Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 22
Side: 26 r
Titel: Herr Mattis og stolt Ingefred
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 179 A III 714-715
Kommentar: III 715b
Generelle oplysninger: V. 2 og 3 staa i Hdskr. i omvendt Orden.
1 | |
Oc fire da vaare de høffding, | |
den herre vor vorden vred: | |
hand bad dennem rømme aff Suerig | |
oc komme der aldrig mere. | |
:: Saa ville de icke offuer den søø. :: | |
2 | |
Den første det vaar her Mattis, | |
den anden hin unge herre Karl, | |
den tredie vaar Falquor Loumandssøn, | |
den fierde vaar Børial. | |
3 | |
Den første det vaar her Mattis, | |
hand suøber sig hoffuit i skind: | |
saa ganger hand i høyelofft | |
for fruer oc iomfruer ind. | |
4 | |
"Oc hør i, stalten iomfru Ingefred, | |
i kleder eder offuer-brat! | |
i skal nu rømme aff Suerig met mig | |
i denne samme nat." | |
5 | |
"Oc skal ieg nu rømme aff Suerig i aar | |
i fremmede land met dig: | |
huem skal haffue det meget guld, | |
min fader loffuet mig? | |
6 | |
Huem skal haffue det møgel guld? | |
ieg ber der for stor harm; | |
oc huem skal haffue den rider, | |
der soffue skulde i min arm?" | |
7 | |
"Hør i, stolten Ingfred, | |
i berer der icke for harm! | |
ieg skal være den samme ridder, | |
som soffue skal paa eders arm. | |
8 | |
Oc hør i, stolten Ingfred, | |
i ber der icke for quide! | |
ieg vil være den samme ridder, | |
som soffue skal ved eders side." | |
9 | |
Det vaar herre Mattis, | |
hand tog til sin kniff: | |
"I skulle nu rømme aff Suerig met mig, | |
eller det skal kaaste eders liff." | |
10 | |
"Holt op, herre Mattis, | |
holt op, i slar icke mig! | |
ieg vil rømme aff Suerig i aar | |
i fremmede land met dig." | |
11 | |
Vel femtten da vaar de timmer-mend, | |
den herre holt offuer sit bord: | |
oc somme da gaff hand guld oc sølff, | |
oc somme da gaff hand iord. | |
12 | |
Somme dem gaff hand guld oc iord | |
oc somme dem gaff hand fæ: | |
de fulde den herre til strande, | |
de reisde op seile-tre. | |
13 | |
De fulde den herre til strande, | |
de resede op segle-try saa vel: | |
saa seilet hand den salten sø, | |
Gud gaff hannem løcken der-til. | |
:: Saa maatte hun offuer den sø. :: |