Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 37
Side: 55 v
Titel: Visesangeren
Trykt: T
Udgivet i: DS: I, I 1-2
Kommentar: II 297


1
Ieg tiente mig en dannemand 
en sommer och en høst; 
hand gaff mig øll och mød, 
mad och der thil fuld god trøst.
[1] dvs. Støtte, Hjælp.
 
:: Hand kiende
[2] dvs. lærte.
mig saa mang viser. ::

2
Ieg lagde min viser paa en vogn, 
ieg lagde en lasmand
[3] dvs. Læsmed, Læssetræ.
paa;
 
saa spent ieg fire øxen for, 
och dj kunde icke draffue. 
:: Da vor ieg forlaszet
[4] dvs. forlæsset.
aff viser. ::

3
Oc der ieg kom for bundens gaard 
op y dj dybe graffue; 
och sønder gick min fierde hiul, 
ieg velte min viser aff
[5] +1; dvs. i Ulave.
laffue.
 
:: Da vor ieg forlaszet
[6] dvs. forlæsset.
aff de viser. ::

4
Der ieg kom til bundens gaard, 
de haffde saa stor en skip;
[7] dvs. Skæppe.
 
oc some de melde,
[8] dvs. maalte.
och some de tog,
 
de tencte min viser skulle slip. 
:: Ynd da haffde ieg til offuer aff di viser. ::

5
Oc saa tog ieg min hatt all fuld, 
ieg baar
[9] faar, men straks rettet til baar.
den høstru ind;
 
och fire viser i huerind haand 
ieg skiffte
[10] dvs. uddelte.
emellom de quinde.
 
:: Endaa haffde ieg til offuer aff de viser. ::

6
Høstruen gaar i kleffue,
[11] dvs. Kleve, Spisekammer; jf. Ordsprog (P. Syv II, 132): "der gaar ofte god Kone til tom Kleve".
 
som de skulle rede
[12] dvs. tilberede.
kaast;
 
saa hinte hun mange fløcke
[13]+1: I udg.: "fløcke".
[14] dvs. Flæskesider.
flecke
 
och femtan gamell oste. 
:: Det skalt du haffue for din gode wiser. ::