Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 33
Side: 46 r
Titel: Jon Remorsøns Død paa Havet
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 375 D VI 383-384
Kommentar: VI 387a
1 | |
| Oc snecken hun ligger for lande, | |
| oc gresen under hinde graaer; | |
| oc hinde styrd aldrig saa rask en hoffmand, | |
| siden hende styrd herre Ion. | |
| :: Min skøn ungist liff hun gangis mig aldrig aff hoffue. :: | |
2 | |
| Oc der de kom lidet ud fra land, | |
| oc veirit bleste dennom imodt, | |
| alt sad her Ion Unutssen, | |
| hand haffde sin hender under skind. | |
3 | |
| Det daa melte den skipper, | |
| oc sagde hand da saa: | |
| "Alt er der nogen syndig mand, | |
| men skiben vil icke frem-gaa. | |
4 | |
| Vi vill kaste lod omkring | |
| och see, huem denn falder paa; | |
| oc er her nogen syndige mandt, | |
| hand maa for skibsens bord gaa." | |
5 | |
| Kaste de deris lod omkring | |
| oc see, huem hand fald paa: | |
| her Ion Unutssen hand maatte | |
| for skibsens borde gaa. | |
6 | |
| "Vi er nu komen saa langt fra land, | |
| och presten kand vi icke naa; | |
| nu ville ieg giøre min skrefftemaall, | |
| Vor-herre hand lyde der-paa!" | |
7 | |
| Det giorde her Ion Unutssen, | |
| falt paa sin bare kne; | |
| och saa giorde hand sin skrifftemaall | |
| alt for det seile-tre. | |
8 | |
| "Locket da haffuer ieg encker, | |
| och darit saa haffuer ieg møer; | |
| det kommer [1] I udg.: "kom". mig aldrig i min hoff, | |
| att ieg skulle paa vanden døe. | |
9 | |
| Ieg haffuer gangit paa Helsing-borig, | |
| bedrøffuit bode hor och mord, | |
| saa mange heuisk bønder-søn | |
| begraffuit i hede[n] iord. | |
10 | |
| Kiercker dem haffuer ieg brødet, | |
| och kloster dem haffuer ieg røffuit, [2] I udg.: "brendt". | |
| saa mange stolt iomfrue | |
| fra heder och ære skent. | |
11 | |
| Kommer der ingen [3] I udg.: "nogen". til land aff eder, | |
| oc spør min festemøe eder adt, | |
| da siger ieg tiener paa Helsingborig, | |
| hun maa vel giffte sig. | |
12 | |
| Oc kommer der nogen til land aff eder, | |
| oc spør min moder eder at, | |
| da siger, ieg tiener paa Helsingborg | |
| och lider bode raskelig och vell." | |
13 | |
| Det vor her Ion Unutssøn, | |
| giorde korss i bylge saa blaa; | |
| och saa tager hand den vilde støe, | |
| til haffsens bunde att gaa. | |
| :: Min skønist unge liff hun gangis mig aldrig aff hoffue. :: |