Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 4
Side: 4 r
Titel: Kongens Søn af Engeland
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 157 Ab III 547-551
Kommentar: III 547
Generelle oplysninger: a og b synes at have haft fælles Forskrift, da de paa flere Steder begge have de samme Skrivfejl: i V. 3, L. 2 Landet for Vandet, i V. 7, L. 3 og V. 8, L. 1 den Skib, i V. 32, L. 3 og V. 33, L. 1 paa første Sted fem, men paa sidste ni. a har vistnok i det hele taget holdt sig nærmest til Forskriften, medens b har taget sig større Frihed. b har oversprunget V. 5 og paa nogle Steder misforstaaet Forskriften, saasom i V. 21: Skru og i V. 38-39: fraa eller fro; men til Gjengjæld har den i V. 13-15 bevaret den i a forstyrrede Orden og kan paa flere Steder bruges til at berigtige a's Text.
Ovennævnte strofetal, der overstiger tallet 5, skal for vor variant b reduceres med 1 for at passe, idet DgF ved ovennævnte strofebenævnelser ikke har taget hensyn til den i b manglende strofe 5.

1
Kongens søn aff Engelland
hannem skinner guld paa huiden haand.
Hannem skinner guld paa saddelbue.
:: Men børren bleser dennem vesten ind for Danmarck. ::
2
Hannem skinner guld paa saddelbue,
hand haffuer troloffuit saa stalt en iomfrue.
Den kongens søn lader vircke en knar.
3
Den kongens søn lader vircke en knar,
slig en kom aldrig paa landet ^[1] Skrivfejlen Landet for Vandet, jf. note under generelle oplysninger. føre.
Hun vaar forgylt emellem begge bord.
4
Hun vaar forgylt emellem begge bord,
der paa stod screffuet vaar herris ord.
Hun vaar forgylt emellem begge staffne.
5
Der stod screffuet i frammer staffn:
den kongens søn tog sin iomfru i faffn.
Foruden da stode de løffuer smaa.
6
Foruden da stode de løffuer smaa,
huer anden vaar gul, huer anden vaar graa.
Vdj den ^[2] +1; Skrivfejlen den Skib, jf. note under generelle oplysninger. skib der stod en mast.
7
Vdj den ^[3] +1; Skrivfejlen den Skib, jf. note under generelle oplysninger. skib der stod en mast,
den haffde vel tusind nobel kaast.
Vdj den mast der hengde en fløe.
8
Vdj den mast der stod en fløe,
slig en kam aldrig i vester-søe.
Hans ancker vaare alle aff røden guld.
9
Hans ancker vaare aff røden guld
hans seile vaar alle aff agger-vld.
Huerend toffue, som der vaar inde.
10
Huerende toffue, som der vaar inde,
de vaare giord aff silcke-tuende.
Huerende toff oc huerende bom.
11
Huerende toff oc huerende bom
de vaare slagen met iomfruens haand.
Den konge tager sin søn at lære.
12
Den konge tager sin søn at lære:
"Min kiere søn, du tenck paa ære!
Du tenck paa heeder, du tenck paa ære.
13
Du tenck paa heder, du tenck paa ære:
du lad icke pendinge din herre være!
Du spar icke sølff, icke røden guld.
14
Du spar icke sølff, du spar icke guld:
du giff din suenne, som dig ere huld!"
Den konge fuld sin søn til strand.
15
Den konge fuld sin søn til strand,
oc ridder oc suenne skød hannem fra land.
Dens kongens søn tog paa sin hat.
16
Den kongens søn tog paa sin hat:
"Fader oc moder haffuer gode nat!
Fader oc moder oc høffske quinde.
17
Fader oc moder oc høffske quinde,
Gud lade oss alle met gleden findes!"
The vaar icke kommen vden lidet fra land.
18
De vaar icke kommen vden lidet fra land,
da blesede der weir paa strand.
Da bleser der veyr oc mørcken sky.
19
Da bleser der veir oc mørcken sky,
the viste dennem huercken land eller ly.
Saa kaste de deris ancker vd.
20
Saa kaste de deris ancker vd,
trediue vinther haffde lagd i skuld.
"I danne-suenne i værer vel frøe.
21
I danne-suene i værer vel frøe!
det er saa aff silcki giort."
Hand hobtes da, det vaar vden fare.
22
Hand hobtis da, det vaar vden fare,
den herre tog paa en vise oc quad.
Oc det skede ind for midie-nat.
23
Oc det skeed ind for middi-nat,
det stercke tog ware i sønder rad.
Sat hand sig paa gyltene skrin.
24
Hand sette sig paa gyltene skrin,
met sorrigfuld haand vnder blegen kind.
Det vaar stor ynck at see der paa.
25
Det vaar ynck at see der paa,
det skib sloges all i støcker smaa.
Den herre hand kam dog leffuend til land.
26
Den herre kom dog leffuend i land,
gick sorgefuld paa den strand.
Den herre gick, hand klagede sig saare.
27
Den herre hand gick, hand klagede sig saare:
"Ieg tencker, ieg haffuer icke wretferdige vare.
Foruden en liden ganger rød.
28
Foruden en liden ganger rød,
den tog ieg fra en faderløss møe.
Vil det Gud, ieg kommer vel hiem
29
Vil det Gud, ieg kommer vel hiem
tha skal ieg giffue hende to for en."
Ræt vdj det samme sinde.
30
Ret vdj den samme sinde,
da kam til land hans forgylte skrin.
Der kam gangendis en kocke-dreng.
31
Der kam gangendis en kocker-dreng,
hand giorde den herre saa staar wmeen.
Hand haffde met sig de suenne fem. ^[4] Skrivfejl: V. 31, L. 3 og V. 32, L. 1 paa første Sted fem, men paa sidste ni, jf. note under generelle oplysninger.
32
Hand haffde met sig de suenne ni, ^[5] Skrivfejl: V. 31, L. 3 og V. 32, L. 1 paa første Sted fem, men paa sidste ni, jf. note under generelle oplysninger.
her Eske Frast hand vid.
Then kongens søn hannem rand taar paa kind.
33
Den kongens søn hannem rand taar paa kind,
"Christ bedret mig, ieg kom for Bouberg ind!
Ieg er kommen saa ilde at holde.
34
Ieg er kommen saa ilde at holde:
ieg er kommen i her Eski Frostis volde.
Haffde ieg kommen i Bugges løn.
35
Haffde ieg kommen i her Buggis løn,
da haffde mig røffuet huercken ridder eller suend.
Nu røffuet mig hans minste kocke-dreng.
36
Nu røffuer mig hans mindste kocke-dreng,
ieg skal det heffne, om ieg kommer hiem.
Vil det Gud, ieg maa leffue.
37
Vil det Gud, ieg maa leffue,
ieg skal det for kongen aff Danmarcke sige." ^[6] ikke det rette Rimord til "leve"; maaske Vedels "skrive" er det rette, da de gamle Former jo ere "lifa" ∼ "skrifa".
Saa snart som her Bugge de tidende faar.
38
Første her Bugge de tidende faar,
hand sender effter hannem sine sønner to.
Hand sender effter hannem suenne fem.
39
Hand sende effter hannem suenne fem,
loed hente hannem snart til Haldt oc hiem.
Her Bugge vndfick den herre met ære.
40
Her Bugge vndfick den herre met ære,
de danske loed hannem til Engeland føre.
Ther bleff de vndfangen met ære.
:: Men børen bleser dem vesten ind for Danmarck. ::