Kong Diderik og Holger Danske

1 ^[1] V. 1 er defect; Versets 4. Linie mangler.
Stierck Diderick hand boer y Bermeland
alt med sin brøder XVIII,
och huer aff dennem haffuer sønner XII.
:: Nu stander striden under Iutland. ::
2
Søster haffuer hand XV,
och huer haffuer sønner XII,
then yngeste hun haffuer XIII,
de redis iche for dieris liff.
3
Saa ganger di fram for bierig at staa,
saa mange kemper-kroppe:
dett vill ieg for sandig sige:
de syntis offuer bøge-toppe.
4
"Nu haffuer vi stridit saa vide,
och altid haffuer vi vundit:
vi haffuer hørt møgit om Olger Danske sige,
hand boer i Danmarck.
5
Dett haffuer vi hørt aff Olger Danske sige,
hand boer udi Nør-Iutland:
hand lader sig krone aff røde guld,
hand vil aldrig vorde vor mand."
6
Suerting fick op en stoer staall-stang,
saa begynte hand att true:
"Vel hunder aff kong Olgers mend
dennom achter ieg icke vid en flue."
7
"Hør du, Suerting, du sorte dreng,
du vorder dennom ichi saa ringe:
vi haffuer hørt saa møgit aff kong Olgers mend,
de er raske unge kiemper och snilde."
8
Dett vor høyen Bermeris,
han melte it ord alenne:
"I morgen vil vi thill Danemarck,
om koning Olger hand thør bide oss hiemme."
9
De drog dennom aff Berme-land,
vor atten-tusind stiercke:
oc de drog dennom till Danmarck,
kong Olger ville de gieste.
10
Stierck Diderick sender bud till kong Olger Danske,
och lod hannem saa thill-byde:
huad heller han vill hannem skatten giffue
eller i marchen med hannem strid.
11
Kong Olger hand bleff udi hoffuen saa vred,
slig spott kunde hand iche lide:
hand bad hannem møde paa sletten hiede,
hand vilde gierne med hannem stride.
12
Kong Olger hand lader kalde sin kiemper thill raad
och gaff dennom sagen till kinnde:
"Stierck Dideriick kommer udi vort land,
han vil os slett offuer-vinde."
13
Dett daa suarit di kiemper godde,
di vor vid saa friit it modt:
"Kommer di till os udi Danmarck ind,
de kommer her aldrig ud."
14
Saa heder kong Olgers kiemper gode:
Ulffuer Iern och her Suend Felding
och Hellod Harogen och Viderick Verlandssøn,
Iffuer Blaa och Kollen hin graa.
15
Stierck Diderick och kong Olger Dansk
drog sammell paa sorten hiede,
dett vill ieg for sanding sige,
med mange utallige kiemper vrede.
16
De slogis i dage, de slogis i tre,
och ingen vill anden vige:
och det vil ieg for sanding sige:
di yppit dennom fuld stor en strid.
17
Di drog samell med fuld macht
alt paa den sorte hiede:
det vor saa ynchelig samil-gang
aff stiercke kiemper och vredde.
18
Dett vor høyen Bermeris,
han suarit itt ord alenne:
"Nu leffuer ichi uden hunder aff vore mend,
huor skulle vi koning Olger offuer-vinde!"
19
Stierck Diderick tog till baade sin been,
hand løb offuer bierig och dalle:
Suerting hand tog den samme vei,
huor fast hand truede føre.
20
Dett saa vor stierck Diderick,
hand seer sig op y skye:
"Det er tid, vi drager til Berme igien,
vi haffuer her ingen lye."
21
Thett melte lidellen Ulffuer Iern,
han holt under grønen lie:
"Fuld lidit tør di der rose aff,
at di vor i Dannmarkis stride."
22
Then tid di drog aff Bermeland,
di vor vel atten-tusind mand:
ther kom ingen tilbage aff dennom igien,
uden halff tredie sinds tiffue och fem.
23
Och blodett dett rinder i striden strøm
offuer bierig och dyben dalle:
och røgen stander i himelen op,
att solen bliffuer blodig oc rød.
:: Nu stander striden for ^[2] +1; staaer ellers ingensteds saa meget som antydet. norden under Iutlandt. ::

Den ældste danske viseoverlevering