Dronning Dagmars Død

1
Dronning Damor ligger udi Ribe siug,
til Ringsted lader hun sig vente:
alle de fruer, i Danmarck er,
dennem lader hun til sig hente.
:: I Ringsted der huiler dronning Damor. ::
2
"I henter mig en, i henter mig to,
i henter mig aff de vise!
i henter mig liden Kierstin,
her Karls søster aff Ribe!"
3
Liden Kierstin ind at dørren treen
met tuct oc fauffren sind:
dronning Damor stander hende op i-gien,
saa vel fogned hun hendis komme.
4
"Kandstu lese, oc kandstu scriffue,
oc kanstu løse min pine:
da skalt du slide rød skarlagen
oc ride graa ganger min."
5
"Kunde ieg læse, oc kunde ieg scriffue,
det giorde ieg alt saa gierne;
det vil ieg for sandigen sige:
eders pine er haarder end ierne."
6
Saa tog hun sancte Marie bog,
hun leste op alt det hun kunde;
det vil ieg for sandingen sige:
saa saare hendis øyen de runde.
7
De fulde hende ud, de fulde hende ind,
det lidde io lenger oc verre:
"Emeden det kand i ^[1] I udg.: "ei". bedre vurde,
i sender bud effter min herre!
8
Emeden det kand icke bedre vorde,
i sender bud effter min herre!
i sender bud til Gullands-borg! ^[2] En gammel Haand, ikke Vedels, men maaske Skriverens egen, har her over G i Gullands skrevet et I.
i finder hannem icke før."
9
Thet da vaar den liden smaa-dreng,
hand loed icke lenger for-liide:
lagde hand saddel paa ganger graa, ^[3] L. 3-4; Deres rette Form er vel her, som i Marsk Stigs Vise: /hand strøg sadel aff ganger graa,//hand lagde den paa ørss hin huide./
ørsel hin huide.
10
Kongen hand stander paa høyloffts-bro,
oc seer hand ud saa vide:
"Oc hisset seer ieg en liden smaa-dreng,
saa sørgelig mon hand quide.
11
Hisset seer ieg en liden smaa-dreng,
saa sørgelig monne hand tro:
det rade Gud-fader i Himmerig,
alt huor Daumor hun maa!"
12
Ind da kam den liden smaa-dreng,
oc stedis hand for bord: ^[4] Et Mærke herefter henviser til Randen, hvor Vedel har skrevet: /(ha)nd vaar vel (sni)ld i tale//oc (kun)d vel føye (s)in ord./ og med disse to Linier udfylder han ganske rigtig Verset (17) i sin Text, hvorpaa han lader de to ægte Slutningslinier danne Begyndelsen af et nyt Vers (18), som han saa selv laver færdigt.
"Droning Damor haffuer mig til eder send,
gierne talde hun met eder en ord."
13
Dan-kongen hand slou de tafflbord sammen,
at alle de terning de siunge:
"Forbiude det Gud-fader i Himmerig,
at Damor skulde dø saa ung!"
14
Der kongen hand drog aff Gullands-borg,
da fulde hannem hundret suenne:
og der hand kam til Ringsted,
da fulde hannem ickon Damors dreng.
15
Der vaar ynck i fruer-stue,
der alle de fruer de græd:
dronning Damor død i liden Kierstins arm,
der kongen red op at stræde.
16
Det vaar danner-kongen,
hand ind at dørren tren:
det vaar liden Kierstin,
hun recker hannem haanden igien.
17
"Oc hør i, danner-kongen,
i skal huercken sørge eller quide:
wi haffuer fanget en søn i dag,
haffuer skorn den aff Damors side."
18
"Ieg beder eder alle, iomfruer oc møer,
beder eder for Guds skyld saa gierne:
i beder en bøn for Damors siel,
at hun maatte met mig tale!"
19
Dronning Damor reiser sig aff baren op,
hendis øyen vaar blodige røde:
"O vi, o wi, min edelig herre!
hui giorde i mig den møde?
20
Den første bøn, der ieg eder beder,
den vider i mig saa gierne:
all fridløss mend dem giffuer i fred,
oc lader alle fanger aff iern!
21
Den anden bøn, der ieg eder beder,
den kommer eder selff til fromme:
i tager icke ved Biengierd!
hun er saa besk en blomme.
22
Den tredie bøn, der ieg eder beder,
den vider i mig saa gierne:
lader i Knud, min yngste søn,
oc konning i Danmarck være!
23
Oc lader Knud, min yngste søn,
oc kong i Danmarck bliffue!
da skal Biengierd en anden føde,
oc den skal min forøde. ^[5] det rette Rimord maaske: fordriffue.
24
Oc haffde ieg icke min ermer om søndag snørd,
oc icke striger paa sat:
da haffde ieg icke i pinen brend,
oc huercken dag eller nat.
25 ^[6] Nederst paa Siden, inde i Verset, har Vedel tilskrevet dette (hans V. 39): /Nu er det tid ieg skynder mig her fra//ieg ma icke lenger/ Resten er bortskaaren ved Indbinding, ligesom saa meget andet af det i Randen tilskrevne.
Hør i det, min edelig herre,
vil i mere aff mig vide:
der sidder Guds engel i Himmerig,
de monne fast effter mig lide."
:: I Ringsted der huiler dronning Damor. ::

Den ældste danske viseoverlevering