
oc ieg skal giffue dig den samme brynne, 
som icke skal suerd paa bide." 

9
Kamperen staar paa Biertings-land, 
oc seer hand ud i strand: 
"I-huad er det, den lille tyg, 
her ligger ind til min land?" 

10
Det vaar liden Grimmer, 
hand styrer sin snicke for land: 
det da vaar hand Kamperen, 
hand recker hannem huiden haand. 

11
"Du ver vel-kommen, liden Grimmer, 
oc hid til mine lande: 
ieg skal giffue dig min syster-daatter 
oc halffdelen aff min lande." 

12
"Ieg vilde icke, iomfrue Ingeborge 
skulde spørge det hiem til lande: 
at ieg skulde tage din syster-daatter 
oc gaa dig saa vel til haande. 

13
Ieg vilde icke, iomfru Ingeborg 
skulde spørge det hiem til lande: 
wi ville gaa paa Wiiniinn-høy,
[7] over Lin.: Wininge.
[8] Mon ikke wiiniinn høy er en Forvanskning af samme Ord som Vidriksvold? Se lige herefter Tillæg a til Nr. 27: "Vidriksvold, der, som det synes, betegner Kampplads [...], er efter min Formening snarest en Forvanskning af vigesvold, vigsvold = oldn. vígvöllr. (S. Bugge.)".
[9] Mon ikke høy i wiiniinn høy er det samme som Hede (j for ð), ligesom i Nr. 91 V. 9,4? Ligesaa skrives i Nr. 8 V. 21,2 brøy for Brede (∼ Vrede). (S. Bugge.)
 
oc der skal striden stande." 

14
Suarede det da Camperen, 
hand haffde saa raske haande: 
"Ieg skal hugge det første hug, 
det er udi mine lande." 

15
Det første hug, det Camperen hug, 
for hand vor rammer i orr:
[10] saal. har der nok staaet, inden det blev rettet til: orde.
 
da hug hand liden Grimmer, 
saa hand falt neder til iorde. 

16
Det andet hug hug Gremmeren, 
hand hug met høyre hende: 
hand hug i Camperens gylte hielm, 
saa odden i hiertet vende. 

17
Det da vaar Kamperen, 
oc hand falt død til iord, 
"Giffue det Gud-fader i Himmerig, 
kong Kortte
[11] tt er tvivlsomt, da der er malet et l derover, for at faae det mere bekjendte Navn Kong Karl ud af det.
min broder her vaar."
 

18
Saa glad vaar liden Grimmer, 
den strid vaar offuerstanden: 
hand tog der guld oc megen sølff, 
førde hiem til iomfruens lande. 

19
Iomfruen stander i høye-lofft 
oc seer hun ud mod strande: 
"Hisse seer ieg min feste-mand, 
hand ligger til min lande." 

20
Tack haffue Grimmer hin unge, 
hand holt saa vel sin tro: 
maanats-dag der-effter 
loed hand sit brøllup boe. 
:: Nu [segler] [hand] [Gremmer] [aff] [landet]. ::