Tyrus og Philomela

1
Der boer [en] ^[1] mangler koninng i Tracie land,
Tyrus ^[2] dvs. Terevs. ved naffn saa hede hand,
hand hialp ^[3] Se note under generelle oplysninger. der mange, det forste ^[4] I udg.: "første". di kam,
der hand deris nød och trang fornam,
hand gaff dennem landzknect, skib och skude,
och sielff drog handt y striden vd.
2
De finder ^[5] dvs. Fjender. op att Parding ^[6] dvs. Pandion. stodt,
da vilde hand trede dennom vnder foed,
thi kom hand der met stor krigs mact
och hialp de herrer med stor act
for abed ^[7] I udg.: "arbed". och megenn vmage, ^[8]L. 5-6: Teksten forvansket jf. 4,5-6.
som Tyrus drog frem i disze dage.
3
Parding haffde daatter tho,
de skøniste mand vilde sette øyen paa,
den ene hede Prona ^[9] dvs. Prokne. ved sit naffn,
hende ganger aff saa vide saffn,
den anden heder Philomela fyn,
er langt berømt for tungemaall sin.
4
Den sinde den striid haffde fanget ende,
Perding bud effter Tyrus sende:
"Bed hannem komme med en hast,
ieg vil betale hannem striden strax
for arbed och møgen wmagh,
som vaar draget frem i disze daghe."
5
Tyrus hand giorde Sextus vred, ^[10] Fejl for "gjorde sig rede"?
guld sadel hand paa hesten mone brede,
hand faar offuer søe och salten vand
oc kom saa til Colatinus ^[11] dvs. Atheneus; Navnene "Sextus" og "Colatinus" maa skyldes Paavirkning fra Lucretiavisen (DV Nr. 54). landt,
hand vor vel glad i hierte och sind
och red saa strax i staden ind.
6
Perding kom aff slotten ned,
och mange rider effter hannem red,
vel vor hand kled i guld och mord,
for hannem da maatte ristis ^[12] Se note under generelle oplysninger. iord;
thi anamit [hannem] ^[13] mangler met stor ære,
for hand skulle en lang tid hosz denom vere.
7
De fryctit hannem met stor verdighed,
the tackit Gud, det kunde saa skee:
"Prona min daatter skalt du haffue
och der til konst ^[14] Fejl for "Kost"? och gode gaffue."
De drock ^[15] Se note under generelle oplysninger. brøllup i maanit sex,
och Prona och Tyrus droge til veis.
8
Hand gaff hannom skib och diur vdj,
attskillige slags er huer aff de,
hand gaff hannem ridder, iomfruer och suene,
Perding lod hannom icke fare ene;
hand satte hans ^[16] Se note under generelle oplysninger. skib fra Perding porte,
hand kom til Tratia land vel korte.
9
Tha stod der vde baade mand och quinde
vell glad i hierte ^[17]+2: I udg.: "hierte". i hierte och saa i sinde,
for Thyrus vor kommen igien
met Prona hans ^[18] Se note under generelle oplysninger. kieriste gode ven;
der sex aar haffde fangit ende
Proma och hin anden kende. ^[19] Linjen maa være forvansket.
10
Paa hindis kinder der rinder taare:
"Effter Philomela lenger ieg saa saare,
att ieg kunde en sinde ved hinde tale,
da maatte forgaa alle bangheds qualle,
att ieg aldrig mere skulle lide
for hindis skyld enthen sorig eller quide.
11
Min edelig herre, i giør nu slig,
att thet er mig tacknnemeligh."
Hand skød hans skib fra Tratie land
opfylt med mange veldige mandt,
hand fore til søe och salten vandt
och kam saa til Colatini ^[20] dvs. Atheneus; Navnene "Sextus" og "Colatinus" maa skyldes Paavirkning fra Lucretiavisen (DV Nr. 54). landt.
12
Guld seill handt neder stige lodt,
och strax satte hand sin fod paa iordt,
hand drog saa strax til suager sin
till Philomela den quinde finn;
Tyrus saa strax sin tale fremlagde:
huad hand schulle der i disze dage.
13
Hand sagde: "Det er Prona vilie,
att Philomela skal mig følge,
att hun kunde en sinde ved hinde tale,
da maatte forgaa all bangheds quale,
att hun skulle aldrig mere lye
for hindis skyld ey sorig eller quide."
14
Den sinde hand saae den quinde saa fin,
da monne hans hierte op til hende tende,
hans hierte den maatte op til hende staa
som ild der tendis och liggis oppaa;
hand mone hans øyen fra hinde vende,
fordi hand actet hindet ^[21] I udg.: "hinde". snarlig att skende.
15
Der solen vaar nedganget til iord,
da satte de herrer dennem til bord,
der bredis dug, der settis paa
forgylden retter, de vaar ey smaa,
forgylde retter de komme til hobe
oc vin wdj forgylte stobe. ^[22] dvs. Drikkekrus.
16
Der klocken vaar nu slage nj
till sengen da gick ^[23]+2: I udg.: "gick". da gick huer aff dj,
de huilit dennem i søffn hinde søde,
vden Tyrus lide baade pine och møde;
Tyrus grundit i saa saare,
huorledis hand kunde den iomfrue dare.
17
Det sinde det togs til att dage
Perding hand til Tyrus sagde:
"Min daatter schal nu met dig fare,
for skam och skade du hende beuare,
det er saa ont att bygge och boe
och sette sin borg paa fremede iord."
18
Den sinde Perding vaar til fred,
att Philomela maatte følge met,
hun gaff hannom skenck, hun gaff hannom kyst, ^[24] dvs. Kys.
hun tog hannem inderlig til sin brøst:
"Eia, eia, ieg er lystig och glad,
att nu er latter, som føre vaar gradt."
19
"Hør du Philomela, daatter min,
kom snart igien til fader din;
bliffuer du i fremede land,
sørger ieg mig død, min ^[25] I udg.: "mig". fattige mand;
du skalt min alderdoms kiep vel vere
och trøste mig nu i angist here."
20
"Ieg loffuer eder paa myn kongelig ære,
att hun skall snart alt huos eder være."
Hun viste det icke, den vsle quinde,
att Tyrus hagde saa verit i sinde: ^[26] Efter dette Vers synes at mangle en Skildring af Terevs Hjemrejse.
"Nu haffuer ieg faatt en ^[27]+1: Se note under generelle oplysninger. dyr i min garn,
som ieg haffuer lang vey effter Iegen." ^[28] I udg.: "iagen". ^[29] iegen burde ikke have været ændret. ^[30] haffuer ... iegen: Se note under generelle oplysninger.
21
Der di kom i skoffuen ind
den iomfrue hand med vold bortog;
hun robte paa hindis fader och moder,
hun robte paa Prona, hindis søster god,
hun robte allermeist paa Gud offuer all,
der hand monne hinde meist offuer falde.
22
Der hand haffde styrit sin onde lyst,
da slog den iomfru sig for sin brøst:
"Eia, eia, mig arme quinde,
att ieg haffuer seet eder nogen sinde,
ieg skal eders gierning saa vitt omføre, ^[31]L. 5-6: dvs. jeg skal aabenlyst kundgøre det, endskønt Skammen ogsaa rammer mig selv.
endog det er mig skam att høre.
23
I actit icke om mynn faders ord,
huad hand eder bad med hierte oc mund."
"I huo som lieder, hand mone finde,
meden treer och steen skal met dig vintne; ^[32] dvs. vidne.
nu skalt du se din siste ende,
thaler du om det, ieg dig skende."
24
Hand tog hans kniff, hinde tunge affskaar,
hand kunde hinde icke nere gaa,
hand lotte ^[33] Se note under generelle oplysninger. hinde i en gamel stald,
som hand der vden tog hinde met vold;
saa tog hun en linden ^[34] dvs. linned. klæde,
paa hende skødt mon hun den brede.
25
Den last och den synd syit hun der paa
met naal och saa met rød silcke traa,
hun hende ^[35] dvs. hængte. ^[36] Se note under generelle oplysninger. den vd i linde quist
for den synd och last och det var vist;
Tyrus ganger aff slotten op,
Prona ganger hannom vdi modt.
26
"Velkomen herre, baade fauer och fin,
huor [er] ^[37] mangler Philomela, syster min?"
"Den vrede vand och den salten søe,
paa veien bleff hun for mig all død."
Sølff och guld der hun aff tog;
och sorge kleder der hun paa drog.
27
"Hun er begraffuit met heder och ære,
vi lader nu alle det saa were."
Der kom en aff Prona quinde,
den klede monne de i quisten finde;
hun baar den hiem, hun der i soe,
saa vnderlig der schreffuit i stodt,
28
Hun samlit vaben, bøsze och pill,
hun sagde, hun skulle til rytteri: ^[38] vist Fejl for Rytterspil dvs. Turnering, som ogsaa vil give et tilfredsstillende Rim.
"Nu skal ieg liede her inde,
alt om ieg kand min syster fynde."
Den store steen hun fra døren tog;
meden hun himdis ^[39] I udg.: "hinndis". ^[40] hinndis dvs. Fejl for "hinnde" eller for "hinndis syster". Linjen hænger nøje sammen med 29,1. der vdtog.
29
Tha gred hun taare som vand i haff.
"Min kiere søster, du lader nu aff,
ieg skal hugge hannem saa smaa som sand,
der paa fanger ieg dig min haandt,
ieg skal min kongelig vrede optende,
den slott den skal ieg offuer hannom skende. ^[41] Fejl for "brænde"?
30
Prona gaar aff slotten op,
Ittus hindis liden sønn gaar hind emod,
hans huide arm om hindis hals spent,
och søde køsz hand hinde met skenct;
hun stock ^[42] Se note under generelle oplysninger. til hannom met en kniff saare snid, ^[43] dvs. skarp? (jf. snide, skære; tysk schneidig) eller Fejl for "stind"?
att odden dreff igiemen kiød och skind.
31
Halff part hun sød, halff part hun stegt, ^[44]L. 1-2: se note under generelle oplysninger.
en hiemelig maltid hun hannom bered
met høe ^[45] Se note under generelle oplysninger. ord och stercke stemme:
"Ittus vor liden sønn icke forglemme,
thu mon nu met sielff ede,
thet som du monne effter lede."
32
"Eia, eia, ieg arme mandt,
er ieg nu vorden min søns graff, ^[46] flet modo, seque vocat bustum miserabile nati, Ov. Metam. VI. 665.
da skal ieg min krop i sønder riffue,
den kost skal ieg vdaff mig driffue."
Hand bleff forsiagit i same stund
och icke talet mere met hans mundt.
33
Prona inboer Ittus hoffuit pande same sinde,
slog hannom der met ved hans kinde
oc strax fulde effter med en kniff
som hun stack igiemen hans liff;
det fick hand for ondskaff sin
oc lide der for saa hord en pin.
34
Prona sielff slotten met ild optend
oc saa hosz hannom der inde brende.
Der vor en skoff icke langt der fra,
som skoff røffuer pleier idelig att ^[47] Efter att er dig overstreget. gaa,
der de soe den slot opbrende
tog de der vd huad der vor inde.
35
Ther Philomela det fornam,
att denne iamerlig handel gick frem,
vende hun hiem til hindis faders land,
geste paa veien en edell mandt,
som haffde tilforne hosz fader sin ^[48]L. 5-6: haffde ... hør: Se note under generelle oplysninger.
hør hinde siunge lystig och fin.
36
Same iuncker hagde i sin husz
mange heremend der haffde en rusz,
bod Philomelam for dem siunge,
saa ilde kunde hun sangen begynde,
huor vdaff mand bleff megit vred
och mente, hun giorde aff dennem sped.
37
Hand viste icke hinde tungeløsz at vere,
huor for de giorde hinde megen vanære,
hun begynte att sludre det beste hun kunde,
sloge de hende ihiel som gromme hunde;
det bleff hinde endeligt same sinde,
det vaar stor iammer, den med denne quinde.
38
Ther Perding mone disze tidende høre,
stor sorigh mon thet hannom paa føre,
att hans børn i saa elendig en vaade
vaar kommen i stor iammer och skade,
bleff hans lyst och glede borte,
liggis der effter [i] ^[49] mangler iorden hin sorte.
39
Aff denne vise vi lære skall
christelig att leffue och skicke osz vell
osz icke i horerj och løszactighedt vende,
eller sorig kommer osz snart til hende;
fryct Gud och holt hans buud,
saa hielper hand dig aff sorig vdt.

Den ældste danske viseoverlevering