Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 30
Side: 40 r
Titel: Fadermord
Trykt: T
Udgivet i: DV: 47 A II 36-41
Kommentar: IV 145, 146
1 | |
| Vaager op, christen meniske, och hører til | |
| och acter klarlig gierning her, | |
| thi ieg for eder siunge vil, | |
| huor det nu nyligen gangen er | |
| met en vng personn det forgangen aar, | |
| huis fader en mand vel ved alder vaar, | |
| vdj Brunstad saa vaar hans bolig. | |
2 | |
| Effter hand i sin alder vaar komit | |
| thil fire aar och firesindtz tiffue, | |
| saa som ieg haffuer fornomit, | |
| mercker mig, ieg vil ey liffue, | |
| gudfryctig vaar hand, klog och visz, | |
| aff borger i stad haffde hand stor pris, | |
| Hendrich Siesz saa mon hand hede. | |
3 | |
| En søn aff ecte haffde hand opfød, | |
| som ved sextan aar sagd [1] dvs. sagdis. att vere; | |
| att hand kunde haffue sitt erlige brød | |
| et handuerck lod hand hannom lere | |
| och siden ham forsende til fremmede land, | |
| vdi eleff aar der vde vaar hand, | |
| saa kam hand igien tilhande. | |
4 | |
| Den gamle fader i same stund | |
| lod sig venlig och glad befinde, | |
| giorde sønnen ære mangelundt, | |
| dog hand haffde ont i sinde, | |
| sagde: "Fader, ieg vil hosz eder vere, | |
| eders husz vil ieg styre och regiere, | |
| der paa maa i er forlade." | |
5 | |
| Den gamle mand vor glad der ved, | |
| fick hannem strax nøgle sine, | |
| som en fader aff kierlighed | |
| viste hannom alting vde och inde; | |
| en beslagen kiste monne der staa, | |
| vdj huilcke velforuarit laa | |
| penning och guld det beste. | |
6 | |
| Som hand fick da vell til mod, | |
| vin att dricke vaar hans begiere, | |
| forterede mange penning och gods, | |
| hosz vnge brødre ville han vere; | |
| hans fader sagde: "Min kære sønn, | |
| saa faa mig min nøgle igien, | |
| sparsomelig skalt du leffue." | |
7 | |
| Den tid sønnen vel forstod, | |
| hans mact ey lenger vare, | |
| fader fald hand strax til fodt, | |
| i samme stund venlig suarde, | |
| sagde: "Fader, vil i mig giffue | |
| en gylden X eller tyffue, | |
| saa vil ieg fra eder fare." | |
8 | |
| Faderen sagde: "Søn, hør mig nu, | |
| du skalt her hosz mig bliffue | |
| och tage dig en erlig høstru, | |
| saa vil ieg dig och giffue | |
| tolff hunder gylden paa stand, | |
| der effter naar ieg opgiffuer min aand, | |
| saa arffuer du mit godtz alsammen." | |
9 | |
| Først da var hans søns hierte optend | |
| fuld aff vnd begiering och lyst, | |
| o ve, den [2] I udg.: "deu". [3] "deu" er trykfejl i DV. slemme gierning och elende, | |
| som hand sin fader beuiste, | |
| hannom lønlig att mørde; | |
| acter, huorlunde hand sig styrde, | |
| till hand fick fremmet sin vilge. | |
10 | |
| Der dagen gick och afften kam | |
| thog hand aldelis for (disuere) [4] Parentesen eksisterer i håndskriftet. | |
| att fuldkomme thend gierning vhørsom; | |
| skylde sig bag sin faders kammer dør, | |
| en øx haffde hand vdj sin hand, | |
| slog der met sin fader, den gamle mand, | |
| att hand i sengen er død bleffuen. | |
11 | |
| Hand berade sig och icke lenge, | |
| den affsindige besuigh, [5] dvs. bösewicht. | |
| "Formercte det nogen," da hand tencte, | |
| "da vill det fuld ilde gaa met mig." | |
| Thog penning och guld, alt som det laa, | |
| gick saa aff husit strax der fra | |
| och begynte en ynckeligh gierningh. | |
12 | |
| Den slemme wgudelig sønn och wmild, | |
| merker mig nu ret til ende, | |
| i faderens husz saa stack hand ild, | |
| och det saa strax opbrende; | |
| met huilcke gierning och facter | |
| hand mente att ingen skulle det acte, | |
| huad hand bedreffuit haffde. | |
13 | |
| Hand løb der effter at gaden saare | |
| och raabte ild løsz att vere, | |
| der borgerne det hørde, de ey glade vaare, | |
| men bleff saare forfærede; | |
| ilden tog offuer haand saa brat, | |
| saa att der paa den same natt | |
| 23 husze opbrende. | |
14 | |
| Paa same tid bleff der elendig forbrendt | |
| attan deilige mends personer, | |
| och mere vil iegh giffue tilkinde: | |
| [***] [6] I V. 14 mangler en Linje, om at der er brændt 10 Kvinder og 13 Børn. | |
| en badskers husz bleff medt ild bespent, | |
| som same tid bleff strax opbrent, | |
| icke it meniske kunde omkomme. | |
15 | |
| Saa er det och en ynckelig quide, | |
| att en arme barsell quinde | |
| som brende och saa samme tid | |
| met sit lille barn som vaar hosz hende; | |
| der ilden i hindis husz monne komme, | |
| det siiger ieg eder, [7] opr. vist "eder [venner fromme]" ∼ "komme", jf. 22,4. | |
| vdaff vinduit saa mone hun springe. | |
16 | |
| Der nu moderen den pine saa | |
| paa sit kieriste barn och spæde, | |
| da mone det hende till hierte gaa, | |
| vdj ilden frimodig hun træde | |
| och thog saa vngen y sin arm | |
| skreg met hoy røst aff møgen harm, | |
| Gud sig her offuer forbarme. | |
17 | |
| Der hendis søster det fornam, | |
| att hun lide saadan pine, | |
| i ilden hun och hasteligen kom, | |
| sagde: "Reck mig hender dine, | |
| ieg vil dig hielpe aff din vee." | |
| Men strax opbrendis de alle trey, | |
| en iamerlig død de lede. | |
18 | |
| Der hørde mand ynckelig skreg [8]+2: rettere: klag och skreg (∼ sørgelig). och klag | |
| i sadan stor sorig och møde | |
| om disze thuinde søster sørgelig, | |
| vdj ilden saa bleffue de døde | |
| met stor hiertens pine och vee, | |
| end til en fierdings time | |
| deris siell fra dennom mone skellis. | |
19 | |
| Paa dene dag nu bleff oc saa | |
| forbrend i den ild saa ynckelig | |
| thre och tysze [9] I udg.: "tiffue". husze att sige fraa, | |
| huilcke det vhørlig bøsuig [10] dvs. bösewicht. | |
| alsamenn monne hand an rette; | |
| och ynckelig er opbrend met slette | |
| otte och tiffue gamle personer. | |
20 | |
| Och trettan børn saa smaa | |
| der maatte foruden all brøde | |
| deris liff i samme ild lade forgaa | |
| oc taalmodig lide den møde; | |
| nu vil ieg siunge ydermere | |
| om den slemme misdeder, | |
| huad ham er vederfaret. | |
21 | |
| De borgere vdj staden boede, met list | |
| saare tilspurde den misdeder, | |
| om hand inthet aff den gierning vist, | |
| huor aff den ild kommen mon være; | |
| da suarde hand met snarlig sind: | |
| "Ieg haffuer det giord, setter mig ind | |
| i fengsel baade fangen oc bunden." | |
22 | |
| Saa laa hand i fengsel og fangit | |
| til den tiende [11] dvs. tiende dag. monne komme, | |
| der effter mand haffuer icke forlanget, | |
| ieg siger sande, venner fromme; | |
| en hest bant mand da hannem bag | |
| slebte hannem gennem staden den samme dag, | |
| som hand haffde selffuer begeret. | |
23 | |
| Der hand kom paa den samme sted | |
| som hand forrettis skulde, | |
| da vaar der to iernlencker bered, | |
| met huilcke hand bleff ombunden; | |
| der effter giorde mand en ild vel heed, | |
| der ved hand fem timer sattis oc vee lid, | |
| til hand sin aand mon opgiffue. | |
24 | |
| Der faare, i vnge personer alle, | |
| tager her aff exempel at lære: | |
| lader dieffuelen eder ey komme paa fald, | |
| som allen tid vil regere; | |
| holder for eders øyne, huad osz siger Gud, | |
| der til ocsaa de hellige X bud, | |
| saa lærer i vdj alle stunde, | |
25 | |
| Huorledis i moder oc fader | |
| altid skulde heder oc ære, | |
| vocter eder for kiødelig lyst, | |
| saa holde Guds bud oc begere; | |
| der faar her vdj lader osz flittig være, | |
| at wi hosz Gud, vor herre kier, | |
| kunde euig salighed nyde. Amen. |