Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 36
Side: 54 r
Titel: (O venner i nød)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 133 a III 27-29
Kommentar: V 198-200
Generelle oplysninger: I Randen har Vedel skrevet nogle Notater, nu delvis uforstaaelige og ulæselige, paa Grund af en senere Beskæring af Bogen; bevaret er øverst: D. Iacob Matzen jn Haffnia 15.. [muligvis har staaet: 1560 eller snarere: 1586 dvs. Dr. Professor Jakob Madsen Aarhus's Dødsaar]; nedenunder staar et Forkortelsestegn der betyder der eller dr [dvs. Doktor?] eller etc.; nedenunder staar M. [dvs. Magister] Ieronym[us] Vibergens[is] [dvs. Digteren, Kannik, Hieronymus Justesen Ranch i Viborg]. Det fremgaar ikke af selve Notaterne, i hvilket Forhold Hieronymus J. Ranch eller Jakob Madsen staar til den afskrevne Vise.


1
O wenner i nød, 
o wenner i død, 
ville i nu lade eder kiende! 
o venskaff, frendskaff, 
suager och mager, 
hi
[1] I udg.: "huj".
[2] senere rettet til huj.
lader i eder hen vende?
 
huor est du nu, 
kiere søster och broder? 
siden
[3] Fejl for "se".
mig forlader
 
fader och moder 
i denne min store elende. 

2
Du guode medborger, 
for mig du ey sørger 
i denne min store plage, 
naar fancker vancker 
huosz porter och plancker, 
seer ieg dig alle dage; 
est du min ven, 
hui est du da saa sien, 
hui lader thu mig 
saa allene igien 
och giør dig plat ingen wmage. 

3
Du maatt lade dig høre 
hosz vinduer och døre, 
om ieg vaar endnu i liffue; 
det staar dig icke for ner, 
wid mig den ære, 
it ord maat du mig giffue; 
och lad din hund 
til døren gaa 
en afftenstund, 
lad mig forstaa, 
att du min ven ville bliffue. 

4
Ieg torde det suere 
ved liff och ære, 
min venner vaar fast
[4]+2: Fejl for "fast i bunde" el.: "fast i grunde" (∼ "ingenlunde").
i vande:
 
saa fast som en bast, 
der aldrig brast, 
det tuiler
[5] I udg.: "tuiled".
ieg ingennlunde;
 
her tuilis fast, 
det siger ieg nu, 
en roden bast 
gaar snart i tho, 
thro icke de søde munde. 

5
Du vilt
[6] Fejl for "ilde".
betencke,
 
huad verden mon skencke, 
huor snart der komer vlycke: 
først mig, saa dig, 
først fattig, saa rig, 
naar Herren til osz vill røcke; 
ieg vor saa frisk 
som du nu er, 
offuer min disk 
nu er ieg her, 
lad dig formegit ey thycke. 

6
Men
[7] dvs. Medens.
gryden sød
 
och ieg haffde kiød, 
da haffde ieg wenner mange: 
mit miød, mit brød, 
thett vaar thennom sød, 
de torde vel til mig gange; 
de kom til mig 
men
[8] dvs. Medens.
ieg vaar før
[9] dvs. rask.
 
i par oc par 
ind aff min dør, 
wi haffde baade glede och sange. 

7
Nu lycken sig wender 
och ingen mig kiender, 
paa wenner tør du ey lide; 
i susz och dusz 
och daglige rusz 
de sidder
[10] Fejl for "sadst".
ner hosz min side;
 
see, her er ieg
[11] L. 7-10; a og e stemmer overens; for Rimets Skyld skulde man vente: /"Hvor est du nu//kære Nabo min//i Døden est du Broder min"/ el.: /"Se her er jeg//kære Nabo min//i Døden er jeg//Broder din"/.
 
kiere naaboo min, 
i døden est 
du broder myn, 
det fanger du vell att vide. 

8
Gud lad dig ey trenge 
paa siuge senge 
ey
[12]+3: bedre vel: "eller udi andre".
megit i andre maade
 
till naaboe oc gienbod, 
store och smaa, 
were sig paa streder eller gader; 
hielpe dig Gud, 
thi hielper dig ey: 
de fyger heden
[13] dvs. herfra.
wd
 
och tager sin wei, 
gryde wenner monne mange forade. 

9
Gud vere dig huld, 
du sorgefuld, 
paa hannem maatt du fri bygge, 
din lyst, din trøst, 
din
[14]+1: saal. ae, vel Fejl for "udi alskens".
alskens brøst,
 
hand er dig fast och trygge; 
naar naaboer flyer 
da bliffuer hand, 
naar venner flyer
[15] Fejl for "skyer" (∼ "flyer").
 
gior
[16] I udg.: "giør".
hand bistand,
 
thill hannem kast du din rygge.
[17] dvs. Sorg, Bekymring.