Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 16
Side: 19 v
Titel: Mindre-Alfs Endeligt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 151 A III 436
Kommentar: III 438
Generelle oplysninger: Hele denne Text er skreven med A.S. Vedels egen Haand.
1 | |
Alff hand er udi Norge-land fød, | |
hannem lyste<r> der inthet at være: | |
hand haffuer vel femten herrit i leen, | |
hand kand sig der-aff nære. | |
2 | |
Alff hand ganger under [1] +2; saal. har der først staaet; men Vedel har rettet det til: ad møne [?] lie. grønd lindt | |
til løsd oc saa til mind: [2] Saal. synes der først at have staaet, dog ere Ordene løsd og mind usikkre. | |
der møder hannem Bendit Rimardssøn, | |
hans skeben vaar hannem icke blie. | |
3 | |
"Goden dag, liden Minder-Alff, | |
oc goden dag, min herre! | |
bliffuer du kongens fange i dag, | |
icke staar landet diss værre." | |
4 | |
"Ieg er ick liden Minder-Alff, | |
du tørst det inthet vente: | |
ieg er en liden messe-dreng, | |
skal vin for presten hente." | |
5 | |
Saa løffte hand op hans høye hat, | |
oc s<aa> hannem i sin pande: | |
"Alt est du liden Minder-Alff, | |
om ieg kannd ret forstande. | |
6 | |
Alt est [du] l[iden] M[inder]-Alff, | |
om ieg kand ret forstande: | |
ieg kiende dig i skole-huss, | |
du giorde de klercke stor vande." | |
7 | |
"Estu Bendit Rimardssøn, | |
oc da est du min frænde: | |
du suer en eed for mig i dag, | |
det du mig aldrig kiende!" | |
8 | |
Saa tog de liden Minder-Alff, | |
de slog hannem bolte om foed: | |
førde de hannem til Helsingborg, | |
den danske dronning imod. | |
9 | |
"Tager i liden Mind[er]-Alff, | |
lader hannem i stuen indgange: | |
i lader fruer oc stolte iomffruer | |
skue saa rig en fange!" | |
10 | |
Da suarede danske droning, | |
det første hun Minder-Alff saa: | |
"Er det ick andet for en mand, | |
der saadane stor sagn gaar fra?" | |
11 | |
"Endog ieg er saa liden, | |
dog er ieg saa køn: | |
aldrig leffuer du saa god en dag, | |
der du fanger saadan en søn. | |
12 | |
Det vilde ieg giffue til min [kaabe] blaa, | |
er skort i roser oc lilie: | |
ieg maatte en nat hoss eder soffue, | |
om det vaar beggis vor vilie. | |
13 | |
Maatte ieg en nat hoss eder soffue | |
det vist ick uden eders terne: | |
det vil ieg for sanden sige, | |
i bade for mig saa gerne." | |
14 | |
Det suared danske droning, | |
hun slog hend[is] hand imod bord: | |
"Du skalt klæd en steil i morgen, | |
førend folck de gaa til bord." | |
15 | |
"Hui steilede du icke Knud for Sønderborg, | |
icke Iffuer for Hostebro? | |
ieg det met min øyen saa: | |
de begge hoss dig laa." | |
16 | |
"Tage i liden Minder-Alff, | |
oc lade hannem aff stuen udgange! | |
noch haffue stolte fruer oc ioffruer | |
skuet saa rig en fange." | |
1 | |
* * * |