Christian den anden i Sverrig

1
Der mand skreff tusind fem hundre aar,
oc paa det tiuende aar,
kong Christiern kalder sine gode mend sammen
til Helsingborrig udi Skaane.
:: Fordi vonde de danske Suerig met æren. ::
2
Der samlet sig danske oc tydsk,
saa mangen erlig mand:
her Otte Krompen, den velbyrdig mand,
hand vaar deris øffuerste høffuitz-mand.
3
De red ud aff Helsing-borrig
oc ind til Engel-holm:
kong Chresten fulde der selff met,
hand bad dennem Gud vel fare.
4
Kong Christen fulde der selff met,
hand bad dennem alle Gud vel fare:
"Thet første i kommer udi landet igien,
ieg vil eder saa erlig forlenne."
5
Der-til suaret baade danske oc tydske,
de vaare saa høffuisk i sinde:
"Vi ville oss beuise som erlige mend,
det skulle i bode spørge oc finde."
6
Oc de red offuer Hallinds-aass,
de loed deris heste springe:
de rystet deris glaffuende oc blancke spiud,
de actet stor seger at vinde.
7
De red offuer Hallindtz-ass,
igennem de tycke skoffve:
de ^[1]+1: I udg.: "til". til til Gud deris ^[2] Fejl for: i hans. hender setter de lid,
til ingen mand lenger stor loffue.
8
Oc de red offuer Hallindz-ass,
igennem de tycke riiss:
der de komme for Bousund,
bleffue de deris fiender viiss.
9
Den høffuitz-mand kalder de bøsse-skøtter sammen,
hand bad dennem skytten opstille:
"Nu ville wi fecte met de suenske i dag,
de danske til stor ære."
10
De bysse-skytter stelte deris skøtte til gangs,
de loed thennem tappert aff gange:
det første skud, der skudden bleff,
her Steen Sturre monne skaden fange.
11
De lagde her Steen udi sleden ned,
til opsal monne de stunde:
de Danske stundet effter baade dag oc nat,
de monne fast effter hannem for-lange.
:: Fordi vand de Danske Suerig met ære. ::

Den ældste danske viseoverlevering