Dronning Dagmar i Danmark

1
Det vaar Beyerlands droninng,
hun tager sin daatter at lære:
"I-naar du kommer i Danmarck ind,
dig vides baade heder och ære.
:: De selde aff ædeligste Beyrland. ::
2
I-naar du kommer i Danmarck ind,
dig vides baade heder och ære:
du lad icke skatten offuer bunden scriffue!
saa haffuer hand dig saa kier.
3
Den første bøn, du beder din herre,
den beder du hannem saa blide:
hand lader ud biscop Voldemar,
aller-kieriste mor-broder din!"
4
Snart da vaar det silcke
paa iorden bred:
det vor frøcken Damor,
hun vaar til stranden leedt.
5
Saa vandt de op deris silcke-seil
saa høyt i forgyldene raa:
saa seilede de til Danmarck
fast [m]inder end maaneder to.
6
Kaste de deris acker
alt paa den huide sand:
toge de frøcken Damor,
de løffte hende først i land.
7
Toge de frøcken Damor
oc løffte hende først i land:
kongen udaff Danmarck
hand recker hende huiden haand.
8
Snarlig da vaar det silcke
alt paa iorden bred:
det vaar frøcken Daumor,
hun vaar paa slotten led.
9
Aarlig om den morgen,
lenge før det vor dag:
det vaar frøcken Damor,
hun kraffued hendis morgen-gaffue.
10
"Den første bøn, der ieg eder beder,
den beder ieg eder saa blide:
i lader ud biskop Valdemar,
aller-kieriste morbroder min!
11
Den anden bøn, ieg eder beder,
den beder ieg ether saa gierne:
i giffuer alle ploffue-pending til,
oc alle fanger i iern!"
12
"I tier quer, dronning Damor!
i siger icke saa!
kommer hand biscop Valdemar ud,
hand giør eder til encke i aar."
13
"Hun tog guldkrunen aff sit hoffuet
oc sætte den for kongen paa baard:
"Huad skal ieg i Danmarck giøre,
mig maa icke widis it ord!"
14
"I henter mig ind her Strange
oc saa hin unge iuncker Knud!
de skulle drage til Attingborg
oc løse oss de fanger ud."
15
Der hand kom aff tornet ud,
da kunde hand icke gange:
"Her haffuer ie[g] set i atten aar,
de haffuer mig været saa lange."
16
Hun tog en guldkam aff sit skrin,
hun kiemte hans gule haar:
for huer en lock, hun redde,
da felde hun maadige taare.
17
"Hør i, droninng Damor,
i greder icke for mig!
ieg skal det fulduel heffne,
alt om ieg leffuer quig."
18
"I tier quer, biscop Valdemar!
i siger icke sligt!
kommer i tier i Atting-borgs torn,
ieg faar eder aldri ud mere."
:: De seilede aff edeligste Beyrland. ::

Den ældste danske viseoverlevering