Grimilds Hævn

1 ^[1] XV.
Det vaar fru Kremold,
hun lader det mød blende:
det vaar saa mange helte,
der hun bud effter sende.
2
Hun bad dem komme til orloff
hun bud dem komme til krig:
der vaar saa mangen helt,
der skulde fordoie sit unge liff.
3 ^[2] I.
slig ^[3]+1: I udg.: "Slig". ^[4] Rettet i Haandskr. til: slig en (hvilket er urigtigt, da slig her staaer for slige). en som Helle Hagen
oc Falquor Spilmand
oc raske hellet, ^[5] Det skal hede: oc [andre] raske hellet. (S. Bugge.)
der ieg neffne kand.
4
Frem da gick hun Buodel,
Hellet Hagens moder:
"Mig tøcte, de fogle
alle døde vaar.
5
Drømen haffuer at sæde,
huem hende forstande kand:
kommer du til den hedenske land,
det skader for ^[6] Sagtens Fejl for: saa. (S. Bugge.) mangen mand."
6 ^[7] II.
Herre ^[8] I udg.: "Herrer". rider wi, ^[9] I udg.: "vide".
oc strømme rinder stride:
fandt hand selffue ^[10] formodenlig fejlhørt for: sellig, søllig. (Bugge.) marre-mynd, ^[11] Over Linien staaer: NB. haff frue.
soffuind under lide.
7
"Vaag, vaag, marre-minde,
skøne lande-viff: ^[12] Forstaar jeg ikke; vande-viff vilde give et ellers ukjendt Udtryk for en Havfrue. (S. Bugge.)
skal ieg til den hedenske land ^[13] Rettere: skal ieg paa det hedenske land; "til" er fejlagtig kommet ind fra 5,3; 9,3. (S. Bugge.)
fordoye mit unge liff?"
8 ^[14] III.
"Vent dig, Helle Hagen,
du est en knect saa baald:
du haffuer paa dit egen land
saa mange borge oc vold. ^[15] Bør vel læses: saa mange borge i vold. Man tør næppe beholde "oc vold" med Forstaaelse af vold som "Riger"; jf. dog DgF 83 A 13: en konge-vold. (S. Bugge.)
9
Du haffuer paa dit eget land
saa meget gods saa ^[16] Burde hede: oc; "saa" er vel fejlhørt efter s for oc. (S. Bugge.) fri:
kommer du til det hedenske land,
fordoit er dit unge liff."
10 ^[17] IV.
Det vor Helle Hogen,
oc hand sit suerd ud-drog:
det vaar søllige marre-mind,
oc der hand hoffdet aff hug.
11
"Førend ^[18] For Førend bør vel læses: Førre. (S. Bugge.) da skalt du dø
paa den huide sand:
ieg rider mig saa friskelig
oc ind til hedenske land."
12 ^[19] V.
Herrer rider vide,
oc strømme rinder stride: ^[20]L. 2-4: Oprindelig har vel her lydt Hensynsformen viffue ∼ stride (jf. V. 6). (S. Bugge.)
fand hand søllig ferre-mand,
soffuind hoss sin viff.
13
"Vog op, goden feri-mand,
du før mig offuer sund:
ieg giffuer dig min gulde-ring,
hun veier vel femtan pund."
14 ^[21] VI.
"Haffue du selff din gulde-ring,
ieg maa hende icke eie:
ieg kommer aldri i den stad,
ieg bær ey for hender treie.
15
Ieg kommer aldrig i den stad,
ieg tager ey for hender nød;
ieg fører dig icke offuer sund y dag,
fru Kremøll mig det for-bød."
16 ^[22] VII.
Det vaar Helle Haagen,
hand sit suerd ud-drog:
det vor den sellige ferri-mand,
der hand hoffden fra hug.
17
Saa kast hand det blodige hoffuit,
hand kaste hende udi sund,
saa kaste hand kropen effter,
hand bad, de skulde findis ved grund.
18 ^[23] VIII.
Her Gynter oc her Gierlo
de styrede skib fra land;
der de komme der mit paa sund,
daa reiste veier til haan. ^[24] d. e. oldn. "til handa". (S. Bugge.)
19
Sønder gick de orer
i Falquor Spilmands haand;
Helle Hagen met sin forgylte skiold
styrde selff det skib til land.
20 ^[25] IX. ^[26] Dette er vel egentlig to Vers; L. 3-4 skulde været gjentagne. (S. Bugge.)
Da kaste de deris ancker
paa det huide sand;
det vaar Helle Haagen,
hand tren der først paa land;
den neste ^[27] Her stod først: negste (Rettelsen er af Skriveren selv). mand, hannem effter tren,
det vor Falquor Spilmand.
21 ^[28] X.
Ud da stander de kuorrer,
de trampeler paa de tynd:
"Her er kommen paa vor land
to saa stolt edeling.
22
Her er kommen paa vort land
tre saa modig mend,
de ere kled i iern,
deris hest kommer springend fr<em>.
23 ^[29] XI.
De ere kled i ierne, ^[30]L. 1-2: De to første Linjer ere urigtig gjentagne og burde stryges. (S. Bugge.)
deris hest [er] ^[31] mangler ^[32] Dette Ord er overstreget. springendis frem,
den ene hand førde en høg,
er det sinner skiold; ^[33] Skriveren har selv været uvis om den rette Læsemaade. Stedet er nu i Haandskr. saa utydeligt, at det kun er som Formodning jeg opstiller følgende: Der har først staaet: er di siner skøt; dette er rettet til: er det sønder skøt; dernæst er det sidste Ord overstreget, og over Linien (over de to sidste Ord) skrevet: sinner skiold. Denne sidste Læsemaade er, i Mangel af en bedre, beholdt i Texten.
den anden hand førde en feddel,
en hertugs søn saa bold."
24 ^[34] XII. ^[35] Dette er vel egentlig to Vers; L. 3-4 skulde været gjentagne. (S. Bugge.)
Ud stander frue Kremold,
hun kunde de ord vel skiøn:
"Hand før ingen feddel ^[36]L. 3-4: Burde hede: /Han fører ikke Fedel//for nogen Herre Løn./ (S. Bugge.)
oc icke for nogen her løn:
de ere tre saa friske helt,
tre hertugers børn saa skiøn."
25 ^[37] XVI.
Ud stander frue Kremold
i siner skind grøn:
"Ver vel alle nu kommen,
for-uden Helle Hagen. ^[38] Navnet maa her udtales Hagén. (S. Bugge.)
26
Ver mig alle vel-kommen
forinden disse rad; ^[39] rad (dvs. Raad) betyder vel her "Rige", det, hvorover man raader. (S. Bugge.)
ieg siger aff kong Seifrids død
den stund ieg leffue maa."
27 ^[40] XIII.
Det vaar kongen Kanselin,
hand taler til sin mend:
"Wi vil holde en rend i dag
met Helle Hagen. ^[41] Navnet maa her udtales Hagén. (S. Bugge.)
28
Wi vil holde en rend i dag,
sla hannem til hans død:
saa maa wi volde ^[42] Her synes først at have staaet: vel. (Rettelsen tilhører nok Skriveren selv). hans grøne ^[43] +1; Det gamle Udtryk: "Guld og grønne Skove" gjør det rimeligt, at skrin staaer her for skoff. skrin ^[44] Jeg tror snarest, at det rigtige Udtryk er: hans grøne skind. (S. Bugge.)
oc saa hans guld saa rød."
29 ^[45] XIV.
Det suaret Helle Hagen
for inden ved den dør:
"Ieg vil det ether vel voffue, ^[46] Bør vel hede: Ieg vil det [med] ether vel voffue. (S. Bugge.)
om i det voffue torff."
30 ^[47] Efter dette Vers følger i Haandskriftet det ovenfor omtalte Indskud af Vers XV og XVI, samt, som første Deel af V. XVII, en Gjentagelse af nærværende Vers, saalydende: Ud da gick de suerd, saa fastelig de sprong: alle lid dennem ilde, den elder som den unge.
Ud da sprang de suerde,
saa fast der de sprong:
alle da lid dennem ilde,
den elder saa vel som den unge.
31 ^[48] XVIIb.
Sønder gick den gode suerd
i Falquord Spilmands hand:
hand saae sig offuer den dør,
hand fick en stolle-stang.
32 ^[49] XVIII. ^[50] V. 32-33. Disse Vers burde sikkert nævne Falkvor og ikke Helled Hagen, eller have din for min. ^[51] Fra V. 32 af er Opskr. A saa forvansket, at det vel vil være umuligt at rede al Forvirring og rette alle Fejl. [Jfr. dog II, S. 635, Tillæg d.] Her skal kun bemærkes følgende. De to sidste Linier af V. 32, der gjentages i V. 33, burde vel her stryges. (S. Bugge.)
Hand saae sig alt offuer den dør,
hand fick en stolle-stang,
hand slog aff den første slag
siu-hundre rask hoffmend.
"In nomine domini," sagde Helle Hagen,
"nu gaar min fedel vel.
33 ^[52] XIX. ^[53] V. 32-33. Disse Vers burde sikkert nævne Falkvor og ikke Helled Hagen, eller have din for min. ^[54] V. 33 er aldeles forvansket: dets L. 1-2 /In nomine domini, sagde Helle Hagen,//nu gaar min fedel vel,/ ere ikke hjulpne ved at indsætte "Falkvor Spillemand" eller ændre min til din. Linien bliver da altfor lang. Jeg tror, at det i Overensstemmelse med B 27 skulde hedde: /Eia, sagde Falquord Spilmand,//nu gaar min fedel vel./ De hertil hørende to Linier ere tabte; de kunne mulig have lydt: /han slog af det andet Slag//syv Hundred Hovmænd ihjel./ Haagens Ord In nomine domini høre til et andet Vers, som er os bevaret i B 32. De to sidste Linier i V. 33: /mig tyckis, det min hielper//de nu slagen er;/ der ogsaa indeholde Haagens Ord, høre til et tredje Vers (jf. B 33), hvis to første Linier ere tabte. (S. Bugge.)
In nomine domini," sagde Helle Hagen,
"nu gaar min fedel vel:
mig tyckis, det min hielper
de nu slagen er.
34
Red ieg nu alt fra offuen, ^[55] Linjen er meningsløs; jeg formoder, at det rigtige er: /Det var nu Helle Hagen (Hoffuen). (S. Bugge.)
saa vaar ieg i den vexd ^[56] Haandskr. har her en Abbreviatur, som jeg ikke kan gjøre noget ud af: vexd med en Streg over.
mig tyckis, min huide hals brender
for-inden min brynie-ringe."
35 ^[57] XX. ^[58] V. 35 synes at være Kremolts Ord, og havde maaskee rettest sin Plads efter V. 37.
"Slaar nu, alle mine mend, ^[59]L. 1-2: hvis tilsvarende Halvdel er tabt, høre til et eget Vers. 35 hører vistnok ikke hjemme paa den Plads, hvor det staar i Hdskr., men skulde staa tidligere i Visen, kanske mellem 29 og 30. (S. Bugge.)
som ieg haffuer giffuen brød:
spar nu icke den unge,
spar nu icke den gamle:
lad thennem alle lige gaa,
de ere mig unde alle-sammen."
36 ^[60] XXI. ^[61] V. 36 har Optegneren næppe selv forstaaet. Meningen maa være, at Kong Kanselin kommer ind til Kremolt, ilde tilreedt i Kampen. selin min i Lin. 2, der maatte gjøre Verset til Kremolts Ord, er sikkert urigtigt, maaskee hørt fejl for: i salen ind. I Lin. 4 mangler Prædicatet; det maa enten ligge skjult i saa, eller være bortfaldet efter hannem. Man kunde tænke sig, at Verset havde lydt: /Det vaar konge Kanselin, hand der i salen ind kam,//sin blod stomper (?), saarit haffde de ham./
Det vaar konge Kanselin,
hand kom der selin min:
sin ^[62]+2: maaske i Folkemunde forvansket for: sine blode stunken (oldn. sínu blóði stokkinn). (Bugge.) blod stomper,
saa haffde de hannem.
37
"Stat op frue Kremolt,
du skynd de vnder ^[63] I udg.: "vunder". ^[64] Haandskriftets vnder i dette og de to følgende Vers er dog kanske ikke nogen Skrivfejl for vunder, da det stemmer med den oldn. Form und, Fl. undir. (S. Bugge.) ^[65] "vnder" (d. e. under), som Hdskr. har i V. 37, 38 og 39, forekommer ogsaa ellers i Gammeldansk, se Molbechs Glossarium, II, 290. (S. Bugge.) aff mig: ^[66] du skynd de vnder aff mig, hvilket Raszmann oversætter: "du treibst die Wunden von mir", er mig uforstaaeligt. Kanske rettere: du skyn (af at skjønne, oldn. skynja) de vnder aa mig, d. e. "undersøg mine Saar". (S. Bugge.)
der staar tre saa friske helt,
de hugger saa friskelig."
38 ^[67] XXII. ^[68] V. 38-39; Foran V. 38 mangler rimelig et Vers, der har svaret til B 28. /Eyvred, eyured, søster Kremol,/ er kun een Linie; anden Linie er falden bort. - Anden Linie af V. 38 er dog nok ikke længer borte, end at vi kunne finde den. Jeg tænker, at V. 38-39 egenlig have lydt: /Eyured, eyured, søster Kremol!//du varst mig aldri god://ieg hug saa dybbe vunder,//det vaar mig saa saare emod.//Ieg hug saa dybbe vunder,//det vaar mig saa saare emod;//uosen alle de stunde,//de dage, der ieg hid foer!/
"Eyvred, eyured,
søster Kremol:
mig ^[69]+1: er vel fejl for ieg hug (som i n. V.). hug saa dybbe vnder, ^[70] I udg.: "vunder".
du varst mig aldri god.
39 ^[71] Se note til strofe 38.
Vosen ^[72] v staar maaskee her, som saa ofte, for u, og der burde da læses Uosen. alle de stunde,
de dage, der ieg hid red: ^[73] er kanske at rette til foer, der giver Rim her som i B 33. (S. Bugge.)
ieg hug saa dybe vnder, ^[74] I udg.: "vunder".
det vaar mig saa saare emod.
40 ^[75] XXIII.
Ieg haffuer mig foruoget
siu natter oc siu dage:
aldri der nu søffn
i min øyen kom.
41
Oc haffuer ieg mig forloffrit
saa ynckelig en kiff:
min gode suerd er bort,
saa kiert som mit eget liff."
42 ^[76] XXIV.
Det suarede unge Obbe Iern,
hand stod hannem alt saa nær:
"Ieg skal giffue dig min suerd,
min broder haffde saa kier;
mig tyckis, du est en hellet skyen, ^[77] L. 5-6; De to sidste Linier af dette Vers ere maaskee snarere Helled Hagens Ord og burde have deres Plads efter de to første Linier af næste Vers.
i-hueden du kommen est." ^[78] Over Linien staaer med Skriverens Haand: er, hvorved Rimet vindes, men Sproget taber.
43 ^[79] XXV. ^[80] Efter dette Vers burde vel (om end ikke umiddelbart) følge V. 34; derpaa et til B 32 svarende Vers, hvoraf et Brudstykke er bevaret i 33,1; og endelig et Vers, hvis sidste Halvdel har været 33,3-4. (S. Bugge.)
"Ieg tacker dig, unge Obbe Iarn,
du est en kempe saa rig:
ieg oc alle mine brøder
wi vil dig for brøder staa,
ehuor du oss ^[81] +1; Dette er en Rettelse af Skriveren selv for: varst til seyer, som der først stod. Denne første Fejlskrift er aabenbart skeet efter Lyden (vos tilsejer), inden Skriveren fik besindet sig paa Meningen. Den giver derfor, i Forbindelse med det forhen omtalte Indskud, god Grund til at antage, at vi her have den oprindelige Optegnelse, og ikke nogen Afskrift. Den lærer os tillige at betragte Opskriftens andre Fejl og Mangler (saasom dem i V. 36) som fremkomne ved Usikkerhed i Traditionen, ikke ved en Afskrivers Fejllæsning eller Uagtsomhed. til-siger,
du maatte ^[82] I udg.: "maatt". der lide paa."

Den ældste danske viseoverlevering