Røverne for norden Skov

1
De røffuer de ligger for norden skoff,
och skoffuen er deris skiull:
om natten gaar de til bundens gaard,
de dricker met bunden en godt iull.
:: De huiler for norden under skoffue. ::
2
Och de ganger dennem til bundens gaard,
met skarpe spiud i hende:
"Du giffuer oss aff dinn ^[1] Rettelse i Hdskr. fra: denn. iule-tønde!
du est vaar skyldig frende.
3
Och du skalt lade oss huss i natt
och pleie oss herlig vell:
och vi vill hoss din høstrue soffue
och sla dig sielff ihiell."
4 ^[2] Vedel tilføjer i Randen under Siden et helt Vers (E 4), hvoraf nu kun kan læses: /Ieg wil giffue eder øll oc mad//(oc) (pleje) (eder) herlig vel/. Resten er bortskaaren ved Indbinding.
"Och skal ieg laane eder huss i natt
och pleie eder herlig vell,
och i vil hoss min høstru soffue,
da skeer mig stor uskiel."
5
Det vaar bundens hustru,
hun kunde vel føie sin ord:
och saa tog hun de silcke-dugge,
hun slaa dennem offuer bord.
6
De aade, de drag en liden stund,
och icke holde lenge:
och op stod bundens høstru,
hun sagde, hun vilde rede senge.
7
Det vaar bundens [hustru], ^[3] mangler ^[4] hustru, glemt af Skriveren, tilsat af Vedel.
hun vilde icke hoss reffuer soffue:
saa gick hun saa lang en vei
igiemen de grøne skoffue.
8
Det vaar bundens høstru,
tage[r] offuer sig kaabe blaa:
saa gaar hun i hiffue-lofft,
som drost her Offue laae.
9 ^[5] Mangelen paa Rim afhjælpes ikke ved Vedels Ændring i E 12 (Gaard for stoffue i L. 4); de rette Rim staa i A 9, B 11.
"Soffuer i nu, drost her Offue,
heller i vagen er?
her maa i finde de roffuer ^[6] I udg.: "røffuer". tolff,
de sidder i bundens stoffue."
10
Det vaar droste her Offue,
hand rober offuer alle [sin] [gaard]: ^[7] L. 2-4; Skriveren slutter en Side med alle, men tager saa fejl og begynder næste Side med: /Och vell op, alle mine hoffmend!//i drage y vaben uden falsk!//i vocter eder fra [sic] Nielus Ufredssønn!//hand er saa haard [en] halss./ Men dette er jo V. 11, som staar lige efter; Vedel har da i Hdskr. indstreget de to sidste Linier heraf og over y vaben uden falsk skrevet: eders brynne paa. ^[8] DgF glemmer her at oplyse, at der i forbindelse med den her omtalte strofe over "Nielus Ufredssønn" står skrevet "Lauritz orfridssøn" i håndskriftet.
"Och vell op, alle mine hoffmend!
i drage eders brynne paa!
11
Och val op, alle mine hoffmend!
i drage i vaben uden falsk!
i vocter eder for Nielus Ufredsønn!
hand er saa haard er halss."
12
Och det vaar Nielus Ufredsøn,
hand ud aff vinduet saa:
"Histe seer ieg raske hoffmendt,
de er saa vrede oss paa."
13
"Seer du raske hoffmend,
komme hid til bye:
huad heller ville vi stande,
eller [skulle] [vi] fly?"
14
De støtte paa dør
met glaffuend och met spiiudt:
"Du stat op, Nielus Ufredsønn!
her biuder vi dig ud."
15
"Vell syff thønder guld, den otten aff sølff,
dem vil ieg eller ^[9] I udg.: "eder". giffue:
i lader min stalbroder
i lader hannom leffue!"
16
Och det vor Nielus Ufredsønn,
hand verit sig som en mand:
men bulcket ^[10] er i Hdskr. siden rettet til: bielcket, men Meningen er jo netop en Bulk (se Molb. Dial. Lex.). i hussen kunde stande,
och blod paa bielcken sprangh.
17
"Vell siuff thønder guld, den otten aff sølff,
och dem skalt du os giffue:
som mend, Nielus Ufredssøn!
hand ^[11]+2: I udg.: "du maatt end her". maatte der sielff bliffue."
18
Siuff thønder guld, den othen aff sølff,
dem lod de til husit driffue:
saa mend vid, Nielus Ufredsøn
hand motte der sieluff bliffue.
:: De huiler for norden under skoffuen. ::

Den ældste danske viseoverlevering